Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05818

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05818

Sjællandske Nyheder får kritik for manglende forelæggelse

I en artikel bragt i marts 2024 omtalte Sjællandske Nyheder to brødres udlejning af deres barndomshjem.

Det fremgik af artiklen, at lejerne havde misligholdt ejendommen, og at det tydede på, at lejerne havde dyrket hash i ejendommen.

Lejerne havde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse navne- og adressebeskyttelse, og Sjællandske Nyheder kunne derfor ikke få kontaktoplysninger på dem via folkeregisteret.

De omtalte lejere klagede til Pressenævnet over, at de ikke var blevet forelagt oplysningerne inden offentliggørelsen.

Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for den manglende forelæggelse, da Sjællandske Nyheder ikke havde dokumenteret, at mediet foretog sig tilstrækkeligt for at opnå kontakt til lejerne inden offentliggørelsen af artiklen, og at Sjællandske Nyheder på anden vis burde have forelagt oplysningerne for lejerne

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Lejere ødelagde deres barndomshjem:– De dyrkede hash og begik hærværk” , som blev bragt af Sjællandske Nyheder den 27. marts 2024 på sn.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet inden offentliggørelsen, og som Sjællandske Nyheder har afvist at berigtige.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Sjællandske Nyheder bragte den 27. marts 2024 artiklen ”Lejere ødelagde deres barndomshjem:– De dyrkede hash og begik hærværk” på sn.dk.

Af artiklen fremgik følgende

””Jeg slår dig fandeme ihjel”, sådan lød beskeden angiveligt til [Udlejer A] og [Udlejer B], da de efter fire års udlejning af deres elskede barndomshjem ville ind og se, hvad der foregik bag det høje hegn, de tildækkede vinduer og de udskiftede låse.

Da de endelig fik adgang til boligen, ventede et syn, de aldrig glemmer.

I 2014 beslutter brødrene [Udlejer A] og [Udlejer B] at udleje deres barndomshjem i [Området] i [Bynavn A].

Lejerne er et midaldrende, smilende par, som virker flinke og særdeles troværdige.

Derfor tøver brødrene heller ikke et sekund, da de overdrager nøglerne til parret.

Det viste sig dog senere at være en stor fejltagelse.

Noget er helt galt

De første tre år går fint, og der er ingen problemer.

Men fra den ene dag til den anden ændrer alt sig.

– Lige pludselig må vi ikke komme og gå i garagen, som ellers var aftalen fra start.

Nu skal han (lejeren, red.) vide mindst to dage i forvejen, hvis vi kommer, siger [Udlejer A], inden han fortsætter med at opremse fra den lange liste af pludselige mærkværdigheder

– VVS’erne får ikke lov til at komme ind i huset for at reparere et defekt toilet.

Han sætter et højt hegn op omkring haven, så vi ikke kan se ind.

Han sætter sort plast for kældervinduerne, sætter persienner for alle andre vinduer og udskifter låsene.

Nu er brødrene ikke længere i tvivl – noget er helt galt.

Vendte på en tallerken

Brødrene beslutter sig for at konfrontere lejeren (manden, red), og her ser de for første gang en side af ham, som i den grad kommer bag på dem.

– Han vender på en tallerken.

Han bliver aggressiv og går helt op i hovederne på os og siger, at vi ikke må komme indenfor, siger [Udlejer B].

Episoden udvikler sig til et håndgemæng, som ifølge brødrene ender med, at lejeren truer dem på livet.

Dødstruslerne får dog ikke brødrene til at makke ret.

I stedet går de rettens vej.

Og efter en hård og sej kamp får de endelig medhold og dermed retten til at smide lejerne ud.

Et chokerende syn

En muggen lugt spreder sig, idet brødrene langt om længe åbner døren til deres barndomshjem, der i fem år har været i kløerne på lejerne.

Huset er næsten levende af skimmelsvamp, som dækker flere af væggene på alle tre etager.

Køkkenet er blevet fjernet og klinker og fliser er ødelagt.

– Det er hårdt at se det hus, man er vokset op i på den måde.

Man har jo en masse gode minder fra det hus, og nu er det ødelagt.

Det er et chok, siger [Udlejer B].

Men chokket slutter ikke her.

Det allerstørste chok gemmer sig nemlig i kælderen.

Hash-hytte?

I kælderen er den lille låge ind til krybekælderen fjernet og hullet lavet meget større, så det er lettere at komme derind.

Selve krybekælderen er gravet op – cirka en meter ned i jorden, så der er meget mere plads end tidligere.

Først kunne brødrene ikke forstå, hvad meningen med udgravningen var.

Lige indtil de fandt poserne med gødning.

– Alt tyder på, at de har dyrket hash her.

Ud over udgravningen med gødning var der et meget højt vandforbrug, og så var der også lavet flere besynderlige rum ude i garagen, hvor der var isoleret og lavet udsugninger, siger [Udlejer B].

Ifølge brødrene havde politiet samme mistanke, men da de ikke kunne finde nok beviser, droppede de sagen.

Ikke slut endnu

Heldigvis fandt både byretten og senere landsretten bevis for, at lejerne havde misligholdt boligen.

Derfor står parret nu til at betale 414.518 kroner til brødrene.

Og det har tilsyneladende fået lejerne op i det røde felt.

– Vi bliver ved med at modtage breve, hvor vi er blevet anonymt anmeldt for alt muligt mærkeligt.

Alt hvad de kan komme i tanke om for at ramme os, gør de, siger [Udlejer A] og fortsætter

– En gang imellem kører han (lejeren, red.) meget langsomt rundt om vores hus og kigger ind.

Det føles som om, vi bliver stalket, siger [Udlejer A], inden hans bror tager over

– Det er ubehageligt.

Når de er i stand til at dyrke hash og begå hærværk, hvad er de så ikke i stand til.

Vi ved ikke, hvad de kan finde på.

Sjællandske Nyheder har forsøgt at komme i kontakt med lejerne, men det er ikke lykkedes.

”

Til artiklen er indsat en række billeder af den omtalte ejendom, herunder af facaden og inde fra ejendommen.

Efter offentliggørelsen

[Klager 1] og [Klager 2], som er de i artiklen omtalte lejere, skrev efter offentliggørelsen af artiklen i perioden fra den 6. april 2024 til 15. april 2024 med Sjællandske Nyheder via mail om deres indsigelser mod omtalen.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Sjællandske Nyheder indsatte herefter den 8. maj 2024 følgende sætning som en opdatering nederst i artiklens brødtekst

”Sjællandske Nyheder har været i kontakt med lejerne, som afviser beskyldningerne fra udlejerne.

De ønsker dog ikke at stå frem og fortælle deres version af sagen.

”

[Klager 1]s og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 26. april 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og berigtigelse

[Klager 1] og [Klager 2] (herefter klagerne) har anført, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet inden offentliggørelsen, og som Sjællandske Nyheder har afvist at berigtige.

I den forbindelse har klagerne bemærket, at de i artiklen er omtalt som lejere, der angiveligt har ødelagt de omhandlende brødre [Udlejer A]s og [Udlejer B]s barndomshjem og begået ulovlige handlinger.

Klagerne har gentagne gange forsøgt at imødegå og modbevise disse påstande og har anmodet om rettelser eller et dementi fra Sjællandske Nyheder, da de mener, at de fremsatte oplysninger er urigtige og ærekrænkende.

Klagerne har gennem korrespondance forsøgt at løse denne sag direkte med Sjællandske Nyheder, men desværre har deres anmodninger ikke ført til en tilfredsstillende løsning.

Sjællandske Nyheder har fastholdt deres beslutning om at inkludere en kommentar fra lejerne uden klagernes udtrykkelige samtykke og har afvist at fjerne den omtalte sætning fra artiklen.

Det er klagernes opfattelse, at Sjællandske Nyheders håndtering af denne sag har været i strid med god presseskik, da de har offentliggjort urigtige oplysninger uden tilstrækkeligt at undersøge sagen og har afvist at rette op på fejlen, selv når det er blevet påpeget og dokumenteret af klagerne som involverede parter.

Det er korrekt, at klagernes navne og adressen på ejendommen ikke er nævnt i artiklen.

Imidlertid er det for klagernes venner, bekendte og naboer let at identificere klagerne ud fra de øvrige omstændigheder, der er beskrevet i artiklen.

Dette har ført til betydelig skade på klagernes omdømme og har haft alvorlige personlige konsekvenser.

Klagerne har oplyst, at de blev bekendt med artiklen den 28. marts 2024, da de blev kontaktet af flere venner og bekendte, der havde læst denne.

Klagerne var ikke tidligere blevet kontaktet eller forsøgt kontaktet af Sjællandske Nyheder, men rettede selv henvendelse efter at have læst artiklen.

Sjællandske Nyheder ringede tilbage til klagerne den 30. marts 2024.

Sjællandske Nyheders eneste forslag på dette tidspunkt er at interviewe klagerne og bringe deres side af historien, hvilket klagerne afviste i overensstemmelse med de anbefalinger, som de havde fået fra politiet, da klagerne netop havde anmeldt [Udlejer A] og [Udlejer B] til politiet for ærekrænkelse og deling af ærekrænkende materiale.

Klagernes afvisning er derfor begrundet i en retshåndhævelsesmæssig kontekst og ikke i, hvorvidt klagerne ønsker at give deres version af sagen.

Herudover har klagerne fundet det dybt forkert, at Sjællandske Nyheder forsøger at tvinge klagerne til at medvirke i en artikel, der bygger på en løgn, og som klagerne aldrig har ønsket at være en del af.

Efter at have kontaktet Sjællandske Nyheder personligt den 4. april 2024 og mødt op for at drøfte sagen med journalisten til historien, [Journalisten], afleverede klagerne en omfattende mængde dokumentation, der modbeviser flere af påstandene fremsat i artiklen.

Dette inkluderede dokumentation for klagernes ophævelse af lejemålet efter at have anmeldt kriminelle aktiviteter på den omhandlede adresse begået af de to brødre i artiklen.

Det bemærkes i den sammenhæng, at Sjællandske Nyheder ikke har været i stand til at præsentere den ringeste dokumentation til støtte for [Udlejer A]s og [Udlejer B]s påstande om, at klagerne skulle have udgravet krybekælderen og dyrket hash.

I modsætning hertil er Sjællandske Nyheder blevet præsenteret for dokumenter, der beviser, at politiet ikke har iværksat en efterforskning, da de ikke fandt beviser for påstanden om, at klagerne havde dyrket hash.

Ydermere er Sjællandske Nyheder blevet præsenteret for dokumentation, der beviser, at hverken huslejenævnet, byretten eller landsretten har fundet det bevist, at klagerne skulle have udgravet kælderen.

Dog valgte Sjællandske Nyheder alligevel at inkludere denne del af historien og tilføjede blot

”Ifølge brødrene havde politiet samme mistanke, men da de ikke kunne finde nok beviser, droppede de sagen.

”

Uanset Sjællandske Nyheders henvisning til ovenstående oplysning er det uomtvisteligt i strid med god presseskik at bringe denne del af historien, da Sjællandske Nyheder ubestridt var vidende om, at der ikke findes beviser for påstandene.

Handlingen er et klart brud på etisk journalistisk praksis og underminerer tilliden til mediet.

Sjællandske Nyheder har derfor brudt god presseskik ved at offentliggøre alvorlige og urigtige beskyldninger uden tilstrækkelig undersøgelse eller dokumentation.

Det faktum, at Sjællandske Nyheder har valgt at inkludere en sætning om, at klagerne afviser beskyldningerne, men ikke ønsker at stå frem, ændrer ikke ved, at de grundlæggende urigtige og ærekrænkende påstande stadig står uændret i artiklen.

Det fremstår lysende klart, at Sjællandske Nyheders beslutning om at inkludere denne ubegrundede påstand om, at politiet havde mistanke om lejernes kriminelle handlinger, uden dokumentation og imod bedre vidende, udgør en direkte og særdeles grov ærekrænkelse mod klagerne.

Sjællandske Nyheder har overskredet deres ellers vide beføjelser som medie ved bevidst at offentliggøre urigtige og skadelige påstande, der underminerer klagernes omdømme og tillid i samfundet.

Denne handling er i direkte modstrid med god presseskik og udgør en alvorlig krænkelse af klagernes rettigheder som enkeltpersoner og borgere.

Denne manglende dokumentation fra Sjællandske Nyheder og de dokumenterede fakta, der modbeviser de fremsatte påstande, understreger vigtigheden af at få en rettelse eller et dementi til artiklen, så sandheden kan komme frem for offentligheden.

Klagerne understregede over for Sjællandske Nyheder, at det er dem meget magtpåliggende at få Sjællandske Nyheder til at bringe en rettelse eller et dementi til artiklen.

Desværre var det eneste, de kunne tilbyde, endnu et interview og muligheden for at bringe klagernes side af historien.

Klagerne gjorde det klart, at de opfattede deres medvirken i en sådan artikel som mudderkastning og i strid med de anbefalinger, de havde fået fra politiet, nemlig at undlade at gå til genmæle, så længe der pågår en undersøgelse af sagen.

Den 6. april 2024 indledte klagerne en skriftlig korrespondance med Sjællandske Nyheder for at imødekomme eventuelle misforståelser, hvor de udtrykte deres bekymring over den pågældende artikel og anmodede samtidig om rettelse eller et dementi på baggrund af de urigtige oplysninger.

Sjællandske Nyheder afviste anmodningen om rettelse eller et dementi og tilbød i stedet at inkludere en kommentar fra klagerne, der nægter beskyldningerne, men ikke ønsker at stå frem og henviste herefter til muligheden for at indsende en klage til Pressenævnet.

Klagerne afviste tilbuddet om at inkludere den pågældende kommentar og fastholdt kravet om rettelse eller et dementi.

Klagerne henstillede samtidig Sjællandske Nyheder til at fjerne den pågældende sætning fra artiklen.

Sjællandske Nyheder forklarede deres praksis med at inkludere oplysninger om kontakt til parterne og fastholdt deres beslutning om at beholde sætningen i artiklen.

Det bemærkes, at det reelt er uden hold i virkeligheden, at Sjællandske Nyheder havde forsøgt at kontakte klagerne, idet det er erkendt, at de havde fået telefonnumre fra [Udlejer A] og [Udlejer B], men samtidig var blevet oplyst, at klagerne vist nok havde skiftet numre og af denne grund ikke havde forsøgt kontakt via disse numre, men i stedet havde forsøgt at hente oplysninger fra person-, adresse- og nummeroplysningen, hvilket ikke var muligt, idet klagerne har navne- og adressebeskyttelse.

Klagerne har således bestridt, at Sjællandske Nyheder har gjort tilstrækkelige forsøg på at kontakte dem, herunder via andre tilgængelige metoder, såsom mail eller gennem klagernes advokat.

Sjællandske Nyheders påstand om, at det ikke var muligt at kontakte klagerne, er derfor ubegrundet.

Sjællandske Nyheder har hævdet, at der foreligger domme fra byretten og landsretten, som understøtter udlejers udlægning.

Dette er en urigtig påstand.

Der foreligger ubestrideligt kun to civilretlige domme, nemlig en dom afsagt af boligretten og en ankedom fra landsretten heraf.

Det fremhæves i den sammenhæng, at forhold vedrørende dyrkning af hamp og hærværk er underlagt strafferetten.

Klagerne har præsenteret dokumentation, der beviser, at hverken huslejenævnet, byretten eller landsretten har fundet det bevist, at de som lejere skulle have udgravet krybekælderen eller dyrket hash.

Klagerne har også fremlagt dokumentation, der viser, at politiet ikke har iværksat en efterforskning, da de ikke fandt beviser for påstandene om, at klagerne skulle have dyrket hash.

Der er en markant kløft mellem at være dømt i en civil retssag i boligretten og at være dømt i en straffesag om dyrkning af hamp og hærværk, som klagerne ikke er blevet hverken sigtet, anklaget eller dømt for.

Denne forskel understreger, at de fremsatte påstande om kriminelle aktiviteter er fuldstændig grundløse og meget grove.

Dette gør det uomtvisteligt, at der ikke har været nogen retslig støtte for de fremsatte påstande, og beskyldningerne fremstår som voldsomt krænkende, især fordi de fleste mennesker kan identificere sig med alvoren af sådanne anklager.

Afslutningsvis har klagerne bemærket, at det er veldokumenteret, at artiklen fortsat bliver delt på sociale medier af [Udlejer A] og [Udlejer B], hvilket ikke blot udgør en mulig overtrædelse af ophavsretten, men også skaber en vedvarende og alvorlig skadevirkning for klagerne.

Klagerne har gjort Sjællandske Nyheder opmærksom på denne fortsatte deling, som blandt andet blev registreret den 12. oktober 2024 i flere Facebook-grupper, deriblandt ”[Bynavn A] – Alt Tilladt”, ”[BYNAVN B] ALT TILLADT” og andre offentlige grupper.

Denne udbredelse af artiklen har medført alvorlige personlige konsekvenser, herunder trusler og chikane, som klagerne allerede har indberettet til politiet.

Det fremgår også af kommentarsporene på de pågældende opslag, at der er tale om en bevidst og hævnagtig handling fra [Familienavnet]-brødrene, hvor de desuden truer med yderligere at offentliggøre klagernes private oplysninger.

På trods af at klagerne har påpeget disse forhold over for Sjællandske Nyheder, har mediet ikke taget skridt til at afbøde skadevirkningen eller stoppe delingen.

Tværtimod har Sjællandske Nyheder gjort det klart, at de anser delingen for at ligge uden for deres rækkevidde og har ikke ønsket at tage ansvar for den videre spredning af artiklen.

Denne manglende handling fra mediets side forværrer ikke blot klagernes nuværende situation, men skaber en følelse af afmagt over for den systematiske chikane, som klagerne er udsat for.

Klagerne står stadig i en situation, hvor deres privatliv og sikkerhed trues på daglig basis, og den fortsatte deling af artiklen forstærker denne utryghed markant.

Klagerne ønsker derfor at understrege, at Sjællandske Nyheder bør opfordres til aktivt at tage afstand fra delingen af artiklen og medvirke til, at den ulovlige spredning standses øjeblikkeligt.

2.2 Sjællandske Nyheders synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og berigtigelse

Sjællandske Nyheder har anført, at der ikke har været belæg for et dementi eller en rettelse efter de presseetiske retningslinjer, som Sjællandske Nyheder som medie er underlagt.

I den forbindelse har Sjællandske Nyheder oplyst, at mediet har gjort, hvad de kunne for at kontakte klagerne for at give dem en mulighed for en replik over for den historie, som brødrene [Familienavnet] fremkommer med i artiklen.

Da klagerne har navne- og adressebeskyttelse, har dette ikke været muligt.

Sjællandske Nyheder har i forbindelse med deres henvendelse tilbudt at bringe et interview, hvor klagerne får lov at svare på kritikken og fortælle deres version af historien.

Dette har de takket nej til.

Tilbuddet om at stå frem med et svar på artiklen står stadig ved magt.

Dette har Sjællandske Nyheder også oplyst dem om.

Sjællandske Nyheder har dog indføjet følgende sætning i artiklen på sn.dk

”Sjællandske Nyheder har været i kontakt med lejerne, som afviser beskyldningerne fra udlejerne.

De ønsker dog ikke at stå frem og fortælle deres version af sagen.

”

Sjællandske Nyheder har endvidere oplyst, at der foreligger en dom fra byretten og landsretten, som understøtter udlejers udlægning.

Sjællandske Nyheder har set denne dokumentation.

Endvidere er det ikke muligt at identificere klagerne ud fra artiklen, da hverken deres navne eller adressen på den pågældende ejendom er nævnt.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34 og de vejledende regler for god presseskik, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser, og hvorvidt eventuelle ophavsrettigheder er krænket ved offentliggørelsen, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse og berigtigelse

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke er efterprøvet inden offentliggørelsen, og som Sjællandske Nyheder har afvist at berigtige.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

7.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om¬redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår følgende

””Jeg slår dig fandeme ihjel”, sådan lød beskeden angiveligt til [Udlejer A] og [Udlejer B], da de efter fire års udlejning af deres elskede barndomshjem ville ind og se, hvad der foregik bag det høje hegn, de tildækkede vinduer og de udskiftede låse.

Da de endelig fik adgang til boligen, ventede et syn, de aldrig glemmer.

I 2014 beslutter brødrene [Udlejer A] og [Udlejer B] at udleje deres barndomshjem i [Området] i [Bynavn A].

Lejerne er et midaldrende, smilende par, som virker flinke og særdeles troværdige.

Derfor tøver brødrene heller ikke et sekund, da de overdrager nøglerne til parret.

Det viste sig dog senere at være en stor fejltagelse.

Noget er helt galt

De første tre år går fint, og der er ingen problemer.

Men fra den ene dag til den anden ændrer alt sig.

– Lige pludselig må vi ikke komme og gå i garagen, som ellers var aftalen fra start.

Nu skal han (lejeren, red.) vide mindst to dage i forvejen, hvis vi kommer, siger [Udlejer A], inden han fortsætter med at opremse fra den lange liste af pludselige mærkværdigheder

– VVS’erne får ikke lov til at komme ind i huset for at reparere et defekt toilet.

Han sætter et højt hegn op omkring haven, så vi ikke kan se ind.

Han sætter sort plast for kældervinduerne, sætter persienner for alle andre vinduer og udskifter låsene.

Nu er brødrene ikke længere i tvivl – noget er helt galt.

Vendte på en tallerken

Brødrene beslutter sig for at konfrontere lejeren (manden, red), og her ser de for første gang en side af ham, som i den grad kommer bag på dem.

– Han vender på en tallerken.

Han bliver aggressiv og går helt op i hovederne på os og siger, at vi ikke må komme indenfor, siger [Udlejer B].

Episoden udvikler sig til et håndgemæng, som ifølge brødrene ender med, at lejeren truer dem på livet.

Dødstruslerne får dog ikke brødrene til at makke ret.

I stedet går de rettens vej.

Og efter en hård og sej kamp får de endelig medhold og dermed retten til at smide lejerne ud.

Et chokerende syn

En muggen lugt spreder sig, idet brødrene langt om længe åbner døren til deres barndomshjem, der i fem år har været i kløerne på lejerne.

Huset er næsten levende af skimmelsvamp, som dækker flere af væggene på alle tre etager.

Køkkenet er blevet fjernet og klinker og fliser er ødelagt.

– Det er hårdt at se det hus, man er vokset op i på den måde.

Man har jo en masse gode minder fra det hus, og nu er det ødelagt.

Det er et chok, siger [Udlejer B].

Men chokket slutter ikke her.

Det allerstørste chok gemmer sig nemlig i kælderen.

Hash-hytte?

I kælderen er den lille låge ind til krybekælderen fjernet og hullet lavet meget større, så det er lettere at komme derind.

Selve krybekælderen er gravet op – cirka en meter ned i jorden, så der er meget mere plads end tidligere.

Først kunne brødrene ikke forstå, hvad meningen med udgravningen var.

Lige indtil de fandt poserne med gødning.

– Alt tyder på, at de har dyrket hash her.

Ud over udgravningen med gødning var der et meget højt vandforbrug, og så var der også lavet flere besynderlige rum ude i garagen, hvor der var isoleret og lavet udsugninger, siger [Udlejer B].

Ifølge brødrene havde politiet samme mistanke, men da de ikke kunne finde nok beviser, droppede de sagen.

Ikke slut endnu

Heldigvis fandt både byretten og senere landsretten bevis for, at lejerne havde misligholdt boligen.

Derfor står parret nu til at betale 414.518 kroner til brødrene.

Og det har tilsyneladende fået lejerne op i det røde felt.

– Vi bliver ved med at modtage breve, hvor vi er blevet anonymt anmeldt for alt muligt mærkeligt.

Alt hvad de kan komme i tanke om for at ramme os, gør de, siger [Udlejer A] og fortsætter

– En gang imellem kører han (lejeren, red.) meget langsomt rundt om vores hus og kigger ind.

Det føles som om, vi bliver stalket, siger [Udlejer A], inden hans bror tager over

– Det er ubehageligt.

Når de er i stand til at dyrke hash og begå hærværk, hvad er de så ikke i stand til.

Vi ved ikke, hvad de kan finde på.

Sjællandske Nyheder har været i kontakt med lejerne, som afviser beskyldningerne fra udlejerne.

De ønsker dog ikke at stå frem og fortælle deres version af sagen.

”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager 1] og [Klager 2] er omtalt som ”lejerne” og ”midaldrende par” i artiklen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at den omtalte ejendom er beliggende i [Området] ved [Bynavn A], at der er indsat billeder af ejendommen i artiklen, og at der ikke fremgår oplysninger om ejendommens nærmere beliggenhed i artiklen.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at klagerne har dyrket hash i den omtalte ejendom, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne.

Oplysningen burde derfor have været forelagt klagerne forud for offentliggørelsen, således at de havde haft mulighed for at kommentere oplysningen i sammenhæng med, at den blev fremsat.

Sjællandske Nyheder har over for Pressenævnet oplyst, at mediet har gjort, hvad de kunne for at kontakte klagerne forud for artiklens offentliggørelse, men at det ikke har været muligt, da klagerne har navne- og adressebeskyttelse.

Det er Pressenævnets opfattelse, at det som udgangspunkt er mediets ansvar at dokumentere, at der er udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den, omtalen vedrører.

Det er endvidere nævnets opfattelse, at et tilbud om interview ikke kan sidestilles med en forelæggelse af skadelige, krænkende eller agtelsesforringende oplysninger.

Det er ubestridt af parterne i sagen, at klagerne på tidspunktet for artiklens offentliggørelse havde navne- og adressebeskyttelse, og at Sjællandske Nyheder var i besiddelse af de i artiklen omtalte domme i sagen om misligholdelse af ejendommen.

Det er endvidere ubestridt, at Sjællandske Nyheder ikke forud for artiklens offentliggørelse den 27. marts 2024 rettede henvendelse til klagerne med henblik på at forelægge dem oplysningerne, og at klagerne selv rettede henvendelse til Sjællandske Nyheder via mail den 6. april 2024 med deres indsigelser mod omtalen, hvorefter Sjællandske Nyheder den 8. maj 2024 indsatte følgende sætning som en opdatering nederst i artiklens brødtekst

”Sjællandske Nyheder har været i kontakt med lejerne, som afviser beskyldningerne fra udlejerne.

De ønsker dog ikke at stå frem og fortælle deres version af sagen.

”

Pressenævnet finder, at Sjællandske Nyheder var forpligtet til at foretage betydelige bestræbelser på at forelægge den krænkende og skadelige beskyldning for klagerne.

Nævnet finder, at Sjællandske Nyheder ikke har dokumenteret, at mediet foretog sig tilstrækkeligt for at opnå kontakt til klagerne inden offentliggørelsen af artiklen.

Sjællandske Nyheders mulige henvendelse til folkeregisteret kan ikke anses for et tilstrækkeligt forsøg på at indhente klagernes kommentarer til beskyldningen.

Nævnet finder, at Sjællandske Nyheder i en sådan situation på anden vis burde have forelagt oplysningerne for klagerne, for eksempel ved at rette henvendelse til klagernes advokat.

Beskyldningen mod klagerne kom derfor til at fremstå uimodsagt, og klagerne fik ikke mulighed for at forsvare sig mod angrebet.

Det forhold, at Sjællandske Nyheder efter offentliggørelsen af artiklen har tilføjet en sætning om, at klagerne afviser beskyldningerne, kan ikke føre til en anden vurdering.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Sjællandske Nyheder.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske Nyheder at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Sjællandske Nyheder

[underrubrik]

Sjællandske Nyheder får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

Sjællandske Nyheder bragte i marts 2024 en artikel, som omhandlede to brødres udlejning af deres barndomshjem.

Det fremgik af artiklen, at lejerne havde misligholdt ejendommen, og at det tydede på, at lejerne havde dyrket hash i ejendommen.

De omtalte lejere har klaget til Pressenævnet over, at de ikke var blevet forelagt oplysningerne inden offentliggørelsen.

Pressenævnet kritiserer Sjællandske Nyheder for den manglende forelæggelse.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 19. november 2024