Ligebehandlingsnævnets afgørelse om politisk anskuelse - genoptagelse - forældelse - arbejdsvilkår - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om politisk anskuelse - genoptagelse - forældelse - arbejdsvilkår - afvisning

J.nr. 24-84656

En mand (klager), der havde klaget over sin arbejdsgiver (indklagede), anmodede om genoptagelse af sin sag på baggrund af nævnets praksisændring om forældelse.

Manden mente sig forskelsbehandlet på grund af politisk anskuelse i henhold til sine lønvilkår, idet han først blev opnormeret til specialkonsulent i 2008 af sin arbejdsgiver.

Det var mandens opfattelse, at dette angiveligt skyldtes, at der på arbejdspladsen var udbredt et rygte om, at manden var nazist.

Ligebehandlingsnævnet afviste ved afgørelse af 19. januar 2022 at behandle denne del af klagen, da forholdet var forældet.

Nævnet ændrede med den principielle afgørelse i sagsnr.

22-48184 denne tidligere praksis.

Det blev her fastslået, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager for nævnet, og at reglerne om forældelse ikke afskar klageren fra at få sin klage prøvet ved nævnet som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet vurderede herefter, at særlige grunde talte for at genoptage sagen.

Denne del af klagen blev derfor genoptaget.

Det var nævnets vurdering, at manden ikke overfor nævnet havde fremlagt oplysninger, der understøttede klagers opfattelse af, at de påståede rygter om, at klager var nazist, skulle være blevet tillagt betydning ved beslutningen om først at opnormere ham til specialkonsulent i 2008.

På baggrund af nævnets faste praksis afviste nævnet derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med indklagedes opnormering af klager til specialkonsulent.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager indgav den 17. januar 2020 en klage til nævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med klagers lønvilkår samt chikane under klagers ansættelse i det indklagede ministerium.

Ligebehandlingsnævnet traf den 19. januar 2022 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under journalnummer 20-3974.

Af afgørelsens begrundelse fremgår blandt andet

” Om lønvilkår

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås bl.a. enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af politisk anskuelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

De almindelige regler om forældelse finder anvendelse i de sager, som Ligebehandlingsnævnet behandler.

Klager har anført, at rygterne om hans påståede nazisme var årsag til, at han først sent i sin ansættelse blev opnormeret til specialkonsulent, og at han aldrig blev udnævnt som chefkonsulent.

Nævnet vurderer, at et eventuelt krav om godtgørelse i forbindelse med klagers overenskomstmæssige indplacering og lønvilkår udspringer af ansættelsesforholdet og derfor forældes efter 5 år.

Den 1. januar 2008 blev klager opnormeret til specialkonsulent.

Klager fremsatte ved brev af 25. september 2019 krav om godtgørelse over for indklagede for overtrædelse af forskelsbehandlingsloven i forbindelse med hans lønvilkår, herunder den sene opnormering af ham til specialkonsulent i 2008.

Klagen til Ligebehandlingsnævnet blev indgivet den 17. januar 2020.

Klager har oplyst, at han allerede i 2001 blev bekendt med, at der i ministeriet var rygter om, at han skulle være nazist.

Klager har først indledt retlige skridt efter, at den 5-årige forældelsesfrist for et eventuelt krav om godtgørelse i anledning af den sene opnormering til specialkonsulent den 1. januar 2008, var udløbet.

Klager har i hvert fald siden 2001 ikke været uvidende om de faktiske forhold, som det påståede krav er støttet på, hvorfor forældelsesfristen ikke kan anses for suspenderet.

Da et eventuelt krav i forbindelse med klagers sene opnormering til specialkonsulent således er forældet, kan nævnet ikke behandle denne del af klagen.

”

Ved mail 3. juli 2023 anmodede klager om genoptagelse af denne del af klagen.

Klager har for nævnet fremlagt en liste over de lovforslag, som klager efter det oplyste har været involveret i at udarbejde.

Klager har også fremlagt et svar fra indklagede ministerium, hvor det blandt andet fremgår, at opnormeringer til specialkonsulent før 1. januar 1998 skulle klassificeres i en lønramme, og at en indplacering i en lønramme var baseret på stillingens indhold, herunder tyngde, arbejdsledelse og et kvalifikationskrav.

Efter indholdet af anmodningen om genoptagelse har nævnet ikke fundet anledning til at foretage partshøring af indklagede igen.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med indklagede sene opnormering af klager til specialkonsulent i 2008.

Indklagede ministerium har forskelsbehandlet klager med hensyn til klagers lønvilkår, fordi der i ministeriet blev udbredt et rygte om, at klager var nazist.

Klager blev først sent i ansættelsen opnormeret som specialkonsulent, hvilket skyldtes rygter om nazisme.

Efter indklagede ministeriums praksis om opnormeringer til specialkonsulent burde klager være blevet opnormeret i midten af 1990.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Om spørgsmålet om genoptagelse

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Klager indbragte den 14. januar 2020 en klage til Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med indklagede ministeriums angiveligt sene opnormering af klager til specialkonsulent.

Ligebehandlingsnævnet fastslog ved afgørelsen af 19. januar 2022, at klagers ret til at gøre et krav gældende om ulovlig forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse i forbindelse med den sene opnormering var forældet.

Der gælder imidlertid ikke på Ligebehandlingsnævnets område en klagefrist, som kan afskære en klager fra at få behandlet en klage over ulovlig forskelsbehandling som følge af den tid, der er forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet har på den baggrund ændret sin tidligere praksis ved den principielle afgørelse i sagsnr.

22-48184, hvor nævnet fastslog, at der ikke gælder en klagefrist for at indbringe klager til Ligebehandlingsnævnet.

Nævnet fastslog også, at reglerne om forældelse ikke afskar klageren fra at få behandlet sin klage over forskelsbehandling som følge af den tid, der var forløbet fra den påståede forskelsbehandling og indtil klagens indgivelse.

Nævnet vurderer herefter, at særlige grunde taler for at genoptage sagen med henblik på at realitetsbehandle klagen over forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse.

Om spørgsmålet om forskelsbehandling

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af politisk anskuelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af politisk anskuelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt politisk anskuelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klager medhold i klagen.

Klager har for nævnet oplyst, at han blev opnormeret til specialkonsulent i 2008, og at han siden 2001 har været bekendt med, at der i ministeriet var rygter om, at han skulle være nazist.

Klager har påstået, at disse rygter er grunden til, at han først blev opnormeret til specialkonsulent i 2008 og ikke tidligere.

Klager har ikke overfor nævnet fremlagt oplysninger, der understøtter klagers opfattelse af, at de påståede rygter om, at klager var nazist, skulle være blevet tillagt betydning ved beslutningen om først at opnormere ham til specialkonsulent i 2008.

Det er herefter nævnets vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at det var rygterne om nazisme, som førte til, at klager ikke blev udnævnt til specialkonsulent tidligere.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen.

•

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen

•

§ 1, stk. 1, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1 om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a, om delt bevisbyrde