Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14371

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14371

Folketidende får ikke kritik for at afvise sletning af artikel

En person klagede til Pressenævnet over, at Folketidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på 15 måneders fængsel for med vold eller trussel om vold at have tvunget en person til at forsøge at overføre penge samt for røveri eller røveriforsøg.

Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Folketidende for at afvise anmodningen om sletning.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Folketidende har afvist hans anmodning om at slette artiklen ”Tre dømt: Trængte ind i privat hjem og krævede penge” , som blev bragt den 9. september 2022 på folketidende.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Folketidende bragte den 9. september 2022 artiklen ”Tre dømt: Trængte ind i privat hjem og krævede penge” på folketidende.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”Tre mænd er blevet dømt for at trænge ind i et privat hjem, hvor de krævede 170.000 kroner af offeret.

”

Af artiklen fremgår følgende

”[OMRÅDET]: 16. januar 2022 om aftenen trængte tre maskerede mænd ind i privaten hos en 52-årig mand og hans 59-årige samlever i [Området].

Her krævede de penge, men gerningsmændene blev anholdt allerede samme nat og varetægtsfængslet, og denne sommer er de blevet dømt ved Retten i Nykøbing.

To af mændene er 22 og 27 år og serbere, og de fik begge en dom på ni måneders fængsel, ligesom de blev udvist af Danmark og fik et indrejseforbud, der gælder i seks år, efter at de har forladt Danmark.

Den tredje mand - 56-årige [Klager] - er dansker og fik en dom på et år og tre måneders fængsel.

At det var huset i [Området], de tre mænd trængte ind i, var ikke tilfældigt.

De tre mænd mente nemlig, at manden i huset skyldte dem penge, og ifølge anklageskriftet truede de med en kniv manden til via netbank at overføre 170.000 kroner.

Det lykkedes ikke, for så mange penge havde manden ikke på sin konto, så de tre mænd stjal i stedet 350 kroner fra hans pung.

Undervejs slog de også manden på siden af kroppen med trækæppe, ligesom de slog på et bord og et billede på væggen.

Ingen arbejdstilladelser

I retten kom det frem, at [Klager] i sit firma, [Firmaet], havde haft de to serbere ansat, selv om de ikke havde arbejdstilladelser og ikke lovligt måtte opholde sig i Danmark.

Det forhold erkendte de alle tre, men de nægtede sig skyldige i røveri, ulovlig tvang og vold ”af særlig rå, brutal eller farlig karakter”, som det hed i anklagen.

De afviste at have truet med en kniv og forklarede, at manden i huset skyldte dem penge.

Han har nemlig et byggefirma og havde lejet mandskab af [Firmaet] - herunder de to serbere.

[Firmaet] havde fremsendt to fakturaer på tilsammen lidt over 156.000 kroner, og de penge var ikke blevet betalt.

Den ene faktura havde dog først betalingsfrist et par dage senere, og den anden faktura havde der været uenighed om.

Men ikke desto mindre bad [Klager] de to serbere om at køre med ham ud til manden i [Området], og da han parkerede uden for, opfordrede han dem til at tage noget med, de kunne forsvare sig med.

De to derfor et par trækæppe.

Kun slået én gang

Som nævnt fandt retten de tre mænd skyldige, men ikke i alt, hvad de var tiltalt for.

Retten fandt det ikke bevist, at de havde truet manden i huset med en kniv - det var kun kvinden, der var blevet truet med den - ligesom retten heller ikke fandt det bevist, at manden skulle være blevet slået mere end en enkelt gang.

De tre mænd blev derfor frifundet for at have begået legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

I stedet blev de dømt for med vold eller trussel om vold at have tvunget manden til at forsøge at overføre penge.

De to serbere blev også frifundet for anklagen om røveri eller røveriforsøg, mens [Klager] blev fundet skyldig.

I den forbindelse lagde retten vægt på, at han havde krævet flere penge - 170.000 kroner - end der var fremsendt fakturaer for.

Mens retten ikke fandt det bevist, at de to serbere havde forsæt til at kræve mere, end de 156.000 kroner.

Manden i huset havde krævet 3150 kroner i erstatning, men det krav henviste retten til et eventuelt civilt søgsmål.

De tre mænd blev også dømt til at betale sagens omkostninger.

De har valgt at modtage dommen.

”

Pressenævnet fandt ved kendelse af 23. januar 2024 i sag nr. 2023-06413, [Klager] mod Folketidende, ikke grundlag for at udtale kritik af Folketidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen ”Tre dømt: Trængte ind i privat hjem og krævede penge” efter de vejledende regler for god presseskik punkt B.

8.

Den 27. oktober 2024 rettede [Klager] henvendelse til Folketidende med anmodning om sletning af artiklen.

Folketidende afviste den 29. oktober 2024 [Klager]s anmodning.

[Klager]s klage over Folketidendes afvisning er modtaget i Pressenævnet den 2. november 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har anført, at Folketidende har afvist hans anmodning om at slette artiklen.

¬I den forbindelse har [Klager] henvist til, at artiklen er forældet, idet han har udstået sin straf, herunder at hans prøvetid udløb den 17. november 2024, og at han ikke har begået nogen form for voldelig kriminalitet.

Omtalen belaster [Klager]s virksomhed, da nye kunder via en ”Google-søgning” på hans navn fravælger hans virksomhed, og at hans sidste tre år på arbejdsmarkedet er blevet ødelagt af omtalen.

[Klager] har endvidere henvist til, at omtalen har ødelagt hans privatliv og gør det svært for ham at leve, ligesom hans søn også er påvirket af omtalen.

Den 29. juni 2022 blev [Klager] dømt for ulovlig indtrængen hos en af sine kunder, som skyldte ham over 170.000 kr. De resterende 15.000 kr. havde [Klager] ikke fakturaer på, da det var arbejde, der blev udført for kunden fra perioden den 27. december 2022 til 31. december 2022.

[Klager] var meget stresset og frustreret, og på den baggrund blev han også dømt for røveriforsøg.

[Klager] har bemærket, at han forhindrede det omtalte besøg i at udvikle sig, da han ikke havde medbragt pinde, våben eller lignende.

[Klager] modtog en dom på et år og tre måneders fængsel, men efter seks måneder kom han på pension i tre måneder i [Bydelen] og derefter løsladt.

[Klager] har således været fængslet i ni måneder.

Afslutningsvis har [Klager] bemærket, at han forgæves har forsøgt at gå i dialog med chefredaktøren for Folketidende, men han er blevet afvist hver gang.

2.2 Folketidendes synspunkter

Sletning – punkt D.

1

Folketidende har fastholdt, at artiklen ikke bør slettes, fjernes fra søgemaskiner eller anonymiseres.

Folketidende har forståelse for, at det kan være til gene for [Klager] at få sin dom omtalt.

Dette er dog ikke i sig selv et argument for at afindeksere eller anonymisere.

Som udgangspunkt nævner Folketidende navn på personer, der idømmes et års ubetinget fængsel eller længere straffe.

Dømte kan ifølge mediets interne retningslinjer afindekseres eller anonymiseres, når dommen ikke længere fremgår af straffeattest (fem år for ubetinget fængselsstraf).

Tidligere anonymisering eller afindeksering kan besluttes af redaktør eller chefredaktør, hvis særlige forhold gør sig gældende.

Omtalen af dommen følger således i henhold til retningslinjerne for god presseskik punkt C.

6 en klar, saglig linje for omtale, da dommen er ubetinget og på mere end et års fængsel.

[Klager] blev idømt en ubetinget fængselsdom for vold og trusler og ved at alliere sig med to håndlangere at have trængt ind i et privat hjem med henblik på inddrivelse af en angivelig gæld.

Derfor har Folketidende ikke fundet anledning til at efterkomme ønsket om anonymisering eller afindeksering.

Da den alvorlige kriminalitet fandt sted i Folketidendes dækningsområde, er sagen endvidere af væsentlig interesse for Folketidendes læsere.

Folketidende har lagt vægt på og henvist til de presseetiske retningslinjer punkt D.

1 og har i dette tilfælde ikke fundet, at det er rimeligt at hindre adgangen og tilgængeligheden til de offentliggjorte oplysninger.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Sletning – punkt D.

1

[Klager] har klaget over, at Folketidende har afvist hans anmodning om at slette artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af en straffesag, hvor [Klager] med to af hans ansatte trængte ind i et privat hjem for at tvinge en person til at overføre penge.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i juni 2022 ved Retten i Nykøbing Falster blev idømt en fængselsstraf på et år og tre måneder for med vold eller trussel om vold at have tvunget en person til at forsøge at overføre penge samt for røveri eller røveriforsøg.

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] er løsladt fra afsoning i fængsel, og at hans prøvetid udløb den 17. november 2024.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 23. januar 2024 i sag nr. 2023-06413, [Klager] mod Folketidende, ikke grundlag for at udtale kritik af Folketidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen efter de vejledende regler for god presseskik punkt B.

8.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2022 på folketidende.dk med omtale af [Klager]s dom indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Folketidende har afvist anmodningen om at hindre tilgængeligheden af artiklen omkring to år og seks måneder efter dommens afsigelse.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at omtalen fortsat kan anses at have offentlig interesse.

Det forhold, at [Klager] er løsladt fra afsoning i fængsel, og at hans prøvetid er udløbet, kan ikke føre til en anden vurdering.

Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Folketidende for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om at hindre tilgængeligheden af artiklen.

Afgjort den 12. december 2024