Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomhed om straks at sikre, at undervisningspligtige unge ikke arbejder med eller i farlig nærhed af maskiner. (Strakspåbud
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt påbud til virksomhed om straks at sikre, at undervisningspligtige unge ikke arbejder med eller i farlig nærhed af maskiner.
(Strakspåbud – unge under 18 år – arbejde med maskiner)
Resume
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderede, at virksomheden ikke havde taget hensyn til de unges alder ved planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet på arbejdsstedet.
Nævnet vurderede, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da de ansatte, undervisningspligtige unge, arbejdede med og i farlig nærhed af maskiner i autoværkstedet.
Nævnet lagde vægt på, at de undervisningspligtige unge, der var ansat til at udføre lettere rengøring på værkstedet, udførte arbejde med en gulvvaskemaskine og desuden udførte arbejdet i nærheden af autolifte, dækmaskiner og elektrisk håndværktøj.
Nævnet lagde desuden vægt på, at de undervisningspligtige unge udførte deres arbejde, mens værkstedet og maskinerne var i drift.
Afgørelsen blev truffet af et enigt nævn.
Den konkrete afgørelse
[Adressat udeladt]
I har klaget over Arbejdstilsynets afgørelse af den 13. februar 2024 om unges arbejder med eller i farlig nærhed af maskiner i autoværkstedet.
Arbejdsmiljøklagenævnet har nu afgjort sagen på møde den 27. august 2024.
Resultatet er
Det betyder, at nævnet er kommet til samme resultat som Arbejdstilsynet.
I skal efterkomme påbuddet straks.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer, at [Adressat udeladt] ikke havde taget hensyn til de unges alder ved planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdet den 5. februar 2024 på arbejdsstedet [Adresse udeladt].
Nævnet vurderer, at arbejdsmiljøreglerne ikke blev overholdt, da jeres ansatte, undervisningspligtige unge, arbejdede med og i farlig nærhed af maskiner i autoværkstedet.
Hvad er afgørende for resultatet
Arbejdstilsynet var den 5. februar 2024 på tilsynsbesøg på adressen [Adresse udeladt].
Arbejdstilsynet konstaterede, at virksomheden har undervisningspligtige unge ansat.
Nævnet lægger vægt på, at de undervisningspligtige unge, der er ansat til at udføre lettere rengøring på jeres værksted, udførte arbejde med en gulvvaskemaskine og desuden udførte arbejdet i nærheden af autolifte, dækmaskiner og elektrisk håndværktøj.
Nævnet lægger desuden vægt på, at de undervisningspligtige unge udførte deres arbejde, mens værkstedet og maskinerne var i drift.
Det fremgår af reglerne, at undervisningspligtige unge kun må udføre lettere arbejde i nærheden af maskiner på fx værksteder, hvis maskinerne og andre tekniske hjælpemidler, er standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning og risiko for tilskadekomst.
Er det ikke muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Maskindrevet håndværktøj må ikke være tilgængeligt.
Partsrepræsentant anfører på vegne af jer bl.a. i klagen, at to unge ansatte ikke arbejder i farlig nærhed af maskinerne på autoværkstedet, herunder at lettere rengøring godt må finde sted, og at påbuddet derfor er givet uden hjemmel.
Nævnet bemærker hertil, at det fremgår af sagens oplysninger, at de to unge ansatte arbejdede med rengøring i farlig nærhed af maskiner, der var i drift.
Nævnet henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen oven for.
For så vidt angår det anførte i klagen om, at Arbejdstilsynets afgørelse er kontraproduktiv i forhold til de politiske vinde, der blæser p.t., bemærker vi, at Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljøklagenævnet som klageinstans i sager om arbejdsmiljø er forpligtet til at forholde sig til de gældende regler i arbejdsmiljølovgivningen.
Om reglerne
Det følger af reglerne om unges arbejde, at unge undervisningspligtige ikke må beskæftiges med eller være i farlig nærhed af maskiner, medmindre det er ufarlige husholdnings- eller kontormaskiner, eller beskæftigelsen opfylder betingelserne i bilag 8, jf. bilag 1 til bekendtgørelsen om unges arbejde.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde.
På mødet stemmer deltagerne om resultatet.
Afgørelsen er truffet af et enigt nævn.
Oplysninger i sagen
Nævnet har afgjort sagen ud fra de akter, som nævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.
Regler
Her er de regler, nævnet har afgjort sagen efter.
Love og bekendtgørelser
Om Arbejdstilsynets ret til at træffe afgørelse
Om unges arbejde
Der er uddrag af reglerne til sidst i afgørelsen.
I kan finde reglernes fulde ordlyd på www.retsinformation.dk
Kopi er sendt til
Arbejdstilsynet, j.nr. 2024 – 7958
Lovuddrag
Lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven), lovbekg.
Nr. 2062 af
16. november 2021, med senere ændringer
Kapitel 10
Unge under 18 år
§ 60.
Ved beskæftigelse af unge under 18 år skal der ved arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling og helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse.
Stk. 2.
Unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke beskæftiges ved arbejde.
…
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om, at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for arbejde og under nærmere fastsatte betingelser og vilkår,
Kapitel 13
Arbejdstilsynet
§ 77.
Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.
Bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021 om unges arbejde
Kapitel 5
Beskæftigelse af unge, som er 13 - 15 år, eller som er omfattet af
Undervisningspligten
§ 29.
Unge, som er fyldt 13 år, må kun beskæftiges med de former for lettere arbejde, som er nævnt i bilag 7-9.
Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for de unges sikkerhed og sundhed.
Stk. 2.
De unge må ikke beskæftiges med eller være i farlig nærhed af maskiner, medmindre det er ufarlige husholdnings- eller kontormaskiner, eller beskæftigelsen opfylder betingelserne i bilag 8.
Uddrag af bilag 08 - Steder hvor unge, der er fyldt 13 år, under særlige betingelser må udføre lettere arbejde i nærheden af maskiner, jf. § 29, stk. 2.
A.
Produktionsvirksomheder og værksteder på industriområdet I produktionsvirksomheder og på værksteder inden for industrien må unge, der er fyldt 13 år, udføre lettere arbejde i nærheden af maskiner under følgende betingelser
-
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med påbud til jer om straks at sikre, at undervisningspligtige unge ikke arbejder med eller i farlig nærhed af maskiner i autoværkstedet.
-
§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø.
-
§ 60, stk. 1, jf. stk. og stk. 6, nr. 1, i lov om arbejdsmiljø.
-
§ 29, stk. 1 og 2, jf. bilag 8, nr. 2 og 3, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1049 af 30. maj 2021 om unges arbejde
1.
Arbejdet udføres på virksomheder, som er omfattet af de branchekoder eller de DISCO-koder, der fremgår af bilag 10.
2.
Maskiner og andre tekniske hjælpemidler, som er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, skal være standset og på effektiv måde sikret mod igangsætning og risiko for tilskadekomst.
Er det ikke muligt, skal der træffes andre foranstaltninger, der effektivt sikrer, at arbejdet kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
3.
De unge må ikke kunne komme i kontakt med bevægelige dele eller på anden måde udsættes for risiko fra maskiner og lignende.
Automatiske anlæg i drift skal være sikret efter gældende regler.
Maskindrevet håndværktøj, som er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1, må ikke være tilgængeligt.