Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06441

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-06441

Solidaritet får ikke kritik for omtale af besøg ved teltlejr

I en artikel bragt i maj 2024 omtalte Solidaritet en protest ved Københavns Universitet, hvor en bevægelse havde slået en teltlejr op.

Artiklen indeholdt et interview med talspersonen for bevægelsen, og det fremgik blandt andet af omtalen, at en person, som besøgte teltlejren, gik rundt og filmede og prøvede at provokere.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger, som han ikke blev forelagt.

Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som talspersonens subjektive vurdering, der udtalte sig om sin oplevelse af personens handlinger under besøget ved den omtalte teltlejr.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”En fredelig protest mod en voldsom krig.

[Bevægelsen] har slået telte op på Københavns Universitet” , som blev bragt af Solidaritet den 9. maj 2024 på solidaritet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger, som han ikke blev forelagt.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Solidaritet bragte den 9. maj 2024 artiklen ”En fredelig protest mod en voldsom krig.

[Bevægelsen] har slået telte op på Københavns Universitet” på solidaritet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Bevægelsen] er navnet på den bevægelse, som siden 2021 har arbejdet for, at Københavns Universitet skal afvikle dets økonomiske forbindelser med virksomheder, der profiterer på besættelsen af Palæstina.

Nu er de også kommet i offentlighedens søgelys, efter de har slået en teltlejr op på universitetets grund.

Solidaritet har besøgt dem”

Af artiklen fremgår følgende

”Lad mig starte denne artikel med at berolige [Parti A]s Børne- og Ungdomsborgmester i København, [Politiker A].

Der er ikke i nærheden af at være amerikanske tilstande på Københavns Universitet.

Ej heller holder en ”lille gruppe ekstreme venstrefløjsaktivistiske studerende” universitetet besat, som [Parti B]s politiske ordfører [Politiker B] har udtalt.

Det, der er sket, er, at en gruppe studerende under navnet [Bevægelsen] har slået en teltlejr op i en have på Kommunehospitalet, hvor det samfundsvidenskabelige fakultet under Københavns Universitet hører til.

Teltlejren er ikke let at finde.

Jeg spurgte en studerende om vej, og han fortalte, at lejren findes i ”den hemmelige have”.

Hvis du vil besøge den, skal du gå ind ad hovedindgangen, dreje til venstre en masse gange, spørge nogle andre studerende om vej, og så gå ned i en kælder, gennem en kantine og op ad en trappe.

Så kommer du til den hemmelige have, hvor en gruppe studerende ganske rigtigt har slået en teltlejr op.

Det er en meget fin have, og det lader også til at have været medvirkende til, at teltlejren blev sat op lige her.

”Rent praktisk var det her den bedste mulighed.

Der er en græsplæne, hvor der er plads.

Og så er det et rart sted at være.

Vi bor her jo”, fortæller [Bevægelsen]s talsperson [Talspersonen].

Seks krav til Københavns Universitet

[Bevægelsen] flyttede ind i teltlejren mandag 6. maj. Lejrens indbyggertal varierer, men i begyndelsen var der ifølge [Talspersonen] 100-120 deltagere.

Mellem 40 og 60 demonstranter overnatter i lejren.

De har seks krav til Københavns Universitet.

Universitetet skal anerkende og fordømme det igangværende folkedrab i Gaza.

De skal trække investeringer fra virksomheder, der profiterer på besættelsen af Palæstina.

Universitetet skal have større økonomisk gennemsigtighed med hensyn til dets investeringer.

Universitetet skal afslutte indkøbsaftaler med firmaer, som profiterer på besættelsen af Palæstina.

Københavns Universitet skal indføre en akademisk boykot ved at afslutte samarbejde med israelske universiteter.

Og så skal universitetet anerkende, at dets palæstinensiske studerende står i en vanskelig situation.

Jeg spurgte [Talspersonen] nærmere om disse krav.

Hvorfor er det Københavns Universitets opgave at forholde sig til situationen i Palæstina?

”Man har før set Københavns Universitet tage stilling til storpolitik.

Universitetet var for eksempel hurtigt ude for at fordømme Ruslands invasion af Ukraine.

Og så mener vi ikke, at universitetet forholder sig neutralt.

Det kan man se på deres indkøbsaftaler.

For eksempel har de en indkøbsaftale med Hewlett Packard, som leverer computer-hardware og vedligeholder datacentre for den israelske hær.

Money talks”, fortæller [Talspersonen].

Fokus på universitetets økonomi

[Bevægelsen] opstod hverken i mandags eller efter Israels invasion af Gaza i efteråret 2023.

De har ført kampagne siden 2021, og i den tid har de blandt andet gennemført en underskriftindsamling for, at Københavns Universitet skal have øge gennemsigtigheden med dets investeringer.

Den fik godt 2000 underskrifter.

”Det er ikke nyt for dem (ledelsen på Københavns Universitet, red.).

Jeg håber, at vi med teltlejren kan vise universitetet, at vi er en stor og demokratisk bevægelse, som gerne vil kaste lys over universitetets økonomiske aktiviteter”, siger [Talspersonen].

Tror du, I får gennemført nogen af jeres krav?

”Jeg er sikker på, at vi kan få gennemført mange, hvis ikke alle vores krav.

Vi er en stor studenterbevægelse med en masse opbakning.

Vi arbejder aktivt på at få oprettet et forhandlingshold, som kan etablere en dialog med ledelsen”, fortæller [Talspersonen].

Efter en lignende teltlejr har ledelsen for Trinity College i Dublin nu valgt at stoppe det irske universitets investeringer i israelske firmaer, som er på FN’s sortliste over firmaer, der har aktiviteter på besat palæstinensisk territorie.

”Hvis vi opfører os ordentligt”

Som antydet ovenfor har [Bevægelsen]s teltlejr fået flere borgerlige politikere til at lufte deres ubehag ved situationen.

[Parti B]s uddannelsesordfører [Politiker C] har ønsket, at universitetet ekskluderer de studerende, hvis de ødelægger undervisningen for andre.

Sådan er situationen bare ikke.

”Vi er løbende i dialog med politiet og universitetets administration.

Vi har umiddelbart lov til at være her, hvis vi opfører os ordentligt”, siger [Talspersonen].

Så det gør de.

Det nærmeste optræk til ballade fandt sted tirsdag 7. maj, men det var nu ikke [Bevægelsen], der stod for det.

”[Klager] kom forbi med sit politifølge.

Han gik rundt og filmede og prøvede at provokere, men vi ignorerede ham.

Betjentene var meget flinke”, fortæller [Talspersonen].

”Vi arbejder meget for folks tryghed og sikkerhed.

Både for folk i lejren og folk uden for lejren.

Vi har en gruppe, som sørger for, at folk er trygge.

Og vi er også opmærksomme på, at lejren kan være et chok for de andre studerende og de ansatte”, siger [Talspersonen], som også synes, at de røster, som truer med bål, brand og eksklusion fra universitetet bør tage den med ro.

”Der er en lang tradition for studenterprotester.

Både på Københavns Universitet og på andre universiteter verden over.

Vi blokerer ikke engang undervisningen, som mange andre protester har gjort.

Vi har bare sat en lejr op.

Så jeg kan ikke se grunden til at ekskludere nogen.

Det virker ret voldsomt, når vi bare bruger vores demokratiske spillerum”, siger [Talspersonen] og går kort efter tilbage til lejren.

Han skal nå til undervisning.

”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra Solidaritet modtaget kopi af en videooptagelse af [Klager]s besøg ved den omtalte teltlejr ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Optagelsen har en varighed på ca. fem minutter.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 13. maj 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har anført, at det er ukorrekt, at han stod for ”optræk til ballade”, at han ”prøvede at provokere”, og at han blev ignoreret.

I den forbindelse har [Klager] henvist til følgende fra artiklen

”Så det gør de.

Det nærmeste optræk til ballade fandt sted tirsdag 7. maj, men det var nu ikke [Bevægelsen], der stod for det.

”[Klager] kom forbi med sit politifølge.

Han gik rundt og filmede og prøvede at provokere, men vi ignorerede ham.

Betjentene var meget flinke”, fortæller [Talspersonen].

”

Han fik stukket papskilte i hovedet og blev tilsvinet og filmet op i ansigtet.

Solidaritet har således åbenlyst ikke efterprøvet påstandene ved vidner eller på anden vis.

[Klager] har endvidere anført, at Solidaritet ikke har forelagt ham oplysningerne.

Det er særdeles agtelsesforringende, at [Talspersonen] får lov til at udbrede, at [Klager] i sit virke som journalist ”prøvede at provokere”.

2.2 Solidaritets synspunkter

Korrekt information og forelæggelse

Solidaritet har bemærket, at det fremgår af artiklen, at [Klager]s besøg var ”det nærmeste optræk til ballade”.

I forbindelse med protestens meget fredelige karakter, som bliver skildret i artiklen, er det Solidaritets opfattelse rent sprogligt, at det ikke nødvendigvis betyder, at det var et reelt optræk til ballade.

En mere korrekt formulering havde måske nok været at skrive ”det nærmeste til et optræk til ballade”.

I de videoer, som Solidaritet har set, ignoreres [Klager].

Han stiller nogle spørgsmål til personer, som enten ignorerer ham eller svarer meget høfligt, og det er klart, at de helst ikke ville have, at han var der.

Når der nu er videoer, er det klart, at [Klager] blev filmet, ligesom [Klager] og hans folk filmede lejren.

I en video på Twitter/X udtaler [Klager] grinende ud i luften om aktivisternes lejr, at ”det er simpelthen så dumt”.

Det er Solidaritets vurdering, at det kan tolkes provokerende.

Solidaritet har henvist til et X-opslag bragt den 7. maj 2024 af brugeren ”Spoergsmaalstegnet” samt en videooptagelse af [Klager] ved den omtalte teltlejr.

Solidaritet har ikke forelagt oplysningerne for [Klager] og bygger det på det videomateriale, som Solidaritet har set.

På nær oplysningen ”nærmeste optræk til ballade” er det alt sammen citat fra Solidaritets interviewperson [Talspersonen].

Det fremgår klart, at Solidaritet har gengivet [Talspersonen]s oplevelse af tingene, og derfor var der ikke behov for at forelægge [Klager] oplysningerne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jens Kruse Mikkelsen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Korrekt information og forelæggelse

[Klager] har klaget over, at det er ukorrekt, at han stod for ”optræk til ballade”, at han ”prøvede at provokere”, og at han blev ignoreret.

[Klager] har endvidere klaget over, at Solidaritet ikke har forelagt ham oplysningerne.

Det er særdeles agtelsesforringende, at [Talspersonen] får lov til at udbrede, at [Klager] i sit virke som journalist ”prøvede at provokere”.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.

1 og A.

3.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[…] [Bevægelsen]s teltlejr [har] fået flere borgerlige politikere til at lufte deres ubehag ved situationen.

[Parti B]s uddannelsesordfører [Politiker C] har ønsket, at universitetet ekskluderer de studerende, hvis de ødelægger undervisningen for andre.

Sådan er situationen bare ikke.

”Vi er løbende i dialog med politiet og universitetets administration.

Vi har umiddelbart lov til at være her, hvis vi opfører os ordentligt”, siger [Talspersonen].

Så det gør de.

Det nærmeste optræk til ballade fandt sted tirsdag 7. maj, men det var nu ikke [Bevægelsen], der stod for det.

”[Klager] kom forbi med sit politifølge.

Han gik rundt og filmede og prøvede at provokere, men vi ignorerede ham.

Betjentene var meget flinke”, fortæller [Talspersonen].

[…]”

Pressenævnet finder, at anvendelsen af formuleringen ”det nærmeste optræk til ballade” fremstår som Solidaritets sammenfattende vurdering på baggrund af [Klager]s optræden i det offentlige rum, og at formuleringen ligger inden for rammerne af redaktørens redigeringsret.

Nævnet finder, at udsagnene om, at [Klager] ”prøvede at provokere”, og at ”vi ignorerede ham”, klart fremstår som [Talspersonen]s subjektive vurdering, der som talsperson for [Bevægelsen] udtaler sig om sin oplevelse af [Klager]s handlinger under besøget ved den omtalte teltlejr.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Solidaritet for at bringe udsagnene.

Nævnet finder endvidere, at udsagnene i sammenhæng med den konkrete omtale ikke kan anses for agtelsesforringende for [Klager].

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Solidaritet for den manglende forelæggelse.

Afgjort den 19. november 2024