Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14997

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-14997

Klage afvises på grund af manglende retlig interesse

DR bragte i oktober 2024 et radioindslag med blandt andet et interview med udlændinge- og integrationsministeren og omtale af en undersøgelse, som Jyllands-Posten har fået udarbejdet.

En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at DR ikke havde tilstrækkeligt beklaget en fejlcitering i radioindslaget.

Klageren var ikke omtalt i radioindslaget og havde derfor ikke retlig interesse.

[Klager]

mod

DR

[Klager] har klaget til Pressenævnet over radioindslaget ”Udlændinge, Integrationsminister: Derfor har danske muslimer et ansvar for at opdæmme antisemitisme” , som blev bragt af DR i radioprogrammet ”P1 Morgen” den 24. oktober 2024.

Indslaget blev også bragt som podcast på platformen DR LYD, dr.dk/lyd.

Sagsfremstilling

Det påklagede radioindslag, som har en varighed på omkring 11 minutter og fortsat er tilgængeligt som podcast på platformen DR LYD, dr.dk/lyd, indeholder blandt andet et interview med udlændinge- og integrationsminister [Udlændinge- og integrationsministeren], hvor ministeren blandt andet udtaler, at danske muslimer har et særligt ansvar for at opdæmme antisemitisme.

Under interviewet omtales en undersøgelse, som Jyllands-Posten har fået udarbejdet, der viser, at en tredjedel af danske muslimer mener, at Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023 var en berettiget handling efter mange års undertrykkelse fra den israelske stat, og at omkring en tredjedel af herboende muslimer i høj grad eller nogen grad sympatiserer med Hamas.

I indslaget afspilles et klip fra et interview med professor [Professoren], som peger på nogle af de metodiske udfordringer i undersøgelsen.

Efter afspilningen af interviewet med [Professoren] stiller værten på P1 programmet følgende spørgsmål til [Udlændinge- og integrationsministeren]

”Vært: Ja, så med de problemer, som er med en undersøgelse som den her, som I så refererer til, hvad har I så egentlig af belæg for at sige, at det særligt er muslimer, som har et problem med antisemitisme, og at de bakker op om terrorangrebet og støtter Hamas?

”

[Klager] har til støtte for sin klage anført, at han ønsker at klage til Pressenævnet over radioindslaget, hvor DR efterfølgende har beklaget forløbet, men på ingen måde giver lyttere og læsere en ordentlig undskyldning og berettiger deres helt åbenbare bevidste facon på at lyve og manipulere deres læsere, lyttere og seere.

I sin klage til DR har [Klager] anført, at DRs indslag den 24. oktober 2024 efterlader lytterne med det klare indtryk af, at der har været en masse faglig kritik af Jyllands-Postens undersøgelse, som derfor ikke kan bruges til at sige noget om noget.

[Klager] har herunder anført, at han er relativt sikker på, at ingen fagfolk med indsigt i den konkrete undersøgelse tilnærmelsesvis har underkendt den.

Hertil har [Klager] anført, at han med sikkerhed ved, at professor [Professoren], som citeres i indslaget, ikke undsiger undersøgelsens resultater.

I forlængelse heraf har [Klager] henvist til, at [Professoren] gengiver de metodiske opmærksomhedspunkter, som Jyllands-Posten også selv identificerer, og forklarer de små forbehold og nuancer, man skal have in mente.

Herudover har [Klager] oplyst, at DR undlader at bringe den del af interviewet med [Professoren], hvor han siger, at efter hans bedste vurdering, så leder de metodiske udfordringer faktisk til en undervurdering af tilslutningen til angrebet den 7. oktober 2023 og Hamas.

[Klager] har den opfattelse, at DR giver et fejlagtigt indtryk af polemikken omkring Jyllands-Postens undersøgelse ved at udlægge [Professoren]s udtalelser forkert og mest utilgiveligt ved ikke at medtage den del, hvor [Professoren] siger, at der formeligt er en større tilslutning.

[Klager] har hertil anført, at DR dermed har givet en støttende hånd til den muslimske fortælling om, at Jyllands-Postens undersøgelse faktisk slet ikke kan bruges til noget.

[Klager] har henvist til, at DR skylder ministeren, [Professoren] og lytterne en undskyldning og berigtigelse.

[Klager] har den 27. oktober 2024 klaget til DR, der har den 12. november 2024 besvaret klagen således

”Kære [Klager]

Tak for din henvendelse til DR Nyheder.

Det er korrekt, at vi optrådte misvisende ved at fejlcitere [Professoren] på den måde, som vi gjorde.

Af samme grund har vi allerede korrigeret og beklaget i lørdagsudsendelsen 26. oktober.

Med venlig hilsen

[Redaktionschefen]

Redaktionschef, P1 Morgen og P1 Orientering

DR Nyheder”

Pressenævnets formand, Jens Kruse Mikkelsen, udtaler

Klagen angår et radioindslag med blandt andet et interview med udlændinge- og integrationsminister [Udlændinge- og integrationsministeren], og omtale af en undersøgelse, som Jyllands-Posten har fået udarbejdet, der viser, at en tredjedel af danske muslimer mener, at Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023 var en berettiget handling efter mange års undertrykkelse fra den israelske stat, og at omkring en tredjedel af herboende muslimer i høj grad eller nogen grad sympatiserer med Hamas.

Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager] er ikke selv omtalt i udsendelsen.

[Klager] har derfor ikke en sådan direkte og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen i forhold til ham.

Klagen afvises herefter, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Afgjort den 3. december 2024