Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12989 (W20241004025) | DK

KEN#LOKDOK23 2024 10040 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12989 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12989

KEN#LOKDOK23 2024 10040 Valid

Anmodning om genoptagelse afvist Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12989 Open official source

Anmodning om genoptagelse afvist

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Berlingske i en sag, hvor mediet Økonomisk Ugebrev havde klaget over blandt andet, at artikler med omtale af Økonomisk Ugebrev indeholdt en række udokumenterede påstande, som Berlingske havde viderebragt i ond tro, at historierne var vinklet på en måde, der var skadelig for Økonomisk Ugebrev, at overskrifterne var misvisende, og at kilderne i artiklen havde udtalt sig på et ufuldstændigt grundlag.

Klager anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til blandt andet, at nævnet ikke havde taget stilling til en række klagepunkter.

Pressenævnet fandt, at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

KEN#LOKDOK23 2024 10040 Valid

Økonomisk Ugebrev og [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2024-00062, Økonomisk Ugebrev og [Klager] mod Berlingske, som nævne Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-12989 Open official source

Økonomisk Ugebrev og [Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2024-00062, Økonomisk Ugebrev og [Klager] mod Berlingske, som nævnet traf afgørelse i den 17. september 2024.

Sagen vedrørte Økonomisk Ugebrev og [Klager]s klage over tre artikler og to forsideomtaler bragt af Berlingske den 20. og 21. november 2024.

Ved kendelsen udtalte Pressenævnet ikke kritik af Berlingske.

Økonomisk Ugebrev og [Klager] har anmodet Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen, fordi der efter deres opfattelse foreligger nye oplysninger, punkter i klagen der ikke er taget stilling til, samt sagsbehandlingsfejl i form af mangelfulde begrundelser for delafgørelser.

1 Sagsfremstilling

Økonomisk Ugebrev og [Klager] klagede den 30. december 2023 til Pressenævnet over artiklerne ” Afsløring: Chefredaktør og hans medie skriver positivt om virksomheder – og har selv aktier i dem ” og ” Eksperter i hård kritik af dansk medies »dobbeltrolle«: Bruger sit journalistiske ansigt til at tjene penge på aktier ”, bragt henholdsvis den 20. og 21. november 2023 på berlingske.dk, samt forsideomtalen ” Dansk medie skriver positivt om firmaer, de selv ejer aktier i (Business s.

4) ”, forsideomtalen på tillægget Business ” Chefredaktør og skribenter er selv aktionærer i virksomheder, som de omtaler meget positivt (Business s.

4-7) ” samt artiklen ” Ansatte på finansmedie anbefaler investering i selskaber, de selv har aktier i ” bragt i den trykte avis.

I Pressenævnets kendelse af 17. september 2024 hedder det blandt andet

”[…]

2 Parternes synspunkter

2.1 Økonomisk Ugebrev og [Klager]s synspunkter

Korrekt information og vinkling

Økonomisk Ugebrev og [Klager] [Herefter benævnet Økonomisk Ugebrev, Pressenævnet ] har oplyst, at klagen er indgivet af Økonomisk Ugebrev A/S ved chefredaktør [Klager] samt af [Klager] personligt.

Økonomisk Ugebrev har om mediet oplyst blandt andet, at [Klager] er stifter og største aktionær i Økonomisk Ugebrev A/S, at [Klager] er uddannet cand.polit.

fra Københavns Universitet, og at han herudover også er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, og at han, efter at have været ansat i Berlingskes Nyhedsmagasin, Ugebrevet Mandag Morgen og Børsens Nyhedsmagasin, i 2000 stiftede AktieUgebrevet A/S, som senere skriftede navn til Økonomisk Ugebrev A/S.

Økonomisk Ugebrev er et digitalt medie, som retter sig mod læsere i erhvervslivet og private investorer, og det er ugebrevets mål at være et anerkendt uafhængigt medie, der drives efter de højeste standarder baseret på grundighed, troværdighed, dybderesearch, erfaring, integritet og kildekritik.

Mediet står for fem forskellige udgivelser, herunder Udgivelserne ØU Formue og ØU Lifescience, der retter sig særligt mod private investorer, som typisk er erhvervserfarne privatpersoner, som læser Økonomisk Ugebrev for at få dybdeborende og præcise artikler og analyser af danske aktier til brug for egne investeringer.

De tre øvrige udgivelser retter sig mod business-to-business, og der er tale om abonnenter i toppen af erhvervslivet og den finansielle sektor, typisk topledelserne i de 300 største virksomheder.

Økonomisk Ugebrev har om mediets analyser af aktiemarkedet oplyst, at udgivelsen ØU Formue blandt andet bringer analyser af danske aktier, herunder store likvide aktier, C20 aktier eller størrelsen lige under, kaldet ”Large Cap” eller små likvide aktier kaldet ”Small Cap” eller ”Mid Cap”.

I Small Cap og i Mid Cap er mediet opmærksomt på, at analyserne kortvarigt potentielt kan påvirke aktiekurserne.

I de store likvide aktier, Large Cap, sker prissætningen derimod ud fra helt andre parametre end Økonomisk Ugebrevs analyser og styres af de store spillere på markedet, herunder store danske og udenlandske finanshuse, der med egne analytikere analyserer virksomhedernes performance og strategi og angiver forventede kursmål og anbefalinger til køn eller salg.

Analyserne i Økonomisk Ugebrev flytter således ikke aktiekurserne på de likvide Large Cap aktier overhovedet, og hvis aktien bevæger sig i den retning, som mediet har analyseret, er det fordi, mediet har fortolket markedet korrekt, ikke fordi mediet har indflydelse på kursdannelsen.

Økonomisk Ugebrev har om fonden ØU Invest Balance oplyst blandt andet, at mediet i over tyve år har haft en modelportefølje med danske aktier, altså et forslag til, hvordan man som investor kan sammensætte en teoretisk aktieportefølje, hvor mediet løbende udpeger de aktier, mediet tror mest på.

Læserne har således mulighed for at følge denne modelportefølje, da de får direkte informationer om køb og salg via sms og mail.

Typisk er det private erfarne investorer, der anvender modelporteføljen, og derfor blev Økonomisk Ugebrev for år tilbage opfordret til at etablere en konstruktion, hvor læsere kunne købe sig ind i en investeringsfond, der spejlede modelporteføljen.

Økonomisk Ugebrev har om selskabskonstruktionen oplyst følgende

”I efteråret 2018 blev fonden AktieUgebrevet Invest A/S etableret.

Den tekniske betegnelse på den oprindelige fond var en Alternativ InvesteringsFond – forkortet en AIF.

Den blev administreret af en Forvalter af den Alternative InvesteringsFond – forkortet en FAIF.

ØU etablerede konstruktionen og ejede FAIF’en som et datterselskab, der blev kaldt AktieUgebrevet Invest Administration A/S.

(AUIA)

I 2022 blev selskabskonstruktionen ændret, men i det væsentlige er formålet det samme.

Administrationsselskabet AUIA er navneændret Hl ØU Capital A/S, som nu er en ren investeringsrådgiver, godkendt af Finanstilsynet – og selve investeringsfonden hedder i dag ØU Invest Balance, som formelt er en del af investeringsforeningen Portfoliomanager under administrationsselskabet Fundmarket.

Grundlæggende er det fortsat således, at fonden – der nu hedder ØU Invest Balance – spejler den modelportefølje, som vi har i tidsskriftet ØU Formue.

Det er her væsentligt også at pointere, at bestyrelsen i ØU Capital A/S er helt adskilt fra ledelsen i

Økonomisk Ugebrev a/s.

”

Økonomisk Ugebrev har endvidere oplyst, at ØU Invest Balance i dag har en samlet værdi på ca. 26 mio. kr., at [Klager] ejer andele, der repræsenterer en værdi på 250.000 kr., og at han således ejer under 1 %, nærmere præcist 0,96 %.

Mediet har videre oplyst, at [Klager] alene har investeret i fonden, fordi fondens investorer ønskede, at forvalteren selv havde ”hånden på kogepladen,” hvilket aldrig har været skjult.

Økonomisk Ugebrev har anført, at Berlingske i de påklagede artikler, navnlig i artiklernes overskrifter, har anlagt en usaglig og kritisk vinkling, som ikke har grundlag i de faktiske forhold, og at omtalen har været skadelig for Økonomisk Ugebrev som medie og virksomhed samt for chefredaktøren [Klager] som person.

Omtalen har været skadelig for Økonomisk Ugebrev, idet læserne er efterladt med det indtryk, at Berlingske har afdækket, at Økonomisk Ugebrev lejlighedsvist ikke er objektiv i sine artikler og analyser, og at artikler og analyser bevidst skulle være formuleret på en sådan måde, at det har til formål usagligt at påvirke chefredaktøren og skribenternes privatøkonomi på den bedst mulige måde, hvilket er skadeligt for Økonomisk Ugebrevs troværdighed.

Økonomisk Ugebrev har videre anført, at den korrespondance, parterne havde forud for offentliggørelsen af de påklagede artikler, og de svar, Økonomisk Ugebrev gav i den forbindelse, medvirkede til, at selve artiklernes indhold blev modereret en smule i forhold til Berlingskes udgangspunkt, men at artiklerne fortsat indeholder påstande, som er direkte forkerte og skadelige for Økonomisk Ugebrev.

Økonomisk Ugebrev har anført, at artiklerne generelt er baseret på en udokumenteret og usaglig mistænkeliggørelse af mediets analytikere og journalister om, at deres arbejde skulle være farvet af privatøkonomiske egeninteresser, eksempelvis ved at udarbejde en overoptimistisk analyse med henblik på at skabe interesse omkring selskaber, hvor de selv ejer aktier, hvilket er en meget alvorlig og usand påstand, der er fremsat uden dokumentation.

Mediet har i den forbindelse henvist til bemærkningerne om mediets indflydelse på aktiekurserne i fonden ØU Invest Balance, herunder at mediet ikke kan påvirke udviklingen på de omtalte Large Cap-aktier.

Der er endvidere ikke fremhævet et eneste konkret eksempel på, at de analyser, som er blevet bragt i mediet, skulle være bragt med privatøkonomisk vinding for øje.

Hvis Berlingske havde haft ret i de udokumenterede påstande, kunne disse være dokumenteret med konkrete eksempler på en kursudvikling lige efter offentliggørelsen af en artikel i mediet.

Forud for publiceringen af artiklerne påpegede Økonomisk Ugebrev således også over for Berlingske, at de relevante aktier i modelporteføljen og fonden altid er store Large Cap-aktier, som handles for mange hundrede millioner om dagen, og hvor kursdannelsen styres udelukkende af store danske og udenlandske finanshuse.

Økonomisk Ugebrev har bemærket, at mediet er bekendt med, at Pressenævnet som udgangspunkt ikke går ind i en bevisvurdering, og har i forbindelse med klagesagen opfordret Berlingske til at forklare, hvordan mediet kan lægge til grund, at ”en række centrale skribenter på Økonomisk Ugebrev skulle have interesse i at skrive positivt om selskaber som Novo Nordisk, Danske Bank, Vestas og Netcompany.

” Økonomisk Ugebrev har i den forbindelse bemærket, at Berlingske er bekendt med, at de fremhævede aktier er nogle af de mest omsatte aktier på børsen, og har i den forbindelse fremhævet, at Vestas det seneste år har haft en gennemsnitlig daglig omsætning på 389 mio. kr., at Novo Nordisk gennemsnitlige daglige omsætning er på mere end 1,5 mia. kr., at Økonomisk Ugebrevs analyser læses af et par tusinder private investorer, og at deres køb og salg – baseret på mediets analyser – højst ville kunne udgøre nogle millioner kr. Økonomisk Ugebrev har med sine analyser således ingen mulighed for at påvirke de pågældende aktiers kursudvikling, hvilket en uafhængig aktieekspert også vil kunne bekræfte til en hver tid.

Det er herudover ikke korrekt, at de enkelte journalister skriver om danske aktier, de ejer privat, uden at dette bliver oplyst, idet det er oplyst under de konkrete artikler og analyser, om journalisten ejer aktier privat.

Økonomisk Ugebrev har henvist til et eksempel på, hvordan dette ser ud i praksis.

Det bliver endvidere oplyst, hvis der har været et konkret ejerskab af enkeltaktier, og Økonomisk Ugebrev følger EU regler, Finanstilsynets regler og har mere omfattende interne regler om skribenters private aktiehandel, hvilket også er dokumenteret over for Berlingske med henvisning til en tidligere artikel, offentliggjort i mediet Mediawatch.

Økonomisk Ugebrev har i den forbindelse videre anført, at der er fuld transparens om alle forhold.

Berlingske har derimod i artiklerne ikke oplyst klart og tydeligt, at [Klager] og [Person 4] slet ikke ejer danske aktier, og at de private aktieposter af danske enkeltakter omfatter i alt tre skribenter, som samlet set ejer ganske få aktier, hvor det har været nødvendigt at gøre opmærksom på privat ejerskab.

[Klager] ejer under 1 % i fonden, hvor der er et spredt ejerskab på 20-25 papirer, men han ejer altså ikke direkte danske aktier, som Berlingske skriver.

Økonomisk Ugebrev har understreget, at der er stor forskel på at eje danske aktier direkte og eje aktier via en investeringsfond, idet fondens store spredning betyder, at der ikke er nogen reel mulighed for at påvirke fondens afkast, også fordi fonden består af ultralikvide aktier, som ikke kan påvirkes af et lille aktiemedie som Økonomisk Ugebrev.

At [Klager] af privatøkonomiske årsager skulle søge at påvirke værdien af sine andele i fonden ved at skrive positivt om eksempelvis Novo Nordisk, er således ikke proportionelt.

Fonden har placeret 2,6 % af sine midler i aktier i Novo Nordisk, svarende til en dagsaktuel værdi på 675.000 kr. sammenholdt med, at selskabet har en dagsaktuel børsværdi på 2,28 billioner kr. [Klager]s andel svarer således til, at han skulle eje aktier i Novo Nordisk til en værdi af 6.500 kr. hvorved en kursudvikling på +/- 1 % svarer til 65 kr. Økonomisk Ugebrev har hertil anført, at Berlingske i sin vinkling søger at give læseren det indtryk, at [Klager] i sin journalistik prøver at skaffe sig privatøkonomiske fordele ved at forsøge at påvirke kursen på sin lille portion af aktier i et af verdens største selskaber.

Økonomisk Ugebrev har videre anført, at Berlingskes påstand om, at det er problematisk at eje andele i en investeringsforening ikke er i trit med medier og finansvirksomheders syn på sagen, og mediet har bemærket, at ingen danske medier har krav om, at deres journalister eller eksterne analytikere skal flage indirekte ejerskab af aktier, de har i form af et ejerskab via en investeringsfond eller pensionsselskaber.

Dette ville betyde, at investeringsportalen Euroinvestor, som ejes af Berlingske, skulle bede eksterne analytikere og deres analytikere om at flage deres indirekte ejerskab af aktier gennem investeringsforeninger og pensionsopsparinger, når de udtaler sig om dem til mediets journalister, hvilket ikke sker.

Opsummerende har Økonomisk Ugebrev anført, at det er misvisende og skadeligt, at Berlingske – trods viden om det modsatte – i artiklerne og overskrifterne påstår, at [Klager] ejer aktier i de danske virksomheder, der omtales.

Overskrifternes dækning

Økonomisk Ugebrev har anført, at de fleste artikler har fået overskrifter, som viderebringer skadelige påstande, ligesom der i artiklerne ikke er dækning for overskrifternes ordlyd.

Artiklerne er således præsenteret med en sensationspræget indgang, hvor de er slået stort op på forsiden af den trykte avis, på forsiden af erhvervssektionen, og med tre sider i selve erhvervssektionen.

Der er anvendt ord som ”afsløring”, selv om der i artiklen ikke afsløres noget nyt eller dokumenteres noget odiøst eller forkert hos Økonomisk Ugebrev.

Økonomisk Ugebrev har bemærket, at artiklerne var emne for diskussion i TV 2 programmet Presselogen den 26. november 2023, hvor flere af de deltagende redaktører gav udtryk for, at indholdet i de påklagede artikler ikke var en historie, og slet ikke en, der kunne trække forsider med ord som ”afsløringer”.

- overskrift 1

Økonomisk Ugebrev har anført, at overskriften ”Afsløring: Chefredaktør og hans medie skriver positivt om virksomheder – og har selv aktier i dem” samt underrubrikken ”Erhvervsmediet Økonomisk Ugebrev omtaler en lang række virksomheder positivt i sine spalter og anbefaler læserne at investere i dem.

Nu viser det sig, at chefredaktøren og en række centrale skribenter fra mediet selv ejer aktier i de samme virksomheder”, der blev bragt den 20. november 2023 på berlingske.dk, er direkte faktuelt forkerte.

Med formuleringen af overskriften og underrubrikken påstår Berlingske, at chefredaktøren og en række centrale skribenter har aktier i alle eller de fleste af de virksomheder, som Økonomisk Ugebrev omtaler og skriver positivt om, da formuleringen ”selv ejer aktier i de samme virksomheder” kun kan læses således, at det er alle de omtalte virksomheder.

Herudover er formuleringen om ”En lang række virksomheder” endvidere forkert og vildledende.

Økonomisk Ugebrev har videre anført, at mediets læsere i de sjældne tilfælde, hvor skribenterne har private aktier i de selskaber, de skriver om, bliver oplyst om dette, og at det således altid er tydeligt deklareret, og mediet har henvist til et eksempel på, hvorledes dette ser ud i praksis.

[Gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling, i afsnittet ” øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ].

Herudover har Økonomisk Ugebrev anført, at der i forhold til det høje antal aktier, mediet over tid har analyseret, ikke er tale om ”en lang række virksomheder”, som det er angivet i underrubrikken.

Berlingske har endvidere ikke ledsaget overskriften eller artiklen med nogen form for dokumentation for, at overskriften er dækkende, ligesom Berlingske ikke har foretaget en optælling af de analyser, hvor Økonomisk Ugebrev har været positiv og samtidig holdt det op mod antallet af de analyser, hvor journalisten har deklareret en tilknytning.

Inden publiceringen af artiklerne var Berlingske endvidere blevet oplyst om, at chefredaktøren, [Klager], ikke ejer danske aktier, og overskriften er derfor vildledende og faktuelt forkert i forhold til ham.

[Klager] ejer således andele svarende til 0,96 % af fonden ØU Invest Balance.

Økonomisk Ugebrev har i forhold til Berlingskes bemærkninger om, at der ikke er forskel på at eje aktier gennem en investeringsfond med stor spredning og direkte ejerskab af enkeltaktier, anført, at mediet har påvist, at der er en selskabsretlig stor forskel, og at det – hvis Berlingske havde ret - ville udløse en stormflod af flagninger i artikler og hos aktiekommentatorer, der skulle oplyse om deres indirekte ejerskab af alverdens aktier gennem investeringsforeninger og pensionsdepoter.

Økonomisk Ugebrev har videre anført, at mediet har påvist, at [Klager]s indirekte ejerskab i aktier i eksempelvis Novo Nordisk A/S er så lille, at ejerskabet er under bagatelgrænsen, hvilket Berlingske helt undlader at kommentere.

Overskriften er endvidere formuleret i ond tro fra Berlingskes side, idet hverken kilden, [Person 3], eller Berlingskes journalister har dokumenteret, at der er blevet tjent penge på Økonomisk Ugebrevs journalistiske ansigt.

Det er således udokumenteret, vildledende og groft injurierende, og Berlingske har ikke anlagt et minimum af kildekritik, som man kunne forvente.

- overskrift 2

Økonomisk Ugebrev har anført, at overskriften ” Eksperter i hård kritik af dansk medies »dobbeltrolle«: ”Bruger sit journalistiske ansigt til at tjene penge på aktier” , bragt den 21. november 2023 på berlingske.dk, ikke kan læses anderledes, end at Berlingske har kunnet konkludere som en faktuel sandhed, udtalt af eksperter, at flere journalister i Økonomisk Ugebrev har skaffet sig privatøkonomiske gevinster ved at bringe usaglige og fordrejede analyser og artikler med det formål at påvirke aktiemarkedet til egen privatøkonomisk fordel.

Ordet ”bruger” er et aktivt udtryk, og det kan kun læses som om, at det er noget, der er sket, eller som faktisk sker lige nu.

Økonomisk Ugebrev har videre anført, at Berlingske lægger et udsagn fra én af de medvirkende kilder til grund, men at udsagnet ikke har grundlag i konkrete forhold, ligesom det ikke har dækning i andre oplysninger i Berlingskes research.

Den medvirkende kilde udtrykker en hypotese, der er forkert, og som hverken kilden eller Berlingske har fundet anledning til at verificere eller undersøge nærmere.

- overskrift 3 – forsideomtale på tillægget Business

Økonomisk Ugebrev har endvidere anført, at forsideomtalen ” Chefredaktør og skribenter er selv aktionærer i virksomheder, som de omtaler meget positivt ” , der blev bragt på forsiden af sektionen Business i den trykte avis den 21. november 2023, er en mistænkeliggørelse på udokumenteret grundlag, ligesom den er faktuelt forkert.

I forhold til formuleringen ”meget positivt” har Økonomisk Ugebrev anført, at dette er en mistænkeliggørelse af, at analysen ikke er saglig og baseret på en grundig analyse, og påstanden dokumenteres heller ikke i brødteksten i artiklen.

Herudover efterlader formuleringen læserne med det indtryk, at Økonomisk Ugebrev kan påvirke kurserne på store, likvide aktiver, hvilket er usagligt.

Udtalelserne fra kilderne

Økonomisk Ugebrev har anført, at kildernes udtalelser er med til at efterlade læseren med et forvrænget og skadeligt billede af Økonomisk Ugebrev.

Mediet har om Berlingskes gennemgang af de 40 artikler, som Berlingske har gennemgået, anført, at gennemgangen ikke blot er misvisende, men direkte fejlagtig som dokumentationsgrundlag, da gennemgang netop viser, at ejerskab er flaget i alle de tilfælde, hvor det skulle flages.

Økonomisk Ugebrev har herefter gennemgået Berlingskes gennemgang af de 40 artikler.

Økonomisk Ugebrev har anført, at eksperterne, der er blevet forelagt Berlingskes gennemgang af de 40 artikler, har udtalt sig på et mangelfuldt og vildledende grundlag, hvilket Økonomisk Ugebrev gjorde kilderne opmærksomme på i en mail sendt til Berlingske den 17. november 2023 kl.

07.33, hvor de fire eksperter var cc.

[Gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling, i afsnittet ”Forud for offentliggørelsen, Pressenævnet].

Berlingske var således blevet gjort opmærksom på, at avisen havde misforstået Økonomisk Ugebrevs måde at arbejde på og retningslinjerne omkring flagninger, hvilket Berlingske ikke reagerede på, og derfor er henvisningen til, at Berlingske har forelagt de fulde artikler, misvisende.

- udtalelser fra professor på CBS, [Person 3]

I artiklen ” Afsløring: Chefredaktør og hans medie skriver positivt om virksomheder – og har selv aktier i dem ” fremgår en udtalelse fra professor [Person 3]

”Det er et problem, at mediet forsøger at fremstå objektivt, men undlader at deklarere, at de selv kan have en økonomisk interesse i det, de skriver om, siger han.

”

Økonomisk Ugebrev har anført, at udsagnet er misvisende, både fordi mediet deklarerer al direkte ejerskab af danske aktier, og fordi mediet ikke har nogen mulighed for at påvirke udviklingen af de omtalte Larga Cap aktier.

Berlingske har således mod bedrevidende videreformidlet et citat, som er dokumenterbart forkert, og formuleringen beskriver en opfattelse af, at der består en kritisabel økonomisk interesse, og at mediet forsætligt forsøger at skjule dette forhold.

Citatet får det således til at fremstå som om, at Økonomisk Ugebrev generelt ikke flager private ejerskab i tilknytning til artikler, hvilket er både misvisende og forkert.

Herudover har Økonomisk Ugebrev tidligere skrevet kritisk om [Person 3] og om, at han havde forsøgt at optræde objektivt på trods af konfliktede interesser, da Økonomisk Ugebrev kunne dokumentere, hvorledes [Person 3] var honorarbetalt forsker for en finansiel brancheorganisation samtidig med, at han optrådte som uafhængig forsker.

Økonomisk Ugebrev blacklistede derfor i sin tid [Person 3] som ekspertkilde, som siden har haft et horn i siden på Økonomisk Ugebrev, hvorfor hans citat skal forstås i den kontekst.

Økonomisk Ugebrev har henvist til artiklen, som også blev omtalt på finans.dk [Gengivet under punkt 1.

Sagsfremstilling i afsnittet ” øvrige oplysninger ” Pressenævnet ]

- udtalelser fra kilden [Person 6]

Økonomisk ugebrev har henvist til følgende udtalelse fra kilden [Person 6], professor ved Roskilde Universitet

”Hvordan kan man forholde sig kritisk til regnskaber og kilder, hvis ens egen økonomi er afhængig af, at de selvsamme virksomheder klarer sig godt?

”

Økonomisk Ugebrev har anført, at mediets analyser ingen indflydelse har på aktiekursen hos de virksomheder, der er genstand for omtalen, hvorfor skribenterne ikke har et økonomisk incitament til at omtale selskaberne på en bestemt måde.

Udtalelserne er skadelige for Økonomisk Ugebrev, og de bygger på en forkert opfattelse af faktum.

- udtalelser fra Forbrugerrådet Tænk

Af artiklen fremgår følgende udtalelse fra Forbrugerrådet Tænk

”Hvis en skribent eller analytiker har betydelige privatøkonomiske interesser i et firma, vedkommende skriver om, kan man som læser nemt få den tanke, at man forsøger at fremme nogle kommercielle interesser.

Derfor bør det deklareres for læseren, hvis det er tilfældet,« slår han fast.

”

Økonomisk Ugebrev har anført, at mediet er enig i dette, og at det også er derfor, at privat ejerskab af aktier deklareres, og har samtidig bemærket, at udsagnet ”betydelig privatøkonomisk interesse” kan henlede tankerne på, at skribenterne har meget på spil, hvilket der ikke er dokumentation for.

Berlingske burde således have undersøgt, om de enkelte journalister havde en ”betydelig privatøkonomisk interesse” for at efterprøve, om der var grundlag for mistænkeliggørelsen i det omtalte citat.

Økonomisk Ugebrev har afsluttende henledt opmærksomheden på, at Berlingske i sit svar til Pressenævnet har fremhævet, at ”Det fremgår klart og tydeligt af alle artiklerne, også denne, at der på det nuværende grundlag ikke er noget, der tyder på, at der er tale om kursmanipulation eller brud på loven”, hvorved avisen således over for Pressenævnet har bekræftet, at avisen i sin research ikke har fundet, at Økonomisk Ugebrev på noget tidspunkt har foretaget noget konkret forkert alene med undtagelse af, at Berlingske er nået frem til, at Økonomisk Ugebrev ikke har flaget skribenternes eventuelle ejerskab korrekt, hvilket Økonomisk Ugebrev på det konkrete punkt har uddybet ovenfor og påvist, at Berlingske tager fejl på det punkt, og at avisen derfor har konkluderet på et mangelfuldt og misvisende grundlag.

Økonomisk Ugebrev har afslutningsvist henvist til en række tidligere kendelser fra Pressenævnet.

2.2 Berlingskes synspunkter

Korrekt information og vinkling

Berlingske har indledningsvist anført, at de påklagede artikler er baseret på en gennemgang af 40 artikler fra Økonomisk Ugebrev, som Berlingske har foretaget ved tilfældigt at udvælge 40 artikler fra mediet om de fire virksomheder, Netcompany, Novo Nordisk, Danske Bank og Vestas.

Virksomhederne er valgt, fordi de er store, danske virksomheder, og fordi de er i porteføljen i Økonomisk Ugebrevs investeringsfond, ØU Invest Balance, og fordi det er nogle virksomheder, der ofte omtales i ugebrevet.

Gennemgangen af de 40 artikler er efterfølgende sendt til de medvirkende eksperter og til chefredaktør [Klager] samt de fire skribenter ved Økonomisk Ugebrev, der omtales i artiklerne.

Ved gennemgangen af artiklerne blev flere faktorer undersøgt, herunder hvordan virksomheden blev omtalt, om ugebrevet anbefalede deres læsere at købe, sælge eller holde aktier i virksomheden, og hvorvidt det blev deklareret, om skribenten bag artiklen selv har aktier i virksomheden samt hvorvidt fonden ØU Invest Balance har aktier i virksomheden.

Eksperterne udtalte sig herefter på baggrund af denne gennemgang og vurderede, at Økonomisk Ugebrev ikke deklarerer godt nok, når skribenter har aktier i de virksomheder, de omtaler, hovedsageligt fordi det stort set aldrig deklareres, at fonden ØU Invest Balance har aktier i de virksomheder, der omtales, og fordi fonden ikke blev nævnt i nogen af de udvalgte artikler.

Berlingske har hertil bemærket, at det nævnes i andre artikler på ugebrevets hjemmeside, hvilket også fremgår af artiklerne.

Berlingske har i forhold til det af Økonomisk Ugebrev anførte om, at artiklerne generelt er baseret på en udokumenteret og usaglig mistænkeliggørelse af Økonomisk Ugebrevs analyser, og at indholdet skulle være farvet af disses private økonomiske egeninteresser, anført, at artiklerne ikke handler om kursmanipulation, men hvorvidt Økonomisk Ugebrev deklarerer deres interesser godt nok.

I forhold til det af ugebrevet anførte om, at de ikke har mulighed for at påvirke aktiekurserne i de virksomheder, de skriver om, fordi der er tale om store virksomheder, har Berlingske anført, at der intet sted i artiklerne står, at Økonomisk Ugebrev har mulighed for dette, men at det omvendt heller ikke kan udelukkes, hvorfor mange medier har regler om ejerskab af aktier i virksomheder, der skrives om.

Berlingske har herudover i forhold til Økonomisk Ugebrevs bemærkninger om, at ingen danske medier har krav om, at deres journalister eller eksterne analytikere skal flage indirekte ejerskab af aktier i form af et ejerskab via investeringsforeninger eller i pensionsopsparinger, anført, at dette ikke er en passende sammenligning, idet Økonomisk Ugebrev driver en fond, som det er [Klager] selv, der dikterer købene og salgene i, hvilket er højst usædvanligt for et medie og ikke kan sidestilles med at have en pensionsopsparing eller investere i en investeringsforening.

Det er herudover ikke korrekt, som anført af Økonomisk Ugebrev, at Berlingske ikke skelner mellem at eje aktier gennem en investeringsfond og direkte ejerskab af enkeltaktier, og mediet har i både gennemgangen, mailen til eksperterne og i artiklerne skelnet klart mellem ejerskab af aktier gennem fonden og ejerskab af enkelte aktier.

Berlingske har i den forbindelse anført, at mediet har vurderet, at der er dækning for at skrive, at [Klager] samt Økonomisk Ugebrev ejer aktier i de virksomheder, de skriver om, uanset om dette sker gennem fonden eller personligt, hvilket eksperterne også vurderer.

Berlingske har videre anført, at [Klager], ud over gennemgangen af de 40 artikler, også fik den første artikel tilsendt i fuld længde, herunder alle udtalelserne fra eksperterne, som de opfølgende artikler bygger på, for at give [Klager] og de fire skribenter på Økonomisk Ugebrev den bedste mulighed for at komme med indsigelser eller tilføjelser.

Berlingske har henvist til den korrespondance, parterne havde forud for offentliggørelsen.

[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling, i afsnittet ” Forud for offentliggørelsen ”, Pressenævnet ]

[Klager] sendte herefter en række indsigelser, som efterfølgende blev sendt til de medvirkende eksperter, som alle fastholdt deres udtalelser.

Det er således avisens opfattelse, at forelæggelsen af kritikken har været grundig og tilstrækkelig, og at Økonomisk Ugebrevs svar på kritikken er gengivet loyalt og meget omfattende.

Overskrifternes dækning

- overskrift 1

Berlingske har om overskriften ” Afsløring: Chefredaktør og hans medie skriver positivt om virksomheder – og har selv aktier i dem” samt underrubrikken ”Erhvervsmediet Økonomisk Ugebrev omtaler en lang række virksomheder positivt i sine spalter og anbefaler læserne at investere i dem.

Nu viser det sig, at chefredaktøren og en række centrale skribenter fra mediet selv ejer aktier i de samme virksomheder” anført, at det ikke er korrekt, som anført af Økonomisk Ugebrev, at Berlingske skulle have skrevet, at ”chefredaktøren og en række centrale skribenter har aktier i alle eller de fleste af de virksomheder, som Økonomisk ugebrev omtaler og skriver positivt om”.

Det fremgår tydeligt af artiklen, at der er tale om fire virksomheder.

Herudover nævnes det også adskillige steder i artiklen, at Økonomisk Ugebrevs læsere bliver oplyst om, når skribenterne personligt har aktier i de virksomheder, de skriver om.

Til gengæld deklareres fonden stor set aldrig i artiklerne på Økonomisk Ugebrevs hjemmeside, hvilket hovedsageligt, men ikke udelukkende, er det, der får eksperterne til at kritisere Økonomisk Ugebrev og dermed det, der er det centrale omdrejningspunkt for artiklerne.

Berlingske har bemærket, at fonden deklareres i printudgaven af Økonomisk Ugebrev, hvilket også fremgår af omtalen i avisen, og kritikken fra eksperterne går således på, at fonden ikke deklareres i artiklerne på hjemmesiden.

Herudover fremgår det også af artiklen, at [Klager] ikke ejer danske enkeltaktier, men han ejer dog andele i fonden ØU Invest Balance for en værdi af 250.000 kr., og fonden har en række danske aktier i porteføljen, blandt andet Netcompany, Novo Nordisk, Vestas og Danske Bank, som er de selskaber, artiklen fokuserer på.

Berlingske har hertil bemærket, at [Klager] således ejer danske aktier, og at der derfor er dækning for formuleringen.

Herudover har [Klager] oplyst, at det er ham, der tager stilling til, hvilke aktier der købes og sælges i fonden, hvilket også fremgår af artiklen.

Herudover understreges det flere steder, at [Klager] mener, at hans ejerskab af aktier er under bagatelgrænsen.

- overskrift 2

Berlingske har om overskriften ” Eksperter i hård kritik af dansk medies “dobbeltrolle”: “Bruger sit journalistiske ansigt til at tjene penge på aktier ” anført, at artiklen er en opfølgende artikel og en uddybning af eksperternes kritik af Økonomisk Ugebrevs ageren.

Det fremgår tydeligt af både overskriften, underrubrikken og af indledningen til artiklen, at kritikken fremsættes af fem eksperter, der alle vurderer, at Økonomisk Ugebrevs ageren er problematisk, fordi det ikke lægges tydeligt frem for læserne, at der ejes aktier i de virksomheder, der skrives om.

Kritikken kommer således ikke fra Berlingske.

Herudover har Berlingske anført, at det ikke kan udelukkes, at artikler i Økonomisk Ugebrev kan påvirke aktiekurser, hvilket også er årsagen til, at mange medier har regler for ejerskab af aktier og deklarering af interessekonflikter.

Om udsagnet ” Bruger sit journalistiske ansigt til at tjene penge på aktier” har Berlingske anført, at udsagnet har en klar afsender, nemlig [Person 3], professor i finansielle markeder og regulering af disse ved CBS, og at han også kalder ugebrevets ageren for ”utroværdig” og ”alvorlig”.

Herudover fremgår det tydeligt af artiklerne, at der på det nuværende grundlag ikke er noget, der tyder på, at der er tale om kursmanipulation eller brud på loven, ligesom [Klager]s bemærkninger også er gengivet.

- overskrift 3 – forsideomtale på tillægget Business

Berlingske har om forsideomtalen ” Chefredaktør og skribenter er selv aktionærer i virksomheder, som de omtaler meget positivt ” anført, at [Klager] ejer andele i ØU Invest Balance, der har danske aktier i porteføljen, og at der derfor er dækning for at skrive, at han ejer danske aktier.

Formuleringen ”meget positivt” er baseret på den gennemgang af artiklerne, som Berlingske har foretaget, og Berlingske har anført, at virksomhederne eksempelvis er beskrevet som “underspillede”, “lyspunkter”, “på tilbud til halv pris”, “ganske profitabel”, “vækst på tilbud”, “en solid mangeårig vækstcase”, “lys for enden af tunnelen", “et godt væksteventyr” og “en kursvinder”, hvorfor Berlingske mener, at der er fuld dækning for at bruge ordet ”positiv”.

I forhold til bemærkningerne fra Økonomisk Ugebrev om, at formuleringen ”meget positiv” er en ”mistænkeliggørelse af, at analysen/artiklen ikke er saglig og baseret på grundig analyse” som anført af ugebrevet, har Berlingske anført, at avisen ikke har skrevet nogen steder, at ugebrevets artikler er usaglige, eller at de ikke er grundige.

Udtalelserne fra kilderne

Berlingske har om udtalelserne fra kilderne anført, at der bevidst er udvalgt en bred pallette af forskellige eksperter, en ekspert i finansielle markeder og regulering af disse, Forbrugerrådet Tænk, Transparency International, en professor i journalistik og en ekspert i mediejura.

Dette skyldes, at omdrejningspunktet for artiklerne ikke er kursmanipulation eller mulig påvirkning af aktierne fra skribenterne på ugebrevet eller lignende.

Omdrejningspunktet er, hvorvidt Økonomisk Ugebrev deklarerer sine interesser godt nok, og om det lægges tydeligt nok frem for læserne, hvis skribenterne selv ejer aktier i de virksomheder, de skriver om.

I forhold til opfordringen fra Økonomisk Ugebrev om at fremlægge, hvilke fakta kilderne har udtalt sig ud fra, har Berlingske anført, at de udtaler sig ud fra den gennemgang af artiklerne, som Berlingske har foretaget.

Det er ikke avisens opfattelse, at kilderne – som anført af Økonomisk Ugebrev – udtaler sig på et ”mangelfuldt og vildledende grundlag”.

Gennemgangen af alle artiklerne er fremsendt til eksperterne sammen med en udførlig beskrivelse af, hvordan gennemgangen er udført, ligesom det også er blevet understreget tydeligt over for dem, at skribenterne og [Klager]s personlige ejerskab af aktier altid deklareres, men at ejerskabet af aktier gennem fonden ikke bliver deklareret i Økonomisk Ugebrevs artikler.

Det er derfor ikke korrekt, at ejerskab er flaget i alle de tilfælde, hvor der skulle flages, som anført af Økonomisk Ugebrev, hvilket er det, artiklerne handler om.

Når der i skemaet er angivet ”ingen deklarering”, menes der ikke, at skribenten har haft aktier, men ikke har oplyst læseren om dette, tværtimod menes der, at der ikke er nævnt noget om ejerskab i artiklen, hvilket også er understreget over for eksperterne.

Berlingske har herudover anført, at den artikel i gennemgangen, hvor der er angivet ”har ikke adgang”, ikke har indgået i eksperternes vurdering, og det er en fejl, at den fortsat fremgår af gennemgangen, og eksperterne er blevet oplyst om, at den ikke indgår.

Det fremgår således af artiklerne, hvornår Økonomisk Ugebrev deklarerer fonden, og hvornår den ikke bliver deklareret.

Eksperternes kritik sker på grundlag af, at fonden aldrig deklareres i artiklerne på hjemmesiden, hvilket eksperterne mener, den burde.

Eksperterne har endvidere fået [Klager]s indvendinger præsenteret, men alle har valgt at fastholde deres udtalelser efter dette.

- udtalelser fra professor på CBS, [Person 3]

Berlingske har om udtalelserne fra [Person 3] anført, at det ikke er avisens opfattelse, at han er fejlciteret.

Det er et faktum, at ugebrevet stort set aldrig deklarerer deres ejerskab af aktier gennem fonden, hvilket er det, der danner baggrund for udtalelserne fra [Person 3].

Berlingske har henvist til, at [Person 3] udtaler, at der ”kan” være en økonomisk interesse.

Herudover har Berlingske anført, at mediet ikke kan forholde sig til hvilken forhistorie, der måtte være mellem Økonomisk Ugebrev og [Person 3], men at avisen anser ham for en yderst troværdig kilde, og at han er én blandt fem eksperter, der finder Økonomisk Ugebrevs ageren problematisk.

- udtalelserne fra [Person 6]

Berlingske har anført, at udtalelsen fra [Person 6] handler om, at det sætter spørgsmålstegn ved Økonomisk Ugebrevs troværdighed, når mediet skriver positivt om virksomheder, som skribenterne har aktier i, og at der efter avisens opfattelse ikke er tale om en ”skadelig mistænkeliggørelse”.

- udtalerne fra [Person 7]

Berlingske har anført, at udtalelserne er en konstatering af, at det bør deklareres for læseren, ”hvis” en skribent eller analytiker har betydelige privatøkonomiske interesser.

Det er således ikke en konstatering af, at Økonomisk Ugebrevs skribenter har dette, men derimod en vurdering af, at det er væsentligt for medier at deklarere deres interesser.

Berlingske har endvidere bemærket, at Økonomisk Ugebrev i artiklen har fået omfattende mulighed for at svare på kritikken.

Berlingske har afslutningsvist anført, at mediet ikke har handlet i strid med de presseetiske regler og har bemærket, at [Klager] og Økonomisk Ugebrev i god tid er blevet forelagt samtlige oplysninger og formuleringer i artiklerne, som er blevet tilpasset på baggrund af hans bemærkninger, ligesom [Klager]s pointer er blevet citeret udførligt i artiklerne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og vinkling

Økonomisk Ugebrev har klaget over navnlig, at artiklerne indeholder en række udokumenterede påstande og beskyldninger, som Berlingske har viderebragt i ond tro, og at historierne er vinklet på en måde, der er skadelig for Økonomisk Ugebrev.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, og at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende og skadelige udsagn, jf. punkt A.

1, A.

2, A.

3 og A.

4.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, og at overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.

5 og A.

6.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Det er nævnets opfattelse, at Økonomisk Ugebrev og [Klager] i kraft af sin egenskab af henholdsvis medie og chefredaktør i højere grad end privatpersoner må tåle en kritisk omtale af deres ageren og handlinger, især når emnet har klar almen interesse, hvilket må anses at være tilfældet.

Økonomisk Ugebrev har klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekte oplysninger om ejerskab af aktier og mediets mulighed for at påvirke aktiekurserne.

Der er mellem parterne uenighed om, hvorvidt der bør deklareres om indirekte ejerskab, og om, hvorvidt omtalen af store virksomheder i mediet kan påvirke aktiekurserne.

Pressenævnet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvilken udlægning der er den rigtige.

Nævnet bemærker imidlertid, at det af artiklerne fremgår, hvad præmissen for den kritik, der rejses af eksperterne, er, ligesom Økonomisk Ugebrevs synspunkter er gengivet.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Berlingske for redigeringen af artiklerne, herunder omtalen af ejerskab og interesser.

Overskrifternes dækning

Økonomisk Ugebrev har klaget over, at flere af overskrifterne viderebringer skadelige påstande, der ikke er dækning for i artiklerne.

- overskrift 1

Økonomisk Ugebrev har klaget over, at overskriften ”Afsløring: Chefredaktør og hans medie skriver positivt om virksomheder – og har selv aktier i dem” samt underrubrikken ”Erhvervsmediet Økonomisk Ugebrev omtaler en lang række virksomheder positivt i sine spalter og anbefaler læserne at investere i dem.

Nu viser det sig, at chefredaktøren og en række centrale skribenter fra mediet selv ejer aktier i de samme virksomheder”, der blev bragt den 20. november 2023 på berlingske.dk, er faktuelt forkerte.

Af artiklen fremgår blandt andet

”[…] Men sideløbende med at levere journalistik til læserne og modtage mediestøtte for dette spiller Økonomisk Ugebrevs chefredaktør og en række af deres centrale skribenter også en anden rolle.

[…] Mens de skriver artikler om virksomheder og aktier med den ene hånd, ejer de aktier i de selvsamme virksomheder.

I mange tilfælde skrives der i positive vendinger om de virksomheder, som skribenterne bag artiklerne selv har investeret i, ligesom de i mange artikler anbefaler læserne, at de også køber aktier i dem.

Det viser en gennemgang af en lang række af Økonomisk Ugebrevs artikler, som Berlingske har foretaget.

[…] Gennemgangen får flere eksperter til at vurdere, at mediet spiller en problematisk dobbeltrolle, sætter sin troværdighed på spil og ikke deklarerer sine interesser godt nok.

[…]

Chefredaktør og aktiehaj

Økonomisk Ugebrev har eksisteret siden 1994.

Mediet har som erklæret formål at levere dybdegående, original, indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik.

Det sker både gennem artikler på dets hjemmeside og en række nyhedsbreve om blandt andet erhverv, økonomi, samfund, aktier og ledelse.

Men ud over at skrive artikler driver mediet en investeringsfond med aktier, og flere af skribenterne ejer også personligt aktier.

Investeringsfonden foregår på følgende måde: Økonomisk Ugebrev har ved siden af sin journalistik en »modelportefølje«, der løbende opdateres baseret på de artikler og analyser, der bliver skrevet.

»Modelporteføljen« er blot en fiktiv portefølje, hvor der ikke investeres rigtige penge.

Men det stopper ikke der.

Man har også oprettet en reel investeringsfond kaldet ØU Invest Balance.

Den afspejler de køb og salg, der foretages i modelporteføljen, men her investeres der med rigtige penge.

[…]

En af dem, der har benyttet sig af den mulighed, er Økonomisk Ugebrevs chefredaktør, [Klager].

Det er også [Klager] selv, der dikterer købene og salgene i modelporteføljen – og dermed også den rigtige portefølje.

ØU Invest Balance har en lang række virksomheder i sin portefølje.

Blandt andet Netcompany, Novo Nordisk, Danske Bank og Vestas.

De virksomheder har flere ting tilfælles: De er store danske virksomheder.

De er med i porteføljen i ØU Invest Balance.

Og så omtales de flittigt i Økonomisk Ugebrev, ofte i positive vendinger.

Det skal understreges, at Økonomisk Ugebrev ikke kun skriver positivt om de virksomheder, de har aktier i.

I mange tilfælde omtaler de også virksomhederne kritisk.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at [Klager], ØU Invest Balance eller de enkelte skribenter køber eller sælger aktier på baggrund af deres omtale af virksomhederne.

Ingen af de eksperter, Berlingske har talt med, vurderer, at der kan være tale om kursmanipulation eller andre lovbrud.

De vurderer dog omvendt, at der kan være interessekonflikter, og at Økonomisk Ugebrev ikke har deklareret sit ejerskab af aktier godt nok.

Ved adskillige lejligheder har chefredaktør [Klager] selv fundet pennen frem og omtalt de virksomheder, som ØU Invest Balance – og dermed også ham selv – har aktier i.

Ofte med et budskab om, at der er gode penge at hente i dem.

Slagtilbud og store forventninger

Berlingskes gennemgang af artiklerne viser, at [Klager] blandt andet har omtalt Netcompany, Novo Nordisk, Vestas, Danske Bank og en række andre virksomheder, som han selv har investeret i gennem fonden, i positive vendinger.

[…]

Andre skribenter hos Økonomisk Ugebrev har også skrevet positivt om banken og potentialet for deres aktie.

[…]

I ingen af ovenstående artikler nævnes det, at Økonomisk Ugebrev har en fond, der har aktier i Danske Bank og Netcompany.

[…]

[Person 3] fra CBS vurderer på baggrund af Berlingskes gennemgang, at ugebrevet mangler »orden i penalhuset«.

Han siger om interesserne, at »det hele burde offentliggøres«, og at ugebrevet især bør deklarere sin fond langt tydeligere.

»Overordnet set er det et problem, at man ikke skilter med dobbeltrollerne.

Der er en risiko for kasketsammenblanding, idet læseren i mange tilfælde ikke ved, hvorvidt journalisten selv, vedkommendes nærtstående eller fonden bag finansmediet også selv ejer aktier i den virksomhed, vedkommende skriver om,« siger han.

Hvor alvorligt er det?

»Det er alvorligt, da afsenderen forsøger at fremstå som et journalistisk medie, hvor læseren må forvente en højere grad af objektivitet, end hvis artiklen var skrevet af en aktieanalytiker i en bank,« siger han og slår fast, at der skal mere til, før der er tale om kursmanipulation.

[…]

[Klager]: »Man kan ikke sætte en finger på noget her«

[Klager] kalder Økonomisk Ugebrevs ageren »meget logisk«, »intuitiv« og »sammenhængende«.

Før mediet oprettede fonden, har man brugt mange kræfter på at finde ud af, hvordan man kan gøre det på en fornuftig og ordentlig måde, siger han.

»Det har selvfølgelig haft stor betydning for os, at Finanstilsynet har godkendt konstruktionen.

De har ovenikøbet godkendt den to gange.

Så det hele spiller, og det er også vigtigt for os, at man ikke kan sætte en finger på noget her, og det mener vi sådan set heller ikke, at man kan,« siger han.

Men hvordan kan det være, at I næsten aldrig deklarerer, at I har en fond, når I skriver artikler?

»Det synes jeg også ville være en rigtig god idé.

Det er simpelthen, fordi det er reklame.

Vi vil gerne holde vores redaktionelle stof adskilt fra reklamer.

Det kunne man da godt gøre, ud over at vi ikke synes, at det er en problemstilling.

Alle dem der læser det her, har jo adgang til porteføljen og kan se, hvilke aktier der er i porteføljen og i fonden.

Fordi det er det samme.

Så der er ikke noget hemmeligt overhovedet i det her«.

Har du selv investeret i fonden?

»Jeg har selv investeret i fonden.«

Har dine journalister også det?

»Det ved jeg faktisk ikke.

Det har jeg ikke spurgt dem om.«

Så du er den eneste, du kender til, der har investeret i fonden?

»Måske.

Altså jeg ved det ikke.

Jeg ved ikke, hvor interessant det er.

Når jeg tager stilling til, at en aktie skal købes til modelporteføljen, er det blandt andet ud fra, hvad jeg selv har researchet mig til – læst analyser fra vores egne eksperter og analytikere.

Så jeg baserer mig på anden information end bare vores egne analyser.

Men det er klart, at det indgår i beslutningsgrundlaget«.

Hvilke regler har I for journalisternes egne aktier?

»De skal deklarere det.

Under nogle af artiklerne står der, at journalisten eller nærtstående har aktier i selskabet.

Vi har selvfølgelig også nogle regler om, at man ikke må købe lige før eller sælge lige efter.

Så det er en langsigtet position.«

Hvor lang en periode er det cirka?

»Det kan jeg faktisk ikke engang huske.

Jeg kan finde vores etiske regler frem til dig og sende dem til dig.

Det er regler, som sikrer, man ikke kan spekulere i det, og hovedparten af artiklerne og analyserne handler om store aktier, vi aldrig vil kunne påvirke.

Vi kan ikke påvirke kursen på Novo Nordisk, Pandora eller andre.

I øvrigt er det meget sjældent, vi selv handler aktier på det danske børsmarked.«

Men de kan godt blive ved med at skrive om firmaer, selvom de har aktier i dem, så vidt jeg kan se?

»Det kan man godt.«

[Klager] har efterfølgende sendt Økonomisk Ugebrevs etiske retningslinjer til Berlingske.

De indeholder dog ikke nogen regler om, hvor længe før og efter en artikel man må købe aktier.

Berlingske har spurgt, om [Klager] vil sende godkendelsen fra Finanstilsynet, men dette har han ikke gjort.

Efter at være blevet præsenteret for eksperternes udtalelser understreger [Klager] i en skriftlig kommentar, at det kun er ham, der er involveret i fonden, og at hans skribenter ikke har noget med den at gøre.

Han afviser, at ejerskabet af aktierne udgør en interessekonflikt, og kalder det en »udokumenteret og usaglig mistænkeliggørelse«.

[Klager] lægger desuden fortsat vægt på, at han ikke mener, at Økonomisk Ugebrev kan påvirke aktiekurserne »en millimeter«, da der er tale om store virksomheder.

»Der investeres kun i indeksfonde og meget likvide danske aktier, som handles i flere hundrede millioner hver dag, og hvor kursudviklingen styres af store globale finanshuse som Goldman Sachs, Morgan Stanley, Deutsche Bank og så videre,« skriver [Klager].

Han skriver videre, at Økonomisk Ugebrev følger reglerne fra Finanstilsynet og EU og afviser desuden, at Økonomisk Ugebrev skriver positivt om virksomhederne.

Han oplyser desuden, at han ikke personligt har haft danske aktier de seneste ti år.

[Klager] skriver, at der er i Økonomisk Ugebrev skrives professionelle og uafhængige analyser, hvor man opvejer plusser og minusser og skærer »kritisk ind til benet mere end stort set alle andre«.

»Du kan desuden finde masser af eksempler på, at vi har bragt negative analyser af aktier, som vi har haft i porteføljen/fonden, blot for at understrege uafhængigheden mellem artikler/research og de konkrete investeringsråd,« lyder det fra [Klager].

Skribenter afviser kritikken

[Person 9] fra Økonomisk Ugebrev oplyser i en skriftlig kommentar, at han ikke har noget med ØU Invest Balance at gøre.

Han har ikke penge i fonden og har heller aldrig haft det, skriver han.

Han mener ikke, at hans analyser kan have kurspåvirkende effekt, og skriver, at han deklarerer sit eller nærtståendes ejerskab i alle sine analyser.

[Person 9] har investeringer i Netcompany og Danske Bank, men ikke i Vestas eller Novo Nordisk, oplyser han.

»Mine investeringer i Netcompany og Danske Bank er langsigtede og helt uvæsentlige for mine indtægtsforhold.

Din insinuering af, at jeg skriver rosende for at understøtte aktier, jeg ejer, er helt forkert, og selvom jeg hader det ord, så finder jeg det faktisk også personligt og fagligt krænkende,« skriver [Person 9].

[Person 11] fra Økonomisk Ugebrev oplyser i en skriftlig kommentar, at han havde investeret i Novo Nordisk, »længe inden« han blev skribent, og lægger vægt på, at han har oplyst om dette.

Han har ikke længere aktierne, skriver han.

Han har desuden hverken penge investeret i ØU Invest Balance eller de andre virksomheder, der omtales i denne artikel, skriver han.

Journalist på Økonomisk Ugebrev [Person 5] afviser i et skriftligt svar at have skrevet positivt om selskaber, han ejer aktier i.

»Jeg har skrevet både kritisk og anerkendende om Vestas, som jeg ikke har aktier i.

Jeg har aktier i konkurrenterne Siemens Energy og Nordex.

Efter min overbevisning har det ikke hindret mig i at skrive fordomsfrit – og som jeg ellers ville – om Vestas.

For en god ordens skyld har jeg alligevel nævnt mine aktier i Siemens Energy og Nordex som et slags p.s.

til mange af Vestas-artiklerne.

Dermed har jeg åbent redegjort for mine interesser.

Læserne har aldrig beklaget sig over dette,« skriver [Person 5].

Han oplyser desuden, at han hverken har investeret penge i ØU Invest Balance, Novo Nordisk, Netcompany eller Danske Bank.

[Person 10] understreger i en skriftlig kommentar, at han altid deklarerer i henhold til Økonomisk Ugebrevs retningslinjer, hvis han ejer aktier i de selskaber, han skriver om.

Han skriver også, at han ikke har direkte indflydelse på ØUs portefølje, men kan påvirke den ud fra det analysearbejde, han laver.

Han har ikke besvaret, om han ligesom [Klager] har investeret penge i ØU Invest Balance.

»Jeg har ikke på noget tidspunkt skrevet konkret om Novo Nordisk, Vestas, Netcompany eller ØU Invest Balance, og jeg ser derfor ingen grund til at disclose, om jeg eventuelt skulle eje aktier i nogle af disse virksomheder,« skriver [Person 10].

”

Pressenævnet finder, at formuleringen af overskriften, herunder brugen af ordet ”afsløring”, er en journalistisk formulering, der fremstår som Berlingskes sammenfatning på baggrund af deres analyse, og at denne ses at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Pressenævnet har lagt vægt på, at beskyldningerne i overskriften og i underrubrikken i stort omfang besvares af klager med løbende kommentarer i brødteksten, herunder af både chefredaktøren og de enkelte skribenter i et betydeligt omfang i artiklen, ligesom det tydeligt fremgår af brødteksten, at artiklen alene retter en kritik af Økonomisk Ugebrevs deklarering af interesser.

Nævnet finder herefter, at formuleringen og vinklingen af overskriften ikke overskrider mediets redigeringsret.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- overskrift 2

Økonomisk Ugebrev har klaget over, at der ikke er dækning for overskriften ” Eksperter i hård kritik af dansk medies »dobbeltrolle«: ”Bruger sit journalistiske ansigt til at tjene penge på aktier” , som blev bragt den 21. november 2023 på berlingske.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Sammenblandingen af journalistik og investeringer i aktier hos det danske erhvervsmedie Økonomisk Ugebrev er »alvorlig« og »presseetisk problematisk«.

Fem eksperter kritiserer mediet, efter Berlingske mandag kunne afsløre, at chefredaktøren og en række centrale skribenter skriver positive artikler om virksomheder, de selv ejer aktier i.

”

Af artiklen fremgår blandt andet

”Det danske erhvervsmedie Økonomisk Ugebrev med chefredaktør [Klager] i spidsen har interessekonflikter, spiller en problematisk dobbeltrolle og deklarerer ikke sin journalistik godt nok.

Sammenblandingen af journalistik og investeringer hos mediet er »alvorlig« og »presseetisk problematisk«.

[…]

Sådan lyder nogle af vurderingerne fra fem eksperter i forbindelse med, at Berlingske mandag kunne afsløre, at chefredaktør [Klager] og en række centrale skribenter på Økonomisk Ugebrev ejer aktier i virksomheder, de også skriver artikler om.

Sideløbende med at levere journalistik til læserne har ugebrevet således oprettet en investeringsfond med aktier, som [Klager] selv har investeret i.

Desuden ejer flere centrale skribenter på mediet også personligt aktier i virksomheder, de skriver artikler om.

Ofte i positive vendinger, ligesom det i mange tilfælde anbefales til læserne, at de også køber aktier i virksomhederne.

Det viste en gennemgang af Økonomisk Ugebrevs artikler, som Berlingske har foretaget, og som får de fem eksperter til at udtale hård kritik af mediet.

Chefredaktør på Økonomisk Ugebrev, [Klager], afviser al kritik.

Læs mere her.

[Person 3], der er lektor ved CBS i finansielle markeder og regulering af disse, kalder Økonomisk Ugebrevs ageren »alvorlig«.

»Overordnet set er det et problem, at man ikke skilter med dobbeltrollerne.

Der er en risiko for kasketsammenblanding, idet læseren i mange tilfælde ikke ved, hvorvidt journalisten selv, vedkommendes nærtstående eller fonden bag finansmediet også selv ejer aktier i den virksomhed, man skriver om,« siger han og fortsætter

»Har man selv egne penge på spil, det vil sige direkte eller indirekte, kan det i sagens natur påvirke ens vurdering af virksomheden.

Kort sagt virker det utroværdigt.«

Forbrugerrådet Tænk mener også, at Økonomisk Ugebrev har interessekonflikter og risikerer at skade deres omdømme.

Cheføkonom [Person 7] mener således ikke, at der er en klar skelnen mellem redaktionelt stof og at »fremme egne interesser«.

[…]

Chefredaktør på Økonomisk Ugebrev, [Klager], mener blandt andet, at eksperternes kritik er »usaglig«, »fordrejende«, og at der ikke er »fugls føde« på den.

»Det, du måske blander det lidt sammen med, er den der almindelige journalistiske norm om, at hvis man skriver om noget, kan man ikke selv investere i det.

Hos os er det en del af samme historie.

Hvis vi begynder at skrive noget sludder om et selskab, vil vi for det første få nogle tab på aktien, og vores læsere vil undre sig over, at vi skriver noget, der er forvrøvlet,« sagde [Klager] til Berlingske mandag.

»Presseetisk problematisk«

Økonomisk Ugebrev har eksisteret siden 1994 og har som formål at levere dybdegående, original, indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik.

Ved siden af deres artikler driver mediet en investeringsfond med aktier, ØU Invest Balance, der blandt andet har investeret i store danske virksomheder som Netcompany, Novo Nordisk, Danske Bank og Vestas, som Berlingske mandag kunne beskrive.

Mediet er tilmeldt Pressenævnet og har gennem en årrække fået omkring en million kroner i mediestøtte.

Om det gør forskel eller ej, mener [Person 3] er et politisk spørgsmål.

»Men det minder jo om en slags statsstøtte til en kommerciel virksomhed, som blot bruger sit journalistiske ansigt udadtil til at reklamere for sin fond og dermed tjene penge,« siger han.

[…]

Det hele burde offentliggøres

Det skal understreges, at Økonomisk Ugebrev ikke kun skriver positivt om de virksomheder, de har aktier i.

I mange tilfælde omtaler de også virksomhederne kritisk.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at [Klager], ØU Invest Balance eller de enkelte skribenter køber eller sælger aktier på baggrund af deres omtale af virksomhederne.

Ingen af de eksperter, som Berlingske har talt med, vurderer, at der kan være tale om kursmanipulation eller andre lovbrud.

Det deklareres i bunden af artiklerne, når skribenterne personligt ejer aktier, men det afholder dem ikke fra at skrive om virksomheder.

Det er meget sjældent, at fonden deklareres, men det er dog sket.

Blandt andet i en række artikler, som [Klager] har skrevet specifikt om fonden.

Fonden deklareres også i den fysiske udgave af Økonomisk Ugebrev.

Men ifølge eksperterne er det langt fra nok.

[Person 3] fra CBS mener, at ugebrevet bør deklarere sin fond langt tydeligere og mangler »orden i penalhuset«.

»Fonden er jo en del af ugebrevets setup, så det hele burde offentliggøres,« siger han og uddyber

»Det er alvorligt, da afsenderen forsøger at fremstå som et journalistisk medie, hvor læseren må forvente en højere grad af objektivitet, end hvis artiklen var skrevet af en aktieanalytiker i en bank.«”

[…]

”Samme budskab lyder fra [Person 7] i Forbrugerrådet Tænk.

»Jeg synes, det ville være en god service over for læserne, at man ved, at de har en interesse i, hvordan fonden klarer sig.

Det bør man vide, når man skriver sådan et magasin.

De sætter egentlig også deres troværdighed på spil, når der ikke er en klar skelnen mellem redaktionelt stof og at fremme egne interesser,« siger han.

Formanden for Transparency International, [Person 8], er enig.

Han mener desuden, at der sagtens kan være situationer, hvor det ikke er nok blot at deklarere sine interesser.

[…]

Man bliver hverken mere eller mindre inhabil af, om man deklarerer sine interesser eller ej, mener [Person 8].

»Det bliver bare tydeligt for alle, der nemmere kan være med i vurderingen af, om man har truffet den rigtige beslutning.

Interessekonflikten bliver ikke ophævet af, at man deklarerer det,« siger han.

[Person 12] er professor i medieret ved Syddansk Universitet.

Han vurderer ikke, at Økonomisk Ugebrev bryder de presseetiske regler, men reglerne er heller ikke helt tidssvarende, mener han.

Efter hans vurdering burde der være flere krav om interesseerklæringer, som der for eksempel er for forskere.

Og i grovere tilfælde bør det overvejes, om en journalist er inhabil og bør afholde sig fra at skrive om et emne.

Desuden mener han, at både fonden og journalisternes aktieinvesteringer skal deklareres tydeligt.

»Det skal understreges, at der ikke er gældende regler, der kræver interesseerklæring.

Men det burde være god skik efter min opfattelse,« siger [Person 12].

Chefredaktør afviser: »Det rene vås«

Chefredaktør [Klager] mener ikke, at Økonomisk Ugebrev på nogen måde gør noget problematisk.

Han lægger vægt på, at ugebrevet følger reglerne fra EU og Finanstilsynet.

Sidstnævnte har ifølge [Klager] også godkendt Økonomisk Ugebrevs konstruktion.

Berlingske har spurgt, om [Klager] vil sende godkendelsen fra Finanstilsynet, men dette har han ikke gjort.

Desuden har Økonomisk Ugebrev også en række interne retningslinjer på området, understreger [Klager].

»Analytikere/journalister ikke må handle aktier under analyse op til offentliggørelsen eller lige efter offentliggørelsen, og konkrete ejerskaber skal flages.

I de få tilfælde, hvor der flages ejerskaber, er der tale om langsigtede poster, eksempelvis på pensionsopsparinger,« oplyser [Klager] i en skriftlig kommentar.

Han afviser desuden, at Økonomisk Ugebrev har en interessekonflikt.

Det kalder han en »usaglig og udokumenteret mistænkeliggørelse af Økonomisk Ugebrevs analytikere og journalister«.

Der investeres i store danske virksomheder, som ugebrevet ikke kan påvirke aktiekursen på, mener han.

»At vi skulle kunne fremme egne interesser, er det rene vås – og dine eksperter har tilsyneladende totalt misforstået, hvordan vi arbejder,« skriver han

»Vores portefølje/fond har papirer i de allerstørste danske aktier, som vi ikke kan påvirke en millimeter.

Det vil sige, at hele din grundlæggende præmis om, at vi kan påvirke kurserne til egen fordel, ikke holder vand.«

Desuden understreger han, at der både skrives positivt og negativt om virksomheder i Økonomisk Ugebrevs artikler, og at det kun er ham, og ikke skribenterne, der har noget med fonden at gøre.

»Der investeres kun i indeksfonde og meget likvide, danske aktier, som handles i flere hundrede millioner hver dag, og hvor kursudviklingen styres af store globale finanshuse som Goldman Sachs, Morgan Stanley, Deutsche Bank og så videre,« skriver [Klager].

[Klager] er også uenig med eksperterne i, at Økonomisk Ugebrev ikke deklarerer deres fond godt nok.

»Det er simpelthen forkert,« skriver han og henviser til, at fonden beskrives i printudgaven af ugebrevet.

»ØU Formue, hvor analyserne bringes, har tydelige oversigter over de aktuelle porteføljer (altså fonden og hvilke aktier, der er i dem), og vores læsere følger porteføljerne tæt, så der er fuld deklaration hver uge,« skriver han og fortsætter

»Læserne får også løbende mail og sms, når der handles i porteføljen (og dermed fonden), så de ved 100 procent, hvilke aktier der er i porteføljen og dermed i fonden.

Så der er også løbende deklaration af aktierne i porteføljen/fonden for vores betalende abonnenter, som vi skriver til.«

Skribenterne på Økonomisk Ugebrev afviser også kritikken.

De lægger blandt andet vægt på, at deres aktier deklareres i artiklerne, at de ikke har noget med fonden at gøre, og at deres artikler ikke påvirkes af, om de har aktier i selskaberne eller ej.

Tre af skribenterne har oplyst, at de ikke har investeret penge i fonden ØU Invest Balance, mens en af dem ikke har besvaret dette.

[Klager] oplyser, at han ikke har haft danske aktier personligt de seneste ti år.

”

Pressenævnet finder på den ene side, at overskriften er skarpt vinklet i forhold til omfanget af den kritik, eksperterne rejser i artiklen, således at overskriften kan fremstå som en beskyldning mod Økonomisk Ugebrev.

Pressenævnet finder på den anden side, at Berlingske ved brug af citationstegn og kolon har gjort det tydeligt for læseren, at overskriften udgør et citat fra en af de eksperter, der medvirker i artiklen, og at det således fremstår tilstrækkeligt tydeligt, at der er tale om en subjektiv ekspertvurdering, som er uddybet i brødteksten.

Idet nævnet bemærker, at Økonomisk Ugebrev har fået forelagt kritikken, og at beskyldningerne fra eksperterne ikke står uimodsagt i artiklen, hvor både chefredaktøren og en række skribenter er kommet til orde i et betydeligt omfang, hvor de har afvist kritikken, finder nævnet efter en samlet vurdering, at formuleringen af overskriften ikke overskrider mediets redigeringsret.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- overskrift 3 – forsideomtale på tillægget Business

Økonomisk Ugebrev har klaget over, at forsideomtalen ” Chefredaktør og skribenter er selv aktionærer i virksomheder, som de omtaler meget positivt ” , der blev bragt på forsiden af sektionen Business i den trykte avis den 21. november 2023 er faktuelt forkert, og at den viderebringer en mistænkeliggørelse på udokumenteret grundlag.

Af underrubrikken fremgår

”Eksperter på stribe kritiserer chefredaktør [Klager] og skribenter på finansmediet Økonomisk Ugebrev, fordi de anbefaler deres læsere at investere i virksomheder, som de selv ejer aktier i.

Chefredaktøren ser »overhovedet ikke« noget problem i det, der kaldes en dobbeltrolle.

Side 4-7.

”

Pressenævnet finder, at formuleringen af overskriften ikke overskrider mediets redigeringsret.

Uanset, at nogle af de omtalte aktier måtte være ejet gennem indirekte ejerskab i en investeringsfond, og at mulighederne for at påvirke aktiekurserne i de største selskaber måtte være relativt begrænset, finder nævnet, at formuleringen ud fra en presseetisk vurdering ses at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold.

Pressenævnet finder herudover, at ordene ”meget positivt” fremstår som Berlingskes subjektive vurdering på baggrund af avisens gennemgang af artiklerne, og finder på den baggrund, at formuleringen ikke overskrider mediets redigeringsret.

Nævnet bemærker endvidere, at både chefredaktøren og en række skribenter er kommet til orde i et betydeligt omfang i selv artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Udtalelserne fra kilderne

Økonomisk Ugebrev har klaget over, at udtalelserne fra kilderne efterlader læseren med et forvrænget og skadeligt billede af Økonomisk Ugebrev, og at kilderne ikke har udtalt sig på tilstrækkeligt oplyst grundlag.

- udtalelserne fra [Person 3], [Person 6] og Forbrugerrådet Tænk

Økonomisk Ugebrev har klaget over, at udtalelserne fra kilden, [Person 3], er misvisende, idet mediet deklarerer al direkte ejerskab af danske aktier, og at Berlingske ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik, da Økonomisk Ugebrev tidligere har skrevet kritisk om [Person 3] og derfor ikke bruger ham som kilde længere, hvilket burde give Berlingske anledning til at være opmærksom på kildens hensigter.

Økonomisk Ugebrev har herudover klaget over, at udtalerne fra kilden, [Person 6], professor ved Roskilde Universitet, om, hvordan Økonomisk Ugebrev kan ”forholde sig kritisk til regnskaber og kilder, hvis ens egen økonomi er afhængig af, at de selvsamme virksomheder klarer sig godt?

”, er skadelige for Økonomisk Ugebrev, fordi de bygger på en forkert opfattelse af faktum, idet mediets analyser ingen indflydelse har på aktiekursen hos de virksomheder, der er genstand for omtalen, og at skribenterne derfor ikke har et økonomisk incitament til at omtale selskaberne på en bestemt måde.

Økonomisk Ugebrev har endelig klaget over, at udtalelserne fra Forbrugerrådet Tænk om, at ”Hvis en skribent eller analytiker har betydelige privatøkonomiske interesser i et firma, vedkommende skriver om, kan man som læser nemt få den tanke, at man forsøger at fremme nogle kommercielle interesser.

Derfor bør det deklareres for læseren, hvis det er tilfældet,« slår han fast”, ikke er korrekt, idet ”betydelig privatøkonomisk interesse” kan henlede tankerne på, at skribenterne har meget på spil, hvilket der ikke er dokumentation for.

Af artiklen ” Afsløring: Chefredaktør og hans medie skriver positivt om virksomheder – og har selv aktier i dem ” fremgår blandt andet

”[…]

Mens de skriver artikler om virksomheder og aktier med den ene hånd, ejer de aktier i de selvsamme virksomheder.

I mange tilfælde skrives der i positive vendinger om de virksomheder, som skribenterne bag artiklerne selv har investeret i, ligesom de i mange artikler anbefaler læserne, at de også køber aktier i dem.

Det viser en gennemgang af en lang række af Økonomisk Ugebrevs artikler, som Berlingske har foretaget.

[…]

”Gennemgangen får flere eksperter til at vurdere, at mediet spiller en problematisk dobbeltrolle, sætter sin troværdighed på spil og ikke deklarerer sine interesser godt nok.

[Person 3] er lektor ved CBS i finansielle markeder og regulering af disse.

Han kalder sammenblandingen af journalistik og investeringer hos Økonomisk Ugebrev »alvorlig«.

Det er et problem, at mediet forsøger at fremstå objektivt, men undlader at deklarere, at de selv kan have en økonomisk interesse i det, de skriver om, siger han.

»Har man selv egne penge på spil, det vil sige direkte eller indirekte, kan det i sagens natur påvirke ens vurdering af virksomheden.

Kort sagt virker det utroværdigt,« siger han.

Ifølge [Person 6], professor på Roskilde Universitets institut for journalistik og kommunikation, er Økonomisk Ugebrevs ageren »presseetisk problematisk«.

»Hvordan kan man forholde sig kritisk til regnskaber og kilder, hvis ens egen økonomi er afhængig af, at de selvsamme virksomheder klarer sig godt?

Det er jo op til læserne at vurdere deres troværdighed, men jeg ville da klart synes, at det er noget, som skal deklareres.

Mange andre erhvervsmedier har jo retningslinjer for eksempelvis ejerskab af aktier, og her hos Økonomisk Ugebrev bliver det noget mudret,« siger hun.

Hos Forbrugerrådet Tænk mener man, at Økonomisk Ugebrev kan sætte sin troværdighed på spil, hvis der kan sås tvivl om en sammenblanding af redaktionelt stof og skribenternes egne interesser.

Det fortæller cheføkonom [Person 7].

»Det er problematisk, hvis interesser blandes sammen på den måde.

I høj grad også på investeringsområdet.

Hvis en skribent eller analytiker har betydelige privatøkonomiske interesser i et firma, vedkommende skriver om, kan man som læser nemt få den tanke, at man forsøger at fremme nogle kommercielle interesser.

Derfor bør det deklareres for læseren, hvis det er tilfældet,« slår han fast.

[Klager] afviser al kritikken.

Han ser »ikke noget problem overhovedet« i, at Økonomisk Ugebrev omtaler virksomheder, de ejer aktier i.

»Det, du måske blander det lidt sammen med, er den der almindelige journalistiske norm om, at hvis man skriver om noget, kan man ikke selv investere i det.

Hos os er det en del af samme historie.

Hvis vi begynder at skrive noget sludder om et selskab, vil vi for det første få nogle tab på aktien, og vores læsere vil undre sig over, at vi skriver noget, der er forvrøvlet,« siger han.

[…]

Det skal understreges, at Økonomisk Ugebrev ikke kun skriver positivt om de virksomheder, de har aktier i.

I mange tilfælde omtaler de også virksomhederne kritisk.

Der er heller ikke noget, der tyder på, at [Klager], ØU Invest Balance eller de enkelte skribenter køber eller sælger aktier på baggrund af deres omtale af virksomhederne.

Ingen af de eksperter, Berlingske har talt med, vurderer, at der kan være tale om kursmanipulation eller andre lovbrud.

De vurderer dog omvendt, at der kan være interessekonflikter, og at Økonomisk Ugebrev ikke har deklareret sit ejerskab af aktier godt nok.

[…]

Eksperter undrer sig: Bruger sit journalistiske ansigt til at tjene penge

Berlingske har også fundet eksempler på artikler, hvor Økonomisk Ugebrev nævner deres fond ØU Invest Balance, men det er i høj grad mere undtagelsen end reglen.

Porteføljen deklareres dog i printudgaven af Økonomisk Ugebrev.

[…]

[Person 3] fra CBS vurderer på baggrund af Berlingskes gennemgang, at ugebrevet mangler »orden i penalhuset«.

Han siger om interesserne, at »det hele burde offentliggøres«, og at ugebrevet især bør deklarere sin fond langt tydeligere.

»Overordnet set er det et problem, at man ikke skilter med dobbeltrollerne.

Der er en risiko for kasketsammenblanding, idet læseren i mange tilfælde ikke ved, hvorvidt journalisten selv, vedkommendes nærtstående eller fonden bag finansmediet også selv ejer aktier i den virksomhed, vedkommende skriver om,« siger han.

Hvor alvorligt er det?

»Det er alvorligt, da afsenderen forsøger at fremstå som et journalistisk medie, hvor læseren må forvente en højere grad af objektivitet, end hvis artiklen var skrevet af en aktieanalytiker i en bank,« siger han og slår fast, at der skal mere til, før der er tale om kursmanipulation.

Om det gør en forskel eller ej, at Økonomisk Ugebrev modtager mediestøtte, mener [Person 3] er et politisk spørgsmål.