Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning, når de ansatte opholdt sig nær en trailers kant, således at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt. (arbejdets udførelse
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud om straks at sikre, at der blev truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning, når de ansatte opholdt sig nær en trailers kant, således at arbejdet kunne udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
(arbejdets udførelse – nedstyrtning fra lad – indlejet ansat – rette modtager)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomhed (A) var rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.
Nævnet vurderede endvidere, at virksomhed (A) ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en indlejet ansat chauffør faldt ud over en trailers kant under en leverance for virksomhed (A) til virksomhed (B).
Nævnet lagde vægt på, at arbejdet med leverancen til virksomhed (B) blev udført for virksomhed (A).
Arbejdsopgaven var underlagt virksomhed (A)’s planlægning, tilrettelæggelse, kontrol og instruktion, ligesom virksomhed (A) bar risikoen for resultatet af arbejdets udførelse.
Nævnet var opmærksom på, at chaufføren var fastansat af virksomhed (C).
Nævnet lagde vægt på, at virksomhed (C) i fire måneder havde lejet chauffør og trækker ud til virksomhed (A).
I udlejningsperioden var det virksomhed (A), der disponerede over chaufføren og køretøjet, og det var virksomhed (A)’s trailere, der blev anvendt.
På ulykkestidspunktet, var chaufføren således under virksomhed (A)’s instruktion og udførte sit arbejde for virksomhed (A).
Nævnet fandt derfor, at virksomhed (A) kunne betegnes som arbejdsgiver i arbejdsmiljøreglernes forstand for den indlejede chauffør, og at virksomhed (A) derfor var rette modtager af Arbejdstilsynets påbud om at træffe effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning fra trailerens kant.
Afgørelsen blev truffet af et flertal på ni ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på to af nævnets medlemmer fandt, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at virksomhed (A) var arbejdsgiver i det konkrete tilfælde, hvorfor påbuddet skulle ophæves.
Den konkrete afgørelse
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 13. marts 2024 om at forebygge risikoen for at styrte ned fra trailers kant.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 26. november 2024.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at virksomhed (A) er rette modtager af Arbejdstilsynets afgørelse.
Nævnet vurderer endvidere, at virksomhed (A) ikke havde planlagt, tilrettelagt og udført arbejdet den 11. marts 2024, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da en indlejet ansat chauffør faldt ud over trailerens kant under en leverance for virksomhed (A) til virksomhed (B).
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet den 12. marts 2024 besøgte virksomhed (A), [Adresse udeladt], efter at der var sket en arbejdsulykke dagen før.
En chauffør var styrtet ned fra trailerens kant under aflæsning hos virksomhed (B).
Nævnet lægger vægt på, at arbejdet med leverancen til virksomhed (B) blev udført for virksomhed (A).
Arbejdsopgaven var underlagt jeres planlægning, tilrettelæggelse, kontrol og instruktion, ligesom I bar risikoen for resultatet af arbejdets udførelse.
Nævnet er opmærksom på, at chaufføren var fastansat af virksomhed (C).
Nævnet lægger vægt på, at virksomhed (C) i fire måneder havde lejet chauffør og trækker ud til virksomhed (A).
I udlejningsperioden var det virksomhed (A), der disponerede over chaufføren og køretøjet, og det var virksomhed (A)’s trailere, der blev anvendt.
På ulykkestidspunktet den 11. marts 2024, var chaufføren således under virksomhed (A)’s instruktion og udførte sit arbejde for virksomhed (A).
Nævnet finder derfor, at virksomhed (A) kan betegnes som arbejdsgiver i arbejdsmiljøreglernes forstand for den indlejede chauffør, og at I derfor er rette modtager af Arbejdstilsynets påbud om at træffe effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning fra trailerens kant.
Nævnet er opmærksom på, at I blandt andet oplyser, at virksomhed (C) var underleverandør og havde muligheden for at få oplysninger om chaufførens ruter mv. og derved føre tilsyn med arbejdet.
Nævnet bemærker dertil, at chaufføren på ulykkestidspunktet udførte sit arbejde for jer og i jeres interesse.
Der var derfor ikke nogen grund til, at udlejer skulle føre tilsyn med det arbejde, der blev udført for virksomhed (A) under udlejningen.
Om reglerne
Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres så det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Det følger af bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at det ved udførelsen af arbejdet skal sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for nedstyrtning.
En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et flertal på ni ud af nævnets 11 stemmeberettigede medlemmer.
Et mindretal på to af nævnets medlemmer finder, at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at virksomhed (A) er arbejdsgiver i det konkrete tilfælde, hvorfor påbuddet skal ophæves.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet, samt efterfølgende høringer.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om arbejdets udførelse
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Arbejdstilsynet, j.nr. 2024 – 18910
•
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om straks at sikre, at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning, når de ansatte opholder sig nær trailerens kant, således at arbejdet kan udføres sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
•
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
•
§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø
•
§ 13, nr. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse
•
§ 21, stk. 1, i bekendtgørelse om arbejdets udførelse
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 med senere ændringer
Kapitel 5
Arbejdets udførelse
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks, f.eks. ved standsning af arbejde, eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr. 1839 af 3. januar 2024 om arbejdets udførelse
Kapitel 3
Arbejdets udførelse
Særlige krav
§ 13.
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres,
1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende,
…
Kapitel 4
Oplæring og instruktion
§ 21.
En virksomhed, der beskæftiger personer, hvis arbejdskraft er udlejet til den eller på anden måde stillet til rådighed for den af en fremmed virksomhed, har pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens regler.
…