Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - sagsbehandling - ej medhold

J.nr. 22-34981

En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at kommunen ifølge manden kun havde partshørt moren til mandens barn angående samvær.

Kommunen bestred mandens beskrivelse af hændelsesforløbet.

Manden kommenterede ikke på kommunes bemærkninger til hændelsesforløbet, trods nævnets opfordring hertil.

Nævnet vurdererede herefter, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han havde været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Manden fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kommune ifølge klager kun partshørte moren til klagers barn angående samvær.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med ligestillingsloven.

Sagsfremstilling

Klager havde en sag hos den indklagede kommune angående samvær i forhold til sin datter.

Klager har oplyst, at klager ikke blev partshørt angående samværet, mens moren til klagers datter blev partshørt.

Klager har desuden oplyst, at der var stor forskel på samværsplanen i forhold til klager og til moren til klagers datter.

Klager har endvidere oplyst, at moren til klagers datter fik ret til samvær hjemme, hvilket klager blev nægtet.

Klager har også oplyst, at klager ikke af indklagede fik aktindsigt angående klagers datter.

Klager har oplyst, at en medarbejder hos indklagede oplyste klager, at han som far ikke var så vigtig.

Den 29. august 2022 modtog klager et brev fra indklagede i forbindelse med, at klager havde indgivet en klage den 13. juli 2022 over en rådgiver og afdelingsleder hos indklagede.

Det fremgår af brevet, at indklagede valgte at fastholde den pågældende rådgiver på klagers sag af hensyn til klagers datter, men at klager i forbindelse med kommende møder kunne anmode om, at en anden leder ligeledes deltog heri, hvis klager ønskede det.

Indklagede har oplyst, at klager blev partshørt angående samvær med klagers datter den 13. juli 2022.

Både klager og moren til klagerens datter deltog på mødet.

Klager blev desuden partshørt den 7. september 2022 grundet ændringer i samværet.

Indklagede har fremlagt notat af mødet med klager den 7. september 2022.

Heraf fremgår blandt andet

”…

Mødet er på foranledning af, at [klager] under telefonsamtale d. 01.09.2022 blev meget frustreret og i forbindelse her med gav udtryk for en del utilfredshed.

…

Vedr.

Samarbejde;

herunder partshøring, møder, aktindsigt

[Klager] indleder med, at han ikke oplever samarbejde med forvaltningen/rådgiver.

Han bliver ikke partshørt, og der træffes ikke afgørelser.

[Klager] fortæller, at han har spurgt til deltagelse i et bryllup.

[Klager] oplyser, at han skriver mails og der kommer ikke svar her på.

[Klager] oplyser, at Ankestyrelsen påpeger, at der ikke er samarbejde med [familiegruppe] samt hans advokat mener, at sagen i [familiegruppe] bør skifte til andet distrikt.

[Klager] fortæller at trods med

tidligere med [familiegruppechefen], er sagen ikke flyttet til andet distrikt.

[Klager] oplyser, at [Børne- og Familiechefen] har skrevet om et konstruktiv samarbejde.

Han er ikke enig her i.

[Klager] oplyser, at [børneinstitution] siger et og rådgiver siger noget andet.

[Klager] påpeger, at rådgiver siger, at samvær mellem far og barn ikke fungerer, hvor [børneinstitution] siger noget andet.

Rådgiver påstår, at [klagers] påstand ikke er rigtig – tværdig mod har rådgiver netop sagt og også meddelt Ankestyrelsen, at samværet

mellem [klagers datter] og [klager] fungerer rigtigt fint.

[Klager] oplyser, at han tidligere heller ikke har oplevet samarbejde.

[Klager] fortæller, at han ikke har fået referat af indskrivningsmøde.

Rådgiver dokumenterer, at referatet er sendt ud.

[Klager] påpeger, at han har talt med [børneinstitution], som heller ikke synes at [klager] er partshørt ifht.

samvær.

[Klager] oplyser, at han ikke har modtaget en aktindsigt og det har han nu rykket for gennem meget lang tid.

Han har ikke generelt ikke modtaget noget skriftligt fra forvaltningen gennem det seneste halve år.

Rådgiver oplyser, at det ikke er korrekt, at [klager] ikke har fået tilsendt breve, afgørelse m.m. i eboks det seneste halve år, hvilket kan dokumenteres.

[Klager] fastholder, at han ikke har modtaget noget fra [familiegruppe] til trods for, at han ikke har problemer med at modtage andet post i eboks.

[Afdelingsleder hos indklagede] påpeger, at [klager] bør rette henvendelse til eboks, hvis han oplever problemer med at modtage post fra os af, da vi i vores system kan se, at det er afsendt her fra til ham.

[Klager] ønsker aktindsigt til eboks.

D.d. aftalt, at aktindsigten kan forventes fremsendt på tirsdag d. 13.09.2022.

Det er aftalt, at [klager] melder tilbage til rådgiver, om aktindsigten er modtaget.

[Klager] påpeger, at han ønsker løbede aktindsigt - en gang om måneden eller når der sker væsentlige ændringer.

[Klager] vender tilbage til, at han finder det problematiks med samarbejdet og partshøring.

[Afdelingsleder hos indklagede] oplyser, at der i dag er afholdt partshøring.

Ydermere er [klagers datter] hørt ifht.

samvær samt [navn] er orienteret om partshøring.

[Klager] oplyser, at under mødet på [børneinstitution] gik rådgiver amok over, at han vil optage møderne.

[Afdelingsleder hos indklagede] oplyser, at vi har ret til at sige fra over for at optage.

[Afdelingsleder hos indklagede] påpeger, at hun kender rådgiver godt og ved at [rådgiver hos familiegruppe] er tydelig og har uden tvivl har sagt fra, men ikke gået amok.

[Klager] påpeger, at han ikke stoler på rådgiver.

[Afdelingsleder hos indklagede] oplyser, at [klager] har klaget over rådgiver og fået svar her på.

Dette svar fastholdes og det må [klager] forholde sig til.

[Klager] oplyser, at han selv forsøger at samarbejde i det omfang, som han kan.

Han oplever ikke, at rådgiver samarbejder med ham.

[Klager] vil gerne have genfremsendt de sagsakter, der er sendt til psykologen, da han endnu ikke har modtaget dem.

D.d. aftalt, at rådgiver genfremsender dette materiale i forlængelse af mødet.

Vedr.

samvær

[Klager] påpeger på ny, at han ikke er partshørt ifht.

samvær.

[Afdelingsleder hos indklagede] oplyser, at han i dag vil blive partshørt ifht.

samvær, hvorefter der vil blive truffet afgørelse.

Er [klager] ikke enig i afgørelse, vil denne kunne påklages.

…

Afsluttende

[Afdelingsleder hos indklagede] oplyser, at det er vigtigt i kommunikationen at være opmærksom på, at der efter et møde blive afstemt, hvad der er aftalt.

[Afdelingsleder hos indklagede] oplyser, at hun vil bede § 54 støtte om at støtte [klager] i at samarbejde med forvaltningen samt at sikre en gennemgang af de aftaler, der er indgået.

[Afdelingsleder hos indklagede] oplyser, at hun kan høre, at [klager] taler med rigtigt mange.

Hun opfordrer [klager] til ikke fremadrettet at drøfte alt med alle.

…

Aftaler

- Aktindsigt udarbejdes og fremsende til [klager] tirsdag d. 13.09.2022.

[Klager] melder tilbage i løbet af

ugen, om aktindsigten er modtaget.

- Akterne, der er fremsendt til [børneinstitutions] psykolog genfremsendes til [klager] i forlængelse af dette møde.

- [Klagers] ønsker til samvær er noteret.

I forb.

hermed vil der blive truffet afgørelse her om, hvilket kan påklages, såfremt [klager] ikke er enig i afgørelsen.

- Rådgiver giver besked til forældrene, når der foreligger afklaring på, hvornår psykologen er klar til at genoptage udredning af [klagers datter] samt hvilke konsekvenser det har får tidsfristen.

- Fælles fokus på repetition af aftaler, når møde afsluttes mhp.

at sikre fælles forståelse.

…”

Indklagede har desuden oplyst, at klager fik tilsendt aktindsigt den 15. september 2022.

Der blev ligeledes løbende fremsendt skriftligt materiale til klager i form af afgørelser, breve og lignende.

Indklagede har oplyst, at indklagede ikke kan genkende, at en medarbejder hos indklagede skulle have udtalt til klager, at han som far ikke var så vigtig.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 5. august 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af køn ved at partshøre moren til klagers barn alene i alle aspekter.

Indklagede partshørte på intet tidspunkt klager omkring samvær.

Indklagede har tilbageholdt information fra klagers barns institution.

Indklagede har direkte udtalt, at klager som far ikke er så vigtig.

Det er ikke muligt at få aktindsigt fra indklagede.

Indklagede har været aggressiv mod klager som person under møder og opkald.

Indklagede er kommet med flere trusler og udvist aggressiv adfærd.

Indklagede modarbejder klagers barn på en uhensigtsmæssig måde.

Klagers barn har givet en klar melding om, at hun ikke ønsker samvær med sin mor i samme omfatning som med klager.

Alligevel valgte indklagede at give moren en del mere samvær.

Ligeledes har moren fået lovning på, at klagers barn inden afslutningen på § 51-undersøgelsen må få flere timer i privat hjem.

Vedrørende samværsplanen er der ikke lyttet tilstrækkeligt til klagers barn, og der er stor forskel på, om der er tale om moren eller faren.

Moren er blevet lovet samvær hjemme, hvilket klager er blevet nægtet.

Indklagede har nu flyttet sagen til et andet område på grund af anerkendelse af, at der har været en forskelsbehandling på baggrund af køn mm.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede kan ikke genkende klagers påstand om, at klager på intet tidspunkt er partshørt omkring samvær.

Der fandt en partshøring sted den 13. juli 2022 ved indskrivningsmøde til klagers barns institution.

Både mor og far deltog i mødet, og der sendtes en skriftlig afgørelse ud om samværet samme dag til både mor og far.

Klager er desuden senest partshørt i forhold til samvær ved møde hos indklagede den 7. september 2022 grundet ændringer i samværet.

Ved gennemgang af sagshistorikken ses, at der er sendt aktindsigt til klager den 15. september 2022.

Der er ligeledes løbende fremsendt skriftligt materiale til klager i form af afgørelser, breve mm.

Indklagede deler ikke klagers opfattelse af, at der er tilbageholdt oplysninger, ej heller, at en medarbejder hos indklagede har udtalt, at klager, som far, ikke er så vigtig.

Begge forældre har på lige fod indgået i forløbet og indgår ligeledes i undersøgelsen af klagers barn, som aktuelt pågår ambulant ved psykolog tilknyttet barnets institution.

Klager påstår, at indklagede har været aggressiv imod ham som person under møder og opkald.

Dette kan ikke genkendes af indklagede.

Indklagede tillægger aldrig forældres køn en værdi, når der træffes afgørelser.

Indklagedes afgørelser tager afsæt i barnets trivsel og udvikling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at han ikke blev partshørt ved indklagede angående samværsordningen med klagers barn.

Klager har ligeledes oplyst, at indklagede generelt har favoriseret moren til klagers barn i forbindelse med spørgsmålet om samvær med klagers barn.

Indklagede har bestridt klagers beskrivelse af hændelsesforløbet.

Klager har ikke kommenteret på indklagedes bemærkninger til hændelsesforløbet, trods nævnets opfordring hertil.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde