DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14230
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14230
Folketidende får ikke kritik for omtale af fodboldspiller
I oktober bragte Folketidende en artikel med omtale af en fodboldspiller, der efter en fodboldkamp fik ni spilledages karantæne.
Fodboldspilleren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Folketidende havde vinklet sagen, således at han fremstod negativt, hvilket skadede hans personlige og professionelle omdømme.
Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Folketidende ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at omtalen ikke indebar en krænkelse af hans privatliv.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kendelsen, hvori fodboldspilleren blev tildelt ni spilledages karantæne, var gengivet korrekt, og at omtalen vedrørte hans ageren ved en offentlig fodboldkamp og ikke hans private forhold.
Nævnet udtalte herefter ikke kritik.
[Klager] har ved [Person 1] klaget til Pressenævnet over artiklen ” Knytnæveslag giver lang karantæne til lokal fodboldspiller ”, bragt den 29. oktober 2024 på folketidende.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekt information, som mediet ikke har efterprøvet tilstrækkeligt.
1 Sagsfremstilling
Påklaget artikel
Folketidende bragte den 29. oktober 2024 artiklen ” Knytnæveslag giver lang karantæne til lokal fodboldspiller ” på folketidende.dk under bjælken ”SPORT”.
Der er øverst i artiklen indsat et billede af [Klager] fra en fodboldkamp.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] (rød) kommer ikke til at spille for [Boldklub 1] foreløbigt.
Han er idømt ni spilledages karantæne.
”
Af artiklens underrubrik fremgår følgende
”Det gik voldsomt for sig i LF-seriekampen mellem [Boldklub 1] og [Boldklub 2], der nu har fået et efterspil.
”
Af artiklen fremgår følgende
”[BYNAVN]: For snart tre uger siden blev [Boldklub 1]s [Klager] udvist efter en batalje med [Boldklub 2]s [Person 2] i de to klubbers indbyrdes møde i LF-serien på stadion i [Bynavn].
Kampen endte 6-0 til [Boldklub 2], men det var ikke resultatet, der blev talt om efter kampen.
Det var var derimod midtbanespiller [Klager]s udvisning godt midtvejs i anden halvleg, hvor [Boldklub 1]-spilleren fik marchordre, for at slå gæsternes [Person 2].
En handling der nu har kastet ni spilledages karantæne af sig, efter at sagen har været til behandling i DBU Lolland-Falsters Lov og Disciplinærudvalg.
Ni spilledages karantæne hører heldigvis til sjældenhederne, men [Boldklub 1] agter at appellere kendelsen fra Lov og Disciplinærudvalget til DBU Lolland-Falsters bestyrelse.
For voldsom karantæne
- Man skal ikke slå.
Det kan der ikke være to meninger om, men vi synes at ni spilledage er klart i overkanten.
4-5 dage havde været på sin plads, lyder det fra [Boldklub 1]-træner [Træner 1], der mener at episoden udviklede sig fordi kampens dommer [Dommeren] ikke med det samme greb ind.
- [Person 2] taber bolden til [Klager], foran vores straffesparksfelt, og hiver ham i trøjen over mange meter og både sparker og skubber til ham, så han ryger i græsset.
Hvis dommeren havde fløjtet for trøjerivet med det samme, hvad han havde rig mulighed for, havde det aldrig udviklet sig, som det så desværre gjorde.
At så [Klager] efterfølgende rejser sig og slår efter [Person 2] må han selvfølgelig ikke, men han blev voldsomt provokeret, og at [Person 2] kun slipper med en advarsel, synes jeg er alt for lidt.
Han gik jo grinende fra banen, lyder det fra [Træner 1], der sammen med [Boldklub 1] vil gå videre med afgørelsen.
- Jeg synes man er nødt til at kigge på hændelsen i sin helhed, og hvorfor [Klager] reagerer som han gør.
Han er normalt et stille og roligt menneske, og meget ked af situationen.
Det virker som om, at der her skal statueres et eksempel, siger [Træner 1].
Høringssvar fra begge
Begge klubber har haft mulighed for at sende et høringssvar om episoden ind til DBU Lolland-Falsters administration, og det har begge klubber gjort.
- [Person 2] laver frispark på [Klager] ved at hive ham i trøjen, og får korrekt gult kort, men [Klager] slår så [Person 2] efter, at han er på vej væk og situationen egentlig er overstået, påpeger [Boldklub 2]-træner [Træner 2], og fortsætter.
- Men vi kan ikke se, om han slår ham med knytnæve eller flad hånd.
Dommeren står en meter fra ham i situationen, så det må han være den bedste til at vurdere, mener [Boldklub 2]-træneren.
At der var tale om et knytnæveslag, bekræfter dommer [Dommeren] overfor Folketidende og i sin indberetning til DBU Lolland-Falster.
Det var en knytnæve
"Rød nummer 15 ([Klager], red.) vælger i forbindelse med en holdeforseelse, der bliver begået i mod ham at reagere voldsomt.
Frisparket bliver fløjtet, men de to har efterfølgende fat i hinanden.
De bliver skilt ad, hvorefter [Boldklub 1]s nummer 15 i løb og på trods af, at han bliver holdt tilbage af medspillere formår med knyttet næve, at sende et slag på siden af hovedet på [Boldklub 2]s nummer 10 ([Person 2], red.)".
[Dommeren] siger til kritikken fra [Boldklub 1]-træner [Træner 1].
- Det er altid et dommerskøn og en vurdering af, om der foreligger en mulig fordel, der er bedre end frisparket, og i en ellers rolig kamp vurderede jeg at [Boldklub 1]-spilleren skulle have fordelen, i stedet for at jeg fløjtede for tidligt.
Desværre udvikler tumulten sig hurtigt efterfølgende, og der skal vi som dommere observere massekonfrontationen og sanktionere med udvisning og advarsel efterfølgende.
Det er helt efter bogen, lyder det fra kampens dommer.
Folketidende har indtil videre forgæves forsøgt, at få en kommentar fra formanden for DBU Lolland-Falsters Lov og Disciplinærudvalg advokat [Person 3].
[Klager] har ikke selv ønsket at medvirke i artiklen.
Hvis dommen over [Boldklub 1]-spilleren står ved magt, kan han først komme i aktion igen 26. april næste år, når de ni spilledages karantæne er overstået.
”
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 30. oktober 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Korrekt information, vinkling, forelæggelse, kildekritik og privatlivets fred
[Klager] har overordnet anført, at artiklen er i strid med retningslinjer for god presseskik.
I den forbindelse har [Klager] anført, at artiklens indhold og fremstilling af ham er uforholdsmæssigt negativ og virker personligt rettet mod ham, hvilket både skader hans personlige og professionelle omdømme og dermed kan få alvorlige konsekvenser for hans karriere, herunder som dansk professionel pokerspiller.
Det er dybt krænkende som privat borger i et lokalsamfund, at han gentagne gange nævnes ved navn i artiklen, og at der er bragt et billede af ham som forsidebillede.
Dette er desuden særdeles problematisk henset til, at Folketidende i lignende artikler om fodbold og voldelige episoder ikke nævner navne, men anvender betegnelsen ”spilleren”.
Det er desuden dybt bekymrende, at Folketidende så let kan chikanere og fremstille [Klager] på denne måde uden at orientere ham herom forud for artiklens offentliggørelse.
[Klager] har afvist Folketidendes bemærkning om, at mediet har forsøgt at indhente en kommentar fra [Klager] forud for artiklens offentliggørelse, og har i den forbindelse oplyst, at han efter artiklens offentliggørelse klagede skriftligt til Folketidende over artiklen, og at det først var i den forbindelse, at mediet spurgte, om han ville komme med sin version af sagen.
Dette afviste [Klager] imidlertid, da han frygtede, at der ville blive offentliggjort yderligere artikler om ham og den omtalte hændelse.
[Klager] er desuden uforstående over for, at Folketidende har bragt en personlig artikel om ham og hans straf, når en anden fodboldspiller under DBU Lolland-Falster i samme weekend tillige blev tildelt en ekstraordinær lang karantæne på syv spilledage.
I forlængelse heraf har [Klager] bemærket, at Folketidende også først efter artiklens offentliggørelse har opdateret artiklen med oplysning om, at det ikke har været muligt for mediet at få en kommentar fra advokat [Person 3].
[Klager] har videre anført, at artiklen indeholder unuancerede oplysninger, herunder om DBU Lolland-Falsters Lov og Disciplinærudvalgs kendelse, hvor han fik ni spilledages karantæne, som han har appelleret til DBU Lolland-Falsters bestyrelse.
[Klager] har endvidere anført, at fodbolddommer [Dommeren]s udtalelser om hændelsen er faktuelt forkerte.
[Klager] har altid været et roligt menneske med over 300 fodboldkampe på cv’et uden en eneste hændelse.
Under den omtalte hændelse blev han udsat for vold af en modspiller og reagerede efterfølgende på en uhensigtsmæssig måde.
Det forhold, at Folketidende har udvist så lidt kildekritik, er dybt bekymrende.
Afslutningsvist har [Klager] anført, at det er ukorrekt, når Folketidende har anført, at der er tale om fodboldkamp i en lokalserie, som mediet har dækket med en vis intensitet, da Folketidende var ikke fysisk tilstede under kampen.
Hertil har [Klager] bemærket, at DBU Lolland-Falster desuden i et åbent brev til Folketidende har klaget over Folketidendes manglende tilstedeværelse under kampene, og har i den forbindelse henvist til følgende passage i brevet
”Det bliver yderligere problematisk, når referater udelukkende baseres på telefoninterviews med holdledere eller trænere, hvilket ofte resulterer i manglende dybde og forståelse af fodboldens nuancer, som vi mener kun kan opleves hvis du er derude hvor det sker.
”
2.2 Folketidendes synspunkter
Korrekt information, vinkling, forelæggelse, kildekritik og privatlivets fred
Folketidende har indledningsvist afvist [Klager]s klage og anført, at artiklen er skrevet inden for alle kriterier af uhildet, objektiv, fair og redelige journalistik.
Den hændelse, som artiklen beskriver, er i al sin substans væsentlig som følge af den meget atypiske straf – en ekstraordinær lang karantæne – som blev udmålt og eksekveret over for [Klager] i forlængelse af den omtalte fodboldkamp.
Artiklen er desuden relevant for Folketidende samt mediets brugere og læsere, da der er tale om en fodboldkamp i en lokalserie, som Folketidende i forvejen dækker med en vis intensitet.
Folketidende har videre anført, at artiklen er korrekt, og at kilderne er efterprøvet.
Det konkrete forhold er ligeledes efterprøvet, og mediet har forsøgt at indhente en kommentar fra [Klager] inden artiklens offentliggørelse, hvilket han imidlertid afviste.
Hans afvisning fremgår desuden også af artiklen.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information, vinkling, forelæggelse, kildekritik og privatlivets fred
[Klager] har klaget over, at Folketidende har vinklet sagen på en måde, som fremstiller ham negativt, hvilket skader hans personlige og professionelle omdømme.
[Klager] har videre klaget over, at oplysningen om, at Folketidende har kontaktet ham forud for artiklens offentliggørelse for en kommentar, er ukorrekt, og at han ikke er blevet orienteret om omtalen af ham.
[Klager] har endvidere klaget over, at Folketidende ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for [Dommeren], hvis udtalelser om den omtalte hændelse er faktuelt forkerte.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Der skal udvises kritik over for nyhedskilderne, især når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.
1, A.
2 og A.
3.
Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.
Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.
1.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.
Der er øverst i artiklen indsat et billede af [Klager] fra en fodboldkamp.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] (rød) kommer ikke til at spille for [Boldklub 1] foreløbigt.
Han er idømt ni spilledages karantæne.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”[BYNAVN]: For snart tre uger siden blev [Boldklub 1]s [Klager] udvist efter en batalje med [Boldklub 2]s [Person 2] i de to klubbers indbyrdes møde i LF-serien på stadion i [Bynavn].
Kampen endte 6-0 til [Boldklub 2], men det var ikke resultatet, der blev talt om efter kampen.
Det var var derimod midtbanespiller [Klager]s udvisning godt midtvejs i anden halvleg, hvor [Boldklub 1]-spilleren fik marchordre, for at slå gæsternes [Person 2].
En handling der nu har kastet ni spilledages karantæne af sig, efter at sagen har været til behandling i DBU Lolland-Falsters Lov og Disciplinærudvalg.
Ni spilledages karantæne hører heldigvis til sjældenhederne, men [Boldklub 1] agter at appellere kendelsen fra Lov og Disciplinærudvalget til DBU Lolland-Falsters bestyrelse.
For voldsom karantæne
- Man skal ikke slå.
Det kan der ikke være to meninger om, men vi synes at ni spilledage er klart i overkanten.
4-5 dage havde været på sin plads, lyder det fra [Boldklub 1]-træner [Træner 1], der mener at episoden udviklede sig fordi kampens dommer [Dommeren] ikke med det samme greb ind.
- [Person 2] taber bolden til [Klager], foran vores straffesparksfelt, og hiver ham i trøjen over mange meter og både sparker og skubber til ham, så han ryger i græsset.
Hvis dommeren havde fløjtet for trøjerivet med det samme, hvad han havde rig mulighed for, havde det aldrig udviklet sig, som det så desværre gjorde.
At så [Klager] efterfølgende rejser sig og slår efter [Person 2] må han selvfølgelig ikke, men han blev voldsomt provokeret, og at [Person 2] kun slipper med en advarsel, synes jeg er alt for lidt.
Han gik jo grinende fra banen, lyder det fra [Træner 1], der sammen med [Boldklub 1] vil gå videre med afgørelsen.
- Jeg synes man er nødt til at kigge på hændelsen i sin helhed, og hvorfor [Klager] reagerer som han gør.
Han er normalt et stille og roligt menneske, og meget ked af situationen.
Det virker som om, at der her skal statueres et eksempel, siger [Træner 1].
Høringssvar fra begge
Begge klubber har haft mulighed for at sende et høringssvar om episoden ind til DBU Lolland-Falsters administration, og det har begge klubber gjort.
- [Person 2] laver frispark på [Klager] ved at hive ham i trøjen, og får korrekt gult kort, men [Klager] slår så [Person 2] efter, at han er på vej væk og situationen egentlig er overstået, påpeger [Boldklub 2]-træner [Træner 2], og fortsætter.
- Men vi kan ikke se, om han slår ham med knytnæve eller flad hånd.
Dommeren står en meter fra ham i situationen, så det må han være den bedste til at vurdere, mener [Boldklub 2]-træneren.
At der var tale om et knytnæveslag, bekræfter dommer [Dommeren] overfor Folketidende og i sin indberetning til DBU Lolland-Falster.
Det var en knytnæve
"Rød nummer 15 ([Klager], red.) vælger i forbindelse med en holdeforseelse, der bliver begået i mod ham at reagere voldsomt.
Frisparket bliver fløjtet, men de to har efterfølgende fat i hinanden.
De bliver skilt ad, hvorefter [Boldklub 1]s nummer 15 i løb og på trods af, at han bliver holdt tilbage af medspillere formår med knyttet næve, at sende et slag på siden af hovedet på [Boldklub 2]s nummer 10 ([Person 2], red.)".
[Dommeren] siger til kritikken fra [Boldklub 1]-træner [Træner 1].
- Det er altid et dommerskøn og en vurdering af, om der foreligger en mulig fordel, der er bedre end frisparket, og i en ellers rolig kamp vurderede jeg at [Boldklub 1]-spilleren skulle have fordelen, i stedet for at jeg fløjtede for tidligt.
Desværre udvikler tumulten sig hurtigt efterfølgende, og der skal vi som dommere observere massekonfrontationen og sanktionere med udvisning og advarsel efterfølgende.
Det er helt efter bogen, lyder det fra kampens dommer.
Folketidende har indtil videre forgæves forsøgt, at få en kommentar fra formanden for DBU Lolland-Falsters Lov og Disciplinærudvalg advokat [Person 3].
[Klager] har ikke selv ønsket at medvirke i artiklen.
Hvis dommen over [Boldklub 1]-spilleren står ved magt, kan han først komme i aktion igen 26. april næste år, når de ni spilledages karantæne er overstået.
”
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at DBU Lolland-Falsters Lov og Disciplinærudvalg har afsagt en kendelse, hvor [Klager] har fået ni spilledages karantæne.
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Folketidende ikke har overskredet rammerne for redigering, og at omtalen af [Klager] ved navn og billede ikke kan anses for at indebære en krænkelse af hans privatliv.
Nævnet har lagt vægt på, at udfaldet af DBU Lolland-Falsters Lov og Disciplinærudvalgs kendelse, der som udgangspunkt ikke kræver forelæggelse ved omtale heraf, er gengivet korrekt.
Nævnet har endvidere lagt vægt på, at [Træner 1]s opfattelse og vurdering af hændelsesforløbet og kendelsen, herunder at karantænen på ni spilledage klart er i overkanten, og at kendelsen er appelleret til DBU Lolland-Falsters bestyrelse, fremgår af omtalen.
Nævnet har herudover lagt vægt på, at omtalen vedrører [Klager]s ageren ved en offentlig fodboldkamp og ikke hans private forhold.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at Folketidende ikke har udvist den fornødne kildekritik over for [Dommeren].
Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår, hvem der udtaler sig, og hvad hans relation er til sagen, ligesom hans udtalelser fremstår som hans vurdering af hændelsen og [Træner 1]s udtalelser.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Afgjort den 12. december 2024