Legislator Case Law & Legislation
W20241005525 DK

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder påbud til virksomhed (A) om straks at sikre, at virksomheden samarbejder med virksomhed (B) om at skabe sikre arbejdsforhold for alle beskæftigede på det fælles arbejdssted i Limfjordstunnellen. (påbud - samarbejde - sikre arbejdssteder - fælles arbejdssted)

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 10055 Valid

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder påbud til virksomhed (A) om straks at sikre, at virksomheden samarbejder med virksomhed (B) om at skabe sikre arbejdsforhold for alle beskæftigede på det fælles arbejdssted i Limfjordstunnellen.

(påbud - samarbejde - sikre arbejdssteder - fælles arbejdssted)

KEN#LOKDOK23 2024 10055 Valid

Resume

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhed (A) ikke havde sørget for at samarbejde med en anden virksomhed (B), om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede i tunnellen.

Derfor blev arbejdsmiljøreglerne ikke overholdt.

Arbejdstilsynet besøgte virksomhed (A) på arbejdsstedet, efter at der var sket en arbejdsulykke, hvor en af de ansatte var blevet påkørt af en bomlift.

Nævnet lagde vægt på, at medarbejderen befandt sig på fortovet, men trådte ned på vejen, da en bomlift, ført af en anden virksomhed, var ca. 8-10 meter fra medarbejderen.

Den pågældende gik med en sækkevogn lige ved siden af fortovet og havde ryggen til bomliften.

Bomliften blev kørt fra sydenden af tunnelen til nordenden, hvor arbejdet med at overfladebehandle væggen skulle påbegyndes.

Bomliften blev kørt i samme vognbane, som medarbejderen gik i med sækkevognen.

Nævnet lagde desuden vægt på, at de ansattes arbejde med udlægning af afdækning (malertæpper) på fortov og kørebane, foregik samtidig med en flytning af Bomlift 160 ATJ i forbindelse med, at der skulle males og overfladebehandles i Limfjordstunellens sydgående rør.

Af virksomhed (A)’s klage fremgik det bl.a., at det var aftalt skriftligt med den anden virksomhed (B), at hvis medarbejdere fra virksomhed (A) skal i tunnellen for fx at kvalitetssikre, sikkerhedsmøder eller andet, så skal alle lifte stå fuldstændig stille og må på intet tidspunkt flyttes, før virksomhed (A)’s medarbejdere giver besked om, at de er helt væk fra tunnellen.

Da aftalen var indgået efterfølgende, havde den ikke betydning for påbuddet.

Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.

KEN#LOKDOK23 2024 10055 Valid

Den konkrete afgørelse

I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af 14. maj 2024 om samarbejde.

Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 24. september 2024.

Resultatet er

Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.

Begrundelse for afgørelsen

Sådan vurderer vi sagen

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at I (Virksomhed (A)) ikke havde sørget for at samarbejde med den anden virksomhed (B) i Limfjordstunnellen, om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede i tunnellen.

Derfor blev arbejdsmiljøreglerne ikke overholdt.

Hvad er afgørende for resultatet

Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 1. maj 2024 besøgte jer på arbejdsstedet i Limfjordstunnelen, efter at der var sket en arbejdsulykke samme dag, hvor en af jeres ansatte var blevet påkørt af en bomlift.

Nævnet lægger vægt på, at jeres medarbejder befandt sig på fortovet, men trådte ned på vejen, da en bomlift, ført af en anden virksomhed, var ca. 8-10 meter fra jeres medarbejder.

Den pågældende gik med en sækkevogn lige ved siden af fortovet og havde ryggen til bomliften.

Bomliften blev kørt fra sydenden af tunnelen til nordenden, hvor arbejdet med at overfladebehandle væggen skulle påbegyndes.

Bomliften blev kørt i samme vognbane, som medarbejderen gik i med sækkevognen.

Nævnet lægger desuden vægt på, at jeres ansattes arbejde med udlægning af afdækning (malertæpper) på fortov og kørebane, foregik samtidig med en flytning af Bomlift 160 ATJ i forbindelse med, at der skulle males og overfladebehandles i Limfjordstunellens sydgående rør.

Af jeres klage fremgår det bl.a., at det er aftalt skriftligt med den anden virksomhed (B), at hvis medarbejdere fra virksomhed (A) skal i tunnellen for fx at kvalitetssikre, sikkerhedsmøder eller andet, så skal alle lifte stå fuldstændig stille og må på intet tidspunkt flyttes, før virksomhed (A)’s medarbejdere giver besked om, at de er helt væk fra tunnellen.

Nævnet henviser til Arbejdstilsynets bemærkninger om, at denne skriftlige aftale ikke var lavet på ulykkestidspunktet.

Da denne aftale er lavet efterfølgende, har den ikke betydning for de afgivne strakspåbud.

Dette kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Arbejdsmiljøklagenævnets bemærkninger til Arbejdstilsynets sagsbehandling

Arbejdstilsynet har i sin afgørelse henvist til arbejdsmiljølovens § 20 og § 4, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse.

Tilsynet burde alene have henvist til loven § 20.

Arbejdstilsynet har rettet op på denne fejl ved at angive det korrekte regelgrundlag i sin genvurdering af sagen.

Om reglerne

Det følger af arbejdsmiljøloven, at flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.

Mødebehandling

Sagen er behandlet på møde.

På mødet stemmer deltagerne om resultatet.

Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.

Oplysninger i sagen

Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

Regler

Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.

Love og bekendtgørelser

Om almindelige pligter, bl.a. samarbejde

Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse

Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.

I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk

Kopi er sendt til

Arbejdstilsynet, j.nr. 2024 – 29972

Lovuddrag

Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, med senere ændringer

Kapitel 4

Almindelige pligter

§ 20.

Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted, og alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist

KEN#LOKDOK23 2024 10055 Valid

•

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om straks at sikre, at I samarbejder med virksomheden (B) om at skabe sikre arbejdsforhold for alle beskæftigede på det fælles arbejdssted i Limfjordstunnellen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →