Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04896

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04896

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af virksomhed

Ekstra Bladet bragte i april en artikel med kritisk omtale af en virksomhed og dennes ejere.

Ejerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet havde bragt en ukorrekt oplysning om, at de havde lavet en ”lovstridig manøvre”, som ikke var forelagt dem i forbindelse med den påklagede artikel.

Nævnet fandt, at oplysningen, der havde dækning i en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen, havde en sådan skadelig og krænkende karakter, at den principielt burde være forelagt ejerne.

Nævnet fandt samtidig, at Ekstra Bladet i forbindelse med en anden artikel havde forelagt den konkrete oplysning for klagerne, som hverken havde reageret på Ekstra Bladets forelæggelse eller tidligere offentliggørelse af oplysningen.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” [Benævnelse] håber på salgsaftale: Nu skal det være ”, bragt den 7. april 2024 på ekstrabladet.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt og krænkende information, der ikke er blevet forelagt dem.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Ekstra Bladet bragte den 7. april 2024 artiklen ” [Benævnelse] håber på salgsaftale: Nu skal det være ” på ekstrabladet.dk under bjælken ”Penge”.

Af artiklens underrubrik fremgår følgende

”Ægteparret bag det kriseramte selskab [Selskab 1] under tvangsopløsning har sænket prisen med 2 millioner på rækkehuset i [Bynavn 1] og bruger søndagen på åbent hus i [Boligområdet]”.

Der er i artiklen indsat et billede af [Klager 1], der ses sidde i en lænestol.

Af billedteksten fremgår: ”[Klager 1] og ægtemanden har sænket prisen med et par millioner”.

Af artiklen fremgår

”Ægteparret bag det skandaleramte selskab [Selskab 1], [Klager 1] og [Klager 2], har i snart to år forsøgt at sælge deres rækkehus i [Bynavn 1].

Men trods et prisnedslag på to millioner kroner er der endnu ikke fundet en køber.

Derfor slår de her til formiddag dørene op for åbent hus.

Det fremgår af Boligsiden.dk [Der er indsat et link til [Adresse 1] boligsiden.dk].

Rækkehuset beliggende i [Boligområdet] på det gamle kaserneområde i [Bynavn 1] har siden juni 2022 været forsynet med et urealistisk prisskilt [Der er indsat et link til artiklen ” Åbent hus: Vil sælge [Bynavn 1]s dyreste rækkehus ” bragt af Ekstra Bladet den 19. august 2022], som af flere omgange er sænket fra knap ni millioner til knap syv millioner kroner.

Ifølge Boligsiden.dk [Der er indsat et link til en oversigt over rækkehuse til salg i [Bynavn 1] på boligsiden.dk] er det i modsætning til tidligere ikke længere [Bynavn 1]s dyreste rækkehus til salg.

”

Der er i artiklen indsat et luftfoto af boligområdet ved [Klager 1] og [Klager 2]s rækkehus i [Bynavn 1], der på billedet er markeret med en grøn cirkel.

Af billedteksten fremgår: ”Rækkehuset i [Bynavn 1] er perfekt til en familie med flere biler og har tidligere været ejet af [Filmselskabet]”.

Af artiklen fremgår videre

”Ægteparrets fritidshus - et byhus i nordjyske [Bynavn 2] [Der er indsat et link til [Adresse 2] på boligsiden.dk] - blev solgt med overtagelse i december sidste år for 2,5 millioner kroner.

Salget kom i hus efter godt et år på boligsiden.dk og efter et prisnedslag fra den oprindelige udbudspris på 3,2 millioner kroner.

Parret købte ifølge Boligsiden.dk selv fritidshuset i september 2018 for 2,3 millioner kroner.

[Selskab 1] blev i august 2022 sendt til tvangsopløsning af myndighederne, fordi det lovpligtige årsregnskab trods rykkere og påmindelser ikke blev afleveret til retmæssigt.

De to stiftere [Klager 1] og [Klager 2] har dog kæmpet indædt for at undgå tvangsopløsning [Der er indsat et link til artiklen ” [Benævnelse] sendt til tvangsopløsning ” bragt af Ekstra Bladet den 18. august 2022].

Blandt andet ved at politianmelde og klage over Erhvervsstyrelsen.

Ejendommen i [Bynavn 2] har parret – ifølge Erhvervsstyrelsen – med en lovstridig manøvre på et tidspunkt forsøgt at bruge som en såkaldt ’kapitalforhøjelse ved apportindskud’ for at afværge tvangsopløsningen af [Selskab 1].

”

Der er i artiklen indsat en blå faktaboks med overskriften ”Ekstra Bladets afsløringer”, hvoraf fremgår følgende tekst og et overblik over Ekstra Bladets øvrige historier om [Klager 1] og [Selskab 1]

”Regnskabsrod, konkurs, mystiske kundeforhold, fantasifulde påstande, løgne om [Klager 1]s ph.d. samt et kreativt forhold til sandheden i forbindelse med ansøgninger om offentlig støtte er blot nogle af de ting, der nu er kommet frem om den prisvindende iværksætter og hendes virksomhed [Selskab 1], der blev stiftet i 2015.

”

Øvrige oplysninger

Ekstra Bladet har til Pressenævnet indsendt en mail, som mediet den 13. juli 2023 sendte til [Klager 1], [Klager 2] og deres rådgiver, [Person 1].

Af mailen fremgår følgende

”Til [Selskab 1] under tvangsopløsning

Ekstra Bladet vil gerne bede om et interview med [Klager 1] vedr.

genoptagelse af [Selskab 1] under tvangsopløsning.

Svar udbedes senest i morgen kl.

10.

Samme deadline gælder for evt.

skriftlig kommentar.

Vi vil gerne spørge til en række forhold vedr.

tvangsopløsningsprocessen.

Bla.

Kontrakten med World Liberty Congress.

Hvilke ydelser skal [Selskab 1] levere, hvornår startede samarbejdet og hvilke indtægter giver samarbejdet til [Selskab 1]?

[Selskab 1] har oplyst til Erhvervsstyrelsen, at selskabet har modtaget støtte fra en udenlandsk fond.

Hvilken fond, og hvor meget har fonden betalt?

Angiveligt har selskabet fået eftergivet gæld for 450.000 kroner.

Hvem har eftergivet denne gæld?

Er det fondsdonationer og gældseftergivelse, som skal gøre [Selskab 1] til en edtech unicorn?

Ifølge udtalelse fra Erhvervsstyrelsen dateret 8. maj 2023 har [Selskab 1] under tvangsopløsning i mange tilfælde givet oplysninger om regnskabsmæssige og bogføringsmæssige forhold, som er i strid med årsregnskabsloven.

[Selskab 1] under tvangsopløsning har gentagne gange skiftet forklaringer til styrelsen om regnskabsprincipper, antal ansatte mv. Hvorfor?

Det fremgår, at [Selskab 1] har forsøgt at indskyde stifternes ejendom i [Bynavn 2] i selskabet.

Men at det måtte opgives, fordi måden det blev forsøgt på, var i strid med lovgivningen.

Ejendommen har ifølge boligsiden.dk været til salg i 280 dage.

[Selskab 1]-stifterne har heller ikke solgt rækkehuset [Adresse 1].

Er planen at indskyde evt.

provenu fra [Adresse 1] i [Selskab 1] under tvangsopløsning?

[…]”

Ekstra Bladet har videre indsendt en sms, som mediet sendte til [Klager 1] den 13. juli 2023, med tilsvarende indhold som mediets mail af 13. juli 2023.

Ekstra Bladet har endvidere indsendt et skærmbillede af journalist [Person 2]s opkaldsliste, hvoraf fremgår, at mediet efter det oplyste har kontaktet [Klager 1] pr. telefon den 13. og 14. juli 2023.

Ekstra Bladet har desuden indsendt en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen til Erhvervsankenævnet i forbindelse med en klage over Erhvervsstyrelsens afgørelse af 1. marts 2023 vedrørende styrelsens afvisning af registrering af genoptagelse af [Selskab 1] under tvangsopløsning dateret til den 8. maj 2023.

[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 7. april 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

[Klager 1] og [Klager 2] (herefter klagerne) har anført, at artiklen indeholder ukorrekt, krænkende og injurierende oplysninger, som klagerne hverken på egne vegne eller på vegne af koncernen [Koncernen] er blevet forelagt.

Klagerne har i den forbindelse henvist til oplysningen om, at [Selskab 1] er kriseramt, og oplyst, at [Selskab 1] er under tvangsopløsning, at [Selskab 2] har overskud, og at [Selskab 3] endnu ikke har aflagt sit første regnskab.

Ingen af de pågældende selskaber er således kriseramt, og såfremt Ekstra Bladet havde forelagt den pågældende oplysning for klagerne, kunne mediet have forhindret offentliggørelsen af denne ukorrekte og krænkende oplysning.

For så vidt angår Ekstra Bladets bemærkning om, at oplysningen er et ”value judgement”, har klagerne anført, at dette er ukorrekt.

Betegnelsen ”kriseramt” er en juridisk betegnelse, der er defineret i artikel 2, nr. 18, i Kommissionens forordning nr. 651/2017 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, og [Selskab 1] kan ikke efter bestemmelsen anses for omfattet af forordningens definition af en kriseramt virksomhed.

Klagerne har endvidere anført, at oplysningen om, at klagerne med en lovstridig manøvre har forsøgt at bruge deres ejendom i [Bynavn 2] til en ”kapitalforhøjelse ved apportindskud” for at afværge tvangsopløsningen af [Selskab 1], er ukorrekt og krænkende og burde være forelagt for dem.

Klagerne har hertil oplyst, at det var en intern beslutning, at ejendommen i [Bynavn 2] skulle indskydes i [Selskab 1], og at de efterfølgende rettede henvendelse til Erhvervsstyrelsen om muligheden herfor, som svarede, at metoden ikke kunne godkendes.

Ejendommen blev som følge af Erhvervsstyrelsens svar således ikke indskudt i selskabet.

Klagerne har hertil bemærket, at det omvendt ville fremgå af blandt andet tingbogen, som er offentlig tilgængelig, såfremt ejendommen var blevet indskudt.

I forlængelse heraf har klagerne anført, at Ekstra Bladets henvisning til artiklen ” Frihedskæmper-kontrakt skal redde [Benævnelse] ” bragt den 18. juli 2023 på ekstrabladet.dk, hvor mediet omtalte forholdet som ”fuldstændig fiktivt” og ”ikke en realitet”, beviser, at Ekstra Bladet var vidende om, at der ikke var foretaget noget lovstridigt, og at den påklagede artikel således handler om en fiktiv hændelse.

Klagerne har desuden afvist Ekstra Bladets bemærkning om, at mediet har forelagt de pågældende oplysninger for klagerne i forbindelse med artiklen ” Frihedskæmper-kontrakt skal redde [Benævnelse] ”.

Klagerne har i den forbindelse anført, at det fremgår af Ekstra Bladets sms til [Klager 1], at Ekstra Bladet alene har stillet spørgsmål til, om det var planen at indskyde et eventuelt provenu fra salget af rækkehuset i [Bynavn 1] i [Selskab 1] under tvangsopløsning.

Ekstra Bladet har således ikke stillet spørgsmål til, om ejendommen i [Bynavn 2] er blevet forsøgt indskudt i [Selskab 1] og om lovligheden heraf, ligesom mediet ikke har stillet spørgsmål om, hvorvidt et eller flere selskaber i koncernen er kriseramt(e).

Klagerne har hertil bemærket, at Ekstra Bladet ikke kan undlade at forelægge oplysningerne med henvisning til, at de stammer fra en pålidelig kilde, og at klagerne ikke tidligere har besvaret mediets henvendelser.

Der skal ske forelæggelse hver gang, der offentliggøres indhold af krænkende karakter, og den påklagede artikel er et godt eksempel på, hvorfor dette er vigtigt.

Herudover har klagerne anført, at Ekstra Bladet bevidst har anvendt betegnelsen ”[Betegnelsen]” og ikke [Selskab 1], således at det fremstår som om, at hele koncernen, herunder [Selskab 1], [Selskab 2] og [Selskab 3], er under tvangsopløsning.

Klagerne har hertil bemærket, at ”[Betegnelsen]” alene er et registreret brand og varemærke og dermed ikke en selvstændig juridisk enhed.

Klagerne har desuden flere gange tidligere rettet henvendelse til Ekstra Bladet herom, hvor mediet har præciseret, hvilket selskab i koncernen, mediet omtaler.

I forhold til Ekstra Bladets bemærkning om, at [Selskab 1] på sin hjemmeside i 2022 har omtalt sig som ”[Betegnelsen]” og ikke [Selskab 1], har klagerne anført, at dette er irrelevant, især henset til at det pågældende afsnit, som Ekstra Bladet har henvist til, omhandler, hvordan brandet og softwaren, som har delt ejerskab, blev skabt og således ikke tale om koncernens selskabsstruktur.

Afslutningsvist har klagerne afvist Ekstra Bladets bemærkning om, at det har samfundsmæssig interesse at omtale klagernes ejendomme, herunder salget af og prisen på dem, da ejendommene ikke har spillet en rolle i forhold til [Selskab 1].

Klagerne har endvidere i forhold til Ekstra Bladets bemærkning om, at det har samfundsmæssig interesse at omtale selskabers pludselige tvangsopløsning, oplyst, at [Selskab 1] ikke i al den tid, som Ekstra Bladet har omtalt selskabet og [Klager 1], er blevet tvangsopløst, og har i den forbindelse henvist til, at Ekstra Bladet i stedet kunne have omtalt de 9.572 selskaber, der ifølge Danmarks Statistik, blev tvangsopløst i 2023.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Indledende bemærkninger

Ekstra Bladet har anført, at sagen om [Selskab 1] er en regulær skandalesag, som berettiger til nærgående omtale i medierne.

[Selskab 1] er tidligere omtalt i offentligheden som en succeshistorie i dansk erhvervsliv med et betydeligt økonomisk potentiale, herunder i artiklen ” Danske [Selskab 1] kan blive Danmarks næste ’unicorn’ med en værdi på mere end milliard dollar: ”Vi er jo meget ombejlede.

Det er en meget privilegeret situation ” bragt af Computerworld den 23. marts 2021.

Direktør og stifter [Klager 1] er desuden en offentlig kendt person, som har været næstformand for DI Digital og én blandt få udvalgte til Obama Fondens program for Europas fremtidige ledere.

Ekstra Bladet har videre anført, at mediet siden 2022 i en række artikler har afdækket, at [Selskab 1] ikke er den succeshistorie, som selskabet er blevet udråbt til i offentligheden, og den påklagede artikel indgår som led i Ekstra Bladets dækning af blandt andet selskabets regnskabsrod, betydelige gældsposter, tabt selskabskapital, dispositioner i strid med selskabsloven og regnskabsloven samt uklarhed om blandt andet selskabets kundeforhold og [Klager 1]s uddannelsesmæssige baggrund.

Ekstra Bladets øvrige dækning er desuden omtalt i en faktaboks i den påklagede artikel.

Ekstra Bladet har hertil bemærket, at klagerne tillige har været genstand for kritisk omtale i andre medier, herunder i Berlingskes artikel ” Kendt iværksætters redningsaktion fejler på tre punkter – mangler omfattende dokumentation for påståede indtægter ” bragt den 21. marts 2023.

I forlængelse heraf har Ekstra Bladet anført, at det har meget væsentlig samfundsmæssig interesse at belyse et selskabs pludselige tvangsopløsning og ledelsens erhvervsudøvelse i den forbindelse.

Dette gælder i særdeleshed, når selskabet er blevet fremhævet som en erhvervsmæssig succes, og når selskabets direktør og ejer er en offentligt kendt og markant erhvervsprofil, der har fremstået som et forbillede for andre, som det er tilfældet i den nærværende sag.

Korrekt information og forelæggelse

Ekstra Bladet har anført, at mediets brug af betegnelse ”kriseramt” er i overensstemmelse med god presseskik.

Ekstra Bladet har henvist til, at det beror på en vurdering, der ikke kan verificeres eller efterprøves, om et selskab er ”kriseramt”, og der er således ikke tale om en beskyldning, men et ”value judgement”, som er berettiget, såfremt det har støtte i et faktuelt grundlag.

Det følger desuden af Pressenævnets og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at den relevante sondring i dette tilfælde er, om der er tale om en ”vurdering” eller en ”faktisk oplysning”.

Ekstra Bladet har med henvisning til klagernes bemærkning om, at [Selskab 1] ikke er kriseramt, men under tvangsopløsning, anført, at det er overordentligt kritisk for et selskab at blive opløst efter tvang.

Brugen af betegnelsen ”kriseramt” har derfor et klart faktuelt grundlag og er således berettiget.

Ekstra Bladet har i den forbindelse bemærket, at klagerne ikke har bestridt mediets oplysninger om, at [Selskab 1] er sendt til tvangsopløsning, at selskabet ikke havde indberettet årsregnskab, og at selskabskapitalen er tabt.

Ekstra Bladet har desuden afvist klagernes bemærkning om, at betegnelsen ”kriseramt” er en juridisk betegnelse, som er defineret i Kommissionens forordning om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108, og anført, at forordningens definition hverken har betydning for brugen af betegnelsen i det danske sprog, i medierne eller i daglig tale.

Ekstra Bladet har endvidere anført, at oplysningen om, at klagerne med en lovstridig manøvre har forsøgt at bruge deres ejendom i [Bynavn 2] som en ”kapitalforhøjelse ved apportindskud”, stammer fra Erhvervsstyrelsens udtalelse af 8. maj 2023 til Erhvervsankenævnet i forbindelse med en klage over Erhvervsstyrelsens afgørelse af 1. marts 2023 om afvisning af registrering af [Selskab 1] under tvangsopløsning.

I den forbindelse har Ekstra Bladet henvist til følgende uddrag af Erhvervsstyrelsens udtalelse

”Den 15. december 2022 anmeldte klager en ny genoptagelse af selskabet […].

I forbindelse med anmeldelsen blev der indberettet flere dokumenter, herunder nye vedtægter af 13. november 2022 og referat af ekstraordinær generalforsamling af 13. november 2022.

[…]

Af referatet af ekstraordinær generalforsamling af 13. november 2022 fremgår det, at der foretages flere kapitalforhøjelser og -nedsættelser til dækning af underskud, hvilket afslutningsvis gør, at virksomhedskapitalen herefter udgjorde nominelt 516.612 kr.

[…]

En af kapitalforhøjelserne vedrørte et apportindskud af klagers private ejendom beliggende [Adresse 2].

[…]

Styrelsen oplyste i sin mail af 2. december 2022, at apportindskuddet var i strid med forbuddet i selskabslovens § 35, stk. 1 og 2, idet den behæftede gæld ikke lige så blev overdraget til selskabet.

Ydermere oplyste styrelsen, at såfremt apportindskuddet af ejendommen var grundlaget for tilstedeværelsen af selskabskapitalen, ville styrelsen træffe afgørelse om at afvise genoptagelsen på den baggrund.

[…]

Med baggrund i dette var det styrelsens vurdering, at den vedtagne forhøjelse af virksomhedens aktiekapital med nominelt 16.612 kr., som var betinget af apportindskuddet af ejendommen samt det tilhørende realkreditpantebrev, ikke var en realitet.

Dette bevirkede, at selskabskapitalen herefter udgjorde nominelt 500.000 kr.”

Ekstra Bladet har hertil bemærket, at Nævnenes Hus den 11. april 2024 har oplyst mediet om, at Erhvervsankenævnet ved kendelse af 11. januar 2024 stadfæstede Erhvervsstyrelsens afgørelse af 1. marts 2023, og at nævnet herefter har modtaget en ny klage fra [Selskab 1], som fortsat er verserende.

Herudover har Ekstra Bladet med henvisning til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0035 bemærket, at mediet ikke er forpligtet til at kontrollere rigtigheden af eller forelægge oplysninger, som stammer fra en pålidelig kilde, herunder offentlige myndigheder.

På baggrund af ovenstående var Ekstra Bladet således berettiget til at bringe oplysningen uden at forelægge denne for klagerne.

For så vidt angår formuleringen ”lovstridig manøvre” har Ekstra Bladet anført, at denne er berettiget, idet formuleringen er udtryk for mediets vurdering af sagens oplysninger, som mediet havde det fornødne grundlag for i Erhvervsstyrelsens udtalelse af 8. maj 2023, herunder at en kapitalforhøjelse i [Selskab 1] ved et apportindskud af klagernes private ejendom i [Bynavn 2] var i strid med selskabslovens § 35, stk. 1 og 2.

Ekstra Bladet har i den forbindelse bemærket, at såfremt Pressenævnet finder, at formuleringen er en faktisk oplysning, er der fortsat ikke grundlag for kritik, idet oplysningen er korrekt og har dækning i Erhvervsstyrelsens udtalelse.

Ekstra Bladet har videre anført, at det er korrekt, at mediet ikke rettede henvendelse til klagerne umiddelbart forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel, da mediet allerede havde iagttaget punkt A.

3 i retningslinjer for god presseskik.

Ekstra Bladet har hertil anført, at mediet forud for offentliggørelsen af artiklen ” Frihedskæmper-kontrakt skal redde [Benævnelse] ” bragt den 18. juli 2023, der blandt andet indeholdt omtale af klagernes forsøg på apportindskud af deres ejendom i [Bynavn 2] og lovligheden heraf, havde forelagt de pågældende oplysninger for klagerne ved mail, sms og telefon.

I den forbindelse har Ekstra Bladet henvist til mediets mail og sms af 13. juli 2023 samt [Person 2]s opkaldsliste for den 13. og 14. juli 2023 og anført, at det fremgår direkte af Ekstra Bladets forsøg på forelæggelse, at mediet havde til hensigt at omtale ledelsens forsøg på apportindskud af klagernes fritidshus i [Bynavn 2] og lovligheden heraf, og at Ekstra Bladet havde stillet spørgsmål vedrørende salget af klagernes rækkehus i [Bynavn 1].

Klagerne var således fuldt ud bekendt med oplysningen og havde således mulighed for at kommentere denne, såfremt de ønskede det.

Klagerne valgte imidlertid ikke at svare på Ekstra Bladets henvendelser, selv om det på baggrund af deres bemærkninger må forstås som om, at de har modtaget mediets sms herom.

Ekstra Bladet har hertil bemærket, at mediet således ikke undlod at kontakte klagerne, fordi de tidligere ikke har besvaret mediets forelæggelse af andre oplysninger.

I forhold til klagernes bemærkning om, at Ekstra Bladet ikke specifikt har stillet spørgsmål til klagernes forsøg på apportindskud, har Ekstra Bladet anført, at det ikke er et krav, at et medie stiller visse specifikke spørgsmål, men at den omtalte har modtaget kritikkens essens, hvilket er tilfældet i den foreliggende sag.

Ekstra Bladet har videre bemærket, at det følger af Pressenævnets praksis om forelæggelse, at det er afgørende, om et medie på tilstrækkelig vis har forsøgt at forelægge skadelige eller krænkende oplysninger for den omtalte, og om det har stået den omtalte klart, at mediet har ønsket at komme i kontakt med vedkommende.

Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0504.

Hertil har Ekstra Bladet anført, at mediet har forsøgt at kontakte klagerne via [Selskab 1]s officielle mailadresse samt via klagernes personlige mailadresser og telefonnumre, og at Ekstra Bladet herved har opfyldt kravet om forelæggelse.

Ekstra Bladet har desuden med henvisning til Pressenævnets kendelser i sag nr. 15-70-00853 og 15-70-00854 anført, at mediet i alle seks forelæggelsesforsøg den 13. juli 2023 har fastsat en tilstrækkelig lang svarfrist til den 14. juli 2023 kl.

12.00.

Klagerne har dog hverken besvaret Ekstra Bladets henvendelser før eller efter den fastsatte frist.

Ekstra Bladet har desuden med henvisning til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2020-80-0449 anført, at mediet var berettiget til at lægge deres forelæggelse af oplysningerne for klagerne i forbindelse med artiklen ” Frihedskæmper-kontrakt skal redde [Benævnelse] ” til grund og gengive de samme oplysninger uden på ny at forelægge dem, da klagerne ikke dengang klagede over manglende forelæggelse.

Ekstra Bladet har i den forbindelse bestridt klagernes bemærkning om, at der skal ske forelæggelse ved enhver offentliggørelse af skadelige oplysninger uden at skelne mellem, om mediet tidligere har forelagt det samme indhold.

Det ville omvendt være i strid med Pressenævnets praksis, såfremt man bevidst kunne undlade at besvare mediers forelæggelse for – når oplysningerne blev bragt på ny – at klage til Pressenævnet med den konsekvens for mediet, at nævnet udtalte kritik for manglende forelæggelse.

Det ville desuden medføre en uoverskuelig retstilstand, hvor den omtalte blandt andet vil få mulighed for at ændre eller tilpasse sin forklaring, selv om vedkommende allerede én gang havde udtalt sig om samme forhold.

Medierne ville endvidere blive pålagt en helt uoverskuelig administrativ byrde ved ikke at kunne opsummere tidligere artikler uden at forelægge de samme oplysninger for de samme personer.

Det er herefter Ekstra Bladets opfattelse, at der er sket behørig forelæggelse, selv om mediet ikke var forpligtet til at forelægge artiklens oplysninger, herunder som følge af at de stammer fra en pålidelig kilde.

Ekstra Bladet har desuden afvist, at artiklen ikke klart angiver, hvilket selskab i koncernen artiklen omtaler, og har henvist til, at artiklen efter sin ordlyd omtaler selskabet ”[Betegnelsen]”.

Det fremgår blandt andet af artiklens underrubrik, at ”ægteparret bag det kriseramte selskab [Selskab 1] under tvangsopløsning har sænket prisen”, ligesom det fremgår direkte af artiklen, at [Selskab 1] er under tvangsopløsning.

Da [Selskab 1] i øvrigt er moderselskabet, må selskabet anses for den naturlige adressat, når artiklen omtaler ”[Betegnelsen]”.

Hertil har Ekstra Bladet anført, at det er uden betydning for omtalen, herunder af klagernes erhvervsudøvelse, om selskabet ”[Selskab 1]” er anført uden angivelse af ”A/S”, da det er sædvanligt og naturligt at omtale et selskab ved dets kaldenavn og uden konkret angivelse af selskabsform, som for eksempel Novo Nordisk.

I den forbindelse har Ekstra Bladet bemærket, at klagerne selv har markedsført [Selskab 1] uden selskabsangivelse på deres hjemmeside i 2022, og har i den forbindelse henvist til følgende afsnit under siden ”Om – Hvem er [Selskab 1]”

”[Selskab 1] er en dansk EdTech virksomhed grundlagt i 2015.

Vores vision om at ændre den måde, vi lærer på, blev konceptualiseret baseret på vores administrerende direktør [Klager 1]s Ph.

D.

-forskning ved [Universitet], der fokuserede på virtuelle læringsmiljøer, sociale medier og frisættelse gennem læring.

”

Afslutningsvist har Ekstra Bladet anført, at det nyhedsaktuelle i den påklagede artikel er navnlig, at klagerne har sænket prisen på deres rækkehus i [Boligområdet] med henblik på salg, og har i den forbindelse henvist til, at oplysningerne herom har offentlig interesse, fordi klagernes personligt ejede ejendomme har haft en fremtrædende rolle i forbindelse med forsøget på økonomisk redning af [Selskab 1].

Rækkehuset er desuden adresse for flere selskaber med tilknytning til klagerne, herunder datterselskabet [Selskab 2].

Ekstra Bladet har hertil anført, at oplysningerne om salget af rækkehuset er offentligt tilgængelige på boligsiden.dk og dermed ikke kan anses for skadelige eller krænkende.

For så vidt angår klagernes bemærkning om, at det ikke har offentlig interesse at omtale deres private ejendomme, har Ekstra Bladet anført, at disse ejendomme har haft en direkte rolle i forhold til [Selskab 1], idet klagernes ejendom i [Bynavn 2] er forsøgt anvendt som apportindskud i selskabet i strid med selskabslovens regler.

Omtalen er således berettiget.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og krænkende oplysninger, som de ikke er blevet forelagt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4 og A.

5.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er Pressenævnet opfattelse, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.

Af artiklens underrubrik fremgår følgende

”Ægteparret bag det kriseramte selskab [Selskab 1] under tvangsopløsning har sænket prisen med 2 millioner på rækkehuset i [Bynavn 1] og bruger søndagen på åbent hus i [Boligområdet]”.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Ægteparret bag det skandaleramte selskab [Selskab 1], [Klager 1] og [Klager 2], har i snart to år forsøgt at sælge deres rækkehus i [Bynavn 1].

Men trods et prisnedslag på to millioner kroner er der endnu ikke fundet en køber.

Derfor slår de her til formiddag dørene op for åbent hus.

Det fremgår af Boligsiden.dk.

Rækkehuset beliggende i [Boligområdet] på det gamle kaserneområde i [Bynavn 1] har siden juni 2022 været forsynet med et urealistisk prisskilt, som af flere omgange er sænket fra knap ni millioner til knap syv millioner kroner.

Ifølge Boligsiden.dk er det i modsætning til tidligere ikke længere [Bynavn 1]s dyreste rækkehus til salg.

Ægteparrets fritidshus - et byhus i nordjyske [Bynavn 2] - blev solgt med overtagelse i december sidste år for 2,5 millioner kroner.

Salget kom i hus efter godt et år på boligsiden.dk og efter et prisnedslag fra den oprindelige udbudspris på 3,2 millioner kroner.

Parret købte ifølge Boligsiden.dk selv fritidshuset i september 2018 for 2,3 millioner kroner.

[Selskab 1] blev i august 2022 sendt til tvangsopløsning af myndighederne, fordi det lovpligtige årsregnskab trods rykkere og påmindelser ikke blev afleveret til retmæssigt.

De to stiftere [Klager 1] og [Klager 2] har dog kæmpet indædt for at undgå tvangsopløsning.

Blandt andet ved at politianmelde og klage over Erhvervsstyrelsen.

Ejendommen i [Bynavn 2] har parret - ifølge Erhvervsstyrelsen - med en lovstridig manøvre på et tidspunkt forsøgt at bruge som en såkaldt ’kapitalforhøjelse ved apportindskud’ for at afværge tvangsopløsningen af [Selskab 1].

”

Der er i artiklen indsat en blå faktaboks med overskriften ”Ekstra Bladets afsløringer”, hvoraf fremgår følgende tekst og et overblik over Ekstra Bladets øvrige historier om [Klager 1] og [Selskab 1]

”Regnskabsrod, konkurs, mystiske kundeforhold, fantasifulde påstande, løgne om [Klager 1]s ph.d. samt et kreativt forhold til sandheden i forbindelse med ansøgninger om offentlig støtte er blot nogle af de ting, der nu er kommet frem om den prisvindende iværksætter og hendes virksomhed [Selskab 1], der blev stiftet i 2015.

”

- oplysning om, at [Selskab 1] er kriseramt

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at oplysningen om, at [Selskab 1] er ”kriseramt”, er ukorrekt og krænkende, og at de ikke er blevet forelagt denne forud for offentliggørelsen.

Pressenævnet lægger til grund, at [Selskab 1] blev sendt til tvangsopløsning den 18. august 2022.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Selskab 1] er ”kriseramt” fremstår som Ekstra Bladets subjektive vurdering af [Selskab 1]s status som værende ”under tvangsopløsning”, som er en offentlig tilgængelig oplysning, og at vurderingen således har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og i artiklens brødtekst.

Nævnet finder endvidere, at oplysningen ikke kan anses for at have en sådan karakter, at der burde ske forelæggelse heraf.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at en gruppefritagelsesordning efter EU’s statsstøtteregler indeholder en nærmere juridisk definition af begrebet ”kriseramte virksomheder”.

Der må således lægges vægt på den almindelig sproglige forståelse af begrebet ”kriseramt” hos Ekstra Bladets læsere.

- oplysning om, at klagerne har lavet en ”lovstridig manøvre”

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at oplysningen om, at de med en lovstridig manøvre har forsøgt at bruge deres ejendom i [Bynavn 2] som ”kapitalforhøjelse ved apportindskud”, er ukorrekt, og at Ekstra Bladet ikke har forelagt oplysningen for dem.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en klage over Erhvervsstyrelsens afvisning af genoptagelse af [Selskab 1] under tvangsopløsning den 8. maj 2023 afgav en udtalelse til Erhvervsankenævnet, hvoraf blandt andet fremgår følgende

”Den 15. november 2022 anmeldte klager en ny genoptagelse af selskabet […], hvilket styrelsen afviser ved afgørelse af 1. marts 2023.

[…]

I forbindelse med anmeldelsen blev der indberettet flere dokumenter, herunder nye vedtægter af 13. november 2022 og referat af ekstraordinær generalforsamling af 13. november 2022.

[…]

Af referatet af ekstraordinær generalforsamling af 13. november 2022 fremgår det, at der foretages flere kapitalforhøjelser samt -nedsættelser til dækning af underskud

[…]

En af kapitalforhøjelserne vedrørte et apportindskud af klagers private ejendom, beliggende [Adresse 2].

På baggrund af dette apportindskud samt en række andre forhold, besluttede Erhvervsstyrelsen at iværksætte en kontrol af anmeldelsen af genoptagelsen i henhold til selskabslovens § 23 b.

Derfor anmodede styrelsen ved anmodningsbrev af 18. november 2022, klager om bl.a. at indsende dokumentation for grundlaget for apportindskuddet af nævnte ejendom og en række andre forhold.

Ved mail af 23. november 2022 anmodede klager først styrelsen om at vurdere, hvorledes apportindskuddet af ejendommen kunne registreres i henhold til lovgivningen, før klager evt.

ville indsende yderligere oplysninger.

Styrelsen oplyste i sin mail af 2. december 2022, at apportindskuddet var i strid med forbuddet i selskabslovens § 35, stk. 1 og 2, idet den behæftede gæld ikke lige så blev overdraget til selskabet.

Ydermere oplyste styrelsen, at såfremt apportindskuddet af ejendommen var grundlaget for tilstedeværelsen af selskabskapitalen, ville styrelsen træffe afgørelse om at afvise genoptagelsen på den baggrund.

[…]”

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager 1] og [Klager 2] med en lovstridig manøvre har forsøgt at bruge deres ejendom i [Bynavn 2] som ”kapitalforhøjelse ved apportindskud” har dækning i Erhvervsstyrelsens udtalelse af 8. maj 2023.

Nævnet finder imidlertid, at oplysningen har en sådan skadelig og krænkende karakter, at den principielt burde være forelagt for [Klager 1] og [Klager 2] forud for offentliggørelsen.

Det er ubestridt, at [Klager 1] og [Klager 2] ved Ekstra Bladets mail og sms af 13. juli 2023 er blevet forelagt den konkrete oplysning, og at de har valgt ikke at reagere på hverken Ekstra Bladets forelæggelse heraf eller mediets tidligere offentliggørelse af oplysningen i artiklen ” Frihedskæmper-kontrakt skal redde [Benævnelse] ”.

På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering, at Ekstra Bladet på tilstrækkelig vis har forelagt oplysningen for [Klager 1] og [Klager 2].

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

- Brugen af betegnelsen ”[Betegnelsen]”

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Ekstra Bladet bevidst har anvendt betegnelsen ”[Betegnelsen]” i artiklen, således at det fremstår som om, at det er hele koncernen, der er under tvangsopløsning.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at koncernen [Koncernen] består af [Selskab 1], [Selskab 2] og [Selskab 3].

Pressenævnet finder, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Ekstra Bladet havde præciseret, hvilket selskab i koncernen omtalen angik.

Nævnet finder imidlertid, at omtalen af [Selskab 1] ikke i den konkrete situation kan anses for at give læseren et ukorrekt indtryk af, at hele koncernen er under tvangsopløsning.

Nævnet har lagt vægt på, at moderselskabet i koncernen er [Selskab 1].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Afgjort den 19. november 2024