Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03074 (W20240999725) | DK

KEN#LOKDOK23 2024 9997 Valid

Art. 1 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03074 Open official source

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03074

KEN#LOKDOK23 2024 9997 Valid

Kritik af Berlingske for utilstrækkelig forelæggelse Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03074 Open official source

Kritik af Berlingske for utilstrækkelig forelæggelse

Berlingske omtalte i februar måned forholdene på en skole i København.

En forælder kritiserede i et interview en række forhold på skolen, herunder skolens økonomi, hvor det blev omtalt, at der var ”økonomisk rod” på skolen, og at skolen havde ”millionunderskud”.

Forvaltningen og skolelederen klagede til Pressenævnet over blandt andet utilstrækkelig forelæggelse.

Nævnet fandt, at forvaltningen ved parternes korrespondance forud for offentliggørelsen havde fået forelagt kernen i kritikken, og at forvaltningen havde accepteret, at forelæggelse alene skulle ske til skolelederen.

Nævnet fandt, at den forelæggelse, der havde fundet sted over for skolelederen, var utilstrækkelig, da de konkrete beskyldninger om skolens økonomi ikke var forelagt for ham.

KEN#LOKDOK23 2024 9997 Valid

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Hun arbejder for at få voldsramt københavne Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-03074 Open official source

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Hun arbejder for at få voldsramt københavnerskole på ret kurs.

Men efter en række episoder flytter hun nu selv sit barn fra skolen ”, bragt den 7. februar 2024, idet Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og [Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekt information, beskyldninger, som ikke er blevet forelagt, samt at Berlingske ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik.

1 Sagsfremstilling

Forud for offentliggørelsen

Parterne har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, de havde forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel samt forud for en anden artikel, bragt den 25. januar 2024 om samme emne.

Den 22. januar 2024 sendte Berlingske en mail til Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, pressekonsulent, [Person 1].

I Emnefeltet var angivet ”[Navn A] Skole”

”Hej [Person 1].

Vi har fået indsigt i en klage til forvaltningen om skoleledelsen fra [Navn A] Skole fra maj sidste år, og ligeledes har vi fået tilsendt et brev, som lærerne på skolen har udarbejdet med nogle meget grove beskyldninger mod skoleleder [Klager].

Anklagerne går på blandt andet overforbrug, magtfuldkommenhed, fraværende ledelse og manglende ligestilling.

Anklagerne i brevet skulle være blevet læst op på et møde med [Person 2], [Klager] og repræsentanter fra skolen sidste forår.

Men jeg er selvfølgelig interesseret i, om dette brev er nye oplysninger for forvaltningen?

Jeg vil høre, om forvaltningen ([Person 2]), eller borgmesteren, vil kommentere de her anklager fra de ansatte på skolen som fremsættes på mødet 6. juni.

I kan se dem i brevet herunder, som vi ingenlunde har tænkt os at trykke i sin helhed, da flere episoder tilsyneladende er rygter.

Jeg vil desuden høre, om forvaltningen har modtaget en indberetning på en episode 14. april sidste år.

Lærerne beskriver den sådan her i brevet: "Skolen får d. 14/4-2023 besøg af ca. 20 maskerede og bevæbnede personer, ledsaget af eleven C, der truer 5 elever med krig.

Dette skaber en dag med politi, kaos og manglende synlig ledelse.

Ugen efter italesætter R, til et trio-møde, denne uacceptable håndtering af hændelsen.

Her negligerer [Klager] hele hændelsen."

Skal jeg sende en separat aktindsigt for at få at vide, hvad skolen har indberettet til forvaltningen om den hændelse?

VH [Journalisten]”

Vedhæftet mailen fra Berlingske var den omtalte klage til forvaltningen.

Af denne fremgår blandt andet

”Opfølgnings-/forberedelsesmøde omkring [Klager]

For at starte et sted, så har vi til mødet onsdag d. 31/05-2023 italesat, at vi føler processen, fra forvaltningens side, forud for mødet, har været under al kritik.

[…]

Udover de nævnte bekymringer og oplevelser, som står skrevet i klagebrevet fra d. 01/05-2023, har de ansatte på [Navn A] Skole & Fritid (afdeling Blå), en lang række negative oplevelser, uafhængigt af hinanden, som vi har behov for at få fortalt.

Fælles for alle tidligere og nuværende ansattes oplevelser er, at [Klager] er problemet.

Eksempler på de mange problemer

• Konventum, Konferencecenter i Helsingør 2022: [Klager] bruger penge på at holde baren ekstra åben.

[…] Hertil siger den ansatte at han ikke er mere værd, hvortil [Klager] svare, at det er han, og at han i øvrigt også er mere værd end den ansatte lærer fra skolen.

(Man hører sandheden fra børn og fulde folk).

• Forelsket elev i nyere uddannet lærer - Racisme: […] I magtesløshed og frustration henvender læreren sig til [Klager], i håb om hjælp og vejledning.

Det eneste læreren her bliver rådgivet i er, at [Klager] siger;

”har du spurgt hende om, hvor mange kameler hun koster?

”.

• Ramadan-hilsen 2023 (23. marts) – Strukturel racisme: […] Her reagerede [Klager] med, at nu fik jeg det som jeg ville og at han ikke var enig i, at beskeden kunne betegnes som strukturel racisme.

[…]

• Ansættelsessamtaler – 21. februar 2023: Efter endt samtalerunder med mulige kandidater […] siger [Klager];

”vi ved jo godt, hvordan det ender med de to ift.

graviditet og den slags”.

[…]

• Ansættelse af barselsvikarer – Maj 2023: To lærere på skolen, får mundtligt tilbudt faste stillinger, efter at have været barselsvikarer […] Renas gør her Henriette opmærksom på, at man ikke kan ansætte nogen uden en ansættelsessamtale.

[…] 5 min.

efter endt samtale med Henriette, får Renas et opkald af [Klager], der i en aggressiv tone starter samtalen med at sige ”Jeg ved ikke hvad du har gang i” og at ”Det er din skyld, at vi mister to gode kollegaer”.

Af brevet fremgår herefter en række yderlige konkrete eksempler, som angår læreres og forældres kritiske beskrivelser af oplevelser med den omtalte skoleleder.

Vedhæftet mailen af 22. januar 2024 var endvidere et dokument med overskriften ”Åbent brev og bekymringsorientering – [Navn A] Skole & Fritid (afdeling Blå)”.

Af dette fremgår blandt andet

”Kære områdechef i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, [Person 2].

Dette er et åbent brev, en klage og en bekymringsorientering omkring situationen på vores arbejdsplads [Navn A] Skole og Fritid, afdeling Blå (tidl.

: [Navn B]s Skole).

Dette brev er skrevet af skolens TR, TR-Suppleant, AMR og i fællesskab med de ansatte på matriklen.

Denne klage og bekymringsorientering handler om en stor bekymring for skolens udvikling, elevernes trivsel (både fagligt og socialt), de ansattes psykiske helbred, og en voksende samt manglende tiltro, fra skolens ansatte, til [Klager] som skoleleder.

Problematikken omkring de ansattes bekymringer kan inddeles i tre overordnede kategorier;

udviklingen, kommunikation og manglende tiltro.

Udviklingen

Gennem skoleåret 22/23 har udviklingen af skolens virke gradvist eskaleret kritisk.

Dette ses bl.a. i de mange udskift i ledelsesteamet, udvandring af personaleansatte, voksende antal af vikaransatte samt vakante stillinger, og en stigende grad af udadreagerende elever (grundet manglende faste rammer).

Eksempler

- December: Udskolingsafdelingslederen opsiger sin stilling.

- Januar: Skolens nu tidligere TR opsiger sin stilling.

- Februar: Den nytiltrådte udskolingsafdelingsleder opsiger sin stilling (efter halvanden måned på posten).

- Omkring samme tid sygemeldes indskolingsafdelingslederen, uden videre information.

Denne tidligere souschef og sygemeldte indskolingsafdelingsleder er stadig sygemeldt.

[…]

Økonomi

- Torsdag d. 19/1-2023 blev der på et trio-møde sagt, at regnskabsåret var i gang med at blive lavet.

Her blev der fortalt, at der manglede 5 mio. kr.

- Mandag d. 13/3-2023 blev der på et MED-møde fortalt, at årsregnskabet for 2022 var færdigt.

Her blev der fortalt at vi havde et overforbrug på en ½ million kr. – hvilket var blevet regnskabsforklaret.

- Torsdag d. 20/4-2023 spørger TR og TR-suppleanten, til et trio-møde, om det er muligt at vi får indsigt i regnskabsåret for skoleåret 2022 + budgettet for skoleåret 2023.

Dette forstår [Klager] ikke at de tillidsvalgte vil, da hverken skolebestyrelsen eller andre foranstaltninger nogensinde har ville se dette.

Uforstående og modvilligt stiller [Klager] spørgsmålet ”hvad skal I med det”.

Hvortil vi må forklare, at dette er en del af vores TR-uddannelse.

I stor protest og uforståenhed, går [Klager] med til at vi vil få indsigt i dette.

Dog skulle han først undersøge om vi måtte se de ansattes lønninger.

Efter endt møde, tilføjede [Klager] også en lille opmærksomhedsnote på, at de tillidsvalgte lige skulle vide, at regnskabsåret for skoleåret 2022 er på minus 10 mio. kr.

Manglende tiltro

Den allerstørste bekymring i denne form for ledelsesstyring er, at vi frygter for skolens arbejdsmiljø, velbefindende og udvikling.

En udvikling der ikke kun går skævt for sig, men også med stor tilbagegang.

Et stigende antal kollegaer udtaler, at de er begyndt at se sig om ift.

at gå nye veje og finde et andet sted at arbejde.

Et bekymrende antal af kollegaer går ned med stress, og flere ikke-læreruddannede vikarer er begyndt at varetage kerneopgaver på skolen.

[…] Vi håber at I, med dette skriv, vil tage vores bekymringer alvorligt og hjælpe os med at finde en mulig løsning.

Mvh.

De ansatte på [Navn A] Skole og Fritid, afdeling Blå.

”

Den 24. januar 2024 kl.

8.06 fulgte Berlingske op på den mail, som avisen havde sendt til forvaltningen den 22. januar 2024, med følgende mail

”Hej [Person 1]

Vi vil gerne offentliggøre artiklen i morgen, kan I nå at stille op eller sende noget inden da?

Vh”

Samme dag kl.

9.22 besvarede Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen mailen

”Hej [Journalisten].

Vi sender noget i løbet af dagen.

Med venlig hilsen [Person 1], Pressekonsulent”

Berlingske besvarede herefter mailen

”Okay, tusind tak :)”

Den 24. januar 2024 kl.

11.10 sendte Københavns Kommune.

Børne- og Ungdomsforvaltningen følgende svar

”Hej [Journalisten].

Her kommer et skriftligt svar fra [Person 2], områdechef i [Bydel 1], [Bydel 2] og [Bydel 3].

”Skolebestyrelsen og jeg bakker op om den retning, som skoleleder [Klager] har sat for skolen.

Skolelederen har gennem mange år vist, at han er i stand til at løfte skoler, og det er er klart, at vi er i tæt dialog om, hvordan vi skaber en skole med høj faglighed og trivsel.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i øjeblikket har nogle problemer på [Navn A] Skole.

I København lader vi ikke skoler med udfordringer stå til.

Hvis en skole af den ene eller anden grund i en periode kører skævt, så sætter vi ind, og tager hånd om problemerne.

Det er en del af vores daglige drift.

I Børne- og Ungdomsforvaltningen har vi f.eks. en såkaldt tastforce.

Taskforcen understøtter de skoler, der oplever konflikter, uenigheder eller der hvor et samarbejde, der er gået i hårdknude.

Desuden indstiller forvaltningen til, at [Navn A] Skole kommer på det vi kalder en faglig handleplan.

Det giver i periode skoler adgang til ekstra hjælp.

Jeg har tillid til, at den proces der i øjeblikket er i gang vil skabe en tryg og god skole for elever, forældre, medarbejdere og ledelse.

”

Med venlig hilsen [Person 1], Pressekonsulent”

Den 25. januar 2024 bragte Berlingske en artikel med overskriften ” Københavnsk skole er ramt af grov vold og personaleflugt.

Lederen beskyldes for »aggressiv, udstillende og nedladende« ledelse ”.

Den 6. februar 2024 havde Berlingske sms-korrespondance med skoleleder [Klager].

Af denne fremgår

” Journalisten : Kære [Klager].

Berlingske bringer en artikel med nogle bekymrede forældre på [Navn A] Skole.

Deres bekymringer vil være lig dem, som forældrene udtrykte i brevet til forvaltningen i november.

De er især vrede over det høje vikarbrug og det de oplever som manglende støtte til børn med særlige behov.

Jeg har foreholdt dem, at I havde over 3000 støttetimer sidste år, men de fastholder, at der ikke gøres nok og at miljøet i klasserne lider herunder.

Flere af dem kritiserer også ledelsen og dermed dig for ikke at fremstå som om, at forældrene tages alvorligt, når de henvender sig.

Måske du har en anden opfattelse?

Jeg vil gerne have din kommentar til deres påstande.

Vil du ikke tale med mig i dag?

Artiklen kommer i aften eller i morgen.

Vh

[Klager] : Kære [Journalisten].

Jeg tager det naturligvis meget alvorligt, når forældre bekymrer sig om forhold på skolen, og vi er på skolen i fuld gang med at følge op på forskellige henvendelser.

Jeg gør mig meget umage for at møde bekymringer og for at arbejde med årsagerne til dem.

I nogle situationer er det dog rigtig svært, og måske kan det også bunde i uenighed om retning for skolen.

Som skoleleder i København er jeg optaget af, at skolen skal skabe gode inkluderende læringsmiljøer for alle børn, og der vil naturligvis være nogle bump på vejen til dette mål om at skabe en skole, hvor alle børn kan trives og lære noget.

Der er vi ikke endnu på [Navn A] skole, men det er der, vi skal hen.

På [Navn A] Skole skal børn elske at lære – og miljøet hvor det kan ske, skal vi skabe sammen, det betyder, at vi skal bøje os mod hinanden når vi skal finde vores vej, og det kan nogle gange være svært.

Vh.

[Klager].

”

Den 6. februar 2024 kl.

14.

33 sendte Berlingske følgende mail til Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Af mailen fremgår

”Hej [Person 1].

Anne sagde lige, du havde ringet - og du har jo også ringet til mig, beklager.

Vi kommer med en artikel med forælder [Person 3], som også har udtalt sig om situationen på skolen tidligere.

Hun taler om frustrationen over for ledelsen, som hun ikke mener lytter, og opfører sig aggressivt over for forældre, der råber op.

Hun er især vred over vikarforbruget og den støtte, man får som barn med særlige behov.

Vi nævner det høje antal timer, som [Navn A] Skole har brugt på støtte det seneste år jvf kommunens skrivelse forleden.

[Person 3] var med til mødet i forvaltningen i går, men det handler den her artikel ikke om.

Vi har spurgt [Klager] om han vil kommentere.

Da hendes vrede i artiklen ikke er rettet mod forvaltningen, har vi udeladt jer.

Men vi bruger det citat, I sendte sidst, hvor [Person 2] bakker op om [Klager]' evner.

Det bruger vi til at beskrive, at skolebestyrelse og forvaltning bakker op om [Klager].

Artiklen kommer i morgen eftermiddag som planen er nu.

[Journalisten]”

Den 7. februar 2024 kl.

09.07 sendte Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen følgende svar på Berlingskes mail

”Hej [Journalisten].

Tak for det.

Det sætter vi pris på.

Jeg vil appellere til, at I ikke bringer de grove beskyldninger i vedhæftede brev, da det som nævnt før er et partsindlæg samt indeholder eksempler, der ikke har hold i virkeligheden.

Med venlig hilsen [Person 1], Pressekonsulent”

Berlingske sendte samme dag kl.

9.13 følgende svar

”Hej [Person 1].

Ok, vi tager det til eftertanke.

Måske har du ret.

Vh”

Kl.

9.15 samme dag besvarede Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen mailen

”Alletiders, tak for det.

”

Påklaget artikel

Berlingske bragte den 7. februar 2024 kl.

17.43 artiklen ” Hun arbejder for at få voldsramt københavnerskole på ret kurs.

Men efter en række episoder flytter hun nu selv sit barn fra skolen ” på berlingske.dk under sektionen Samfund.

Af artiklens underrubrik fremgår

”Bestyrelse og forvaltning har udtrykt fuld opbakning til skoleleder på udsat skole i [Bydel 1].

Det undrer forældre.

Onsdag er skolen på dagsordenen i Børne- og Ungdomsudvalget.

”

Der er i artiklen indsat et portrætbillede af [Person 3].

Af billedteksten fremgår

”[Person 3] har børn på [Navn A] Skole, der er under lup for tiden efter artikler om læreropstand og vrede forældre.

Hun har taget orlov fra sit arbejde for selv at støtte sit ene barn, som hun ikke mener, skolen har gjort nok for.

”

Af artiklen fremgår

”Økonomisk rod, lærerflugt, et voldeligt miljø og forældreoprør.

[Person 3] har oplevet problemerne på en af Københavns største folkeskoler fra første parket.

[Ordene ”problemerne på en af Københavns” udgør et link til artiklen ” Københavnsk skole er ramt af grov vold og personaleflugt.

Lederen beskyldes for »aggressiv, udstillende og nedladende« ledelse ”, bragt den 25. januar 2024 på berlingske.dk, Pressenævnet ]

Hun er en af initiativtagerne til et »forældreoprør« i form af et bekymringsbrev til forvaltningen.

Hun sidder også med i en taskforce, der hurtigt skal få styr på skolens retning.

Men efter en række »ubehagelige episoder« har hun flyttet et af sine børn fra skolen.

Hendes mellemste barns problemer på skolen har taget »uendelige mængder timer og energi«.

»Han er blevet syg af at være der.

Jeg er vred, og jeg er chokeret over, hvor lidt ledelsen gør.

Og også over, at ledelsen stadig har opbakning fra bestyrelsen og forvaltningen,« siger hun.

Onsdag skal Børne- og Ungdomsudvalget drøfte skolen på et møde, og hvis det står til [Person 3], skal der en helt anden ledelse til.

”

Der er i artiklen herefter indsat et billede af [Person 3], som står i skolegården.

Af billedteksten fremgår: ”[Navn A] Skole er ramt af voldelige optrin og et sammenbrudt undervisningsmiljø, mener forældre og lærere”.

Af artiklen fremgår videre

” Kæmpeskolen med de store problemer

Berlingske kunne i forrige uge beskrive et brev fra [Navn A] Skoles medarbejdere, der udtrykte dyb mistillid til skolens leder, [Klager].

Anklagerne var alvorlige.

De involverede overforbrug, sexisme og akut fraværende ledelse.

Men opbakningen fra »en samlet skolebestyrelse« og forvaltningen i København var utvetydig.

»Der er allerede gang i at lave en plan for, hvordan medarbejdere, forældre og ledelse med hjælp fra forvaltningen kommer videre,« skrev skolebestyrelsens næstforperson, [Person 4], blandt andet i en e-mail til Berlingske.

Områdechef [Person 2] roste også skoleleder [Klager] for at have vist sin evne til at løfte udsatte skoler.

[Person 3] blev med egne ord »igen konfronteret med en helt absurd ledelsesstil«, da hun læste om brevet fra skolens medarbejdere.

»Jeg kan ikke forstå, at skolebestyrelsen vil være det bekendt.

Det er faktisk provokerende, at de bare står bag ham.

Det er under al kritik, at de ikke er mere kritiske.

Der er så mange konkrete beviser for, at han ikke kan løfte opgaven,« siger hun og nævner, at skolen har millionunderskud, og at både skolens medarbejdere og forældre har udtrykt mistillid til leder [Klager].

Og så er der hendes egne erfaringer

»Han ignorerer forældre, der forsøger at råbe op om problemerne.

Han dukker ikke op til møder.

Ledelsen er totalt væk.«

Blev bedt om at holde sit barn hjemme

[Person 3]s ældste dreng går i 9. klasse på skolen, og fra februar i år har hun taget sit mellemste barn ud, fordi han blev syg med skolevægring af at gå på skolen.

Hendes søn har autisme.

Både medarbejdernes og forældrenes breve om ledelsen udtrykte bekymring for, netop hvordan skolen behandler børn med særlige behov.

Ifølge [Person 3]s fik hendes dreng ikke den støtte, han behøvede.

I stedet måtte hun »agere støttepædagog for ham«.

»Jeg blev først bedt om at holde ham hjemme, når klassen skulle have vikarer.

Og det skulle de hele tiden,« siger hun, med henvisning til at skolen har et skyhøjt vikarforbrug og svært ved at fastholde lærere.

Hun skulle også tage med på klasseudflugt og blev ofte ringet hen på skolen, fordi hendes dreng var udadreagerende.

”

Der er herefter i artiklen indsat et billede af [Person 3].

Af billedteksten fremgår: ”[Person 3] har valgt at flytte et af sine børn.

Hendes yngste starter på skolen til sommer.

”

Af artiklen fremgår videre

”[Person 3]s dreng reagerede på kaos i klasseværelset – og det var der meget af, når der ikke var faste lærere til stede.

På et tidspunkt stak han af fra skolen.

Han har også blandt andet smadret et vindue.

[Navn A] Skole søger mange støttetimer hos kommunen til elever med særlige behov.

Sidste år søgte og brugte skolen 3.737 støttetimer.

Men ifølge [Person 3] fjernede skolen et tilbud til børn med særlige behov.

[Person 3] fik bare intet at vide om det.

»Der var en klasserække til elever med særlige behov – den var bare væk fra den ene dag til den anden.

Jeg hørte det fra en af de andre forældre.

Det er sådan, der bliver drevet skole på [Navn A] Skole,« siger hun.

Hun understreger, at hun mener, at lærere og pædagoger har »gjort, hvad de kan, for at hjælpe min dreng«

»Men jeg har det samme indtryk af ledelsen som andre har.

[Klager] magter ikke opgaven.

Måske skal han have noget hjælp, for det går hvert fald ikke, som det fungerer nu.«

Hendes ældste går stadig på skolen i 9. klasse.

Hendes yngste barn starter på skolen til maj.

Hvorfor har du overhovedet nogen børn tilbage på skolen?

»Min ældste er snart ved at gå ud, og jeg tror på, at det hele kan blive bedre, hvis der kommer en anden ledelsesstil end den, der er nu,« siger hun.

Forældre tager børn ud af skolen

Mens nogle forældre holder deres børn på [Navn A] Skole, forsøger andre at finde en anden.

En af dem er [Person 5].

Hun gav for flere år siden håndslag med sine naboer om, at de skulle bakke op om den lokale folkeskole, når tiden oprandt.

Men hendes familie tog deres børn ud af skolen i efteråret.

»Der var alt for mange børn med udfordringer og alt for lidt hjælp.

Min datter kom hjem og var blevet sparket og slået, min søn var utryg, blev jagtet med pinde og udviklede selv på de få måneder, han gik på skolen, en voldsom adfærd.

Sproget var ualmindelig ubehageligt.

Når et barn i 0. klasse råber »luder« eller »jeg flækker dig, din køter«, så er det for meget.«

Hun havde oplevelsen af, at skoleledelsen holdt hende hen.

Når hun skrev med bekymringer, kunne der ifølge hende gå uger, før hun fik svar.

Hvis der overhovedet kom et svar.

Og skolebestyrelsen svarede heller ikke.

»Jeg vil gerne bakke op om folkeskolen.

Jeg synes, at den er en vigtig demokratisk institution, og alle skal have de samme muligheder for at få en god skolegang.

Men nu har jeg set folkeskolen fra to forskellige skoler, og jeg er chokeret over forskellen,« siger hun.

Hendes børn går nu på en anden folkeskole i [Bydel 1], men skiftet dertil var ikke nemt.

»Det var utrolig svært at skifte skole, fordi der på grund af udfordringerne på [Navn A] Skole er så massivt pres på områdets andre skoler.

Det er et stort problem i København, at der er så stor forskel på skolerne.«

Berlingske har rakt ud efter skoleleder [Klager].

I en sms skriver han, at han tager situationen og forældrehenvendelser »meget alvorligt«.

»Vi er på skolen i fuld gang med at følge op på forskellige henvendelser.

Jeg gør mig meget umage for at møde bekymringer og for at arbejde med årsagerne til dem.

I nogle situationer er det dog rigtig svært, og måske kan det også bunde i en uenighed om retningen for skolen,« skriver han.

Han skriver videre, at han er optaget af at »skabe gode inkluderende læringsmiljøer for alle børn«

»Der vil naturligvis være nogle bump på vejen til dette mål.

Der er vi ikke endnu på [Navn A] Skole, men det er der, vi skal hen.

Børn skal elske at lære – og miljøet, hvor det kan ske, skal vi skabe sammen, det betyder, at vi skal bøje os mod hinanden, når vi skal finde vores vej, og det kan nogle gange være svært.«”

Der er i artiklen indsat en faktaboks med teksten

” FAKTA: Problemerne på [Navn A] Skole

[Navn B]s Skole og [Navn C] Skole i [Bydel 1] blev sidste sommer slået sammen til en skole, [Navn A] Skole.

Planen er, at endnu en matrikel, [Område], skal knyttes til Københavns nye kæmpeskole, når de fysiske rammer er færdigbygget.

Fra 2027 er der altså op til 2.500 elever under samme ledelse.

I maj 2023 udarbejdede medarbejderne på skolen et brev, der udtrykte stor mistillid til skolens leder.

Den 14. november sendte forældre på skolen så et bekymringsbrev til myndighederne, hvor de gav udtryk for, at de frygtede, at deres børn ville få fysiske og psykiske mén som følge af et »råt og utrygt børnemiljø«.

”

Efter offentliggørelsen

Berlingske har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, mediet havde med forvaltningen skriftligt og telefonisk efter offentliggørelsen af den påklagede artikel.

Berlingske har over for Pressenævnet oplyst, at avisen havde en telefonisk dialog med Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen ved pressekonsulent, [Person 1], efter offentliggørelsen.

Berlingske har oplyst, at samtalen ikke er optaget, men har beskrevet samtalen således

”Forvaltningen oplyser, at kilden, [Person 3], er “utroværdig”.

De benævner hende som “utroværdig”, men vil ikke sige, hvad det dækker over.

De vil høre, om vi kunne finde på at bruge hende fremadrettet i vores dækning.

Journalisten spørger forvaltningen: Vil I stille op til en artikel for et genmæle?

Er der noget, I mener skal rettes?

Svaret til begge er nej.

Efterfølgende sender forvaltningen en mail med to punkter, de mener, vi skal være opmærksomme på.

Den mail skal ses i kontekst af, at der netop er aftalt i telefonen, at der ikke er behov for rettelser i artiklen, det er en mail, som skal “bruges fremadrettet”, siger forvaltningen.

Journalisten kvitterer for mailen og skriver, at forvaltningens pointer vil blive taget til efterretning.

Det kvitterer forvaltningen for og ønsker fortsat god dag.

Berlingske har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, avisen havde med Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen, efter offentliggørelsen.

Den 9. februar 2024 kl.

10.34 sendte Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen følgende mail til Berlingske

”Hej [Journalisten].

Tak for snakken.

Som aftalt

● Kilden har ikke taget sit mellemste barn ud af skolen.

Vi deler ikke den opfattelse,¬som jeg forklarede i telefonen.

● Kilden citeres for: Der var en klasserække til elever med særlige behov – den var bare væk fra den ene dag til den anden.

Det er faktuelt forkert.

Det har aldrig været en klasserække til elever med særlige behov.

Skolen havde en lokal ordning, hvor nogle børn med udfordringer med at indgå i fællesskabet, kunne få undervisning i en kortere periode (f.eks. nogle timer om dagen) for at komme tilbage i klassefællesskabet.

Det havde ikke den fornødne effekt – det blev for svært for børnene, at vende tilbage til fællesskabet, så vurderingen var, at ressourcerne var bedre brugt i fællesskaberne, hvor de er nu.

Ordningen blev ikke fjernet fra den ene dag til den anden - det var en lang udfasning hvor ressourcerne blev flyttet gradvis over i klasserne.

Der har desuden været møde med alle de involverede hjem.

Her drøftede forældre, fagpersoner tilbageslusningen til egen stamklasse.

● Kilden siger også: Der er så mange konkrete beviser for, at han ikke kan løfte opgaven,« siger hun og nævner, at skolen har millionunderskud Det er korrekt, at skolen har et underskud, men det kan man ikke give [Klager] skylden for.

Han har ikke tidligere haft underskud de steder, hvor han var leder, men var kendt for at være dygtig til økonomistyring.

Underskuddet handler f.eks. om udgifter til etablering af ens skolemiljøer på de 2 matrikler (f.eks. gode udearealer begge steder).

Her har skolen brugt nogle midler, hvor refusionen først kommer i 2024.

Medarbejderne har et højt sygefravær – det øger udgifterne til vikar.

Den megen presseomtale har betyder, at skolen har mistet børn til andre skoler, der giver en presset økonomi.

For ikke at presse medarbejdernes forandringsparathed har skolen prioriteret nogle steder at have mindre hold og klasser (i stedet for at lægge sammen til større klasser og hold) for at skabe bedre faglighed og trivsel i overgangsperioden, mens de skaber den nye skole.

Altså har skolen prioriteret flere ressourcer omkring børnene – det kan man¬næppe kalde overforbrug.

Med venlig hilsen [Person 1], Pressekonsulent”

Samme dag kl.

14.38 besvarede Berlingske mailen

”Hej [Person 1]

Tak for dette.

Særligt den del med overforbrug er jo interessant.

Lærerne beskyldte ham for dårlig økonomistyring, men det vil vi ikke kalde det fremover.

Og som vi talte om, vil vi vende jer fremover.

VH og god weekend”

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen besvarede samme dag mailen

”Hej [Journalisten].

Det sætter vi pris på.

God weekend”

Berlingske har indsendt en transskriberet version af en telefonisk samtale, mediet havde med pressechef ved Børne- og Ungdomsforvaltningen, [Person 6], den 20. februar 2024 og oplyst, at mediet havde denne samtale, efter klagen var indgivet til Pressenævnet

” Journalisten : Jeg vil høre dig om, altså hvorfor I har valgt den fremgangsmåde, og om vi ikke kunne snakke om at rette artiklerne de steder, hvor I mener, de skal rettes.

I stedet for, at vi går direkte igennem Pressenævnet.

Person 6] : Altså jeg vil også være ærlig overfor dig og sige, at jeg har ikke gjort det her før.

Så det her, det er også en first for mig.

Men jeg synes.

.

Jeg er så ærgerlig over dækningen af [Navn A] Skole.

Og jeg er også ærlig over hele forløbet i det.

Og særligt den artikel fra 7. februar.

Fordi det synes jeg simpelthen.

.

Der er en række forhold i den, som vi simpelthen mener er kritisabelt, ikke?

Og jeg ved også, at du har haft en dialog med [Person 1] omkring i hvert fald to forhold i den artikel, ikke?

Journalisten : “Jo, altså det er rigtigt.

Det er rigtigt, at vi havde en dialog, og hun ringede op til mig først.

Og det var meget fint.

Da hun ringede op, der havde vi en.

.

Følte jeg en meget god samtale.

Hun ville gerne spørge ind til, om vi havde tænkt os at bruge hende kilden ([Person 3], red.) igen.

.

Hun sagde også nogle ting om, at.

.

At I ikke mente, hun var troværdig.

Og det snakkede vi lidt om.

Og der sagde jeg til hende, at jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal bruge det til.

Der er ingen af os, der har indset.

.

På noget tidspunkt, at det her var noget, I mente skulle rettes og I skulle gå i Pressenævnet med.

Vi opfattede det som det modtryk, man altid møder, når man laver historier om jer.

I påpeger nogle ting, som.

.

jeg.

.

Hvis det havde gået op for mig, I gerne ville have rettet .

.

Det, at hun beskylder.

.

Den der klasserække.

.

For at være.

.

Være nedlagt.

.

Altså.

.

Det.

.

Det kan jeg godt se.

.

Det er et problem, hvis det ikke er tilfældet.

.

Så er det noget sjusk.

.

Så skal det rettes.

.

Men jeg har ikke forstået, at I vil have det rettet.

[Person 6] : Det lytter jeg selvfølgelig til.

Og jeg kan også sige, at [Person 1] synes jo ikke det er en udpræget god ide.

Hun føler sig også lidt i klemme.

Så jeg håber jo ikke, jeres forhold lider nogen skade.

Det må gå sin gang nu og så må vi høre, hvad det nævn siger til det og forholde os til det.

Det er lidt sådan jeg har det.

Journalisten : Så I er ikke interesseret i, at vi håndterer det her mellem os?

[Person 6] : Nej altså, nu må det gå sin gang, og så må vi være lidt mere præcise på, hvad vi mener er god presseskik.

Det må vi tage med os.

Jeg medgiver, at vi har nok ikke været helt præcise på i graden af utilfredshed og følelsen af at være uretfærdigt behandlet.

Journalisten : Det synes jeg virkelig er ærgerligt.

Men hvis I fastholder det, må vi jo gøre det.

Jeg vil gerne bringe en rettelse, hvis I mener noget er faktuelt forkert.

Men det er jo simpelthen svært, når I går direkte til Pressenævnet.

[Person 6] .

Jeg synes jeg mindes en mail fra [Person 1], hvor hun påpeger de her to ting: Dels det med økonomi, der ikke er korrekt og ikke har været forelagt.

Det er nærmest blevet statueret som et faktum, at økonomien på [Navn A] Skole er dårlig, det kan jeg hilse at sige, at det er den ikke.

Og så det andet det der med at [Person 3] får lov at sige, at det hele er hat og briller og i den grad saver benene af den skoleleder, der sidder derude, og (hun) siger ting som at der fra den ene dag til den anden forsvinder en specialklasserække.

Det ved jeg, hun har påpeget til dig i en mail.

Og jeg ved også at du skrev noget med “OK, interessant”.

Det opfatter jeg ikke som en villighed til at rette ting.

.

Journalisten : Det er ikke rigtigt.

Jeg skrev oprigtigt, at det netop var interessant og at vi fremadrettet ville holde op med at bruge den term med rod i økonomien, hvis det er rigtigt, at der ikke er det.

Og det skrev hun noget om, at det var I rigtigt glade for.

Det er jo ikke noget, der indikerer, at I vil have en rettelse.

[Person 6] : Nej, det har du ret i.

Der har vi nok været uklare i forhold til det.

Journalisten : Jeg opfattede det som en samtale, der var lukket.

Og hvis jeg ikke havde gjort det, havde jeg gerne kigget på, om det skulle rettes.

[Person 6] : Det synes jeg er dejligt at høre fremadrettet.

Journalisten : Men det er jer selv, der har taget initiativ til det her?

Det er ikke noget, I har hyret et bureau til eller noget?

[Person 6] : Nej, det er mig, der gør det.

Journalisten : Okay, jeg må sige, at jeg ikke forstår fremgangsmåden.

Hvis der er faktuelle rettelser, så kan vi gøre det i morgen.

Vi kan også bringe en ny artikel, der beklager det.

I stedet skal vi bruge lang tid på at skrive stolpe op og ned for at få Pressenævnet til at beslutte det ene eller andet.

Det kan tage månedsvis.

Jeg forstår ikke, hvad I får ud af det.

I stedet for at vi retter, hvis der er noget, der er forkert.

[Person 6] : Altså formålet for mig har hele tiden været at vi skal gøre os umage fremover i forhold til samarbejdet.

Det er formålet fra min side.

Journalisten : Og det mener du kun kan lade sig gøre, hvis vi går gennem Pressenævnet.

[Person 6] : Det er dem, der afgør hvad der er ret og vrang.

Journalisten : Ja, men det er da meningen, man går dertil, hvis man ikke kan finde fælles ståsted.

Men det kan jeg høre, vi ikke finder fælles grund over.

Men I bliver jo nødt til at være klare over, hvad I vil have.

[Person 6] : Det er sådan set også nyt for mig, at det er en villighed, I har.

”

Berlingske har indsendt en transskriberet version af en telefonisk samtale, mediet havde med pressekonsulent ved Børne- og Ungdomsforvaltningen, [Person 1], den 21. februar 2024 kl.

8.38

”Journalisten : Er du på cykel?

Du skal ikke køre galt.

[Person 1] : Nej, jeg går bare lige lidt.

.

Journalisten : Godt, jeg ringer bare for at høre om den pressenævnssag, I pludselig har sendt om [Navn A].

Og jeg bliver nødt til at afklare noget for min egen skyld.

Da du ringede den dag, hvor du forklarede mig noget om, at I ikke synes, at moderen var troværdig, vidst du der, at I ville klage til Pressenævnet?

[Person 1]: Nej, nej.

Jeg har været på vinterferie og haft barn syg, så jeg har faktisk ikke været inde over den klage.

Hvis du har spørgsmål til den, så skal du måske lige ringe til [Person 6], det er hende, der har sendt klagen.

Journalisten : Ja, men det var faktisk vores snak, jeg ville vende, for jeg fik ikke indtrykket af, at I ville have nogle rettelser.

Du snakkede om hende [Person 3], og at vi ikke skulle bruge hende fremadrettet.

[Person 1] : Ja, eller det bestemmer I selv.

Det var bare for at sige, at kan stille spørgsmålstegn ved hende.

Journalisten : Der fandt vi en fælles forståelse.

Og du sagde, du ville sende noget efterfølgende, og at der var der heller ikke noget, du ønskede rettet.

Så jeg tror bare.

[Person 1] : Du undrer dig.

Journalisten: Ja, jeg undrer mig.

[Person 1] : Ja, jeg tror også, at hvis jeg havde været her, ville jeg gerne have givet dig et kald.

Det er egentlig min chef, der har truffet en beslutning, mens jeg har været på ferie.

Fordi ja, vi havde jo en snak, og jeg sendte dig noget, og der blev vi enige om det her med økonomien videre.

Journalisten: Ja, og det opfattede jeg som om, du var tilfreds.

[Person 1] : Ja.

Journalisten: Jeg har også siddet efterfølgende på redaktionsmøder og sagt, at vi skal skrue lidt ned og ikke fortælle de samme historier igen og igen.

Så jeg føler mig snigløbet over at der kommer en sag, for vi havde jo fundet en enighed.

[Person 1] : Ja, det kan jeg godt følge.

Spørgsmålet er om jeg lige skal bede [Person 6] ringe til dig.

¬Journalist: Nej, det behøver du ikke.

Jeg snakkede med hende i går, og jeg tror, mine chefer også vil forsøge at tale med hende i dag.

[Person 1] : Det er lige et niveau over mig, mens jeg var væk.

I forhold til, hvordan det bliver processet fremadrettet.

Jeg tænkte også, at man for det meste skal tage det med dialog.

Journalisten: Ja, og hvis I havde ringet og sagt, vi skulle rette noget, så havde vi taget snakken.

[Person 1] : Ja.

Jeg tror også, at hovedproblemet er, at hovedkritikken ikke er udpenslet.

Det skal udpensles, for så kan vi tilbagevise det.

I forhold til hendes søn kan vi ikke tale om den konkrete sag, og det er jo mega irriterende.

Men vi kan nå at finde de faktuelle fejl og vende tilbage til jer.

Journalisten : Men artiklen var jo en reaktion på en anden artikel.

Hun taler ikke om forvaltningen, så derfor opfattede vi det ikke som noget, der skulle forelægges jer.

[Person 1] : Han er jo en del af forvaltningen, ligesom alle pædagoger er.

[Person 6] har rakt ud til ham og spurgt, om han er blevet forelagt kritikken.

Og jeg har ikke været på kontoret, så det er bare for at sige, at det er det, hun i hvert fald mener er problemet.

Så jeg tænker, at fremadrettet ville det være fint, I skrev det ud og sendte det til os.

Journalisten: Det er fint [Person 1].

Vi tager den med [Person 6] fremadrettet.

”

Berlingske har indsendt en transskriberet version af en telefonisk samtale, mediet havde med pressechef ved Børne- og Ungdomsforvaltningen, [Person 6], den 21. februar 2024 kl.

14.45, efter klagen var indgivet til Pressenævnet

”Journalisten : [Person 6], jeg vil høre om I kunne sende de ting, I synes skulle rettes, som jeg også skrev i mailen i går.

[Person 6] : Ja, jeg synes faktisk, det er rigtig svært at sige præcis hvilke rettelser, vi synes er på sin plads for den artikel den 7. februar.

Altså, for mig handler det rigtig meget om, at I giver kilden fuldstændig frit løb.

Og at der mangler forelæggelse i forhold til den kritik, hun bringer på banen.

Giver det mening?

Journalisten : Hvis ikke I synes, der er noget der skal rettes, så ved jeg ikke, om jeg synes, der er noget som helst, der giver mening.

[Person 6] : Jeg synes, hele artiklen skal pilles ned, hvis det er der, vi er.

Jeg synes, det er noget makværk.

Jeg tror også, at du skal se klagen som et udtryk for, at jeg ikke synes, den dækning der har været i forhold til [Navn A] Skole har været særligt fair.

Og så slår vi ned på den her artikel, fordi der er nogle forhold omkring den her kritik, der er så ukorrekte gengivelser, der er så åbenlyse i mine øjne.

Journalist : Det er jo så eksempler, vi kan rette, hvis I kan påpege, at der er noget ukorrekt eller faktuelt forkert.

Der er jo f.eks. det med, at den klasserække er blevet nedlagt.

Og der skriver [Person 1] jo til mig, at ja den er blevet nedlagt.

Det var bare ikke fra dag til dag, mener hun.

Sådan nogle ting.

[Person 6] : Det der var, var en lokal ordning, hvor nogle børn fik undervisning i en anden end deres normale klasse.

Og det virkede ikke efter den forventede effekt.

Og så blev det tilbagekaldt, og det holdt man selvfølgelig møder med de involverede forældre om, og der var en længere fase, hvor man prøvede sig frem, fordi man stod med et problem, man ikke vidste, hvordan man helt præcis kunne håndtere.

Så prøvede man forskellige løsninger.

Og så holdt man af, at de ekstra ressourcer, som var blevet særdelt, de var bedre brugt i almindelig klassen, hvor børnene så også deltog.

Journalisten : Men hende moderen her siger, at hun ikke har været med til møder.

Og hun har tjekket sine Aula-beskeder.

Så det er hendes oplevelse, [Person 6].

Det er hendes oplevelse.

Men jeg vil virkelig gerne have, I sender det, I synes vi skal rette.

Men hvis ikke I kan pege på noget, så kan vi jo ikke gå videre med den her sag.

[Person 6] : Det er ikke vores behov, at der bliver rettet, når nu den ikke kan pilles ned.

For skrevet er skrevet.

Journalisten : Hvorfor går I til Pressenævnet, når I ikke vil have rettet i artiklen.

[Person 6] : Jeg har et behov for at sige til jer, at når I er ude med en sag som [Navn A] Skole, hvor der er så grove beskyldninger.

Så er det ok med kritiske artikler, men dækningen skal være fair.

Og det kan godt være, det er en antikveret holdning.

Journalisten : Det er det selvfølgelig ikke.

Selvfølgelig skal dækningen være fair.

Men I bestrider jo ikke nogen af de problemer, vi skriver på [Navn A] Skole?

Jeg hører det også som om, I ikke kan sende os noget, der beviser, at der er noget faktuelt forkert.

Så det er vinklingen?

[Person 6] : Det er det med, at en forælder får frit løb.

Og det der med at andre medier forelægger forvaltningen kritikken, inden en artikel fremlægges.

Journalist : Men den her artikel handler jo om [Klager] ledelse.

Og jeg har aftalt med [Person 1], at jeg tager den med ham.

Det har jeg jo på mail.

[Person 6] : Men I har da ikke forelagt noget om økonomi?

Journalist: Nej, men det er jo gentaget fra en anden artikel, hvor vi har fremlagt kritikken og I vælger ikke at svare på det.

[Person 6] : Men det er jo så spørgsmålet, om det er godt nok.

Journalist : Det vil sige, at Pressenævnet skal sidde og tage stilling til, om det er i orden at skrive økonomiske problemer om en skole, der har millionunderskud?

[Person 6] : De kommer til at bruge deres tid på det, uanset hvad I gør ved den her artikel.

Journalist : Ja, hvis du fastholder, at de skal det.

Men for at være sikker: Kan I påpege noget, I synes, vi skal rette?

[Person 6] : Jeg tænker, at krudtet er brugt på noget andet herfra.

Journalist : Og bare for Prins Knud.

Du har klaget til Pressenævnet, fordi du synes, vores dækning generelt er for ensidig?

[Person 6] : Jeg tror, det jeg sagde var, at den ikke er fair og balanceret.

Journalist : Ok, jeg skal bare lige vide, hvad jeg skal sige videre.

[Person 6] : Men tak for jeres imødekommenhed.

Og vi skal også fremover blive tydeligere i forhold til, hvilke rettelser, vi ønsker at brænde [bringe?

, Pressenævnet ].

J ournalisten : “Jeg synes, det er en mild formulering.

Jeg synes, I skal blive meget tydeligere.

Jeg kan slet ikke forstå, at du vil brænde [bringe?

, Pressenævnet ] [Person 1] i den situation.

Det er hende, der har håndteret sagen.

Hun har tydeligvis ikke lyst til, at du skal gøre det her.

Det er ret mærkværdigt, at hende, der har håndteret sagen, og som jeg har snakket med, ikke har de holdninger.

Hun siger jo til mig, at I ikke har behov for rettelser.

Det siger hun, da vi taler sammen om de her artikler i dagene, efter de er blevet bragt.

Og det er jo simpelthen problematisk, at I så klager efter, at vi har haft en snak, hvor vi er blevet enige om, at vi gør noget fremad.

Så klager I efterfølgende.

[Person 6] : Yes.

Okay.

Journalisten : Jeg har ikke mere [Person 6].

Tak for din tid i hvert fald.

[Person 6] : Ja, du er velkommen.

Hej, hej.

Journalist: Ja, hej.

Hej.

”

Øvrige oplysninger

Berlingske har til Pressenævnet indsendt en artikel vedrørende samme emne med overskriften ” Københavnsk skole er ramt af grov vold og personaleflugt.

Lederen beskyldes for »aggressiv, udstillende og nedladende« ledelse ”, som blev bragt den 25. januar 2024.

Berlingske har endvidere indsendt et bilag med overskriften: ”Dokumentation for, at det er [Person 3]s ønske, at hendes søn ikke fortsætter på skolen”.

Det fremgår blandt andet heraf, at [Person 3] ønsker, at hendes søn på sigt får tilbudt et specialskoletilbud.

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 20. februar 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og [Klager]s synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og kildekritik

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og [Klager] [herefter benævnt klagerne, Pressenævnet ] har anført, at artiklen indeholder en række ukorrekte påstande, herunder oplysninger fra en kilde, som ikke er blevet forelagt for forvaltningen.

- udsagn om økonomisk rod

Klagerne har anført, at omtalen i artiklen af, at der er ”økonomisk rod” på skolen, og at dette er skolelederens skyld, ikke er korrekt.

Klagerne har henvist til, at omtalen af økonomisk rod både fremgår af indledningen til artiklen, hvor brødteksten indledes med følgende

”Økonomisk rod, lærerflugt, et voldeligt miljø og forældreoprør.

[…]”

Herudover er der også en udtalelse fra kilden i artiklen, der udtaler sig om skolens økonomi

”Der er så mange konkrete beviser for, at han ikke kan løfte opgaven,« siger hun og nævner, at skolen har millionunderskud […]”

Klagerne har herefter henvist til, at der i den påklagede artikel er indsat et link til en anden artikel om samme emne med overskriften ” Københavnsk skole er ramt af grov vold og personaleflugt.

Lederen beskyldes for »aggressiv, udstillende og nedladende« ledelse ”, som Berlingske bragte den 25. januar 2024.

Klagerne har i den forbindelse anført, at det af underrubrikken i artiklen fra linket fremgår, at ”en gruppe lærere beskylder i to breve lederen for overforbrug”, ligesom det øverst i brødteksten endvidere fremgår, at ”økonomien sejler”.

Denne påstand fra den anden artikel, som den påklagede artikel linker til, er i den påklagede artikel fremstillet som faktum.

I forhold til oplysningerne om skolens økonomi har klagerne videre anført, at skolen har haft udgifter til at etablere to ens skolemiljøer på to matrikler efter en skolesammenlægning, og at nogle af de midler, skolen har brugt, bliver refunderet i 2024.

I forbindelse med skolesammenlægningen har skolen herudover prioriteret, at den nogle steder har færre børn i klasserne, i stedet for at lægge sammen til større klasser.

Klagerne har endvidere bemærket, at det at have ”økonomisk rod” ikke er det samme som at have en presset økonomi, idet udtrykket rod henviser til udygtighed, manglende overblik og omhu.

Herudover fremgår det ikke af artiklen, om ”økonomisk rod” er en faktisk oplysning, en kommentar eller avisens egen vurdering.

Klagerne har hertil videre anført, at omtalen om ”økonomisk rod” kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende, navnlig for skolelederen, men at den ukorrekte beskyldning om ”økonomisk rod”, hverken er blevet forelagt skolelederen eller forvaltningen.

- oplysningerne fra kilden

Klagerne har videre anført, at der er udsagn fra kilden, der ikke er korrekte og har henvist til følgende

”Der var en klasserække til elever med særlige behov – den var bare væk fra den ene dag til den anden.

Jeg hørte det fra en af de andre forældre.

Det er sådan, der bliver drevet skole på [Navn A] Skole […]”

Klagerne har anført, at der aldrig har været en særlig klasserække til elever med særlige behov, der er blevet væk fra den ene dag til den anden, og har i den forbindelse oplyst, at skolen i en periode havde en ordning, hvor nogle børn med udfordringer, ved at indgå i fællesskabet i klasserne, kunne få undervisning sammen i en kortere periode, evt.

blot nogle timer, og at meningen hele tiden var, at børnene skulle tilbage i deres klasse.

Da ordningen ikke havde den forventede effekt, fordi det blev for svært for børnene at vende tilbage til deres klasser, vurderede man på skolen, at ressourcerne var bedre brugt i det almene fællesskab.

Ordningen blev ikke fjernet fra den ene dag til den anden, men der var derimod tale om en periode med udfasning, hvor ressourcerne gradvist blev flyttet over i klasserne.

I den forbindelse var der møde med alle de involverede hjem, hvor forældre og fagpersoner drøftede overgangen.

Til orientering har klagerne oplyst, at skolen har en specialklasserække for børn med autisme og ADHD.

Denne er der stadig, så den er altså heller ikke fjernet.

Klagerne har videre anført, at beskyldningerne ikke er blevet forelagt.

Klagerne har videre anført, at oplysningen fra kilden om, at ”fra februar i år har hun taget sit mellemste barn ud, fordi han blev syg med skolevægring af at gå på skolen” er en oplysning, som ikke er blevet forelagt.

Klagerne har herudover bemærket, at forvaltningen ikke mener, at oplysningen er korrekt, men at det er en oplysning, som forvaltningen af hensyn til personfølsomme oplysninger ikke kan uddybe yderligere.

Kildekritik

Klagerne har anført, at Berlingske ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for deres kilde, [Person 3], og har henvist til, at hun i artiklen er citeret for at sige, at der skal ”en helt anden ledelse til ” , at ”[Klager] magter ikke opgaven”, at ”han ignorerer forældre, der forsøger at råbe op om problemerne.

Han dukker ikke op til møder.

Ledelsen er totalt væk” og at ”jeg tror på, at det hele kan blive bedre, hvis der kommer en anden ledelsesstil end den, der er nu”.

Klagerne har anført, at Berlingske, når avisen ved, at dette er kildens udgangspunkt, ikke er tilstrækkelig kritisk over for kilden, da det må have stået klart for Berlingske, at kilden var farvet af sine egne oplevelser og af sin egen personlige interesse i at udstille skolen og skoleledelsen.

Herudover er beskyldningerne fra kilden ikke blevet forelagt for skolebestyrelsen eller forvaltningens pressetjeneste, selv om der er tale om oplysninger, der kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for personerne i skolebestyrelsen.

Brug af lydoptager

Klagerne har anført, at de udskrifter af telefonsamtaler, som Berlingske har henvist til i forbindelse med klagesagen i Pressenævnet, er optaget uden, at forvaltningen var blevet gjort opmærksom på dette.

Klagerne har hertil bemærket, at det ikke er ulovligt at optage telefonsamtaler, men at det er uetisk ikke at oplyse herom.

2.2 Berlingskes synspunkter

Korrekt information, forelæggelse og kildekritik

Berlingske har i forhold til forelæggelse indledningsvist anført, at forvaltningen over for Berlingske, inden artiklens publicering, erklærede sig indforstået med, at forvaltningen ikke i dette tilfælde var den kritiserede part, og at forelæggelse derfor kunne ske alene til skolelederen.

Berlingske har i den forbindelse bemærket, at avisen finder det uklart, hvorfor forvaltningen klager på egne vegne.

- udsagn om økonomisk rod

Berlingske har anført, at forvaltningen selv har bekræftet, at skolen har underskud og en presset økonomi, og har herudover bemærket, at både forvaltningens pressemedarbejder og pressechefen har bekræftet, at der ikke er faktuelle fejl, som forvaltningen ønsker rettet og har i den forbindelse henvist til resumeet af den samtale, avisen havde med Berlingske efter offentliggørelsen af artiklen.

Berlingske har i forhold til udtalelserne fra kilden om, at det er skolelederens skyld, at der er rod i økonomien, anført, at Berlingske tydeligt skriver, at der er tale om kildens oplevelse af situationen.

Ved mail af 22. januar 2024 forelagde Berlingske oplysningen om de økonomiske problemer på skolen for forvaltningen.

Ved forelæggelsen var endvidere vedlagt dokumentation i form af en klage over skoleledelsen sendt til forvaltningen og et brev, som lærerne på skolen havde skrevet.

Forvaltningens svar har Berlingske bragt i artiklen ” Københavnsk skole er ramt af grov vold og personaleflugt.

Lederen beskyldes for »aggressiv, udstillende og nedladende« ledelse ”, der blev bragt den 25. januar 2024.

Oplysningerne om de økonomiske problemer er således forelagt og efterprøvet.

I den påklagede artikel kildeangives der tydeligt med et link til artiklen ” Københavnsk skole er ramt af grov vold og personaleflugt.

Lederen beskyldes for »aggressiv, udstillende og nedladende« ledelse ”.

Det angives også tydeligt, at den påklagede artikel ydermere behandler kildens oplevelse af situationen, og Berlingske har i den forbindelse henvist til formuleringen af overskriften af den påklagede artikel ” Økonomisk rod, lærerflugt, et voldeligt miljø og forældreoprør.

[Person 3] har oplevet problemerne på en af Københavns største folkeskoler fra første parket .

”

Berlingske har i forhold til forelæggelse, med henvisning til den dialog, mediet havde med forvaltningen efter offentliggørelsen af artiklen, endvidere anført, at forvaltningen – både ved pressemedarbejderen og pressechefen – tilkendegav, at der ikke var ønsker om rettelser til artiklen, men at forvaltningen derimod takkede for, at deres uddybende svar ville blive taget til efterretning ”fremover”.

Herefter klagede forvaltningen efter flere uger til Pressenævnet.

- oplysningerne fra kilden

Berlingske har i forhold til kildens oplysninger om, at der var en ”klasserække til elever med særlige behov”, der var ”væk fra den ene dag til den anden”, anført, at forvaltningen over for Berlingske i en mail af 9. februar 2024 har bekræftet, at skolen havde en ordning for børn med udfordringer, og at denne ordning ophørte.

I forhold til, om dette skete fra den ene dag til den anden, er det tydeligt i citatet, at der er tale om kildens oplevelse.

Berlingske har hertil videre bemærket, at forvaltningen i den efterfølgende dialog gav udtryk for, at der ikke var ønsker om rettelser til artiklen.

Forvaltningen takkede derimod for, at deres svar vil blive taget til efterretning fremover, og at forvaltningen herefter var tilfreds.

Dette bekræftes både ved pressemedarbejderen og pressechefen.

Oplysningerne er endvidere ikke ukritisk videreformidlet, idet utilfredsheden med skoletilbuddene er forelagt både skolelederen og forvaltningen.

Berlingske orienterede ved mail af 6. februar 2024 forvaltningen om, at avisen ville bringe en artikel, hvor kilden, [Person 3], kritiserer den støtte, man får som barn med særlige behov på [Navn A] skole.

Berlingske informerede ved denne lejlighed forvaltningen om, at kritikken ikke er rettet mod forvaltningen men mod skolelederen, hvorfor kritikken er forelagt for ham fremfor forvaltningen.

I det svar, forvaltningen gav til Berlingske, accepterede forvaltningen tydeligt, at det var skoleleder [Klager], der svarede på den kritik, der blev rejst i den påklagede artikel.

Herudover fremgår det af korrespondancen, at Berlingske har i sinde at bringe et citat, hvor forvaltningen udtrykker opbakning til skolelederen, hvilket forvaltningen accepterer og oplyser, at det sætter de pris på.

Kritikken af den støtte, man får som barn med særlige behov, er blevet forelagt for skoleleder [Klager] i en sms-besked den 6. februar 2024, og skolelederen svarede herpå, uden at forholde sig til den konkrete kritik.

Svaret fra skolelederen er bragt i artiklen.

Berlingske har i forhold til kildens oplysninger om, at hun har taget sit barn ud af skolen, anført, at dette ikke kan være en oplysning, der skal forelægges for forvaltningen.

Herudover har Berlingske henvist til, at avisen har dokumentation for, at det er kildens ønske, at hendes søn ikke skal fortsætte på skolen, men i stedet flyttes til et specialtilbud.

[Gengivet under punkt 1, Sagsfremstilling i afsnittet ” Øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ]

Kildekritik

Berlingske har anført, at avisen har forholdt sig kritisk til kilden, og at avisen har stillet hende kritiske modspørgsmål.

Nogle af disse fremgår endvidere af artiklen, herunder spørgsmålet om, hvorfor hun overhovedet har nogle børn tilbage på skolen.

Berlingske har ligeledes udfordret hendes oplevelser af, at ledelsen ”ikke kan løfte opgaven”, hvorved hun påpeger en række eksempler, herunder millionunderskud og mistillid til ledelsen fra forældre og lærere.

Disse eksempler har Berlingske endvidere dokumenteret og forvaltningen har erkendt dette, som også er blevet forelagt for forvaltningen og skolelederen.

Brug af lydoptager

Berlingske har anført, at det at optage telefonsamtaler er et helt normalt arbejdsredskab, som journalister benytter dagligt for at sikre så faktuelt korrekte interview og research som muligt, når journalisterne taler med kilder, og at det i denne sag er forvaltningen, der er en af kilderne til historien.

Berlingske har hertil bemærket, at mediet – også i lyset af forvaltningens usædvanlige fremgangsmåde – ville sikre korrekt dokumentation og fakta i sagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og [Klager] har klaget over, at artiklen indeholder en række ukorrekte oplysninger og beskyldninger, som ikke er blevet forelagt tilstrækkeligt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse skal ske således, at der gives en rimelig frist til at svare.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller vurderinger.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

5 og A.

7.

Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige¬princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.

Pressenævnet skal indledningsvist bemærke, at det er nævnets opfattelse, at offentlige institutioner i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for en kritisk medieomtale.

- udsagn om økonomisk rod

Klagerne har klaget over, at omtalen om ”økonomisk rod” er ukorrekt, og at Berlingske ikke har forelagt beskyldningen om skolens økonomi for dem.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Økonomisk rod, lærerflugt, et voldeligt miljø og forældreoprør.

[Person 3] har oplevet problemerne på en af Københavns største folkeskoler fra første parket.

[Ordene ”problemerne på en af Københavns” udgør et link til artiklen ” Københavnsk skole er ramt af grov vold og personaleflugt.

Lederen beskyldes for »aggressiv, udstillende og nedladende« ledelse ”, som blev bragt af Berlingske den 25. januar 2024.