Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06804

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06804

B.

T.

får ikke kritik for omtale af selskab

I maj bragte B.

T.

en artikel med omtale af et selskab, herunder selskabets økonomiske situation.

Selskabet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.

T.

fremstillede selskabet på en ukorrekt og negativ måde, og at artiklens overskrift var ukorrekt og misvisende.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at overskriftens formulering i sammenhæng med B.

T.s valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskred rammerne for redigering.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften var udtryk for B.

T.s subjektive vurdering, der havde dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst, samt at selskabets direktør var kommet orde i artiklen.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager] ved direktør [Direktøren] har klaget til Pressenævnet over artiklerne ” Har [Person 1] et dansk coronamirakel?

Dansk Ekspert tvivler ” og ” [Person 1]s danske firma taber millioner – igen: ’Han forstår det fuldstændig’” , bragt henholdsvis den 21. januar 2022 og 18. maj 2024 på bt.dk, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet artiklernes vinkling.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

[Direktøren], direktør hos [Klager], skrev forud for offentliggørelsen af artiklen ” Har [Person 1] et dansk corona-mirakel?

Dansk ekspert tvivler ”, bragt den 21. januar 2022 på bt.dk, med B.

T.

via mail i perioden fra den 20. til den 21. januar 2022.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

B.

T.

har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, mediet havde med [Direktøren] forud for offentliggørelsen af artiklen ” [Person 1]s danske firma taber millioner – igen: ’Han forstår det fuldstændig’ ” bragt den 18. maj 2024 på bt.dk

Den 15. maj 2024 sendte B.

T.

følgende besked til [Direktøren]

”Hej [Direktøren]

Jeg hedder [Person 2] og er journalist på B.

T.s sportsredaktion.

Må jeg give dig et kald i sag angående jeres seneste regnskab og [Person 1] indblanding i firmaet?

Tusind tak!

Mvh

[Person 2]”

[Direktøren] besvarede samme dag beskeden med følgende svar

”Hej [Person 2]

Det må du godt

Men jeg har en betingelse: du SKAL skrive om hvad vi har opnået og artiklen skal godkendes af mig.

Mvh

[Direktøren]”

Samme dag besvarede B.

T.

beskeden med følgende svar

”Det kan vi desværre ikke.

Undtagelsesvist siger vi ok til, at folk kan få godkendt deres citater – og det kan vi også godt her.

Men de krav, du fremlægger, kan vi desværre ikke gå med til.

Mvh

[Person 2]”

B.

T.

sendte samme dag yderligere følgende besked

”Jeg skriver i hvert fald lidt på det nu.

Og så skriver jeg i bunden af artiklen, at vi har henvendt os til dig, men at du havde diverse krav, vi ikke kunne imødekomme.

”

Samme dag besvarede [Direktøren] beskeden med følgende svar

”Nej du må ikke skrive at jeg havde diverse krav.

Du skal skrive som det er.

At jeg har krævet at i skriver hvad vi har opnået for de penge vi har brugt til udvikling.

Men det vil I ikke, så har vi intet at tale, årsregnskabet kan i selv hente og som tidligere svine os om at vi har underskud, men skriver ikke hvad vi har brugt pengene til og hvilke resultater vi har opnået.

”

B.

T.

besvarede samme dag beskeden med følgende svar

”Vi vil jo hjertens gerne tale med dig, så vi kan høre dit take på det.

Men kilder kan ikke kræve af medier, at de skriver noget specifikt, ligesom de ikke kan kræve at læse vores ting igennem.

Du kan få dine egne citater til gennemlæsning, men vi er ikke en kommunikationsafdeling – vi er et uafhængigt medie.

Det er dig, der ikke vil tale med os, medmindre vi opfylder dine krav.

Det må vi jo bare skrive.

”

Samme dag besvarede [Direktøren] beskeden med følgende svar

”Hvis du gerne vil skrive hvad vi har opnået så vil jeg gerne tale med dig”

B.

T.

besvarede samme dag beskeden med følgende svar

”Jamen jeg kommer til denne her artikel med åbent sind!

Så jeg synes, vi skal tale sammen.

Har du tid i dag, eller er det for sent?

”

Samme dag besvarede [Direktøren] beskeden med følgende svar

”Du kan ringe nu”

Den 16. maj 2024 sendte [Direktøren] følgende besked til B.

T.

”Hej [Person 2]

Du har lovet mig linket til artiklen…

Mvh

[Direktøren]”

Samme dag besvarede B.

T.

beskeden med følgende svar

”Ja det ved jeg, men den er ikke skrevet endnu

Kh”

Samme dag besvarede [Direktøren] beskeden med følgende svar

”Nu må vi se om din redaktør vil give dig tilladelse til at skrive noget positivt om os”

Den 18. maj 2024 sendte B.

T.

følgende besked med link til artiklen ” [Person 1]s danske firma taber millioner – igen: ’Han forstår det fuldstændig’ ”

”Hej [Direktøren].

Artiklen er her.

Mvh

[Person 2]”

Samme dag besvarede [Direktøren] beskeden med følgende svar

”Overskriften er sensationalistisk… Vi har tabt en million og ikke millioner… Den er løgnagtig.

Hvorfor ikke ”[Person 1]s firma har udviklet en lovende kur mod resistente bakterier…”

Hvorfor altid noget negativt, hvordan har vi gjort os fortjent til jeres hetz kampagne

Tak at jeg fik lov at sige at vi faktisk har nogle gode resultater”

Påklagede artikler

B.

T.

bragte den 21. januar 2022 artiklen ” Har [Person 1] et dansk coronamirakel?

Dansk Ekspert tvivler ” på bt.dk under bjælken ”TENNIS”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Det lyder i teorien godt, men danske forskere klapper ikke i hænderne over den danske virksomhed [Klager] med [Person 1] som storinvestor.

Et selskab, der vil udvikle en behandling mod coronavirus.

”

Af artiklen fremgår

”B.

T har tidligere talt med direktør i [Klager] [Direktøren], der har forklaret, at projektet baserer sig på en såkaldt peptid-behandling, hvor et biokemisk peptid skal blokere for, at virus skal kunne binde sig til cellerne via ACE2-receptorerne – og derved forhindre, at cellerne bliver smittet.

»Om det i praksis kan lade sig gøre, er jeg meget usikker på.

Når man tager peptid-stoffer ind, er de bionedbrydelige, og det er et spørgsmål om, hvor længe det har effekt,« lyder undren fra [Person 3], professor i immunologi.

Behandlingen vil ligne en antibiotikakur og kan indtages gennem en spray.

Og det får også professor [Person 3] til at klø sig i håret.

»Vi har en masse forsvarsmekanismer i vores luftveje og lunger, der hele tiden sørger for, at støv og andre viruspartikler bliver transporteret op til munden som slim, så vi kan komme af med det.

Lungerne skal hele tiden holdes rene, og om det kan lade sig gøre at holde et steady state, hvor du hele tiden har receptoren blokeret, er svært at sige,« siger professoren.

B.

T.

har præsenteret projektet for tre forskellige forskere, der alle tvivler på, at det kommer til at fungere i praksis.

»Umiddelbart synes jeg ikke, at det ligner et scam.

Men jeg vil umiddelbart sige, at der er lang vej til, at det bliver til noget brugbart,« fortæller [Person 3].

Direktør i [Klager] er dog stadig meget fortrøstningsfuld om projektet, der til sommer skal gennemgå kliniske studier i England.

»Vi er meget seriøse omkring det her, og alt, vi har gjort indtil nu, har virket.

Der er ingen i Danmark, der endnu har arbejdet med det, og forskerne i Danmark arbejder slet ikke med vores RRM-model (Resonant Recognition Model, der lægger til grund for projektet, red.),« siger [Direktøren] og uddyber

»Jeg er ligeglad med de teoretiske diskussioner.

For mig som direktør er det vigtig, om vi har et resultat eller ej, og det har vi.«

Han forklarer, at firmaet om cirka to måneder vil udkomme med en artikel, hvor man fremlægger projektets resultater.

Resultater, som efter planen skal fremlægges for de britiske myndigheder, inden de kliniske studier starter, og behandlingen skal testes på mennesker.

»Vores pre-kliniske test, som vi har foretaget de seneste 18 måneder, har vist, at vi er i stand til at forhindre infektion med coronavirus.

Det er det vigtigste.

Lykkedes det også på mennesker i de kliniske studier, har vi gjort det rigtig godt.«”

Der er i artiklen indsat et billede af [Direktøren], der er direktør i [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”[Direktøren], der har startet et samarbejde med [Person 1]-parret.

”

Af artiklen fremgår videre

”B.

T.

beskrev torsdag [Der er indsat et link til artiklen ” Blodrøde tal og underskud i [Person 1]s danske firma: Her er forklaringen ” bragt den 20. januar 2022 på bt.dk], hvordan selskabet lever med underskud og negativ egenkapital.

Noget, der kan forklares med, at [Klager] lige nu finansieres af investorernes – altså verdens bedste tennisspiller [Person 1]s- penge.

”

B.

T.

bragte den 18. maj 2024 artiklen ” [Person 1]s danske firma taber millioner – igen: ’Han forstår det fuldstændig’ ” på bt.dk under bjælken ”TENNIS”.

Der er øverst i artiklen indsat et billede af [Person 1].

Af billedteksten fremgår: ”Serbia's [Person 1] celebrates after winning against Italy's [Person 4] during their Monte Carlo ATP Masters Series Tournament round of 16 tennis match on the Rainier III court at the Monte Carlo Country Club on April 11, 2024.

”

Artiklen har følgende underrubrik

”»Det går over alle forventninger, hvor billigt det er.«”

Af artiklen fremgår

”Sådan lyder det fra [Direktøren], direktøren i den danske virksomhed [Klager], som har tennisstjernen [Person 1] som investor.

Selskabet arbejder på at finde en kur mod antibiotikaresistens og har tidligere arbejdet på at udvikle en behandling mod coronavirus [Der er indsat et link til artiklen ” Tennisstjernen [Person 1] investerer i dansk selskab: Udvikler behandling mod coronavirus ” bragt den 19. januar 2022 på bt.dk].

Tirsdag blev virksomhedens regnskab for 2023 offentliggjort – igen var tallene røde på bundlinjen med et underskud på 1,3 millioner kroner og en negativ egenkapital på 7,3 millioner kroner.

Men ifølge [Direktøren] går alt efter planen – og der er ingen grund til bekymring.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Direktøren], der er direktør i [Klager].

Af billedteksten fremgår: ”Direktør [Direktøren].

”

Af artiklen fremgår videre

”»Det går bedre, end jeg troede.

Jeg regnede med, at det ville være meget dyrere.

Vores omkostninger er faldet væsentligt i forhold til 2021 (underskuddet var på 2,3 millioner kroner kontra 1,3 millioner i 2023, red.), som var det mest omkostningsfulde år.

Der er mange ting, der skal forberedes, gøres, testes og designes,« siger [Direktøren].

Gennem flere år har investorerne skudt penge i firmaet for at dække den negative egenkapital – der stiger år for år – og det gør de også 2023, viser regnskabet.

Det agter de også at fortsætte med.

»Jeg vil ikke ind på, hvor meget de har lånt os.

De har vidst fra starten, at det ikke er noget, vi kan lave på en uge.

Det er en tung udvikling,« lyder det fra [Direktøren], der forsikrer, at den serbiske verdensetter, som ejer 80 procent af selskabet, er glad for at være en del af det.

»Han støtter os og forstår fuldstændig, hvad det handler om.

Vi har bestyrelsesmøder hver måned, som ethvert seriøst firma, hvor vi diskuterer ting og træffer beslutninger.

Han er ikke med hver gang, nogle gange har han en repræsentant, som er indforstået med, hvad der foregår.

Han har sine egne forpligtelser også.

Et privatliv med en kone og to børn.«

Ifølge [Direktøren] er der intet mærkeligt i, at de første år giver underskud, ligesom det fremgår af regnskabet, at 'selskabet fortsat er i en udviklingsfase, og de realiserede resultater er som forventet.

'

»En negativ egenkapital på syv millioner er ingenting i denne her branche.

Det kan man ikke engang udvikle en ordentlig cykel for.

Biopharma er noget af det dyreste.«

[Klager] har udviklet en såkaldt bioaktiv peptid, der – ifølge [Direktøren] – kan forhindre eksempelvis coronainfktion.

»Den teknologi, vi bruger, er meget innovativ.

Vi har publiceret flere videnskabelige artikler,« siger [Direktøren].

»I 2022 publicerede vi en artikel, der viser, at vi kan stoppe infektion af coronavirus.

Sidste år afsluttede vi en test, der viser, at den ene peptid stopper infektion af alle coronamutationer med 96 procent effektivitet.

vi har også patent på den.«

Direktøren fortæller, at firmaet har udviklet peptiden for 1,3 millioner kroner – og nu er en af mange planer, at virksomheden skal give overskud næste år.

I efteråret skal [Klager] forsøge at sælge licens til sine produkter til større selskaber, der kan producere og distribuere virksomhedens produkter.

Tidligere har flere forskere både udtrykt skepsis [Der er indsat et link til artiklen ” Har [Person 1] et dansk corona-mirakel?

Dansk ekspert tvivler ” bragt den 21. januar 2022 på bt.dk] mod [Klager] og kaldt deres forskning lovende [Der er indsat et link til artiklen ” [Person 1]-firma udvikler kur mod antobiotikaresistens, siger direktør – pengene fosser stadig ud ” bragt den 22. juli 2024 på bt.dk], hvis den har de påståede resultater.

”

Øvrige oplysninger

[Klager] har til Pressenævnet indsendt fire skærmbilleder fra Proff med oversigt over regnskab og nøgletal for [Selskab 1], [Selskab 2], [Selskab 3] og [Selskab 4]s.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. maj 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information, vinkling, overskrifters dækning, forelæggelse, svar i sammenhæng og kildekritik

- Artiklen ”Har [Person 1] et dansk corona-mirakel?

Dansk ekspert tvivler”

[Klager] (herefter [Klager]) har indledningsvist anført, at B.

T.

bevidst har fremstillet selskabet på en negativ og manipulerende måde i artiklen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at det af overskriften fremstår som om, at selskabet har lavet en ”mirakelkur” mod corona, hvilket selskabet aldrig har påstået.

Det er herefter [Klager]s opfattelse, at det er en kunstig påstand skabt af B.

T., da selskabet er sikker på, at professor [Person 3] ikke har sagt det.

Således har [Person 3] ikke betvivlet selskabets arbejde, som anført i overskriften, men derimod udtalt, at det er svært at udvikle bio-aktive peptider, og at der er lang vej til en endelig kur, hvilket [Klager] er enige i.

[Klager] finder det kritisabelt, at B.

T.

i overskriften har lagt vægt på ekspertens nationalitet og ikke bare har henvist til ekspertens navn og titel.

For [Klager] – et selskab med forskere fra seks lande og tre kontinenter – er nationalitet ikke relevant for videnskaben.

Men B.

T.

inddrager dette aspekt ved at stille ”[Person 1]s firma” over for en ”dansk ekspert”, hvilket efter [Klager]s opfattelse er udtryk for bevidst eller ubevidst diskrimination og tillige giver et ukorrekt indtryk af, at [Klager] er et ikke-dansk selskab.

[Klager] har endvidere henvist til, at B.

T.

i artiklen mistænkeliggør selskabets arbejde, og B.

T.

har haft til hensigt at fremstille [Klager] som et useriøst selskab, der beskæftiger sig med tvivlsom research, selv om hverken B.

T.

eller [Person 3] har bedt om dokumentation for selskabets arbejde, herunder videnskabelige artikler med beskrivelser af deres udviklingsmetoder og resultater, således at de sagligt kunne vurdere selskabets arbejde.

Hertil har [Klager] bemærket, at B.

T.

har fravalgt at omtale, at [Klager] har patenteret deres bio-aktive peptid mod corona, hvilket kræver, at peptiden virker.

B.

T.

spørger desuden direkte [Person 3] om, hvorvidt [Klager]s arbejde er et scam.

Det følger af de journalistiske presseetiske regler, at et sådant spørgsmål alene må stilles og bringes, såfremt det er relevant.

B.

T.

måtte således have en begrundet mistanke om, at [Klager]s arbejde var et ”scam”.

[Klager] har i den forbindelse efterspurgt, hvilke objektive omstændigheder der lå til grund for B.

T.s konkrete og begrundede mistanke, som fremgår af omtalen i artiklen.

[Klager] har blandt andet henvist til, at det er korrekt, at mennesker har en masse forsvarsmekanismer i luftveje og lunger, hvorfor man også har udviklet forskellige metoder til at forhindre hurtig nedbrydning af bio-aktive peptider, som virker i praksis, hvilket er almindelig videnskabelig viden.

Der er desuden en del godkendte bio-aktive peptider på markedet – også inhalations-sprays – der fungerer, hvilket beviser, at [Klager]s metode ikke er tvivlsom.

Det er også bevidst, at [Person 3] kun har beskrevet klassiske problemstillinger i forbindelse med udvikling af bio-aktive peptider og dermed undladt at fortælle, at andre virksomheder med succes har udviklet bio-aktive peptider, som er tilgængelige på markedet, således at [Klager]s udvikling fremstår mere tvivlsom.

[Person 3]s udtalelse viser desuden, at han ikke har konkret viden om [Klager]s arbejde, når han påstår, at receptoren skal blokeres.

[Klager] har i deres per-view publicerede artikler påvist, at man kan forhindre infektion uden at blokere receptoren eller peptid på virus spike, og B.

T.

har hverken efterprøvet [Person 3]s udtalelse eller været kildekritiske over for ham.

[Klager] har endvidere anført, at selskabet ikke er blevet informeret om, at professor [Person 3] skulle medvirke i artiklen.

[Klager] er derfor ikke er blevet forelagt hans udtalelser om [Klager] og selskabets arbejde, således at selskabet havde mulighed for at svare på hans kritik.

Herudover har [Klager] henvist til, at de foretagne investeringer i deres arbejde forkert præsenteres som tab.

Når man starter et projekt som [Klager]s research, præsenterer man et beløb for investorerne, som de skal investere, for at virksomheden kan løse opgaven.

Investeringen er hverken et tab eller et underskud, men det, som det koster at udvikle noget.

Et tab er derimod, hvis udviklingen mislykkedes, og der ikke kommer noget godt ud af det arbejde, som investorerne har investeret i.

Det er desuden almindeligt, at en ny virksomhed, der er i gang med at udvikle noget, generer et ”underskud” de første par år, indtil virksomhedens produkt er færdigt.

I den forbindelse har [Klager] anført, at selskabet kun har haft succes med deres projekter, herunder udviklingen af en bio-aktiv peptid, som er i stand til at forhindre infektion mod coronavirus, og udviklingen af selskabets bio-aktive peptid, BL33, som kan fjerne antibiotikaresistens fra en resistent bakterie.

[Klager] har bemærket, at det ikke kun er B.

T., der fremstiller [Klager] som et selskab, der kun generer et underskud, men tillige Jyllands-Posten, og har i den forbindelse henvist til artiklen ” Efter milliontab: [Person 1] skyder frisk kapital i dansk virksomhed ” bragt af Finans den 27. juni 2022.

- Artiklen ”[Person 1]s danske firma taber millioner – igen: ’Han forstår det fuldstændig’”

[Klager]) har anført, at B.

T.

har igen i artiklen bragt i 2024 bevidst fremstillet [Klager] på en manipulerende og ikke retvisende måde.

[Klager] har videre anført, at overskriftens formulering ”[Person 1]s danske firma taber millioner” er ukorrekt og dybt misvisende.

[Klager]s regnskab fra 2023 viser, at selskabet har brugt 1,2 millioner kroner og dermed ikke ”millioner”.

I den forbindelse har [Klager] anført, at selskabet gentagne gange har forklaret B.

T., at ethvert selskab, der udvikler noget nyt, investerer i udvikling og research heraf, men at investeringen ikke kan anses for tab, selv om det helt naturligt og uundgåeligt skaber et negativt årsresultat.

Et tab er derimod, hvis man investerer i en udvikling, der mislykkedes, hvilket ikke er tilfældet i den nærværende situation.

[Klager] har udviklet og patenteret lægemidlet CovA18 mod coronavirus i 2022, ligesom selskabet i 2023 offentliggjorde resultater for deres udvikling af lægemidlet BL33 mod resistente bakterier.

Investeringen har således båret frugt og kan således ikke betragtes som tab.

B.

T.

burde i stedet have formuleret overskriften ”[Klager] har sidste år brugt 1,2 millioner kroner på at udvikle ny behandling mod resistente bakterier, og investeringen ser ud til at bære frugt” frem for som i den påklagede overskrift at betragte selskabets udvikling som ”a priori tab”, hvorefter [Klager] fejlagtigt fremstår som et dårligt selskab, der taber millioner, selv om [Klager] har produceret forskningsresultater, udviklet nye medicinske behandlinger og vist i selskabets årsregnskaber, hvor meget der er brugt til udvikling.

For så vidt angår B.

T.s bemærkning om, at artiklen er faktuelt retvisende, idet [Klager] har fremvist et underskud, som regnskabsteknisk kategoriseres som et tab, har [Klager] anført, at det er ukorrekt, da det kommer an på, hvad man bruger årsregnskabet til.

[Klager] har med henvisning til selskabets ovenstående bemærkninger om tab anført, at enhver innovationsvirksomhed ud fra B.

T.s betragtning således alene vil kunne omtales som en virksomhed, der generer tab.

[Klager] har i den forbindelse bemærket, at [Instituttet] i København, der er finansieret af [Fonden], har investeret flere millioner i 81 selskaber, der udvikler nye medicinske behandlinger, herunder [Selskab 1], [Selskab 2], [Selskab 3] og [Selskab 4].

Med henvisning til selskabernes årsregnskab for 2023 har [Klager] hertil anført, at selskaberne ud fra B.

T.s betragtning har genereret tab i årevis, hvilket ikke er korrekt.

Tallene er alene udtryk for, hvor meget der er investeret i de pågældende selskabers innovative udvikling, som normalt først frembringer et færdigt produkt efter fem til syv år.

Investorerne overvejer desuden hvert år, om de fortsat vil investere i udviklingen af en virksomheds produkt på baggrund af en analyse af virksomhedens opnåede resultater og sandsynligheden for, at udviklingen af produktet lykkedes.

Når investorerne fortsætter med at investere i udviklingen på trods af ”tab”, er det således et positivt tegn, da investorerne er af den overbevisning, at udviklingen er lovende.

I forhold til B.

T.s bemærkning om, at mediet ikke er bekendt med, hvordan tabet af ejerkredsen vurderes som værende tilvejebragt af en investeringsplan eller andet, har [Klager] anført, at det viser, at B.

T.

ikke ved eller vil vide, at en del af årsregnskabet er et dokument, hvor investorerne tilkendegiver, om de fortsat vil støtte virksomheden eller ej.

I den forbindelse har [Klager] oplyst, at selskabets investorer fortsat ønsker at støtte selskabets udvikling, da de kan se, at selskabet naturligvis har gode resultater.

[Klager] har i forhold til [Direktøren]s korrespondance med B.

T.

den 15. til 18. maj 2024 anført, at [Direktøren] på baggrund af hans erfaringer med B.

T.

stillede en række betingelser for hans deltagelse i artiklen, herunder at han skulle have mulighed for at se, om han var citeret korrekt, og at han skulle have artiklen til gennemlæsning inden offentliggørelsen, henset til B.

T.s tidligere manipulation af indhold i forbindelse med artiklen ” Har [Person 1] et dansk corona-mirakel?

Dansk ekspert tvivler ” bragt den 21. januar 2022.

[Direktøren]s betingelser handlede ikke om, at han ville have redaktionel indflydelse, men at han ville sikre, at han vidste, hvad han gik ind til.

B.

T.

kan i princippet offentliggøre, hvad mediet vil, herunder artikler med eksperters kritik af [Klager], men B.

T.

skal ikke have blankocheck til at bestemme, hvordan [Direktøren] skal medvirke i deres artikler.

[Direktøren]s betingelser er derfor efter [Klager]s opfattelse lovlige.

[Klager] har endvidere bemærket, at overskriften er én blandt flere overskrifter i B.

T.s smædekampagne mod selskabet, hvor [Klager] fremstilles som et ikke succesfuldt selskab, der taber penge, hvilket er skadeligt for selskabets omdømme.

Afslutningsvist har [Klager] anført, at selskabets sag ikke alene er vigtig for dem, men også for andre, der præsenteres på en manipulerende måde i offentligheden.

Det er vigtigt, at pressen ikke får lov til at køre en smædekampagne mod mindre virksomheden, der forsøger at udvikle noget nyt.

2.2 B.

T.s synspunkter

Korrekt information, vinkling, overskrifters dækning, forelæggelse, svar i sammenhæng og kildekritik

- Artiklen ”Har [Person 1] et dansk corona-mirakel?

Dansk ekspert tvivler”

B.

T.

har indledningsvist anført, at klagen over artiklen bør afvises, da klagefristen fastsat i medieansvarslovens § 34, stk. 2, er overskredet med over to år.

B.

T.

har anført, at mediet ikke kan følge [Klager]s narrativ om, at B.

T.

bevidst har fremstillet [Klager] i et dårligt lys.

B.

T.

har objektivt afdækket [Klager] og gennem flere artikler beskrevet selskabets økonomiske forhold og tekniske konkrete scenarier relateret til [Klager]s produkt på baggrund af udtalelser fra eksperter.

B.

T.

har videre anført, at mediet både telefonisk og via sms har været i kontakt med [Klager], som efter B.

T.s almindelige redaktionelle praksis har fået citater til gennemgang med mulighed for korrektioner.

Hertil har B.

T.

med henvisning til deres korrespondance den 20. til 21. januar 2022 anført, at [Klager] har gjort brug af denne mulighed og over for B.

T.

udtrykt sin glæde herfor.

[Klager] er desuden blevet inddraget via interviews og har fået mulighed for genmæle.

[Klager] er således blevet inddraget i artiklens udarbejdelse.

Herudover har B.

T.

oplyst, at mediet er uforstående over for [Klager]s argumentation om, hvorvidt [Person 3]s etnicitet skal veje imod hans ekspertise.

B.

T.

vælger ikke eksperter ud fra deres etnicitet, men ud fra et redaktionelt princip om objektivitet og faglighed.

B.

T.

har brugt [Person 3] som objektiv kilde, og han kommer således som professor med sin saglige fagtekniske vurdering af tekniske foranstaltninger om blandt andet luftvejsinfektioner, som B.

T.

ikke er bekendt med.

Dette følger af journalistisk praksis og de presseetiske regler om, at medier skal bringe korrekte meddelelser.

I forlængelse heraf har B.

T.

anført, at [Person 3] er blevet forelagt det materiale, som [Klager] har fremsendt via mail til B.

T.

- Artiklen ”[Person 1]s danske firma taber millioner – igen: ’Han forstår det fuldstændig’”

B.

T.

har anført, at artiklen er faktuelt retvisende.

[Klager] har fremvist et underskud, hvilket regnskabsteknisk kategoriseres som et tab.

Et underskud eller tab defineres desuden på følgende måde af Den Store Danske

”Underskud er inden for regnskabsvæsen den negative forskel i resultatopgørelsen mellem en virksomheds omsætning og dens omkostninger i løbet af en periode, modsat overskud.

”

Hertil har B.

T.

anført, at mediet ikke bekendt med, hvordan tabet af ejerkredsen vurderes som værende tilvejebragt af en investeringsplan eller andet, men det ændrer ikke på det forhold, at [Klager] har realiseret et negativt resultat, som fagteknisk betegnes som et tab.

Det er herefter B.

T.s opfattelse, at overskriften ikke er ”dybt misvisende”, men derimod korrekt henset til, at [Klager] har frembragt et underskud eller tab i de regnskabsår, som B.

T.

objektivt og faktuelt har beskrevet i artiklen.

B.

T.

har videre anført, at B.

T.

spurgte [Direktøren], om han ville udtale sig til artiklen.

Hertil har B.

T.

med henvisning til deres sms-korrespondance med [Direktøren] af den 15. maj til den 18. maj 2024 anført, at [Direktøren] fremsatte et krav om 100 procent redaktionel indflydelse, hvilket B.

T.

desværre måtte afvise, og mediet kontaktede ham derfor efterfølgende telefonisk, hvorved han kom til orde i artiklen, hvilket han kvitterede positivt på.

B.

T.

har afvist, at mediet kører en smædekampagne mod [Klager] eller andre danske eller udenlandske startups.

Det er B.

T.s rolle som medie at berette om forhold, der har samfundsmæssig interesse, hvilket B.

T.

har vurderet, at de nærværende sager om [Klager] har.

Sagerne er herefter journalistisk blevet behandlet og offentliggjort efter de gældende forskrifter om presseetisk arbejde og almindelig praksis.

Afslutningsvist har B.

T.

bemærket, at mediet ikke kan tage forbehold for eller svare på vegne af andre medier, der efter [Klager]s opfattelse offentliggør negative artikler om selskabet.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at en klage over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Massemediets afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet.

Artiklen ” Har [Person 1] et dansk corona-mirakel?

Dansk ekspert tvivler ” blev bragt den 21. januar 2022.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 18. maj 2024, hvilket er mere end 12 uger efter, artiklen blev bragt.

Klagen afvises derfor for denne del som for sen.

Pressenævnet kan herefter alene tage stilling til klagen for så vidt angår artiklen ” [Person 1]s danske firma taber millioner – igen: ’Han forstår det fuldstændig’”, bragt den 18. maj 2024.

God presseskik

Korrekt information, vinkling og overskrifters dækning

[Klager] har klaget over, at selskabet i artiklen fremstilles på en ukorrekt og negativ måde, og at overskriften er ukorrekt og misvisende.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

1 og A.

5.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Artiklen har følgende overskrift

” [Person 1]s danske firma taber millioner – igen: ’Han forstår det fuldstændig’”

Artiklen har følgende underrubrik

”»Det går over alle forventninger, hvor billigt det er.«”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Sådan lyder det fra [Direktøren], direktøren i den danske virksomhed [Klager], som har tennisstjernen [Person 1] som investor.

Selskabet arbejder på at finde en kur mod antibiotikaresistens og har tidligere arbejdet på at udvikle en behandling mod coronavirus [Der er indsat et link til artiklen ” Tennisstjernen [Person 1] investerer i dansk selskab: Udvikler behandling mod coronavirus ” bragt den 19. januar 2022 på bt.dk].

Tirsdag blev virksomhedens regnskab for 2023 offentliggjort – igen var tallene røde på bundlinjen med et underskud på 1,3 millioner kroner og en negativ egenkapital på 7,3 millioner kroner.

Men ifølge [Direktøren] går alt efter planen – og der er ingen grund til bekymring.

»Det går bedre, end jeg troede.

Jeg regnede med, at det ville være meget dyrere.

Vores omkostninger er faldet væsentligt i forhold til 2021 (underskuddet var på 2,3 millioner kroner kontra 1,3 millioner i 2023, red.), som var det mest omkostningsfulde år.

Der er mange ting, der skal forberedes, gøres, testes og designes,« siger [Direktøren].

Gennem flere år har investorerne skudt penge i firmaet for at dække den negative egenkapital – der stiger år for år – og det gør de også 2023, viser regnskabet.

Det agter de også at fortsætte med.

»Jeg vil ikke ind på, hvor meget de har lånt os.

De har vidst fra starten, at det ikke er noget, vi kan lave på en uge.

Det er en tung udvikling,« lyder det fra [Direktøren], der forsikrer, at den serbiske verdensetter, som ejer 80 procent af selskabet, er glad for at være en del af det.

»Han støtter os og forstår fuldstændig, hvad det handler om.

Vi har bestyrelsesmøder hver måned, som ethvert seriøst firma, hvor vi diskuterer ting og træffer beslutninger.

Han er ikke med hver gang, nogle gange har han en repræsentant, som er indforstået med, hvad der foregår.

Han har sine egne forpligtelser også.

Et privatliv med en kone og to børn.«

Ifølge [Direktøren] er der intet mærkeligt i, at de første år giver underskud, ligesom det fremgår af regnskabet, at 'selskabet fortsat er i en udviklingsfase, og de realiserede resultater er som forventet.

'

»En negativ egenkapital på syv millioner er ingenting i denne her branche.

Det kan man ikke engang udvikle en ordentlig cykel for.

Biopharma er noget af det dyreste.«

[Klager] har udviklet en såkaldt bioaktiv peptid, der – ifølge [Direktøren] – kan forhindre eksempelvis coronainfktion.

»Den teknologi, vi bruger, er meget innovativ.

Vi har publiceret flere videnskabelige artikler,« siger [Direktøren].

»I 2022 publicerede vi en artikel, der viser, at vi kan stoppe infektion af coronavirus.

Sidste år afsluttede vi en test, der viser, at den ene peptid stopper infektion af alle coronamutationer med 96 procent effektivitet.

vi har også patent på den.«

Direktøren fortæller, at firmaet har udviklet peptiden for 1,3 millioner kroner – og nu er en af mange planer, at virksomheden skal give overskud næste år.

I efteråret skal [Klager] forsøge at sælge licens til sine produkter til større selskaber, der kan producere og distribuere virksomhedens produkter.

Tidligere har flere forskere både udtrykt skepsis [Der er indsat et link til artiklen ” Har [Person 1] et dansk corona-mirakel?

Dansk ekspert tvivler” bragt den 21. januar 2022 på bt.dk] mod [Klager] og kaldt deres forskning lovende [Der er indsat et link til artiklen ” [Person 1]-firma udvikler kur mod antobiotikaresistens, siger direktør – pengene fosser stadig ud ” bragt den 22. juli 2024 på bt.dk], hvis den har de påståede resultater.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] har haft et underskud på 1.342.114 kroner samt en negativ egenkapital på 7.353.148 kroner i 2023.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at overskriftens formulering ”[Person 1]s danske firma taber millioner” i sammenhæng med B.

T.s valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at overskriften er udtryk for B.

T.s subjektive vurdering på baggrund af [Klager]s regnskab for 2023, som har dækning i de faktiske forhold og i artiklens brødtekst.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Direktøren] er kommet til orde i artiklen, hvor han forholder sig positivt til [Klager]s regnskab for 2023, herunder selskabets underskud og egenkapital, samt fortæller om selskabets bedrifter og videre udvikling.

Det er herefter nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at give et ukorrekt indtryk af [Klager].

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af B.

T.

Afgjort den 12. december 2024