Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06810

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06810

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af flytteforretning

Ekstra Bladet bragte i maj en artikel med omtale af en flytteforretnings salg af en kundes ejendele på en ansats Facebook-profil.

Ejeren af flytteforretningen og den ansatte klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet ikke havde kontaktet den ansatte forud for artiklens offentliggørelse.

Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for den ansatte.

Nævnet fandt imidlertid, at ejeren, der tillige var den ansattes ægtefælle, var kommet til orde i artiklen og havde forholdt sig til den ansattes salg af kundens ejendele.

Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

[Klager 1] har på egne vegne og på vegne af [Klager 2] klaget til Pressenævnet over artiklen ” Efter konflikt: Flyttemand satte [Person 1]s ting til salg ”, bragt den 19. maj 2024 på ekstrabladet.dk, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekt information, og at Ekstra Bladet ikke har kontaktet [Klager 2] forud for artiklens offentliggørelse.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Ekstra Bladet bragte den 19. maj 2024 artiklen ” Efter konflikt: Flyttemand satte [Person 1]s ting til salg ” på ekstrabladet.dk under bjælken ”Samfund”.

Artiklen har følgende underrubrik

”Flyttemanden satte [Person 1]s ejendele til salg efter uenigheder over prisen på opbevaring.

Der kan være tale om bedrageri og hæleri, siger en professor i strafferet”

Der er i artiklen indsat en video med optagelser fra Ekstra Bladets interview med [Person 1].

Af artiklen fremgår

”I april i år opdagede [Person 1] pludselig, at [Flytteforretningen], der skulle opbevare hendes ting, havde sat dem til salg på Facebook Marketplace.

[Klager 1] ejer flytteforretningen, og det var hans kone, [Klager 2], der havde sat møblerne til salg på sin private profil.

'Du er velkommen til at købe den,' lød svaret fra [Klager 2], da [Person 1] konfronterede hende.

Ejeren af flytteforretningen kalder det helt normalt, men hans advokat erkender over for Ekstra Bladet, at han har handlet i strid med loven.

Uerstattelige minder

Det var en sofa, lænestol og skammel, som [Person 1] opdagede var blevet sat til salg.

I baggrunden på billederne stod resten af det hjem, hun havde samlet gennem sit liv, fortæller hun.

- Jeg har mistet en ordentlig stak billeder af mine børnebørn og ting, som jeg har fået gennem årene af min datter, når det enten var mors dag, eller hun havde været på tur, siger [Person 1].

- Det er nok det, der gør mest ondt.

Det er nemlig ikke kun de møbler, der var sat til salg, som [Person 1] har mistet.

Ejeren af [Flytteforretningen], [Klager 1], påstod nemlig flere måneder forinden, at han havde smidt alle hendes ejendele ud.

”

Der er i artiklen indsat et billede af [Person 1], der ses sidde i sin stue.

Af billedteksten fremgår: ”[Person 1] kæmper med [udfordringer] efter flere [oplevelser], fortæller hun.

”

Af artiklen fremgår videre

” Strid om penge

[Klager 1] og [Person 1] havde i længere tid været uenige om prisen på opbevaring af hendes ting.

Uenighederne førte til, at [Person 1] stoppede sine betalinger, fordi hun ikke kunne overskue de mange forskellige opkrævninger, siger hun.

- Jeg endte med at smide det hele, fordi jeg ikke kunne overskue det længere.

Jeg havde det pissedårligt, siger [Person 1], der tog kontakt til flytteforretningen, fordi hun skulle flytte til et opholdssted for udsatte kvinder.

Den manglende betaling fik i november sidste år ejeren af flytteforretningen til at skrive til [Person 1] at han ville smide alle hendes ting ud.

Men det var altså løgn.

Fem måneder senere forsøgte hans kone nemlig i stedet at tjene penge på [Person 1]s sofa, lænestol og skammel gennem sin private Facebook-profil.

I beskeden, hvor [Klager 2] tilbyder [Person 1] at købe sine egne ting, skriver hun også: 'Med de 20.000 kroner, du skylder i lageropbevaring, er vi nødt til at få nogle penge ind.

'

Muligvis bedrageri og hæleri

[Person 2], der er adjunkt på Juridisk Institut på [Universitet], hvor hun forsker og underviser i strafferet, mener, at [Klager 1] og [Klager 2] kan have handlet i strid med straffeloven.

- Hvis han ikke har haft ret til at råde over det privat, så kan der være tale om en formueforbrydelse, siger [Person 2].

Hun tager dog forbehold for, at hun ikke kender alle sagens detaljer.

”

Der er i artiklen indsat et billede af en liste over de ting, som [Person 1] har mistet.

Af billedteksten fremgår: ”[Person 1] har lavet en liste over de ting, hun har mistet.

”

Af artiklen fremgår videre

” 'Ikke andre måder at gøre det på'

[Klager 1], der ejer [Flytteforretningen], bekræfter i et telefoninterview, at flere af [Person 1]s møbler blev sat til salg på hans kones private Facebook-profil.

- Ja, men min kone er jo ansat i firmaet, siger [Klager 1].

- Og så tænker du, at det er en normal måde at gøre det på?

- Når jeg ikke har en salgsprofil på min Facebook, jamen så er der ikke andre måder at gøre det på.

Han fortæller, at auktionshuset i [Bynavn] ikke mente, at de kunne sælge tingene, og derfor forsøgte han gennem sin kones Facebook-profil.

Det lykkedes dog heller ikke på Facebook, og derfor er alt nu blevet smidt ud, siger flyttemanden.

- Hun ([Person 1], red.) fortæller, at det er i november sidste år, du oplyser hende om, at nu smider du hendes ting ud?

- Ja ja, men så giver vi hende yderligere fire måneder, i håb om at hun vil blive fornuftig og komme og betale os.

- Får hun det at vide?

- Jamen det er egentlig ikke mig, du skal snakke med, det er [Person 3] fra [Advokatfirmaet], siger [Klager 1].

”

Der er i artiklen indsat et skærmbillede fra en reklamevideo for [Klager 1]s flyttefirma.

Af billedet ses [Klager 1] og [Klager 2] bære et bord.

Af billedteksten fremgår: ”Både [Klager 1] og hans kone og ansatte [Klager 2] er med i en reklamevideo, der er optaget for flytteforretningen.

”

Af artiklen fremgår videre

” [Klager 1]s advokat erkender: 'Det må man jo ikke'

[Person 3] fra [Advokatfirmaet] er langtfra enig med sin klient.

- Ja, det ved jeg ikke noget om.

Jeg har godt hørt, at [Person 1] har snakket om det, men det har vi ikke noget kendskab til, siger [Person 3].

- Jo, det erkender [Klager 1] over for mig i telefonen, at det har de sat til salg.

- Ja, okay.

Ja.

Herefter præciserer [Person 3], at det, hun mente, var, at hun ikke havde kendskab til det, før [Person 1] gjorde hende opmærksom på det.

- Det er ikke noget, vi kender noget til eller råder til.

Det må man jo ikke gøre, sådan noget, siger [Person 3].

- [Klager 1] siger jo til mig, at det er en normal måde at gøre det på, men du erkender jo så, at det er en ulovlig måde at gøre det på?

- Det mener jeg bestemt, at det er, siger [Klager 1]s egen advokat.

Øvrige oplysninger

Ekstra Bladet har til Pressenævnet sendt et billede af en korrespondance, som [Person 1] havde med [Klager 2] via Messenger vedrørende [Klager 2]s salg af en lædersofa og en lænestol.

Den 6. april 2024 skrev [Person 1] følgende besked til [Klager 2]

”Det er sgu da min sofa og lænestol….

Så skal vi vist lige havde os en snak”

Samme dag svarede [Klager 2] følgende til [Person 1]s besked

”Med de 20.000 kr. du skylder i lageropbevaring er vi nødt til at få nogen penge ind.

Men du er velkommen til at købe den.

”

Den 7. april 2024 svarede [Person 1] følgende til [Klager 2]s besked

”Jeg fik besked på sidste år at tingene blev smidt ud og for det andet er det ikke 20.000 kr. jeg har afdraget men stoppede fordi kommunikationen var dårlig og fordi jeg har været pisse syg og måtte bruge mine kræfter til at komme ovenpå igen”

og

”Jeg indgik en afdragsordning igennem jeres advokat men samtidig rykkede i mig også det blev simpelthen for meget for rodet og slet ikke rigtigt”

Den 11. april 2024 sendte [Person 1] følgende besked til [Klager 2]

”Jeg har snakket med advokat og Ekstra Bladet det i laver er tyveri jeg går videre med sagen”

[Klager 1] og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 21. maj 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter

Korrekt information og redigering

[Klager 1] og [Klager 2] (herefter klagerne) har anført, at artiklen er mangelfuld og indeholder ukorrekt information, og at de som følge af artiklen har modtaget hade- og trusselsmails.

Klagerne har hertil anført, at oplysningen om, at [Person 1] kunne se ”hele” hendes hjem i baggrunden af billedet af sofaen, er ukorrekt, da billedet er taget fra en anden kundes opbevaringsboks.

Klagerne har videre anført, at det er ukorrekt, som anført i artiklen, at [Person 1] blev tilbudt at ”købe” hendes opbevarede ting tilbage, idet [Person 1] i samråd med klagernes advokat blev oplyst om, at hendes ejendele var kørt til forbrændingen.

Det er imidlertid korrekt, at klagerne havde sat [Person 1]s sofa, lænestol og skammel til salg med henblik på at få dækket nogen af de udgifter, de havde haft ved opbevaringen af hendes ejendele.

Opslaget blev dog slettet inden for et døgn, da klagerne fik dårlig samvittighed og blev oplyst om, at det muligvis var i strid med loven at sælge hendes ejendele.

Sofaen, lænestolen og skamlen er således fortsat opbevaret på deres lager.

Hertil har klagerne bemærket, at de ikke har haft andre af hendes ejendele til salg.

De øvrige ting er kørt på forbrændingen.

Herudover har klagerne anført, at Ekstra Bladet ikke har gengivet de udtalelser, som [Klager 1] gav i forbindelse med hans telefoninterview med mediet.

Afslutningsvist har klagerne bemærket, at de i artiklen således fremstilles som tyve og hælere med navn og billede, hvilket ikke er i orden.

Forelæggelse

Klagerne har anført, at Ekstra Bladet ikke har kontaktet [Klager 2], således at hun havde mulighed for at fortælle sin side af historien.

Sletning – punkt D.

1

Klagerne har anført, at de på baggrund af ovenstående bemærkninger ønsker, at artiklen bliver fjernet.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Korrekt information og redigering

Ekstra Bladet har i forhold til oplysningen om, at [Person 1] kunne se ”hele” hendes hjem i baggrunden af billedet af sofaen, anført, at [Klager 1] i artiklen oplyser, at [Flytteforretningen] har smidt alle [Person 1]s ting ud, og at oplysningen således ikke står uimodsagt i artiklen.

For så vidt angår oplysningen om, at [Person 1] er blevet tilbudt at købe hendes ejendele tilbage, har Ekstra Bladet henvist til [Klager 2]s besked til [Person 1] om, at ”med de 20.000 kr. du skylder i lageropbevaring, er vi nødt til at få nogle penge ind.

Men du er velkommen til at købe den”, og anført, at oplysningen således er korrekt.

I forhold til klagernes bemærkning om, at Ekstra Bladet ikke har gengivet [Klager 1]s udtalelser korrekt, har Ekstra Bladet anført, at mediet har forelagt den af [Person 1] fremsatte kritik for både [Klager 1] og hans advokat, hvis svar er gengivet loyalt i artiklen.

Ekstra Bladet har i den forbindelse oplyst, at mediet på baggrund af interviewet med [Person 1] kontaktede [Klager 1] for at efterprøve [Person 1]s udtalelser.

Der var tale om en almindelig journalistisk henvendelse, hvor Ekstra Bladets journalist i starten af samtalen præsenterede sig selv og forelagde den af [Person 1] fremsatte kritik.

Journalisten stillede spørgsmål til uenigheden med [Person 1] om opbevaringen af hendes ejendele, herunder særligt det forhold, at [Person 1] i april 2024 fandt nogle af hendes ejendele sat til salg på Facebook, selv om [Flytteforretningen] i november 2023 havde oplyst hende om, at hendes ejendele var blevet smidt ud som følge af manglende betaling.

Ekstra Bladet har i den forbindelse henvist til, at det fremgår af artiklen, at [Klager 1] under telefoninterviewet bekræftede, at [Flytteforretningen] via [Klager 2]s private Facebook-profil havde forsøgt at sælge [Person 1]s sofa, lænestol og skammel for at dække en del af forretningens tab ved opbevaringen af hendes ejendele uden at modtage betaling herfor.

[Klager 1] forklarede desuden, at de anvendte hans kones Facebook-profil, fordi hun er ansat i firmaet, og fordi han ikke selv havde en salgsprofil på Facebook.

[Klager 1] oplyste i den forbindelse, at han havde forsøgt at sælge de pågældende ting til [Bynavn] Auktionshus, der imidlertid ikke mente, at de kunne sælge tingene, og efter at det ikke var lykkedes ham at sælge [Person 1]s ejendele på Facebook, blev de smidt ud.

[Klager 1] bekræftede endvidere, at [Flytteforretningen] i november 2024 meddelte [Person 1], at hendes ejendele ville blive smidt ud, selv om de fortsat var i flytteforretningens besiddelse i yderligere fire måneder, da klagerne håbede, at [Person 1] ville blive fornuftig og betale flytteforretningen, hvad hun skyldte.

Artiklen indeholder således de væsentligste oplysninger, som [Klager 1] fremkom med under telefoninterviewet med Ekstra Bladet.

Det ligger i øvrigt inden for redaktørens redigeringsret at bestemme, hvilke oplysninger, der bringes, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Forelæggelse

Ekstra Bladet har anført, at mediet har været i kontakt med [Klager 1], der ejer [Flytteforretningen], og at [Klager 1] i den forbindelse blev forelagt sagens oplysninger, herunder kernen i den fremsatte kritik og omtalens indhold.

[Klager 1] oplyste i den forbindelse, at [Klager 2] var ansat i flytteforretningen, og det var herefter Ekstra Bladets opfattelse, at [Klager 1] udtalte sig på vegne af [Klager 2].

Ekstra Bladet har videre anført, at den fremsatte kritik er rettet mod [Flytteforretningen] og ikke [Klager 1] og [Klager 2].

Ekstra Bladet indhentede en vurdering af sagens faktiske omstændigheder fra [Person 2], der er adjunkt på Juridisk Institut på [Universitet], som udtalte, at klagerne ud fra det beskrevne kunne have handlet i strid med straffelovens bestemmelser om bedrageri og hæleri.

Det fremgår dog klart af artiklen, at [Person 2] tager forbehold for, at hun ikke kender alle sagens detaljer.

Herudover har Ekstra Bladet anført, at [Klager 1] under telefoninterviewet henviste Ekstra Bladet til at rette henvendelse til flytteforretningens advokat, hvilket mediet gjorde.

Advokaten blev forelagt sagens oplysninger, herunder oplysningen om, at [Person 1] af [Klager 2] blev tilbudt at købe hendes ejendele, og advokatens svar fremgår af artiklen.

Det er herefter Ekstra Bladets opfattelse, at mediet ved forelæggelsen for [Klager 1] har efterprøvet de bragte oplysninger i tilstrækkelig grad, og at [Flytteforretningen] ved [Klager 1] har fået mulighed for at komme til orde.

Sletning – punkt D.

1

Ekstra Bladet har anført, at mediet ikke forud for modtagelsen af klagen fra Pressenævnet har modtaget en henvendelse fra klagerne om sletning.

Ekstra Bladet har endvidere anført, at Pressenævnet bør afvise klagernes anmodning om sletning henset til nævnets restriktive betingelser efter punkt D.

1 i retningslinjer for god presseskik ikke er opfyldt.

Artiklen, der blev offentliggjort den 19. maj 2024, indeholder ikke følsomme eller private oplysninger om klagerne i en sådan grad, at der er grundlag for at slette artiklen, som angår en aktuel og berettiget omtale af betydning for klagernes erhvervsmæssige virke.

Artiklen indeholder desuden ikke nogen mangelfulde eller ukorrekte oplysninger.

Der er således ikke grundlag for at slette artiklen.

Afslutningsvist har Ekstra Bladet bemærket, at mediet – henset til sagens omstændigheder – ekstraordinært har fjernet [Klager 2]s navn og billede, da kritikken er rettet mod [Flytteforretningen] og [Klager 1].

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Korrekt information og redigering

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, og at [Klager 1] ikke er citeret korrekt.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt A.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længde det samlede indtryk giver et retvisende billede.

- udsagnet om, at [Person 1] kan se ”hele” hendes hjem

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over [Person 1]s udtalelse om, at hun i baggrunden af billedet af sofaen kan se ”hele” hendes hjem, er ukorrekt.

Af artiklen fremgår blandt andet

”Det var en sofa, lænestol og skammel, som [Person 1] opdagede var blevet sat til salg.

I baggrunden på billederne stod resten af det hjem, hun havde samlet gennem sit liv, fortæller hun.

”

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at bringe udsagnet.

Nævnet har lagt vægt på, at det klart fremstår som [Person 1]s subjektive opfattelse af, at hendes øvrige ejendele fremgik af billederne af hendes sofa, lænestol og skammel.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det i artiklen er præciseret, hvilke af [Person 1]s ejendele som [Klager 1] og [Klager 2] har sat til salg på Facebook, og at [Klager 1]s udtalelser om sagens omstændigheder er gengivet i artiklen.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- oplysning om, at [Person 1] blev tilbudt at købe hendes ejendele tilbage

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at det er ukorrekt, at [Person 1] blev tilbudt at købe hendes ejendele tilbage.

Af artiklen fremgår blandt andet

” Strid om penge

[Klager 1] og [Person 1] havde i længere tid været uenige om prisen på opbevaring af hendes ting.

Uenighederne førte til, at [Person 1] stoppede sine betalinger, fordi hun ikke kunne overskue de mange forskellige opkrævninger, siger hun.

- Jeg endte med at smide det hele, fordi jeg ikke kunne overskue det længere.

Jeg havde det pissedårligt, siger [Person 1], der tog kontakt til flytteforretningen, fordi hun skulle flytte til et opholdssted for udsatte kvinder.

Den manglende betaling fik i november sidste år ejeren af flytteforretningen til at skrive til [Person 1], at han ville smide alle hendes ting ud.

Men det var altså løgn.

Fem måneder senere forsøgte hans kone nemlig i stedet at tjene penge på [Person 1]s sofa, lænestol og skammel gennem sin private Facebook-profil.

I beskeden, hvor [Klager 2] tilbyder [Person 1] at købe sine egne ting, skriver hun også: 'Med de 20.000 kroner, du skylder i lageropbevaring, er vi nødt til at få nogle penge ind.

'”

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager 2] og [Person 1] via Messenger havde en korrespondance vedrørende [Klager 2]s salg af [Person 1]s lædersofa og lænestol.

Af korrespondancen fremgår blandt andet

Den 6. april 2024 skrev [Person 1] følgende besked til [Klager 2]

”Det er sgu da min sofa og lænestol….

Så skal vi vist lige havde os en snak.

”

Samme dag svarede [Klager 2] følgende til [Person 1]s besked

”Med de 20.000 kr. du skylder i lageropbevaring er vi nødt til at få nogen penge ind.

Men du er velkommen til at købe den.

”

Den 7. april 2024 svarede [Person 1] følgende til [Klager 2]s besked

”Jeg fik besked på sidste år at tingene blev smidt ud og for det andet er det ikke 20.000 kr. jeg har afdraget men stoppede fordi kommunikationen var dårlig og fordi jeg har været pisse syg og måtte bruge mine kræfter til at komme ovenpå igen.

”

og

”Jeg indgik en afdragsordning igennem jeres advokat men samtidig rykkede i mig også det blev simpelthen for meget for rodet og slet ikke rigtigt.

”

Den 11. april 2024 sendte [Person 1] følgende besked til [Klager 2]

”Jeg har snakket med advokat og Ekstra Bladet det i laver er tyveri jeg går videre med sagen”

På baggrund af sagens oplysninger finder Pressenævnet, at oplysningen om, at [Person 1] blev tilbudt at købe hendes ejendele tilbage, har dækning i artiklens brødtekst og de faktiske forhold, herunder i [Klager 2] og [Person 1]s korrespondance via Messenger.

Nævnet udtaler ikke kritik.

- gengivelse af [Klager 1]s udtalelser

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet ikke har gengivet de udtalelser, som [Klager 1] gav i forbindelse med hans telefoninterview med mediet.

Af artiklen fremgår blandt andet

” 'Ikke andre måder at gøre det på' [Klager 1], der ejer [Flytteforretningen], bekræfter i et telefoninterview, at flere af [Person 1]s møbler blev sat til salg på hans kones private Facebook-profil.

- Ja, men min kone er jo ansat i firmaet, siger [Klager 1].

- Og så tænker du, at det er en normal måde at gøre det på?

- Når jeg ikke har en salgsprofil på min Facebook, jamen så er der ikke andre måder at gøre det på.

Han fortæller, at auktionshuset i [Bynavn] ikke mente, at de kunne sælge tingene, og derfor forsøgte han gennem sin kones Facebook-profil.

Det lykkedes dog heller ikke på Facebook, og derfor er alt nu blevet smidt ud, siger flyttemanden.

- Hun ([Person 1], red.) fortæller, at det er i november sidste år, du oplyser hende om, at nu smider du hendes ting ud?

- Ja ja, men så giver vi hende yderligere fire måneder, i håb om at hun vil blive fornuftig og komme og betale os.

- Får hun det at vide?

- Jamen det er egentlig ikke mig, du skal snakke med, det er [Person 3] fra [Advokatfirmaet], siger [Klager 1].

[Klager 1]s advokat erkender: 'Det må man jo ikke' [Person 3] fra [Advokatfirmaet] er langtfra enig med sin klient.

- Ja, det ved jeg ikke noget om.

Jeg har godt hørt, at [Person 1] har snakket om det, men det har vi ikke noget kendskab til, siger [Person 3].

- Jo, det erkender [Klager 1] over for mig i telefonen, at det har de sat til salg.

- Ja, okay.

Ja.

Herefter præciserer [Person 3], at det, hun mente, var, at hun ikke havde kendskab til det, før [Person 1] gjorde hende opmærksom på det.

- Det er ikke noget, vi kender noget til eller råder til.

Det må man jo ikke gøre, sådan noget, siger [Person 3].

- [Klager 1] siger jo til mig, at det er en normal måde at gøre det på, men du erkender jo så, at det er en ulovlig måde at gøre det på?

- Det mener jeg bestemt, at det er, siger [Klager 1]s egen advokat.

”

Pressenævnet finder, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at vælge, i hvilken udstrækning et interview skal gengives i en artikel.

Pressenævnet finder, at redaktørens valg og fravalg af informationer ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at [Klager 1]s udtalelser om baggrunden og forløbet forud for [Klager 2]s salgsopslag på Facebook fremgår af artiklen, herunder at [Person 1]s manglende betaling var årsag til salgsopslaget.

Nævnet har endvidere lagt vægt, at [Klager 1]s advokat, [Person 3], efter henvisning fra [Klager 1] er kommet til orde i artiklen.

Nævnet finder herefter, at omtalen samlet set giver et retvisende billede.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Forelæggelse

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Ekstra Bladet ikke har kontaktet [Klager 2].

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

3.

Af artiklen fremgår blandt andet

”I april i år opdagede [Person 1] pludselig, at [Flytteforretningen], der skulle opbevare hendes ting, havde sat dem til salg på Facebook Marketplace.

[Klager 1] ejer flytteforretningen, og det var hans kone, [Klager 2], der havde sat møblerne til salg på sin private profil.

'Du er velkommen til at købe den,' lød svaret fra [Klager 2], da [Person 1] konfronterede hende.

[…]

Muligvis bedrageri og hæleri [Person 2], der er adjunkt på Juridisk Institut på [Universitet], hvor hun forsker og underviser i strafferet, mener, at [Klager 1] og [Klager 2] kan have handlet i strid med straffeloven.

- Hvis han ikke har haft ret til at råde over det privat, så kan der være tale om en formueforbrydelse, siger [Person 2].

Hun tager dog forbehold for, at hun ikke kender alle sagens detaljer.

- Der er tale om bedrageri, hvis man skaffer sig selv eller andre uberettiget vinding ved at sætte andre i en vildfarelse, og det har han jo gjort, fordi han har sagt til kvinden, at han har smidt tingene ud, siger [Person 2].

Hun siger desuden, at hvis der er tale om bedrageri, så stopper de strafbare handlinger ikke nødvendigvis ved det.

- Hvis konen får andel i de her ting i kraft af mandens bedrageri, så kan man snakke om, om hun kan straffes for hæleri ved at sælge dem videre.

”

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager 2] er gift med [Klager 1] og ansat i [Flytteforretningen], som ejes af [Klager 1].

Nævnet lægger endvidere til grund, at [Klager 2] som led i sin ansættelse satte nogen af [Person 1]s ejendele til salg på sin private Facebook-profil.

Som sagen er oplyst for Pressenævnet, lægger nævnet desuden til grund, at [Klager 1] blev kontaktet af Ekstra Bladet forud for artiklens offentliggørelse.

Pressenævnet finder, at artiklen indeholder oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager 2], herunder [Person 2]s udsagn om, at [Klager 2] kan straffes for hæleri, såfremt hun får andel i [Person 1]s ejendele i kraft af [Klager 1]s bedrageri.

Nævnet finder imidlertid, at [Klager 1] – der er [Klager 2]s chef og ægtefælle – er kommet til orde i artiklen, hvor han forholder sig til [Klager 2]s salg af nogen af [Person 1]s ejendele.

På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet og har i den forbindelse blandt andet lagt vægt på, at det klart fremgår af artiklen, hvad [Klager 2]s relation er til henholdsvis [Klager 1] og [Flytteforretningen].

Sletning – punkt D.

1

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen.

Generelt om punkt D.

1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret.

Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.

1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.

1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder kritisk omtale af [Klager 1] og [Klager 2]s håndtering af [Person 1]s ejendele som led i deres virksomhedsudøvelse.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen og den kritiske omtale af [Klager 1] og [Klager 2] indeholder oplysninger, som kan anses for belastende for dem.

Nævnet finder imidlertid, at der ikke er tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv taler for at hindre artiklens tilgængelighed.

Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at omtalen angår erhvervsmæssige forhold, og at omtalen fortsat kan anses for at have almen interesse.

Nævnet finder derfor ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for ikke at slette artiklen.

Afgjort den 19. november 2024