DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05775
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05775
Kritik for utilstrækkelig forelæggelse af beskyldning i lederartikel
Bornholm.nu bragte i april måned en lederartikel, der beskyldte Rønne Havn for falsk regnskabsaflæggelse.
Rønne Havn klagede til Pressenævnet over, at omtalen i lederartiklen indeholdt ukorrekt information, og at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse.
Pressenævnet fandt, at den alvorlige beskyldning om falsk regnskabsaflæggelse ikke var forelagt på en sådan måde, at Rønne Havn på til strækkelig vis havde mulighed for at få klarhed over, hvilke beskyldninger, der ville blive fremsat mod selskabet, ligesom forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid forud for offentliggørelsen.
Nævnet udtalte kritik.
Rønne Havn A/S har klaget til Pressenævnet over lederartiklen ” Falsk regnskab fra Rønne Havn A/S ”, bragt den 25. april 2024 af Bornholm.nu, idet Rønne Havn A/S mener, at god presseskik er tilsidesat.
Rønne Havn A/S har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information og skadelige beskyldninger, og at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
Rønne Havn A/S [herefter benævnt Rønne Havn, Pressenævnet ] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, selskabet havde med Bornholm.nu forud for offentliggørelsen.
I emnefeltet er angivet: ”Fejl i årsregnskabet”
Den 25. april 2024 kl.
06.51 sendte Bornholm.nu følgende mail til Rønne Havn
”Hej [Klager],¬Hvorfor skriver I årsregnskabet for 2023, at resultatet er det hidtil bedste, når resultatet i 2018 var næsten dobbelt så højt?
¬Med venlig hilsen [Chefredaktøren]¬Chefredaktør”
Samme dag kl.
07.26 besvarede Rønne Havn mailen
”Hej [Chefredaktøren], Hvor er der fejl?
Mht det om, at 2023 var det bedste er det baseret på nettoomsætning som sidste år var det hidtil bedste.
¬Bh [Klager]”
kl.
07.38 sendte Bornholm.nu følgende svar til Rønne Havn
”Det er ikke dét, der står i regnskabet.
"Årets resultat blev på DKK 35,0 mio. og dermed noget bedre end selskabets forventninger til årets resultat.
Årets resultat er det bedste, selskabet nogensinde- har genereret, og alle selskabets forretningsområder, som selskabet hviler på, har bidraget med et positivt resultat.
Den positive udvikling, selskabet har oplevet igennem de sidste år, er dermed fortsat i 2023".
Det er FALSK.
.
.
.
.
Med venlig hilsen [Chefredaktøren] Chefredaktør”
Påklaget artikel
Bornholm.nu bragte den 25. april 2024 kl.
07.54 artiklen ” Falsk regnskab fra Rønne Havn A/S ”.
Af artiklens underrubrik fremgår
”Chefredaktør: Rønne Havn bør tilbagekalde falsk regnskab” [Ordet ”chefredaktør” er markeret med rød skrift, Pressenævnet ]
Herefter er følgende fremhævet med fed skrift
”LEDER - I aften bliver Kommunalbestyrelsens medlemmer præsenteret for et falsk regnskab fra Rønne Havn A/S.
[Sætningen er markeret med fed skrift, Pressenævnet ”]
Der er i artiklen indsat et billede af indgangspartiet til kontorbygningen på Rønne Havn.
Af artiklen fremgår
”Årsregnskabet viser et overskud på 35,0 mio. kr. og det fremhæves, at "årets resultat er det bedste, selskabet nogensinde har genereret".
Det er ikke korrekt, idet der i 2018 var et overskud på 69,4 mio. kr.
Denne uheldige situation kræver politikernes opmærksomhed og handling, da tilliden til regnskabsrapporteringen er en hjørnesten i enhver organisation, især når det kommer til offentlige virksomheder.
Påstanden om rekordoverskud truer ikke kun den aktuelle troværdighed, men også den historiske integritet af virksomhedens regnskabsrapportering.
Det er afgørende, at vi som samfund kan stole på nøjagtigheden og pålideligheden af regnskaber, især når det kommer til offentlige institutioner, der er ansvarlige over for skatteyderne.
Tillid er valutaen i enhver relation, og dens værdi kan ikke overvurderes.
Når denne tillid brydes, står vi over for en alvorlig udfordring med at genopbygge den.
Derfor opfordrer jeg ledelsen af Rønne Havn A/S til at handle øjeblikkeligt og proaktivt ved at tilbagekalde det falske regnskab og rette den fejlagtige oplysning.
At tage ansvar for fejl og arbejde på at genoprette tilliden er en vigtig del af at opretholde en sund og ærlig forbindelse med offentligheden.
Vi skal som borgere og interessenter i vores samfund være vagtsomme over for fejl og uregelmæssigheder i regnskabsrapporteringen.
Sammen kan vi bidrage til at opretholde de højeste standarder for gennemsigtighed, integritet og troværdighed i vores offentlige institutioner.
Lad os sammen sikre, at regnskabsrapporteringen forbliver en pålidelig kilde til information og tillid.
Det er kun ved at handle med åbenhed og ærlighed, at vi kan bevare og styrke vores samfunds fundamentale værdier.
Vi kan ikke undvære tilliden til regnskaberne.
Det er på tide at genoprette den.
[Chefredaktøren] Chefredaktør”
Efter offentliggørelsen
Den 25. april kl.
07.57 sendte Bornholm.nu en mail til Rønne Havn.
I emnefeltet var angivet ”LEDER Bornholm.nu” og i mailen var indsat et direkte link til artiklen.
Samme dag kl.
8.25 sendte Bornholm.nu endnu en mail til Rønne Havn.
I emnefeltet var angivet ”fejl2”.
Af mailen fremgår
”Det står på side 24 - Beretning.
Se vedhæftede.
¬Med venlig hilsen [Chefredaktøren]¬Chefredaktør”
Kl.
08.27 sendte Rønne Havn følgende svar til Bornholm.nu
”Og hvor på siden?
”
Kl.
08.28 sendte Bornholm.nu følgende mail til Rønne Havn
”øverst”
Kl.
08.29 sendte Rønne havn følgende svar til Bornholm.nu
"Linje eller afsnit.
Kan du ikke markere det?
”
Kl.
08.31 sendte Bornholm.nu følgende mail til Rønne Havn
”Det er ikke til at tage fejl.
Det står øverst under Beretning.
¬Med venlig hilsen [Chefredaktøren]¬Chefredaktør”
Øvrige oplysninger
Rønne Havn har til Pressenævnet indsendt et opslag fra en ordbog, hvor det om ordet ”regnskab”, blandt andet er angivet, at betydningen af ordet er en ”opgørelse over indtægter og udgifter, der viser resultatet i en bestemt periode for en økonomisk aktivitet, fx et firmas eller en forretnings drift eller et bestemt projekt”.
Rønne Havn har endvidere indsendt en kopi af årsregnskabslovens § 2, som omhandler årsrapporten, og § 11, som omhandler grundlæggende krav til årsrapporten.
Rønne Havn har herudover indsendt dele af en sms-korrespondance og oplyst, at korrespondancen er mellem chefredaktøren for Bornholm.nu og borgmesteren på Bornholm.
Af det indsendte uddrag fremgår
”Chefredaktøren : […] Derfor er påstanden om rekordoverskud IKKE dokumenteret, og heller ikke rigtig.
Regnskabet bør derfor ikke godkendes, da der er bestyrelsesansvar.
Borgmesteren : Revisors konklusioner og opfattelser fremgår af årsrapporten.
Revisor har konkluderet, at årsrapporten giver et retvisende billede… Revisor er af den opfattelse, at ledelsesberetningen […]”
Bornholm.nu har til Pressenævnet indsendt kopi af årsrapporten fra 2018 for Rønne Havn samt kopi af side 24 fra beretningen fra årsrapporten fra 2023, hvor afsnittet om, at ”Årets resultat er det bedste, selskabet nogensinde har genereret, og alle selskabets forretningsområder, som selskabet hviler på, har bidraget med et positivt resultat.
” er markeret.
Bornholm.nu har endvidere indsendt et opslag fra en ordbog, hvor det om ordet ”falsk” blandt andet er angivet, at betydningen kan være noget, ”som ikke stemmer overens med virkeligheden”.
Bornholm.nu har herudover indsendt kopi af punkt 20 på kommunalbestyrelsens dagsorden med overskriften ”Rønne Havn – ordinær generalforsamling 2024”.
Af kommunaldirektørens indstilling fremgår, at kommunen godkender regnskabet for Rønne Havn på den ordinære generalforsamling.
Af dokumentet fremgår blandt andet, at ”Bestyrelsen i Rønne Havn A/S har indkaldt til ordinær generalforsamling i selskabet den 30. april 2024.
Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til, hvorledes regionskommunens ejerbeføjelser skal udøves på generalforsamlingen”, og at ”Kommunaldirektøren indstiller, at a) Borgmesteren eller en af denne udpeget medarbejder deltager i generalforsamlingen på kommunens vegne og b) Godkender den reviderede årsrapport for 2023 […]”.
Bornholm.nu har længere nede i dokumentet markeret, at det fremgår, at ”Af ledelsens beretning fremgår blandt andet, at årets resultat er noget bedre end forventet, og at det er det bedste resultat, selskabet nogensinde har genereret”.
Bornholm.nu har herudover indsendt en række artikler, mediet tidligere har bragt om emnet: Artiklen ” Rønne Havns overskud voksede marginalt ” og artiklen ” Rønne Havn A/S belønner direktionen med bonus ”, begge bragt den 9. april 2024, samt artiklen ” Rønne Havn A/S navigerer i stor gældsstigning ”, bragt den 10. april 2024.
Rønne Havns klage er modtaget i Pressenævnet den 25. april 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 Rønne Havn A/S’ synspunkter
Korrekt information og forelæggelse
Rønne Havn har anført, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger og har i den forbindelse oplyst, at det af Rønne Havns årsregnskaber i 2023 fremgår, at årets resultat udgjorde 34.988.000 kr., og at det af beretningen endvidere fremgår, at ”Årets resultat er det bedste, selskabet nogensinde har genereret, og alle selskabets forretningsområder, som selskabet hviler på, har bidraget med et positivt resultat.
”
Rønne Havn har videre henvist til, at det af årsregnskabet for 2018 fremgår, at årets resultat udgjorde 69.379.327 kr. Herudover fremgår det på side 31 i årsregnskabet for dette år i note 1
”I forbindelse med operatørskiftet i 2018, jf. den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm, har den tidligere operatør, Danske Færger A/S, kontraktmæssige forpligtelser, som bl.a. omfatter betalinger i henhold til indgåede brugs- og finansieringsaftaler samt aftaler vedr.
reetablering.
I nettoomsætningen indgår der en engangsopkrævning herfra.
Endvidere er omsætningen påvirket af opkrævning af standardtakster på skibsafgifter som følge af misligholdt betalingsforpligtigelse.
Operatøren bestrider de fremsendte krav og har ikke honoreret disse, hvorfor selskabet har anlagt 2 retssager.
Afklaring deraf forventes først at foreligge formentlig i løbet af 2021.
Det er selskabets opfattelse, at selskabet vil få medhold i sagsanlæggene.
”
Herudover fremgår det på side 16 i beretningen om årsresultatet for 2018, at
”Årets resultat er påvirket af, at det i henhold til gældende lovgivning- og regnskabspraksis er kutyme, at det forventede resultatet af de retssager, som Rønne Havn A/S har anlagt mod den tidligere færgeoperatør, Danske Færger A/S, allerede nu skal bogføres.
”
Rønne Havn har med henvisning til årsregnskabet fra 2018 anført, at det således klart fremgår, at resultatet for 2018 var påvirket af nogle særlige poster, der skulle indtægtsføres.
Modsat fremgår det af årsregnskabet for 2023, at der er tale om et resultat, der er genereret uden påvirkning af særlige poster som for eksempel retssager og tvister.
Det er derfor ikke korrekt, at Bornholm.nu i lederen har omtalt, at regnskabet for 2023 er ”falsk”, og påstanden er således fremsat på urigtigt grundlag.
I forhold til omtalen af regnskabet som et ”falsk regnskab” har Rønne Havn videre anført, at ordet ”regnskab” ifølge den Danske Ordbog er en ”opgørelse over indtægter og udgifter, der viser resultatet i en bestemt periode for en økonomisk aktivitet, fx et firmas eller en forretnings drift eller et bestemt projekt”.
Lederartiklen angriber derfor pålideligheden af tallene i Rønne Havns årsrapport for 2023 ved at kalde disse falske, ligesom mediet også angriber tallene i årsrapporter for tidligere år ved at omtale, at ”påstanden om rekordoverskud truer ikke kun den aktuelle troværdighed, men også den historiske integritet af virksomhedens regnskabsrapportering.
”
Baggrunden for, at Bornholm.nu omtaler regnskabet som ”falsk” er en sætning i ledelsesberetningen, og Rønne Havn har i den forbindelse henvist til, at det følger af ”2, stk. 1, nr. 2 i årsregnskabsloven, at en virksomheds årsregnskab skal suppleres med blandt andet en ledelsesberetning, og at denne er et supplement til regnskabet.
Formkravet til ledelsesberetningen fremgår endvidere af loven, hvor det af § 11 følger, at ”ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler”.
Rønne Havn har videre anført, at Bornholm.nu i lederen ønsker at kritisere ledelsesberetningen, da mediet er uenig i vurderingen af, hvilket år der havde det bedste resultat og hvilke forudsætninger, der skal lægges til grund for denne vurdering.
Rønne Havn har i den forbindelse videre anført, at selskabet er af den opfattelse, at ledelsesberetningen, som er indeholdt i årsrapporten for 2023, udgør en retvisende redegørelse, og har henvist til, at den uafhængige statsautoriserede revisor har revideret regnskaberne for 2018 og 2023 og konkluderet, at årsregnskaberne giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling, samt at selskabets aktiver og pengestrømme er i overensstemmelse med årsregnskabsloven.
I forhold til omtalen af Rønne Havn som en ”offentlig institution” eller ”offentlig virksomhed” har selskabet oplyst, at Rønne Havn er et kommercielt drevet aktieselskab, der skal overholde havne- og selskabslovgivningen, og selskabets bestyrelse og direktion skal således varetage selskabets tarv og forpligtelser, herunder også i forbindelse med afgivelse af regnskab.
Bornholms Regionskommune er majoritetsaktionær i havnen, men dette gør ikke selskabet til en offentlig institution.
Rønne Havn har videre anført, at mediet i artiklen ikke giver læseren det fulde billede, og at artiklen – selv om der er tale om en lederartikel, der er udtryk for en subjektiv holdning – bør indeholde alle oplysninger og ikke kun de oplysninger, der passer til lederartiklens synspunkter, hvor læseren vildledes til at tro, at der er tale om et falsk regnskab.
I forhold til forelæggelse har Rønne Havn henvist til den korrespondance, parterne havde forud for offentliggørelsen, hvor mediet kontaktede [Klager], Head of Public Affairs & Communications hos Rønne Havn, kl.
06.51 den 25. april 2024, hvorefter han kontaktede direktionen, der gennem ham kl.
07.26 samme dag bad Bornholm.nu om at oplyse, hvor mediet konkret mente, at der var fejl i årsrapporten, da direktionen ikke kunne forholde sig til generelle påstande om fejl og mangler.
Bornholm.nu svarede kl.
07.38 med et citat fra årsrapporten uden angivelse af, hvor dette var taget fra, samt med en påstand om, at tilkendegivelsen i citatet var falsk.
På dette tidspunkt havde Bornholm.nu ikke forelagt Rønne Havn en lederartikel, som selskabet kunne forholde sig til, eller konkretiseret de oplysninger, mediet ville have selskabet til at forholde sig til, ligesom Bornholm.nu ikke over for selskabet havde oplyst, at emnet var genstand for en lederartikel, der ville blive udgivet umiddelbart efter.
Da lederartiklen blev offentliggjort kl.
07.54 sendte Bornholm.nu et link til artiklen til [Klager], som herefter sendte en sms til chefredaktøren med besked om, at han var på vej ud at flyve, men at de kunne ringe sammen senere.
Chefredaktøren og [Klager] havde også en kort telefonsamtale, hvor selskabet spurgte ind til, hvor mediet mente, der var en fejl.
På baggrund af denne telefonsamtale sendte chefredaktøren kl.
08.25 en mail en halv time efter offentliggørelsen af artiklen, hvor han skrev, at citatet fremgår på side 24 i årsrapporten.
Kl.
08.27 forsøgte chefredaktøren at ringe til bestyrelsesformanden for Rønne Havn, og det ubesvarede opkald blev fulgt op af en sms-besked kl.
08.29, hvor chefredaktøren bad bestyrelsesformanden om en kommentar til lederartiklen.
Rønne Havn har i den forbindelse oplyst, at bestyrelsesformanden er skibskaptajn, og at han på det pågældende tidspunkt var ude at sejle, hvorfor opkaldet ikke blev besvaret.
Rønne Havn har i forhold til forelæggelse henvist til Pressenævnets praksis om forelæggelse af lederartikler, hvor der flere gange er udtalt kritik af medier på grund af manglende forelæggelse i forbindelse med lederartikler.
Selskabet er således ikke enig med Bornholm.nu i, at mediet er gået langt ud over, hvad der kræves i forhold til offentliggørelse af lederartikler.
Rønne Havn har herudover bemærket, at årsrapporten for 2023 blev offentliggjort den 9. april 2024, og at Bornholm.nu derfor har haft 15 dage til at indhente eventuelle kommentarer fra Rønne Havn, og at det derfor er i strid med god presseskik, at mediet giver en time og tre minutter tidligt om morgenen til at svare uden i øvrigt at konkretisere, hvori de påståede fejl består.
Forelæggelsen er derfor utilstrækkelig, idet Rønne Havn ikke reelt har fik mulighed for at kommentere på påstande i lederartiklen.
Rønne Havn har herudover bemærket, at timingen fra mediets side var bevidst, da Rønne Havns årsregnskab skulle godkendes af Bornholms Regionskommunes kommunalbestyrelse på dagen for publiceringen af lederen, og lederen har derfor en skadevoldende karakter, hvorfor selskabet også anmodede Bornholm.nu om at trække artiklen tilbage samt at berigtige oplysningerne.
Rønne Havn har herudover bemærket, at chefredaktøren på dagen for afholdelsen af den ordinære generalforsamling i Rønne Havn, tirsdag den 30. april 2024, forsøgte at kontakte Bornholms borgmester, [Person 2], flere gange, hvor han anmodede ham om ikke at godkende årsregnskabet.
Chefredaktøren har derfor strakt sig langt i sine bestræbelser på at forhindre godkendelsen af Rønne Havns årsregnskab.
Det fremstår således meget tydeligt, at mediets mission ikke er at bedrive kritisk journalistik, men i stedet bevidst og manipulerende at blande sig i, om et givent årsregnskab skal godkendes eller ej, hvilket er et direkte forsøg på at udøve skade på selskabet.
Afslutningsvist har Rønne Havn i forhold til de af mediet fremlagte tidligere artikler, mediet har bragt om emnet, anført, at disse artikler ikke medfører, at selskabet kunne forudse, at der senere ville komme en lederartikel, hvor regnskabet ville blive betegnet som falsk.
Og den henvendelse, selskabet modtog om morgenen på dagen for publiceringen af den påklagede lederartikel, var således første henvendelse om emnet i den påklagede omtale.
2.2 Bornholm.nus synspunkter
Korrekt information og forelæggelse
Bornholm.nu har anført, at lederartiklen er en vurdering af Rønne Havns offentliggjorte årsregnskab for 2023, hvor det af beretningen fremgår, at ”Årets resultat er det bedste, selskabet nogensinde har genereret, og alle selskabets forretningsområder, som selskabet hviler på, har bidraget med et positivt resultat.
”
Denne passus var mediet uforstående over for, idet årsresultatet i 2018 var 69,4 mio. kr. Bornholm.nu benyttede derfor lederartiklen til at stille spørgsmål ved rigtigheden af Rønne Havns beretning, idet resultatet i 2018 var bedre end i 2023.
I overskriften til lederartiklen har Bornholm.nu anvendt ordet ”falsk” om regnskabet.
Dette ord er nøje udvalgt, idet falsk ifølge den danske ordbog betyder ”noget som ikke stemmer overens med virkeligheden”, og har hertil bemærket, at der derfor er gengivet korrekte oplysninger i lederartiklen.
Bornholm.nu har videre anført, at lederartiklen er skrevet i jeg-form, underskrevet af chefredaktøren, og at den dermed klart fremstår som chefredaktørens egen vurdering af årsregnskaberne og troværdigheden af det seneste årsregnskab.
Bornholm.nu har i forhold til forelæggelse anført, at det – på trods af, at det ikke er nødvendigt, når der er tale om en lederartikel – anmodede Rønne Havn ved [Klager], Head of Public Affairs & Communications, om en forklaring til årsregnskabet forud for publiceringen af lederartiklen.
Han oplyste i den forbindelse, at han ville vende tilbage, når han havde talt med sin overordnede, men Bornholm.nu hørte ikke yderligere.
Herudover har Bornholm.nu oplyst, at lederartiklen blev bragt flere dage efter, at mediet den 9. og 10. april 2024 bragte flere journalistiske artikler om samme emne.
Rønne Havn har således haft rig mulighed for at kommentere på mediets vurdering af årsregnskabernes troværdighed.
Bornholm.nu har herudover oplyst, at der skulle afholdes kommunalbestyrelsesmøde den 25. april 2024 om aftenen, og at et af punkterne på dagsordenen var godkendelse af Rønne Havns årsregnskab.
Derfor var det relevant for den samfundsmæssige debat, at lederartiklen blev offentliggjort inden afholdelsen af mødet, således at det kunne italesættes, at det ikke er korrekt, at det er det bedste resultat, selskabet har genereret.
Da lederartiklen var relateret til det kommende kommunalbestyrelsesmøde, kunne mediet således ikke vente med at offentliggøre artiklen, hvis denne skulle have en værdi.
Efter offentliggørelsen henvendte mediet sig til bestyrelsesformand for Rønne Havn, [Person 3], og opfordrede ham til at komme med en kommentar til lederartiklen, men fik ikke svar på dette.
Bornholm.nu har i den forbindelse anført, at mediet således er gået langt ud over, hvad der kræves i forhold til offentliggørelse af en lederartikel.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jesper Rothe, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.
Det bemærkes videre, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt D.
1, da klager ikke har fremsendt en anmodning til mediet, som mediet har afvist at imødekomme.
God presseskik
Korrekt information og forelæggelse
Rønne Havn har klaget over, at lederartiklen indeholder ukorrekte påstande om, at regnskabet er ”falsk”, at Rønne Havn er en offentlig virksomhed, og at der ikke er sket tilstrækkelig forelæggelse.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.
Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.
Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.
1, A.
3, A.
4 og A.
5.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det er Pressenævnets opfattelse, at en lederartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.
Det er endvidere nævnets opfattelse, at det bør være klart, også for andre end mediets faste læsere, hvilken type artikel, der er tale om.
Af artiklens underrubrik fremgår ordet ”chefredaktør” med rød skrift som det første ord, og det er i næste linje med fed skrift angivet, at der er tale om en ”LEDER”.
Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om en lederartikel.
Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.
Artiklen har følgende overskrift
” Falsk regnskab fra Rønne Havn A/S ”.
Af artiklens underrubrik fremgår
”Chefredaktør: Rønne Havn bør tilbagekalde falsk regnskab”
Herefter er følgende fremhævet med fed skrift
”LEDER - I aften bliver Kommunalbestyrelsens medlemmer præsenteret for et falsk regnskab fra Rønne Havn A/S.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”Årsregnskabet viser et overskud på 35,0 mio. kr. og det fremhæves, at "årets resultat er det bedste, selskabet nogensinde har genereret".
Det er ikke korrekt, idet der i 2018 var et overskud på 69,4 mio. kr.
Denne uheldige situation kræver politikernes opmærksomhed og handling, da tilliden til regnskabsrapporteringen er en hjørnesten i enhver organisation, især når det kommer til offentlige virksomheder.
Påstanden om rekordoverskud truer ikke kun den aktuelle troværdighed, men også den historiske integritet af virksomhedens regnskabsrapportering.
Det er afgørende, at vi som samfund kan stole på nøjagtigheden og pålideligheden af regnskaber, især når det kommer til offentlige institutioner, der er ansvarlige over for skatteyderne.
Tillid er valutaen i enhver relation, og dens værdi kan ikke overvurderes.
Når denne tillid brydes, står vi over for en alvorlig udfordring med at genopbygge den.
Derfor opfordrer jeg ledelsen af Rønne Havn A/S til at handle øjeblikkeligt og proaktivt ved at tilbagekalde det falske regnskab og rette den fejlagtige oplysning.
At tage ansvar for fejl og arbejde på at genoprette tilliden er en vigtig del af at opretholde en sund og ærlig forbindelse med offentligheden.
Vi skal som borgere og interessenter i vores samfund være vagtsomme over for fejl og uregelmæssigheder i regnskabsrapporteringen.
Sammen kan vi bidrage til at opretholde de højeste standarder for gennemsigtighed, integritet og troværdighed i vores offentlige institutioner.
[…]”
I forhold til omtalen af Rønne Havn som en ”offentlig virksomhed” finder Pressenævnet, at omtalen kunne have været mere præcis, men finder efter en konkret vurdering ikke anledning til at kritisere Bornholm.nu for omtalen og redigeringen af denne.
Pressenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at Bornholms Regionskommune efter det oplyste er majoritetsaktionær i selskabet Rønne Havn A/S, hvorfor der i den konkrete sammenhæng er tilstrækkelig dækning for omtalen.
Pressenævnet skal herefter bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt omtalen af overskuddet i regnskabet er korrekt.
Nævnet finder imidlertid, at omtalen af regnskabet som ”falsk” med henvisningen til et tidligere års regnskaber fremstår som en faktisk oplysning, der kan være krænkende, skadelig eller agtelsesforringende for Rønne Havn, og at der derfor er tale om beskyldninger, der skal forelægges.
Af den korrespondance, parterne havde inden offentliggørelsen fremgår det, at Bornholm.nu den 25. april 2024 kl.
06.51 sendte følgende mail til Bornholm.nu
”Hej [Klager], Hvorfor skriver I årsregnskabet for 2023, at resultatet er det hidtil bedste, når resultatet i 2018 var næsten dobbelt så højt?
¬Med venlig hilsen [Chefredaktøren]¬Chefredaktør”
Samme dag kl.
07.26 besvarede Rønne Havn mailen
”Hej [Chefredaktøren], Hvor er der fejl?
Mht det om, at 2023 var det bedste er det baseret på nettoomsætning som sidste år var det hidtil bedste.
¬Bh [Klager]”
Kl.
07.38 sendte Bornholm.nu følgende svar til Rønne Havn
”Det er ikke dét, der står i regnskabet.
"Årets resultat blev på DKK 35,0 mio. og dermed noget bedre end selskabets forventninger til årets resultat.
Årets resultat er det bedste, selskabet nogensinde- har genereret, og alle selskabets forretningsområder, som selskabet hviler på, har bidraget med et positivt resultat.
Den positive udvikling, selskabet har oplevet igennem de sidste år, er dermed fortsat i 2023".
Det er FALSK.
.
.
.
.
Med venlig hilsen [Chefredaktøren] Chefredaktør”
Artiklen blev herefter publiceret kl.
07.54.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det omtalte årsregnskab blev offentliggjort den 9. april 2024, og at der den 25. april 2024, hvor artiklen blev publiceret, skulle afholdes møde i kommunalbestyrelsen, hvor punktet ”Rønne Havn – ordinær generalforsamling 2024” var på dagsordenen, og hvor kommunalbestyrelsen skulle tage stilling til, om regionskommunen skulle stemme for godkendelse af årsrapporten for 2023 på generalforsamlingen i selskabet Rønne Havn A/S, der skulle afholdes den 30. april 2024.
Pressenævnet finder, at den forelæggelse om årsresultatet for 2023, der fandt sted en time og tre minutter før offentliggørelsen af lederartiklen, og som Rønne Havn svarede på med oplysning om, at omtalen i regnskabet var baseret på nettoomsætningen, ikke på tilstrækkelig vis gav Rønne Havn overblik over, hvilke beskyldninger, der ville blive fremsat mod selskabet i lederartiklen, samt i hvilken sammenhæng, udtalelserne skulle anvendes.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på karakteren af de beskyldninger, som blev rettet mod selskabet i lederartiklen og det tidsmæssige forløb i forhold til offentliggørelsen af regnskabet og lederen.
Henset til karakteren og alvoren af beskyldningen om falsk regnskabsaflæggelse, der blev rettet mod selskabet i lederartiklen, finder nævnet endvidere, at forelæggelsen ikke skete på en sådan måde, at selskabet fik rimelig tid til at svare.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at årsregnskabet var publiceret allerede den 9. april 2024, og at mediet således havde haft mulighed for at indhente oplysninger hos Rønne Havn tidligere.
Nævnet kritiserer på denne baggrund Bornholm.nu for utilstrækkelig forelæggelse.
Det forhold, at Bornholm.nu tidligere har bragt omtale af Rønne Havns årsregnskab for 2023, kan i den konkrete situation ikke føre til en anden vurdering.
Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse
I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Bornholm.nu at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration
”[rubrik]
Pressenævnet kritiserer Bornholm.nu
[underrubrik]
Bornholm.nu får kritik for utilstrækkelig forelæggelse af beskyldning i lederartikel
[tekst]
I en lederartikel, der blev bragt i april måned, omtalte Bornholm.nu årsregnskabet fra Rønne Havn A/S.
I lederartiklen var regnskabet omtalt som ”falsk” med henvisning til tidligere års regnskaber.
Rønne Havn A/S klagede til Pressenævnet over, at lederartiklen indeholdt ukorrekte informationer og beskyldninger, som selskabet ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til.
Nævnet udtaler kritik af Bornholm.nu for at fremsætte beskyldning om falsk regnskabsaflæggelse uden forinden at have foretaget tilstrækkelig forelæggelse for Rønne Havn A/S.
Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.
Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”
Offentliggørelse i den digitale udgave
Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.
Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.
Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.
Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.
Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.
Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.
Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.
Afgjort den 12. december 2024