Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at et forberedelsesbord til klargøring af bake-off i en bagerafdeling, der blev anvendt af skiftende personale, var indstilleligt i højden, så arbejdet kunne udføres forsvarligt. (arbejdssteders indretning - faste og skiftende - ikke et metodepåbud)
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om at sikre, at et forberedelsesbord til klargøring af bake-off i en bagerafdeling, der blev anvendt af skiftende personale, var indstilleligt i højden, så arbejdet kunne udføres forsvarligt.
(arbejdssteders indretning - faste og skiftende - ikke et metodepåbud)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at arbejdsstedet med forberedelsesbord til klargøring af bake-off ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdstilsynets vurdering af, at det var fornødent, at bordet, der blev anvendt af personale med forskellig højde, var indstilleligt i højden.
Bordet havde en fast højde på 85 cm.
Nævnet lagde vægt på, at op til otte ansatte arbejdede ved bordet på forskellige tider.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at højdeforskellen mellem de ansatte var over 30 cm, idet de ansattes højde varierede fra 160 cm til 195 cm.
Omkring halvdelen af arbejdet om dagen i bagerafdelingen (3 timer eller mere) foregik stående ved forberedelsesbordet, mens arbejdstiden i weekender ofte var længere (fra 6 til ca. 7,5 timer) grundet travlhed.
To ansatte med en højde på henholdsvis 165 cm og 195 cm arbejdede ved arbejdsbordet i ca. 6 til 7,5 timer om dagen i fire dage om ugen.
Disse to ansatte arbejdede på skift.
Nævnet lagde også vægt på, at flere af de ansatte arbejdede med foroverbøjet ryg og nakke med bake-off varer på forberedelsesbordet, fordi bordet ikke kunne tilpasses til den enkelte i højden.
Nævnet var enig med Arbejdstilsynet i, at når skiftende personale udfører arbejdsopgaver ved arbejdsbordet skal det være indstilleligt i fornødent omfang.
Påbuddet om, at forberedelsesbordet i bagerafdelingen skal være indstilleligt, er direkte hjemlet i § 30, stk. 2, i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
Der var således ikke tale om et uhjemlet metodepåbud.
Afgørelsen blev truffet af et flertal på ni ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
To af nævnets medlemmer fandt, at der ikke var dokumenteret en overtrædelse af den pågældende hjemmel i § 30, stk. 2 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
Påbuddet skulle derfor ophæves.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 22. marts 2024 om indstilleligt bord.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 24. september 2024.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
I skal efterkomme påbuddet senest den 27. december 2024.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at arbejdsstedet, forberedelsesbordet til klargøring af bake-off, på tilsynstidspunktet ikke var indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte Arbejdstilsynets vurdering af, at det er fornødent, at bordet, der anvendes af personale med forskellig højde, er indstilleligt i højden.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 20. februar 2024 var på tilsynsbesøg på arbejdsstedet [Adresse udeladt].
I bagerafdelingen havde forberedelsesbordet til klargøring af bake-off en fast højde på 85 cm.
Nævnet lægger vægt på, at op til otte ansatte arbejdede ved bordet på forskellige tider.
Nævnet lægger endvidere vægt på, at højdeforskellen mellem de ansatte var over 30 cm, idet de ansattes højde varierede fra 160 cm til 195 cm.
Det blev oplyst under tilsynsbesøget af de ansatte samt bekræftet af en ledelsesrepræsentant, at ca. halvdelen af arbejdet om dagen i bagerafdelingen (3 timer eller mere) foregik stående ved forberedelsesbordet, mens arbejdstiden i weekender ofte var længere (fra 6 til ca. 7,5 timer) grundet travlhed.
Den tilsynsførende fik oplyst på tilsynsbesøget, at to ansatte med en højde på henholdsvis 165 cm og 195 cm arbejdede ved arbejdsbordet i ca. 6 til 7,5 timer om dagen i fire dage om ugen.
Disse to ansatte arbejdede på skift.
Nævnet lægger også vægt på, at flere af de ansatte arbejdede med foroverbøjet ryg og nakke med bake-off varer på forberedelsesbordet, fordi bordet ikke kunne tilpasses til den enkelte i højden.
Nævnet er opmærksom på, at butikken [Adressat udeladt] har en dagsplan, der angiver, at den enkelte ansatte arbejder ved forberedelsesbordet i en total tid på 90 minutter om dagen.
Det ændrer dog ikke på, at seks ud af de otte ansatte oplyste, at de havde oplevet smerter eller ømhed i lænderyggen efter endt arbejdsdag i bagerafdelingen.
Partsrepræsentant anfører i klagen, at der er tale om et uhjemlet metodepåbud, og at Arbejdstilsynet ikke har redegjort tilstrækkeligt for hvem, hvor ofte og i hvor lang tid, det pågældende arbejde udføres af forskellige medarbejdere.
Nævnet er enig med Arbejdstilsynet i, at når skiftende personale udfører arbejdsopgaver ved arbejdsbordet skal det være indstilleligt i fornødent omfang.
Påbuddet om, at forberedelsesbordet i bagerafdelingen skal være indstilleligt, er direkte hjemlet i § 30, stk. 2, i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
Der er således ikke tale om et uhjemlet metodepåbud.
Nævnet henviser i øvrigt til, at det er den tilsynsførendes konstateringer ved tilsynsbesøget, der lægges til grund.
Arbejdstilsynet er som offentlig myndighed underlagt officialprincippet, som blandt andet indebærer, at myndigheder har pligt til at tale sandt.
De tilsynsførende er sagkyndige med et særligt kendskab til arbejdsmiljøloven.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Det følger af bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning, at der på arbejdsstedet skal findes passende inventar, således at arbejdet kan udføres forsvarligt.
Stole, arbejdsborde og lignende, der anvendes ved skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende personale, skal i fornødent omfang være indstillelige.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et flertal på ni ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på to af nævnets medlemmer finder, at der ikke er dokumenteret en overtrædelse af den pågældende hjemmel i § 30, stk. 2 i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.
Påbuddet skal derfor ophæves.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt de efterfølgende høringer.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om arbejdsstedets indretning
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om at sikre, at forberedelsesbordet til klargøring af bake-off i bagerafdelingen, der anvendes af skiftende personale, skal være indstilleligt i højden, så arbejdet kan udføres forsvarligt.
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 42, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 30, stk. 2, i bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
Arbejdstilsynet, j.nr. 2024 - 21451
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 med senere ændringer
Kapitel 6
Arbejdsstedets indretning
§ 42.
Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr. 835 af 16. juni 2023 om faste arbejdssteders indretning
Kapitel 6
Inventar
§ 30.
Der skal på arbejdsstedet findes passende inventar, således at arbejdet kan udføres forsvarligt.
Stk. 2 .
Stole, arbejdsborde og lignende, der anvendes ved skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende personale, skal i fornødent omfang være indstillelige.
Stk. 3.
Inventaret skal være fremstillet af materialer, der ikke frembyder sundhedsfare.
Udformning og materialer skal være af en sådan art, at inventaret kan renholdes effektivt på hensigtsmæssig måde over for de forureninger, det udsættes for.