DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-02405
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-02405
Ikke kritik af Børsen for omtale af danskers involvering i sundhedsklinik
Børsen omtalte i en artikelserie i november 2023, at en navngiven dansker, som tidligere havde varetaget offentlige hverv i Danmark, havde været involveret i en sundhedsklinik på Cypern.
Artikelserien omtalte blandt andet, at sundhedsklinikken havde behandlet patienter med stamceller uden at have de fornødne tilladelser til dette.
Den omtalte person klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, at overskrifterne var misvisende, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik samt over den stregtegning, avisen havde bragt som illustration.
Pressenævnet fandt, at formuleringen af overskriften lå inden for mediets redigeringsret og fandt i øvrigt ikke anledning til at kritisere omtalen.
Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person havde haft en ikke ubetydelig rolle i den omtalte klinik, og at han var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen.
Nævnet fandt endvidere, at brugen af stregtegningen lå inden for mediets redigeringsret.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Kryptoboss bag ulovlig klinik på Cypern” bragt på borsen.dk den 21. november 2023 og i den trykte avis den 22. november 2023 under overskriften ” Dansk kryptochef bag ulovlig stamcelleklinik ” samt forsideomtalen af samme artikel med overskriften ” Dansk kryptofondstifter står bag ulovlig stamcelleklinik ”.
[Klager] har endvidere klaget over artiklerne ” Kryptoboss, departementschef og efterretningstjeneste: [Klager]s karriere spænder vidt ” bragt på borsen.dk den 21. november 2023, artiklen ” Falsk blåstempling central i sag om ulovlig stamcelleklinik ” bragt på borsen.dk den 23. november 2023, artiklen ” Australier fik stamceller på danskejet klinik ‐ var tæt på at dø ” bragt på borsen.dk den 24. november 2023, artiklen ” Fransk biokemiker bag dansk stamcelle‐skandale ” på borsen.dk den 27. november 2023, artiklen ” Russere har overtaget omstridt danskejet klinik på Cypern ” bragt på borsen.dk den 28. november 2023 samt artiklen ” Millioner i udbytter fra danskejet klinik synes forduftet ”, bragt på borsen.dk den 29. november 2023, idet [Klager] mener, at god presseskik er tilsidesat.
[Klager] har klaget blandt andet over, at artiklerne indeholder ukorrekt information om hans rolle i sagen, at overskrifterne er misvisende, at angreb og svar ikke er bragt i sammenhæng, og at der ikke er udvist tilstrækkelig kildekritik.
1 Sagsfremstilling
Forud for offentliggørelsen
[Klager] og Børsen har til Pressenævnet indsendt dele af den korrespondance, de havde forud for offentliggørelsen af artiklerne.
Børsen har til Pressenævnet indsendt en transskriberet udgave af et telefonisk formøde, avisen havde med [Klager] den 17. oktober 2023, om hvorvidt [Klager] ville stille op til fotos.
”Børsen: Jeg har også lige noteret fotos.
Hvad gør vi fotomæssigt.
Vi har jo nogle options.
Men vi mangler nogle gode fotos af dig.
[Klager]: Det har jeg ikke lige tænkt over.
Må jeg ikke lige give det en tanke?
Børsen: Jo.
Der er den mulighed, at vi kan bringe private billeder af dig, som dem, der har givet os dem, har ret til at videregive.
Så er det muligheden, at vi tager nogle fotos af interview-seancen lige som nu eksempelvis.
Så har vi da noget der, og det er nemmere selvfølgelig, og så kan du måske supplere med nogle af de pr-billeder, I har fået taget i forbindelse med [Selskab B] og få sendt dem til os, så vi også har ret til at bruge dem.
Det er et forslag.
[Klager]: Okay.
Børsen: Giver det ikke mening?
[Klager]: Jo, det synes jeg da egentlig umiddelbart, jo.
Børsen: Cool.
[Klager]: Men lad mig lige – jeg bliver lige nødt til at tænke lidt over, hvordan jeg synes, det skal gøres.
Jeg har ikke lige tænkt på det.
Børsen: Nej, men giv det lige en tanke, så ser vi på det.
”
Den 23. oktober 2023 sendte Børsen følgende mail til [Klager]
”Hej [Klager]
Har du fået set på datoer?
Det vil passe os bedst onsdag eller torsdag i kommende uge.
Altså 1. eller 2. november.
Hvordan passer det dig?
Og fik du tænkt over foto-udfordringen?
Optimalt set vil vi gerne have taget nye fotos ved samme lejlighed, hvor jeg så booker en fotograf til at tage nogle "interview"-billeder.
Så kan vi måske supplere dem med de pr-fotos, I fik taget i regi af [Selskab B] og som har været brugt hos Finans og HedgeNordic?
Hvis du vil sende os dem - gerne i farver.
Alternativt har vi muligheden for at bruge en grafisk illustration - stregtegning af dig, som vi også gjorde i den oprindelige artikel.
Og endelig er der muligheden for at vi bruger nogle private fotos af dig.
Hvad tænker du vil være muligt/bedst?
”
[Der er i mailen indsat et foto af [Klager] og en anden person]
Den 24. oktober 2023 kl.
7.49 sendte Børsen følgende mail til [Klager]
Hej [Klager]
Med forbehold for at [Journalist 1] er på ferie og først vender tilbage i næste uge kommer her en spørgeramme til vores interview 2. november kl.
13 eller 14.
Jeg er helt med på, at der muligvis kan være spørgsmål om konkrete kunder osv., som du ikke kan kommentere, og i så fald siger du bare til under vejs.
Som vi talte om under vores forsnak, tænker vi, at interviewet skal være ret "åbent", så det ikke blot er en gennemgang af en Q&A.
Der vil selvfølgelig også opstå spørgsmål under vejs.
Derfor tænker jeg umiddelbart, at nedenstående er dækkende for, hvad vi gerne vil interviewe dig om, uden at være så specifikt at vi risikerer at gå død i detaljer, inden vi kommer i gang.
Skal nok sende dig yderligere - hvis det bliver nødvendigt.
Hvis det viser sig, der er spørgsmål under vejs, som du ikke har mulighed for at svare på, kan vi lave et opfølgningsinterview.
Ligesom dine svar sikkert vil afføde nye spørgsmål fra os, som vi måske først får mulighed for at formulere efter vores første interview.
Håber, det giver mening.
Om dig selv
Din fortid og fremtid?
Hvad er du involveret i pt?
Hvad har du lavet tidligere?
Privatlivs-status?
Om [Klinikken]
Hvordan opstod muligheden for at komme ind som investor hos [Person 1]/[Selskab A]?
Hvad var dine tanker i forhold til udvidelse af forretningsområdet til også at omfatte stamceller?
Hvordan forløb processen med at få andre danske investorer ombord?
Hvordan forløb samarbejdet med StemAid omkring klinikken i den tyrkisk-besatte del øen, og hvordan var overgangen til behandling i Larnaca og til samarbejdet med EmCell?
Hvordan var forløbet omkring ansøgning om tilladelse til behandling i ROC/EU?
Hvordan var forløbet omkring myndighedernes kontrol og krav om lukning for stamcellebehandling/markedsføring?
Hvad er status i dag i forhold til dig og klinikken?
Hvad er der af igangværende juridiske slagsmål vedr.
klinikken?
Om [Selskab C], [Selskab B] og [Selskab D]
Hvordan var forløbet var omkring etablering og opbygningen af [Selskab C], [Selskab B] og [Selskab D]?
Hvad er din rolle i forhold til [Selskab D]?
Hvordan er din forbindelse til [Person 11]?
Hvordan har du/I håndteret utilfredse investorer i [Selskab B] og [Selskab D], der føler sig snydt (ikke blot [Person 2] og [Person 3]).
Hvordan påvirker indefrysningen på Cypern forretningen og dig?
Venlig hilsen [Journalist 2]”
Den 24. oktober kl.
08.25 2023 sendte [Klager] følgende mail til Børsen
”Hej [Journalist 2],
Ja, torsdag i næste uge for eksempel kl.
13 eller 14.00 DK tid er bedst for mig, da onsdag er fuldt booket.
Gerne send video-invitation hvis det virker for dig.
Mht.
fotos så er det nok bedst at bruge eksisterende, ikke lave nye.
Hvilke der er gode, kan vi drøfte og evt udveksle på mødet.
En anden ting er, venligst på et tidspunkt i løbet af ugen send mig alle spørgsmål, så jeg kan drøfte hvilke af dem kan drøftes og hvilke er off-limits med vores legal advisors - såfremt det er tilfældet.
Pft [Klager]”
Den 24. oktober 2023 kl.
8.58 sendte Børsen følgende mail til [Klager]
”Hej [Klager]
Jeg sender en invite.
Kan du ikke bare sende et par fotos af dig, som vi kan få lov at bruge.
Ikke afgørende for mig, om det er de samme som dem, Finans fik lov at bruge.
Skal nok prøve om jeg kan få sendt en spørgeramme i løbet af ugen.
[Journalist 2]”
Den 25. oktober 2023 sendte [Klager] følgende mail til Børsen som svar på Børsens mail af 24. oktober 2023 kl.
7.49
”Hej [Journalist 2],
Tak for det.
Hvis der er yderligere spørgsmål så giv mig gerne et par dage, så jeg kan nå at vende med legal om det er noget jeg kan/må svare på.
Jeg ser det igennem og det er egentlig fint med en relativt åben ramme omkring interviewet, hvor vi holder os så nogenlunde til de overordnede temaer og spørgsmål.
Ift.
verserende juridiske sager kan jeg allerede nu sige, at det kan jeg enten slet ikke kommentere på eller kun kommentere meget generisk på, da det kan kompromittere sådanne sager (har vores advokat fortalt os), hvis vi fortæller om detaljer, men resten bør sådan set være ok.
Dbh, [Klager]”
Interview den 2. november 2023
Børsen har oplyst, at avisen interviewede [Klager] den 2. november 2023.
Børsen har i forhold til fotos af ham oplyst, at følgende blev drøftet under interviewet
”Børsen: Det var godt nok lige det, vi havde snakket om først, med at vi lige skulle drøftet foto.
Men jeg ved ikke, om du har haft mulighed for at tænke over det og har gjort dig nogle tanker om det.
Især det billede, der har været brugt i Hedge Nordic.
Om det er et, du kan stille til rådighed for os, så vi kan bruge det, eller om du har andet, der passer dig bedre.
[Klager]: Ja, jeg har faktisk overhovedet ikke tænkt i fotobaner.
Det skal jeg lige.
Det skal jeg gøre, ja.
Du har spurgt mig et par gange.
Jeg lover, det får jeg kigget på.
Jeg beklager, jeg har ikke lige.
Jeg skal nok få kigget på det umiddelbart efter det her”.
Børsen sendte den 14. november 2023 kl.
13.10 en mail med en række spørgsmål til [Klager].
Det fremgår, at han den 16. november 2023 besvarede mailen med følgende
”Hej [Journalist 2], Lad mig besvare dine spørgsmål så godt jeg kan.
Jeg har fået [Person 1]’s input også en række steder så han er cc på denne email.
Du behøver ikke stille os yderligere uddybende spørgsmål, da vi ikke har yderligere at sige hertil.
Se venligst nedenfor”.
Børsens mail af 14. november 2024 er herefter gengivet med [Klager]s svar af 16. november 2023 indsat i mailen.
Af mailen fremgår
”Hej [Klager].
Vi sender lige nogle opfølgende spørgsmål, som vi gerne vil bede dig om at besvare til citat senest på torsdag kl.
16 dansk tid.
Vi er med på, at nogle af dem måske omhandler juridiske tvister, som du allerede har tilkendegivet ikke at kunne svare på.
Det samme gælder muligvis for de betragtninger, der kommer fra navngivne tidligere/nuværende medarbejdere, som du jo sagde, at du ikke ville udtale dig om.
Men nu får du dem alligevel i håb om, at du måske kan svare alligevel.
Nedenfor er de opfølgende spørgsmål vedrørende [Klinikken].
Vi sender dig senere nogle opfølgende spørgsmål om [Selskab C]/[Selskab B]/[Selskab D], som du også vil få et par dage til at besvare.
Vi går ud fra at du alligevel ikke vil sende det foto, vi har efterspurgt, men hvis det igen blot er en forglemmelse, må du også gerne medsende det.
Om [Klinikken]: Du oplyste i interviewet, at du ikke var bekendt med, at der skulle have været alvorlige bivirkninger ved stamcelle behandlingen.
Men i feb.
2020 modtog du mailen fra [Person 4], hvor han beskriver, hvordan han måtte med ambulance og stoppede med at trække vejret.
I den beskriver han også, at andre patienter har oplevet lignende alvorlige bivirkninger.
Til os siger han at andre patienter også oplevede andre alvorlige bivirkninger.
Og at han orienterede dig om de alvorlige bivirkninger, nogle af patienterne oplevede.
[Person 7] siger desuden, at hun skændtes med dig, fordi hun ikke ville tillade visse dårlige patienter at blive behandlet med stamceller, fordi der var så mange alvorlige bivirkninger.
Fastholder du, at du ikke var bekendt med at der var alvorlige bivirkninger?
Hvis ikke, hvad er så din forklaring på, at du først oplyste, at du ikke var bekendt med, at der skulle være alvorlige bivirkninger ved stamcelle-behandlingen, når du blandt andet modtog en mail herom?
[Svar fra [Klager]:]
”Jeg har ikke haft med konkrete patienter at gøre, da jeg arbejdede der udover min mor, der blev behandlet af klinikken.
Jeg mindes desværre ikke de nævnte alvorlige bivirkninger på patienter fra for næsten 4 år siden.
Det eneste jeg erindrer vedrørende bivirkninger er, at datamaterialet fra den daværende supplier var at typiske bivirkninger var forhøjet kropstemperatur og andre lette symptomer.
Hvis det er korrekt at 1 eller endda flere patienter er blevet syge eller endog meget syge, er det naturligvis utroligt uheldigt og ærgerligt.
Husk dog på at utroligt mange patienter var meget, meget syge allerede ved ankomst og andre forhold kan have resulteret i det forløb du nævner.
Det er langt fra sikkert, at det er et resultat af stamceller.
Jeg kan huske, at lægerne ofte talte om “Herx reactions” fra rigtigt mange patienter - så patienter blev ofte dårligere - før de blev bedre end da de kom.
Om det var tilfældet med den pågældende patient eller noget andet kan hverken jeg eller andre sige med sikkerhed.
Det er i øvrigt meget ulogisk, hvis [Person 4] selv blev meget syg og det var et resultat af stamceller og [Person 7] havde samme observation at de begge ønskede at hhv.
medvirke ansvarspådragende og aktivt ved sådanne behandlinger i hhv.
en salgs og lægedirektør-mæssig funktion.
Hvad jeg til gengæld ved med sikkerhed er, at [Klinikken] igennem 25 år aldrig gjort andet end at forsøge at hjælpe patienter til at blive MERE raske end da de kom.
De mange, mange breve, beskeder og videoer fra tidligere patienter vidner om at det også som regel er lykkedes.
De fleste medical centre har dog også cases, hvor det ikke lykkes og det gælder helt sikkert også [Klinikken].
Hvis man søger med lys og lygte efter negative patientoplevelser, kan det sikkert findes, men der er med garanti mange, mange flere positive historier om at blive rask.
Hvis I er interesserede, kan jeg muligvis finde eksempler på dette også, da det virker som om at I har søgt målrettet og udelukkende efter negative historier.
En ting, som jeg ikke kan lade være med at tænke på.
Hvorfor taler du fx ikke med en eller flere af de mange patienter, som har haft en heling og genvundet deres evne til at leve normalt pga behandling på klinikken de sidste mange år, dykkere der ville være døde, hvis ikke for [Klinikken]s dygtige indgriben, folk med slem borreliose, som har fået liv og førlighed tilbage?
Måske fordi det ikke “sælger” lige så godt?
Generelt ift.
[Person 4] og [Person 7] tror jeg at deres negative input skyldes
1. at selskabet fik [Person 4] fængslet for “embezzlement” af corporate funds hvorefter han - som jeg er orienteret - blev smidt ud af selskabet omgående.
Efter denne fængsling svor han på et telefonopkald hævn mod [Person 1] og jeg.
En anden grund til [Person 4]’s vrede var at [Person 4] særligt i første halvdel af 2023 var aktiv i et fjendtligt corporate takeover, hvor han meget sneaky via mellemmænd forsøgte at få selskabets værdi bragt ned til et minimum, hvorefter disse mellemmænd skulle købe selskabet billigt og [Person 4] ville få en større aktiepost.
Da [Person 1] kom hjem til Cypern fra udlandet i år, opdagede han [Person 4]’s aktiviteter og overførsler af patientbetalinger til [Person 4]'s personlige konto, mens [Person 1] havde været væk.
Disse betalinger udgør et meget stort beløb og betydeligt større end hvad du nævner i din email til [Person 1].
Jeg ved, at [Person 1] har været i dialog med politiet og at de har meddelt ham, at de vil “prosecute” [Person 4] meget snart for disse ting.
[Person 4] har derfor af flere grunde en endog meget stærk motivation for at komme efter [Person 1] og undertegnede, da jeg også bidrog til at afdække [Person 4]’s planer og aktiviteter sammen med [Person 1].
Endeligt og for det tredje, udover forgæves at forsøge at overtage klinikken igennem mellemmænd og blive smidt i fængsel af selskabet, arbejder [Person 4] nu for sig selv samt for klinikkens hovedkonkurrent, hvorfor han har al motivation i verden for at få negative nyheder ud om klinikken og dens nuværende eller tidligere medarbejdere, ledere, ejere, processer mm.
Har I tjekket dette?
Nej vel!
Hvorfor ikke?
Fordi I kun eller i hvert fald absolut primært leder efter negative ting om mig og ikke afdækker kilders troværdighed eller motivation for at sige, hvad de gør.
Det er i hvert fald den fornemmelse jeg får og jeg vil ikke acceptere det.
2.
Ift.
[Person 7] vil jeg tro at hun som medical director for [Selskab A] gør alt for at skyde skylden over på andre - mig selv, [Person 1], Dr.
[Person 5], så hun ikke selv kommer i problemer.
Jeg mindes ikke nogensinde at have “skændtes” med hende om konkrete patienter, som [Person 4] nævner, da jeg ikke har haft med konkret patientbehandling at gøre - udover som sagt min egen mor.
Hvorfor taler du udelukkende med de to mest negative personer på klinikken og citerer ekstensiv fra dem, men ingen andre?
Den ene, [Person 4], der som sagt nu arbejder for klinikkens primære konkurrent og har en stor interesse i at ødelægge [Klinikken], efter hans forgæves forsøg på en fjendtlig overtagelse, men det virker som om at alt bliver taget for gode varer fra ham.
Derudover for en god ordens skyld skal det siges at jeg aldrig har været “officer”, direktør eller lign.
i selskabet, så jeg har aldrig kunnet træffe bindende beslutninger i eller på vegne af selskabet.
[Spørgsmål fra Børsen]
”Efter [Person 4]s indlæggelse, svarer Dr.
[Person 6] - også til dig - at det er alvorligt og ikke bør negligeres.
Han skriver desuden, at han har været i dialog med [Person 5], og at der ifølge Dr.
[Person 6] stadig synes at være lang vej, før det ville blive lovligt for jer at behandle patienter med embryonale stamceller på Cypern.
Den mail er ligeledes fra februar 2020 og dermed flere måneder efter, at du sender mailen til [Person 5] med den ordlyd, der ender med at stå i brevet med hans stempel og underskrift.
Så du bliver orienteret om at der ikke er tilladelse, efter at du skulle være orienteret om at der er en tilladelse.
Hvordan reagerede du på mailen fra Dr.
[Person 6], hvor han oplyser dig om, at der ifølge det for ham oplyste IKKE var tilladelse til at behandle med stamceller?
[Svar fra [Klager]]
Jeg kan se, at du igen insinuerer - som også i vores samtale for nylig, og som du også skriver til [Person 1] i denne uge, at jeg skulle have dikteret ordlyden i brevet fra Dr.
[Person 5] til klinikken.
Jeg vil gerne igen understrege, at den ordlyd fra min side er et resultat af grundig dialog med Dr [Person 5] som førte AL dialog på vores vegne med de cypriotiske myndigheder og nævn.
[Person 1] og jeg havde INGEN dialog med myndigheder overhovedet, da vi ikke taler græsk, ikke overhovedet kender systemet indefra, ikke er lægefaglige personer mm.
Dette fremgår også indledningsvist i min email, hvor jeg mener at der står “som jeg forstår det”.
Dette betyder, som du ved, at ordlyden er et referat fra min forståelse af ord fra en 3. part og i dette tilfælde naturligvis Dr [Person 5].
Så venligst undlad at manipulere med indholdet af den email og få det til at se ud som om at det er “mine ord”, når dette ikke er tilfældet, hvad jeg klart også nævner.
Dertil kommer at brevet og underskriften jo er modtaget af [Person 1] og undertegnede FRA Dr [Person 5].
Det bekræfter jo også, at min og vores forståelse af indholdet af tilladelsen var korrekt.
Jeg forstår dog fuldstændigt at Dr.
[Person 5] på nuværende tidspunkt afviser alt, hvad der har med stamceller at gøre, som du refererede at han havde nævnte til dig, da han jo har en klar interesse i dette.
Jeg bærer ingen nag overfor Dr [Person 5].
Han er en god og dygtig mand som jeg respekterer.
I modsætning til din konspirationsteori, som du tydeligvis prøver at tromme op til en spændende og negativt ladet artikel sammen med [Person 4] og muligvis også [Person 7], der har hver sine klare og åbenlyse motivationer, så kan jeg sige meget klart at vi alle var i god tro mht.
at vi havde en tilladelse.
Andet ville jo heller ikke have været logisk, da vi NEMT blot kunne have fortsat på søsterklinikken på Nordcypern Nord.
Det havde været både billigt, nemt og patienttransporter derop var en minimal yderligere omkostning, som jeg husker det.
Jeg har desværre ikke mine gamle emails eller har optaget telefonsamtaler, så kan ikke dokumentere alle [Person 1]’s og mine mange spørgsmål undervejs i godkendelsesprocessen, men de var der til den lægefaglige direktør.
Hvis [Person 1] og jeg vidste at det var ulovligt, som du jo mere end insinuerer, havde vi jo heller ikke helt åbent, på sociale medier, i brochurer, på hjemmesider osv 100% åbent fortalt om muligheden for at blive behandlet i Larnaca.
Så havde det jo været indlysende at gøre det skjult.
Dette skete aldrig, idet man ALTID og hele vejen igennem gjorde alt helt åbent, hvad klinikken foretog sig.
Så jo, vi var virkeligt i god tro ift at have en sådan tilladelse.
Hvis du er interesseret i at høre, hvad jeg virkeligt tror skete, så er jeg fra flere velplacerede og troværdige kilder fra Cypern blevet orienteret om, at politiske kræfter ønskede at modarbejde, fjerne og sikre at Dr [Person 5] ikke fik en politisk udpeget stilling og det skulle efter sigende være årsagen til hele miseren vedr stamcelle-tilladelsen.
Vi er ikke klar over, om han selv ved dette eller er orienteret herom.
En sidebemærkning er i øvrigt, at jeg aldrig selv blevet spurgt ind til noget som helst vedr.
disse stamceller fra nogen udover nu fra dig, [Journalist 2].
Hvis nogen ville tale med mig herom er min mail og telefon altid åben.
Hvis det var så pokkers forkert, som du påstår, så havde nogen nok kontaktet mig, da det jo er årevis siden og alt blev foretaget helt åbent.
Ift Dr.
[Person 6] email er det næsten 4 år siden at jeg skulle have modtaget en sådan email fra ham og jeg erindrer den ikke, men det er jo muligt at Dr [Person 6], der intet havde med tilladelsen på Sydcypern at gøre, simpelthen ikke var klar over, at Dr [Person 5] havde sikret selskabet tilladelsen, da Dr [Person 6] er Tyrkisk cypriot og udelukkende havde tilladelse til at arbejde deroppe.
[Spørgsmål fra Børsen]
[Person 7] beskriver dig desuden som meget manipulerende og siger at alle på klinikken åndede lettede op, da du forsvandt, hvad er din kommentar til det?
[Svar fra [Klager]]
Først og fremmest henviser jeg til ovenstående vedr.
[Person 7]’s motivation til at distancere sig selv fra tidligere ledende medarbejdere, herunder undertegnede m.fl. Jeg har derudover haft meget få interaktioner med [Person 7] igennem årene og kender stort set ikke personalet på klinikken, hverken dengang eller nu, så det er en kommentar der tjener til at undergrave eller distancere sig fra mig/os.
Dem jeg har talt med i årenes løb er primært [Person 1] og den tidligere Operations Manager [Person 8], som er synes er meget professionelle og dygtige og har kun positivt at sige om begge to og jeg håber og tror da også at de vil sige det samme om mig.
[Spørgsmål fra Børsen]
[Person 4] oplyser desuden, at han er meget vred på dig og [Person 1] over forløbet.
Han siger, at han har uvidende været med til at føre stamcelle-patienterne bag lyset, eftersom der alligevel ikke var en tilladelse.
[Svar fra [Klager]]
Dette må jo stå for hans egen regning og jeg har ovenfor nævnt overfor dig, den egentlige grund til at [Person 4] er vred på [Person 1], undertegnede og [Selskab A].
Vi var alle i god tro om tilladelsen og jeg tror fortsat at der virkeligt forelå en tilladelse, som man dog har trukket tilbage som følge at forhold nævnt ovenfor.
Der er ingen myndighedsperson der på noget tidspunkt har fortalt mig eller sendt noget til mig eller ejerselskabet, [Selskab E], om at det skulle være ulovligt ved disse stamceller eller at der manglede en tilladelse.
Det vi fra vores side ved på nuværende tidspunkt, at der kom personer og afhentede stamceller, der opbevaredes på klinikken, at der var en efterforskning vedr.
dette og at denne efterforskning nu er lukket.
Dette har ledelsespersoner i [Selskab A] orienteret os om og jeg har ingen andre eller mere troværdige informationer.
Det er kun dig der fortæller mg noget andet uden at dokumentere det og jeg kender dig overhovedet ikke, så jeg vælger at tro ledelsespersoner som jeg kender godt mere end en tydeligvis sensationshungrende journalist.
Det sagt er vi naturligvis interesserede i at se materiale fra dig, hvis du har andet eller yderligere information.
[Spørgsmål fra Børsen]
Han er også utilfreds med, at du og [Person 1] forlod Cypern - ifølge ham for at undgå at blive afhørt af politiet, der ifølge ham oprindeligt var interesseret i at tale med jer.
[Svar fra [Klager]]
Jeg er aldrig blevet kontaktet af myndighedspersoner, ministerier eller andre vedr.
stamceller og mit nummer og email er ellers frit tilgængeligt, så [Person 4]’s påstand er usand.
Jeg flyttede til udlandet af private grunde da min hustru ikke længere ville bo på øen, men ville til en større by, hvilket jeg accepterede ligesom det gav mening forretningsmæssigt.
Jeg ved ikke om [Person 1] har haft samtaler med myndighederne herom, men det håber jeg da.
Hverken [Person 1] eller jeg “har forladt Cypern” fordi vi ville undgå noget som helst og [Person 1] opholder sig normalt på Cypern, mens mine interesser- som sagt primært privat - førte mig andre steder hen.
Men “pudsigt” at netop [Person 4] siger dette, fordi jeg er oplyst helt omvendt at netop [Person 4] forsøgte at flygte fra Cypern og blev tilbageholdt af politiet, da der var en “restraining order” på ham, mens politisagen mod ham kører.
[Spørgsmål fra Børsen]
Ifølge ham var det dig som forretningsudviklingsdirektør, der var ansvarlig for udvidelsen med stamcelle-forretningen, og at du sammen med [Person 1] var ansvarlig for den ulovlige import og behandling med stamceller.
Hvad er din kommentar til det?
[Svar fra [Klager]]
”Jeg har aldrig været direktør eller officer i [Selskab A] endsige haft titlen “forretningsudviklingsdirektør”.
Jeg har således aldrig kunnet træffe træffe bindende beslutninger pva.
selskabet.
som følge af mine begrænsede juridiske rammer indtil jeg stoppede som medarbejder d. 1. september 2020 - for godt og vel 3 år siden.
Indtil jeg stoppede bidrog jeg til forretningsudvikling i bred forstand med særligt fokus på global ekspansion, hvilket dog blev fuldstændigt lagt ned da Covid ramte i først halvdel af 2020 da konceptet “medical tourism” ikke var muligt pga.
rejserestriktioner.
Jeg afviser helt at jeg importerede eller stod for ulovlig import af stamceller.
Det er nok derfor, at jeg aldrig er blevet spurgt hertil før du spørger mig nu.
Jeg kan dokumentere, hvad jeg siger her 100%, men kunne ikke drømme om at gøre det til en sensationsjournalist, der er stærkt manipulerende og selektiv med spørgsmål, svar og hvem han taler med og som tydeligvis er på rov efter negative nyheder om mig og ønsker at ramme mig whatever it takes, men til myndighederne, hvis de spørger mig.
”
[Spørgsmål fra Børsen]
[Person 4] siger også, at han er overbevist om, at både du, [Person 1] og [Person 5] godt vidste, at der ikke var givet den nødvendige tilladelse.
Han siger, at det var da [Person 7] pressede på for at se tilladelsen, og du viste hende skærmen med brevet med [Person 5]’ påståede underskrift, at det gik op for [Person 7] og ham selv, at der ikke var en tilladelse fra ministeriet.
[Person 4] siger også, at der var kaos bag scenen, hvilket førte til mange fejl, når patienterne blev behandlet.
Ikke bare med stamceller, men også med andre behandlinger.
Hvad siger du til det?
[Svar fra [Klager]]
Jeg er ikke bekendt med dette, da jeg aldrig har haft med konkret patientbehandling at gøre, udover min mor.
[Person 1] og jeg var og er overbeviste om at tilladelsen forelå, men muligvis kan være fjernet eller måske ikke have været processet korrekt i alle myndighedsled medmindre den politiske årsag er den reelle.
Vi ved det dog ikke med sikkerhed.
Jeg mindes ikke at have siddet med [Person 7] endsige have vist hende et brev fra Dr [Person 5], som [Person 4] påstår, men det er da muligt at jeg har vist hende det.
Det ville jo ikke være unaturligt at drøfte sådanne forhold internt.
Ift.
“kaos bag scenen” har jeg som sagt aldrig været involveret i operationelle forhold onsite, så det bedes du drøfte med det operationelle personale on-site.
Jeg tvivler dog stærkt på det ud fra de mange, mange positive patient-testimonials, jeg har fået tilsendt fra Ops management igennem årene.
Jeg tror mere, at dette handler om at [Person 4] er vred på mig, [Person 1] og [Selskab A] og at han pt arbejder for vores konkurrent og ønsker at ødelægge klinikken, hvilket du muligvis kan hjælpe ham med.
[Spørgsmål fra Børsen]
Han siger også, at I aldrig testede kvaliteten af de føtale stamceller, der blev modtaget fra Emcell eller målte antallet af stamceller, og at der ikke var kvalificeret personale til at gøre det.
Og at I ikke kunne tjekke, om de oplysninger, StemAid kom med om de påståede pluripotente stamceller, var korrekte.
Hvad siger du til det?
[Svar fra [Klager]]
Jeg kender desværre ikke til de konkrete forhold vedr.
dette og har ikke været involveret i sådanne ting.
[Spørgsmål fra Børsen]
Han siger også, at du fortsat var aktiv i driften af [Klinikken] helt frem til juni 2023, selvom du angiveligt har solgt [Selskab E] til [Person 9] flere år før.
Hvad siger du til det?
[Svar fra [Klager]]
”Jeg var og er fortsat rådgiver for selskabet [Selskab E], som blev generationsskiftet i 2021 og jeg er udpeget til ift.
konkrete forhold mhp.
at tilsikre at selskabets investering i [Selskab A] ikke blev tabt på gulvet.
Så ja, jeg har været aktiv ift.
at sikre at værdien af selskabets aktiepost så vidt muligt ikke blev tabt og har virket pva.
[Selskab E] ift.
enkelte konkrete spørgsmål.
Hvilke kan jeg dog ikke udtale mig om da det er underlagt en NDA.
Jeg kan dog sige, at jeg har haft løbende dialog med primært [Person 1], [Person 4] og [Person 8] siden generationsskiftet om forhold vedr.
[Selskab A]”.
[Spørgsmål fra Børsen]
Af regnskaberne for [Selskab A] fremgår det, at der har været et overskud efter skat på 8,2 mio. kr. i 2018- 2021, og at der er udloddet 6,2 mio. kr. i dividender.
Men af [Person 10]s regnskaber fremgår det, at han har udbytterne til gode.
Hvad er din kommentar til, at investorerne ifølge vores oplysning er af den opfattelse, at de ikke har fået del i udbytterne.
[Svar fra [Klager]]
Selskabet arbejder ikke med eller har “investorer”.
Selskabet er et “Limited" selskab og har kun aktionærer.
Hvis der virkeligt er andre aktionærer der mener dette, må de jo udtale sig herom.
På vegne af [Selskab E] har jeg fået tilladelse til at sige, at selskabet mener at udbyttebetalinger er foretaget korrekt.
Selskabets og [Selskab A]s revisorer har således ikke oplyst mig eller selskabet om andet.
[Spørgsmål fra Børsen]
[Person 11]s kæreste [Person 12] er jo direktør i [Selskab A], og vi kan se af noget intern kommunikation, at [Person 11] rykker for betalingen til hende (hun skulle have 200 euro om måneden for at stå som direktør).
Men [Person 11] siger, at han aldrig har hørt om [Selskab A] eller [Klinikken] (og at han i øvrigt intet har med [Selskab D] at gøre), men at det er rigtigt, at han har en position i [Selskab E].
Hvad er din kommentar til det?
Hvis du mener, der er yderligere materiale, vi bør kende indholdet af, er du velkommen til at sende det.
Enten på denne mail eller min proton-mail: [Mailadresse X].
[Det sidste spørgsmål fremgår alene af den kopi af korrespondancen, som Børsen har sendt ind til Pressenævnet]
[Svar fra [Klager]]
Det bedes I spørge [Person 11] om.
Hvis han har udtalt som du nævner, må det jo må stå for hans regning.
Ift betalinger ind og ud af selskabet har jeg aldrig haft sådan adgang, så jeg kan heller ikke kommentere herpå, da jeg simpelthen ikke ved det.
[Yderligere svar fra [Klager]]
”Samlet set her til sidst, mener jeg at der rigeligt bevismateriale nu for at du, [Journalist 2], samarbejder med og selekterer hvad du spørger ind til udelukkende ud fra hvad mere eller mindre erklærede modstandere siger og at du har udvist stor interesse for at koble mig til selskaber og aktiviteter, på en meget manipuleret måde, der skævvrider sandheden.
Hvis min hustru som jeg er ved at blive skilt fra og som jeg har et ekstremt vanskeligt forhold til udstiller mig og en kollega på nettet, er det ifølge dig formentligt nok til at sige, at der er nok forkerte eller mærkeligt transaktioner, selvom de er fuldstændig legale og med underliggende dokumentation.
Vi får at se, hvad du ender med at skrive.
Er jeg hyret som “advisor”, er jeg ifølge jer måske “ejer” fordi en eller flere der ikke kan lide mig siger det eller fordi jeg muligvis har hjulpet en kollega med at løse udfordringer.
Fordi en eller flere læger, der vil hytte sit eget skind siger dårlige ting om mig og [Person 1] skal jeg svare på den slags infame kommentarerer, emails bliver tolket maksimalt kritisk og manipulatorisk i mod mig, de få personer i [Selskab A] som ikke kan lide [Person 1] eller mig eller som har en aktiv interesse i at gå imod os, citerer du voldsomt fra jf. ovenstående.
Det virker stadig som om du kun lytter til eller er interesseret i mine/vores fjender, mens dem som kunne oplyse jer sandfærdigt taler i enten ikke med eller spørger du ikke til - eller måske vil DE ikke tale med dig FORDI de kender til din negative agenda.
Det skinner jo utroligt tydeligt igennem både i vores interview samt opfølgningsspørgsmål ovenfor.
Jeg kan forstå på mine kilder, at I har brugt månedsvis på dette “hit job” imod mig primært og andre gode kollegaer fra før og nu og talt med stort set alle fra min 25-årige karriere.
Wow, sikke et arbejde og jeg er så glad for at jeg har haft en masse “kedelige” almindelige jobs, hvor jeg bare har passet mit arbejde ellers er jeg sikker på, at det også blev blæst op.
Det er klart, at hvis man som jeg har arbejdet i 25 år har man også stødt på folk endda måske slåsset med nogen i tidens løb og I har tydeligvis valgt at fokuseret på 2 sager, hvor jeg IKKE har haft succes: [Klinikken] hvor der siden selskabet - EFTER jeg stoppede som ejer - er kommet problemer med stamcelletilladelsen og dernæst min fond, hvor vi har tabt penge særligt pga sidste års “bear market” samt en meget stor afskrivning fra en fejlslagen investering, MEN vi stadig er i plus og stigende i plus pt.
!
Hvorfor fokuserer du ikke (også) på de gode ting jeg og vi har gjort?
De gode resultater der er lavet, de mange patienter der har sagt at klinikken har reddet deres liv, at de kan leve som normale mennesker igen, [Person 4] plejede selv at sige dette til os, da han er tidligere patient, men nu - fordi han er sur - drejer han dette 180 grader, hvad med de mennesker jeg har været villig til at ofre mit liv for i udlandet som soldat, de virksomheder jeg har opbygget og fungerer i bedste velgående, de corporate jobs jeg har haft, hvor jeg var vellidt og med god performance osv. osv.
Jeg kender desværre svaret allerede og det er formentligt at negativ news sælger meget bedre en balanceret eller positiv news og at du åbenbart er sensationsorienteret i 10x potens, hvilket jeg godt forstår udfra et salgs- og spændingsperspektiv, men det er bare ikke fair overhovedet.
Der står nu - med dine utallige meget negativt ladede konstante spørgsmål til utallige mennesker - og åbenlyse opsøgning af kilder der vil mig og folk jeg holder af det noget dårligt, at I fra starten har ønsket en maksimalt negativ artikel og mig, mine aktiviteter mm.
Desværre og som jeg havde på fornemmelsen efter jeg så [Journalist 1]s første artikel og fandt ud af at det kun var første “skud i bøssen".
Jeg ser utroligt meget frem til at gå til Pressenævnet når jeres “hit job” artikler kommer ud, hvor I ubalanceret tydeligvis citerer fra folk, der vil mig det værst - hvis det er sådan I ender med at skrive.
I citerer mig overfor 3. parter for ting, som jeg enten ikke sagde og/eller klart ikke mente og omforklarede senere i interviewet - for at manipulere mine ord eller manipulere andre til at sige noget dårligt om mig.
Jeg har optaget hele samtalen, så heldigvis kan jeg dokumentere alt.
Jeg og andre gode folk jeg er vrede på dig da nogle af de ting du siger “andre har sagt” er meget falsk og manipulerende fremstillet.
En række konkrete eksempler vil blive givet senere hvis dette kræves.
Derudover, hvor er alle mine venner og kollegaer jeg har det godt med?
Har du fx rakt ud til [Selskab D], som vel er åbenlyst at tale med om jeres [Selskab D]-relaterede ting, har I talt med [Person 1], har I talt med min fonds-CEO osv. Jeg ved det ikke endnu, men jeg har spurgt dem allerede, for jeg tror, at jeg kender svaret.
Jeg ved også at flere af dem der er mig og os neutralt til positivt stemt, også kunne se jeres negative vinkel og har IKKE har villet udtale sig til jer - det er jeg klar over.
Er dette en god kildetilgang og retfærdigt med så negativ en vinkel fra starten?
Nej, overhovedet ikke.
Det viser en tilgang, som er præcist, som jeg forventede, da jeg så [Journalist 1]’s først negative artikel og endnu mere efter jeg hørte jeres tilgang til kilder og jeres spørgsmål til dem, som jeg løbende har fået tilsendt, og også dem I stiller mig.
Det er ondt af jer at prøve at ødelægge mig og andres ry på denne uretfærdige måde.
Det tager 25 år eller mere at bygge et ry op, men kun få sekunder at ødelægge det.
Hvis I har samvittighed, håber jeg at du trods ovenstående negative forventninger, vil prøve at anlægge en balanceret og retfærdig approach i artiklerne.
Vi får se….
Jeg siger ikke ovenstående fordi jeg ønsker “ufred” overhovedet, men jeg efter din åbenlyse heksejagt igennem meget lang tid, er jeg nødt til at “state the obvious”.
”
Påklagede artikler
Børsen bragte i perioden 21. november 2023 – 29. november 2023 en artikelserie om sundhedsklinikken Posadonia Medical Center på Cypern.
- artikel 1
Børsen bragte den 21. november 2023 artiklen ”Kryptoboss bag ulovlig klinik på Cypern” på borsen.dk.
Af artiklens underrubrik fremgår
”[Klager] har sideløbende med opbygningen af kryptofonden [Selskab B] stået bag en nu skandaleramt cypriotisk sundhedsklinik, der uden tilladelse har behandlet tilrejsende patienter fra en række lande med stamceller.
Han afviser at have kendt til ulovlighederne”.
[Der er i den digitale version af artiklen indsat følgende opdatering: ”Opdateret 23. november 2023 8.30 med oplysningen om at politiet på Cypern har afsluttet efterforskningen og vil sende sagen til vurdering og videre foranstaltning hos republikkens jurister.
]
Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager].
Illustrationen viser en tegning af hans ansigt.
Denne ses med en grafik forbundet til blandt andet et billede af det omtalte ”[Klinikken]”.
Af billedteksten fremgår: ”[Klager] har været storaktionær og drivkraft i cypriotiske [Klinikken], der er central i sag om ulovlige stamcellebehandlinger”.
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Aldersangivelse] [Klager]s cv tæller stillinger som konstitueret departementschef i [Området], HR-chef i [Virksomhed 1] samt sprogofficer og analytiker i [Forsvaret].
Og hans position som medstifter af den danskdominerede kryptofond [Selskab B] på Cypern med et trecifret millionbeløb under forvaltning har givet ham taletid i medier som The Wall Street Journal, Forbes og France 24 samt i nichemedier for alternative investeringer verden over.
Men hvad den profilerede danske kryptofondsejer ikke skilter med på sin Linkedin-profil, er hans investering og aktive involvering i den cypriotiske sundhedsklinik [Klinikken] i badebyen Larnaca på den sydlige del af Middelhavsøen.
Forklaringen skal muligvis findes i, at [Klinikken] har tjent millioner på at behandle tilrejsende udenlandske patienter med blandt andet stamceller fra aborterede fostre, der i strid med loven blev importeret fra Ukraine og brugt til behandling.
Den stigende efterspørgsel efter stamceller til lindring af smerter eller behandling af sygdomme, som det etablerede sundhedsvæsen ikke har fået bugt med, har på få år fået den globale industri af stamcelleklinikker til at blomstre.
Og den danskejede klinik er ifølge eksperterne et af skrækeksemplerne, der skader den etablerede stamcelleforskning.
Der er i artiklen indsat et billede af den omtalte sundhedsklinik med følgende billedtekst: ”Den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] i Larnaca på Cypern er central i en skandale om ulovlig import og brug af stamceller.
Af artiklen fremgår herefter
”På baggrund af en omfattende mængde interne dokumenter, efterforskningsmateriale fra myndighederne og samtaler med en lang række centrale aktører kan Børsen afdække forløbet omkring stamcelleklinikken, der er endt i beskyldningerne om alt fra dokumentfalsk til bedrageri og kvaksalveri.
Teenagesøn blev ejer
[Klager] siger, at han var overbevist om, at klinikken havde fået tilladelse til at behandle patienterne med stamceller.
Det fik han ifølge sine egne oplysninger at vide af den lægefaglige direktør i klinikken.
Han blev derfor rystet, da myndighederne sidste år kom på kontrolbesøg og stoppede stamcellebehandlingerne, oplyser han.
På det tidspunkt havde [Klager] overdraget sin ejerandel på knap 50 pct. af klinikken til en af sine teenagesønner, som han derfor henviser til.
Sønnen ønsker ikke at svare på spørgsmål om sin viden om forholdene, men oplyser, at selskabet ham bekendt altid har arbejdet inden for lovens rammer.
Politiet på Cypern ønsker ikke over for Børsen at kommentere oplysningerne i denne artikel.
Politiet oplyser at efterforskningen er afsluttet og sagen vil blive sendt til vurdering og videre foranstaltning hos republikkens jurister.
Ifølge Børsens oplysninger er [Klager] ikke blevet afhørt i sagen.
”
Der er i artiklen indsat et billede af en bygning.
Af billedteksten fremgår: ”I den gamle politistation i den cypriotiske badeby Larnaca efterforsker man forholdene omkring stamcelleskandalen i den danskejede lægeklinik.
”
Artiklen fortsætter herefter
Det var cypriotiske sundhedsmyndigheder, der i første omgang fandt de ulovlige stamceller i forbindelse med et kontrolbesøg på klinikken.
“Vi fandt ud af, at de behandlede patienter med stamceller fra menneskelige embryoner, så vi blev nødt til at lukke centeret,” siger en kilde i det cypriotiske sundhedsministerium.
Herefter blev sagen overdraget til politiet.
Da behandling af patienter med stamceller i EU kræver tilladelse, startede den danske klinik med at foretage selve behandlingen med stamceller på en søsterklinik i den nordlige del af Cypern, som Tyrkiet besatte i 1974, og som derfor ikke er en del af EU.
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Stamceller kort fortalt” […]
Der er i artiklen indsat et billede af en klinik med følgende billedtekst: ” I starten blev patienterne behandlet med stamceller i denne klinik, som danskerne ejede i den tyrkiske besatte nordlige del af Cypern, hvor EU’s forbud mod stamcellebehandlinger ikke gælder.
”
Artiklen fortsætter herefter
” Importeret fra Ukraine
Siden søgte klinikken om tilladelse til også at behandle med stamceller inden for EU, men fik afslag.
Stamcellerne, som myndighederne beslaglagde, var importeret fra Ukraine under dække af at skulle bruges til forskning.
Men de blev i stedet brugt til behandling af patienter fra en lang række lande.
Det er uvist, hvor mange patienter der igennem årene er blevet behandlet med stamceller i den danskejede klinik.
Børsen har identificeret flere end 30 stamcellepatienter, men kun de færreste af dem er det lykkedes at få i tale.
Priserne for stamcellebehandlinger i klinikken har varieret, men for visse af behandlingerne lå de i snit på 150.000 kr. I perioden 2018-2021 omsatte klinikken for 32 mio. kr. og lavede et overskud på lidt over 8 mio. kr.
Typisk søgte patienterne behandling med stamceller, fordi de led af smerter eller sygdomme, som de ikke havde haft held til at få lindret i det traditionelle sundhedssystem.
Andre kom for at få foryngende behandlinger.
Forsker: Pure opspind
Men flere patienter oplevede alvorlige bivirkninger efter at have modtaget behandlinger på klinikken.
Mindst én af patienterne var ifølge Børsens materialetæt på at dø.
Beder man danske stamcelleforskere gennemgå markedsføringsmaterialet fra klinikken, er budskabet da også langtfra rosende.
“Det er skræmmende læsning – lige dele pure opspind og det rene vanvid,” siger stamcelleforsker, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet og Lund Universitet [Person 19].
Hendes forskerkollega, [Person 20], der er læge og postdoc ved Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet, støtter vurderingen.
“De skriver rigtig meget, som der overhovedet ikke er evidens for.
Allerede i første afsnit bliver det skørt, og jeg synes faktisk, det er ret langt ude det her,” lyder det fra [Person 20].
I videoen nedenfor fra 2020 forklarer klinikkens daværende største aktionær, [Klager], hvordan han selv blev kureret for høretab ved iltbehandlinger på klinikken.
Kritikken kommer bag på [Klager].
“Hold da op.
Det lyder helt vildt.
Det er meget, meget overraskende for mig.
Jeg synes, det er meget ubehageligt,” siger [Klager], der understreger, at langt de fleste af klinikkens patienter havde positive erfaringer.
Han henviser til, at klinikkens lægelige direktør og andet sundhedsfagligt personale havde ansvaret for den faglige del af stamcellebehandlingerne.
Blind tillid
[Klager] var ikke den eneste dansker, der købte sig ind i stamcelleklinikken på Cypern.
Han fik siden sin tidligere stedfar, plastikkirurgen [Person 10] fra Aarhus, til at investere millioner i projektet.
Den 74-årige overlæge i plastikkirurgi og kosmetisk kirurgi på [Virksomhed 3] købte knap en femtedel af aktierne, men har siden måttet nedskrive hele værdien af den cypriotiske forretning – hvilket i 2022-regnskabet gav ham et smæk på 5 mio. kr.
“For mit vedkommende har der været tale om en for mig stor investering som ren passiv investor, og investeringen blev foretaget i blind tillid til min stedsøn [Klager],” oplyser [Person 10].
“Jeg må desværre konstatere, at jeg tilsyneladende har tabt min samlede investering, hvilket har ramt mig betydeligt rent økonomisk.
Jeg er imidlertid langt mere ked af, hvis jeg har investeret i noget, som ikke er blevet forvaltet lovligt, og som måtte være drevet på en etisk og moralsk anfægtelig måde, og decideret chokeret, hvis [Klager] har været involveret i en sådan drift,” skriver han videre.
Aarhusianere med
Også de to aarhusianske forretningsfolk [Person 13] og [Person 14], der driver en større rådgivningsvirksomhed inden for vedvarende energi, lykkedes det [Klager] at få med ombord som passive investorer.
Det fremgår af en aktiekøbsaftale fra november 2018, at de to aarhusianere gennem deres private selskab [Selskab F] køber 25 pct. af det cypriotiske selskab bag [Klinikken]-klinikken, [Selskab A], for 11,6 mio. kr.
“Vi har udelukkende været passive investorer.
Vi har ikke været involveret i driften af selskabet og har heller ikke været orienteret om de forhold, du beskriver,” lyder det i en kommentar fra [Person 13] og [Person 14].
[…]
Dykkersyge
[Klager] købte sig i 2016 ind som største aktionær i selskabet bag lægeklinikken, som på det tidspunkt var ejet af den cypriotiske forretningsmand og tidligere militærmand [Person 1].
Han havde siden 90’erne opbygget en stor kæde af dykkercentre på Cypern og fået succes med at behandle dykkere for dykkersyge i sit trykkammer.
Siden udvidede han forretningen til også at tilbyde blandt andet iltbehandlinger under tryk samt rensning og iltning af blod og nedkølingsterapi.
I videoen nedenfor forklarer [Person 1] om opbygningen af sundhedsklinikken på Cypern.
Men i 2016 ville han gerne trække sig fra forretningen og fik [Klager] med ind som investor.
[Person 1] siger, at han ligesom [Klager] var overbevist om, at klinikken havde fået tilladelse til at behandle med stamceller inden for EU.
[Klager] flyttede med familien til Cypern, hvorfra han sideløbende med sundhedsklinikken startede kryptofonden [Selskab B] sammen med flere danske forretningspartnere, herunder [Person 15] og [Person 16].
- forsideomtale
Artiklen (artikel 1) blev endvidere bragt i den trykte avis den 22. november 2023 i sektion 1 på side 6 under overskriften ” Dansk kryptochef bag ulovlig stamcelleklinik ”.
Artiklerne er indholdsmæssigt enslydende.
Artiklen blev i den trykte avis bragt med følgende forsideomtale på sektion 1: ” Dansk kryptofondstifter står bag ulovlig stamcelleklinik ”.
Forsideomtalen blev bragt med følgende underrubrik
”[Klager] er medstifter af kryptofonden [Selskab B] på Cypern, men nu viser det sig, at han sideløbende har investeret og været aktivt involveret i en skandaleramt cypriotisk sundhedsklinik, der uden tilladelse har behandlet tilrejsende patienter med stamceller.
[Klager], der tidligere bl.a. har været konstitueret departementschef i [Området] og sprogofficer i [Forsvaret], afviser at have kendt til ulovlighederne.
VIRKSOMHEDER / 6-7.
”
- artikel 2
Børsen bragte den 21. november 2023 artiklen ” Kryptoboss, departementschef og efterretningstjeneste: [Klager]s karriere spænder vidt ” på borsen.dk.
Af artiklens underrubrik fremgår
”Før stamceller og kryptovaluta har [Klager] både været i [Forsvaret] og departementschef på [Området]”.
Der er i artiklen indsat en grafisk illustration af [Klager].
Illustrationen viser hans ansigt og en forbindelse til blandt andet et billede af det omtalte ”[Klinikken]”.
Af billedteksten fremgår: ” [Klager], der er bestyrelsesformand i kryptofonden [Selskab B] på Cypern har arbejdet for [Forsvaret], men skilter ikke med sin tilknytning til skandaleramt stamcelleklinik.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”Det lå ikke i kortene, at danske [Klager] ville havne i en skandale om ulovlig stamcellebehandling og en kriseramt kryptofond på Cypern.
I første omgang var Cypern et familieprojekt, der skulle bringe [Klager], hans daværende hustru og deres tre drenge tættere på Middelhavet og flere solskinstimer.
Og det var enten driften af et yogahotel eller en økologiske olivenfarm, der skulle gøre drømmen rentabel.
Men hverken yoga eller oliven var der nogen særlig god økonomi i, forklarer [Klager] til Børsen på et videolink i udgangen af oktober.
I stedet fik han nys om en sundhedsklinik med speciale i iltbehandlinger i trykkammer, som søgte en investor.
I 2016 købte han sig ind i [Klinikken] og skiftede livet i Haderslev i Sønderjylland ud med den cypriotiske badeby Lanarca.
Det kunne lade sig gøre økonomisk, fordi [Klager] havde haft held med en investering i en dansk maskinfabrik, fortæller han.
Kryptoeventyr
Efter [Klager]s overtagelse udvidede sundhedsklinikken sit behandlingsrepertoire og tilbød også behandlinger med stamceller.
Det er de behandlinger, der senere medførte, at klinikken nu efterforskes af cypriotiske myndigheder for at have behandlet tilrejsende patienter med stamceller i strid med loven.
Sideløbende med stamcelleklinikken satte [Klager] gang i et andet projekt.
Han havde fået smag for kryptovaluta, og sammen med danskerne [Person 16] og [Person 15] lancerede han kryptofonden [Selskab B], der med et trecifret millionbeløb under forvaltning skulle være en af verdens førende regulerede kryptofonde.
Det har givet [Klager] taletid i medier som Forbes, France 24 og CNBC samt i nicemedier for alternative investeringer verden over.
Men fonden er kommet i modvind.
Investorer har lidt store tab, og flere kunder frygter, at de er blevet snydt, hvilket [Klager], der i dag er bestyrelsesformand i [Selskab B], afviser skulle være tilfældet.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”[Selskab B]”.
Af faktaboksen fremgår
”[Selskab B] er en fond, som investerer i kryptovaluta.
Fonden henvender sig til professionelle investorer.
For at være investor i fonden skal man altså kunne lægge minimum 750.000 kr. i investering.
[Selskab B] er registreret og reguleret på Cypern.
Selskabet er stiftet af [Klager], [Person 15] og [Person 16] – de to sidstnævnte et stoppet i [Selskab B] i 2021.
[Klager] er i dag ejer og bestyrelsesformand i [Selskab B].
”
Artiklen fortsætter herefter
” Efterretningsofficer
[Klager]s cypriotiske eventyr danner en klar skillelinje i hans cv.
Før stamceller og kryptovaluta satte dagsordenen, har han gjort karriere i mere traditionelle erhverv.
[Klager] har både gjort sig som HR-chef i [Virksomhed 1], organisationschef i [Virksomhed 2] og konstitueret departementschef i det [Området] erhvervsministerium.
Dertil kommer en lang karriere i det danske forsvar.
Først som sprogofficer i Bosnien og senere som analytiker i [Forsvaret].
Psykologkollektiv
[Aldersangivelse] [Klager] er vokset op i og omkring Aarhus i det, han selv kalder et “psykologkollektiv”.
Senere har han studeret statskundskab.
Han er skilt fra sin første hustru, som flyttede tilbage til Danmark med deres tre sønner.
[Klager] er senere blevet gift med en indonesisk kvinde.
De to er i dag separeret, men har sammen en datter.
[Klager] har fortsat adresse på Cypern, men fortæller til Børsen, at han opholder sig meget i Dubai.
- artikel 3
Børsen bragte den 23. november 2023 artiklen ” Falsk blåstempling central i sag om ulovlig stamcelleklinik ” på borsen.dk.
Af artiklens underrubrik fremgår
”Danske [Klager] afviser at have fabrikeret en tilladelse til at behandle tilrejsende patienter med stamceller i danskejet klinik på Cypern”.
Der er i artiklen indsat en grafisk illustration med et billede af [Klager], der med en grafik er forbundet til blandt andet et billede af det omtalte [Klinikken] og et billede af et underskrevet dokument fra en myndighed.
Af billedteksten fremgår: ”Bioetikkomitéen på Cypern afviste at give danskejede [Klinikken] med [Klager] i spidsen tilladelse til stamcellebehandlinger.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”Sagen om den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern, der i strid med loven har behandlet tilrejsende patienter med stamceller, involverer nu også beskyldninger om dokumentfalsk.
Som Børsen tidligere har beskrevet, fandt de cypriotiske sundhedsmyndigheder sidste år ud af, at den danskejede klinik ulovligt behandlede patienter med stamceller.
Det cypriotiske politi er nu færdig med efterforskningen og har sendt sagen videre til statens jurister.
Centralt i sagen er fundet af en falsk tilladelse – som ved første øjekast fremstår som underskrevet og stemplet af den pensionerede cypriotiske læge [Person 5].
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Stamcellesagen kort fortalt”.
Af faktaboksen fremgår: ”Den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern er blevet afsløret i at have behandlet tilrejsende patienter med stamceller i strid med loven.
Selskabet har haft danske [Klager] som største aktionær og CEO.
I 2018 købte to aarhusianske investorer sig ind som passive investorer for 11,6 mio. kr. for en fjerdedel af aktierne.
De føler sig ført bag lyset og vil have salget rullet tilbage grundet mistanke om ulovligheder og på grund af manglende resultater.
Flere af patienterne har oplevet alvorlige bivirkninger efter at være blevet behandlet med stamceller i klinikken.
”
Der er i artiklen indsat et billede af en hvid bygning.
Af billedteksten fremgår: ”Den cypriotiske læge [Person 5] har sin praksis i bjergbyen Deftera uden for Nicosia og arbejdede for den danske sundhedsklinik [Klinikken] med [Klager] som største aktionær.
”
Artiklen fortsætter herefter
”[Person 5] har tidligere været direktør for et offentligt hospital på Cypern og næstformand for foreningen af praktiserende læger.
I dag er han tilknyttet en lille lægeklinik i en bjergby i udkanten af Cyperns hovedstad Nicosia.
Men i 2019 var han også tilknyttet [Klinikken]-klinikken som såkaldt medical director og hjalp her den danske majoritetsejer af sundhedsklinikken, [Klager], der tidligere har været konstitueret departementschef på [Området], HR-chef i [Virksomhed 1] og analytiker i [Forsvaret].
[Klager] var på det tidspunkt flyttet med sin familie til Cypern, hvor han sideløbende med sundhedsklinikken stiftede kryptofonden [Selskab B] sammen med to andre danskere.
Fik afslag
“Jeg blev bedt om at rådgive [Klager] og sagde, at alt, hvad de ønskede at foretage sig, skulle være lovligt og i fuld overensstemmelse med cypriotisk lov.
Uheldigvis fulgte [Klager] ikke mine råd,” lyder det fra [Person 5].
Konkret bistod [Person 5] blandt andet ved at ansøge den cypriotiske bioetikkomité om tilladelse til, at den danskejede klinik kunne behandle patienter med stamceller.
Etikkomitéen afviste dog pure, at den kunne give den danskejede klinik en sådan tilladelse, viser Børsens dokumenter.
Det skete 10. december 2019.
Alligevel bad [Klager] ugen efter den cypriotiske læge [Person 5] om at underskrive et dokument, hvoraf det skulle fremgå, at klinikken faktisk fik tilladelse af bioetikkomitéen til at behandle med stamceller.
Det fremgår af en mail fra [Klager] til [Person 5], som Børsen er i besiddelse af.
Herefter modtager [Klager] en mail med den foreslåede tekst med underskrift og stempel.
Et brev, der internt på klinikken blev brugt som bevis for, at man havde fået en tilladelse.
Afviser underskrift
I dag afviser den cypriotiske læge [Person 5], at det er ham, der skrevet under på den fabrikerede tilladelse.
“Det har jeg ikke skrevet under på,” siger [Person 5].
Hvem gjorde det så?
“Chefen for alt var [Klager],” siger han.
Men brevet er jo med dit stempel og din underskrift?
“[Klager] lavede et stempel på mine vegne og med min falske underskrift på, som jeg første gang så på det brev, han har sendt afsted.
Det var ham, der ville have mig til at bruge min underskrift på det,” lyder det fra [Person 5].
Han bekræfter, at etikkomitéen hældte klinikkens ansøgning om tilladelse ned ad brættet.
“Brevet fra etikkomitéen har et helt andet indhold.
Jeg spurgte dem, om vi måtte gøre det, men de sagde nej,” siger den cypriotiske læge.
[Person 5] var dog selv til stede ved behandlingen af flere af patienterne, ligesom han ifølge Børsens materiale i sagen ejede en meget lille andel af det specifikke selskab, der stod for stamcellesalget.
Meget utryg
[Klager] siger, at [Person 5] fortalte ham, at tilladelsen var i hus.
“Jeg kan bare huske, at jeg fik en glædestrålende nyhed en dag fra en meget glad medical director, der sagde, at nu var tilladelsen kommet i hus,” siger [Klager].
[…]
Foreholdt hvorfor han beder [Person 5] om at skrive under på, at klinikken har fået lov til at behandle med stamceller, svarer han
“Jeg må vel have været af den overbevisning, at vi havde modtaget en godkendelse.
Jeg kan ikke læse græsk, og jeg mindes det ikke – men hvis jeg har skrevet det, så har jeg skrevet det, fordi jeg var af den overbevisning, at vi havde fået en tilladelse.
Han må vel have ringet til mig inden og sagt, at det kunne vi godt,” siger [Klager].
”
Der er i artiklen indsat et billede af sundhedsklinikken [Klinikken].
Af billedteksten fremgår: ”Den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern er central i en skandale om ulovlig import og brug af stamceller.
”
Af artiklen fremgår videre
”[Klager] afviser [Person 5] udlægning af, at der skulle være tale om en forfalskning.
“Det er fuldstændig absurd, det har jeg aldrig nogensinde gjort.
Jeg ved, at da myndighederne kom, var han af gode grunde meget utryg ved situationen, så det må stå for hans egen regning,” siger [Klager].
Mailen med den fabrikerede tilladelse blev sendt til [Klager] fra en anden mailadresse end den, [Person 5] normalt bruger, og lægen har ikke besvaret Børsens spørgsmål om, hvorvidt mailadressen er hans.
I videoen nedenfor kan du se den pensionerede læge [Person 5] blive interviewet på græsk tv.
Aldrig afhørt
Tre måneder efter dialogen om tilladelsesbrevet modtog [Klager] en mail fra en af klinikkens andre læger, der skrev, at han havde talt med [Person 5] og kunne forstå på [Person 5], at en tilladelse havde lange udsigter.
[Klager] husker ikke at have set den mail.
Efter at de cypriotiske sundhedsmyndigheder i august sidste år påbød klinikken at stoppe behandlingen med stamceller, blev sagen overdraget til cypriotisk politi.
[Klager] er aldrig blevet afhørt om sagen.
Af Børsens materiale i sagen fremgår det, at ledelsen af den danskejede klinik og dens advokater i dagene efter myndighedernes offensiv forsøgte at fjerne fokus fra klinikken ved at lede politiet i retning af den pensionerede læge.
[…]
På dybt vand
Over for politiet har to af de tidligere daglige ledere af klinikken desuden forklaret, at [Person 5] bekræftede, at det var lovligt at behandle patienterne med stamceller.
Det fremgår af deres forklaringer til politiet, som Børsen har gennemgået.
Men det afviser [Person 5].
“Jeg har aldrig hverken skriftligt eller mundtligt rådgivet om, at stamceller er lovlige.
Tværtimod rådgav jeg dem om, at de ville komme ud på dybt vand, hvis de gjorde det, og jeg forklarede dem, at det var ulovligt,” lyder det i dag fra [Person 5].
Hans forklaring møder opbakning hos en anden af klinikkens læger, [Person 7], da Børsen lægger vejen forbi klinikken i badebyen Larnaca på den sydøstlige del af middelhavsøen.
Er det korrekt, at [Person 5] over for de ansatte har påstået, at behandlingen med stamceller var lovlig?
“Han var under pres, men nej, det har han ikke sagt.
”
Pres fra hvem?
“[Klager].
Han sagde til [Person 5], hvad han skulle skrive i det dokument.
Og så skrev han det.
[Klager] er meget manipulerende, og [Person 5] er let at manipulere.
Men [Person 5] er ikke en skidt person,” lyder det fra [Person 7].
Husker ikke mødet
Ifølge [Person 7] var hun skeptisk, da [Klager] viste hende brevet med [Person 5]s underskrift, der skulle gøre det ud for en tilladelse.
“[Klager] ville have, vi skulle gå i gang med det, og så spurgte jeg ind til det med tilladelsen.
Så drejede han computeren og viste brevet.
Men jeg sagde, hmmm, det der tror jeg ikke på.
Hvis det skulle være en tilladelse, ville den jo hænge på væggen.
Så den accepterer jeg ikke.
Jeg kan jo både læse og tænke, og jeg kunne se, der var vendt op og ned på alting i forhold til brevet fra etikkomitéen,” siger [Person 7].
”
Der er i artiklen indsat et billede af en lukket klinik.
Af billedteksten fremgår: Efter et kontrolbesøg sidste år blev [Klinikken] påbudt at stoppe behandlinger med stamceller på Cypern.
Artiklen fortsætter herefter
”[Klager] siger, han ikke husker mødet, hvor [Person 7] angiveligt sagde fra.
“Det kan jeg ikke huske.
Det er da muligt, at vi har haft et møde, hvor jeg har sagt, se her, vores medical director har sagt god for det – lad os køre på.
Det lyder da ikke fuldstændig usandsynligt,” siger danskeren.
Han påpeger, at [Person 7] har en god grund til at tale dårligt om ham, fordi hendes egen rolle i sagen ifølge [Klager] er problematisk.
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Blå bog”.
Af denne fremgår
”[Klager]: Bestyrelsesmedlem i [Virksomhed 4] (marts 2023-i dag).
Bestyrelsesmedlem, formand, eller adm.
direktør i [Virksomhed 5], [Selskab B] (oktober 2018-i dag).
[Klinikken], blandt andet tidligere ejer, adm.
direktør, forretningsudviklingschef (2016-2023).
Officer i Forsvaret (juni 1996-juli 2019).
[Virksomhed 7], [Virksomhed 6], adm.
direktør (januar 2016-februar 2018).
[Virksomhed 1], chef for HR og konsulentafdeling (januar 2012-december 2016).
Departementschef, konstitueret, [Ministerium], [Området] (2011).
[Virksomhed 8], adm.
direktør, Tyskland (januar 2008-januar 2010).
[Virksomhed 2], organisationschef, (2006-2008).
Forsvarsstaben, analytiker (2003-2006).
Sprogofficer med speciale i russisk, Bosnien (2002-2003).
Privat
• Født og opvokset i og omkring Aarhus.
Har adresse på Cypern.
Opholder sig i Dubai.
Har fire børn.
Tre drenge med sin første hustru.
En datter med sin anden hustru.
”
Der er i artiklen indsat et billede fra klinikken.
Af billedteksten fremgår: ”I starten behandlede den danskejede klinik patienterne med stamceller fra amerikanske Stemaid.
Det skete her i den tyrkiskbesatte nordlige del af øen og dermed uden for EU.
”
Fik stamceller i Mexico
Problemerne med de ulovlige stamcellebehandlinger opstod først, efter at det danskejede selskab var begyndt at behandle patienterne i klinikken i badebyen Larnaca med såkaldte føtale stamceller fra aborterede fostre importeret fra Ukraine.
Inden da havde det danske selskab behandlet en lang række tilrejsende patienter i selskabets klinik i den tyrkiskbesatte del af Cypern, der ikke er underlagt EU’s forbud mod stamcellebehandlinger.
Behandlingerne i den nordlige del af øen foregik ifølge markedsføringsmateriale med en anden type stamceller, de såkaldte embryonale stamceller.
De kan i modsætning til de føtale ikke udvindes af væv fra aborterede fostre, men skal i stedet udtages i et laboratorie og udvindes af et embryon – der er et meget tidligt fosterstadium – få dage efter ægget er blevet kunstigt befrugtet.
Stamcellerne til behandlingen i den tyrkiskbesatte del af Cypern blev leveret til den danskejede klinik af det amerikanske selskab Stemaid, der behandler patienter i Cabo i Mexico, hvor flere af nøglepersonerne fra den danske klinik selv har fået stamcellebehandlinger – herunder [Klager].
”
- artikel 4
Børsen bragte den 24. november 2023 artiklen ” Australier fik stamceller på danskejet klinik ‐ var tæt på at dø ” på borsen.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Danske [Klager] husker ikke, at han blev orienteret om alvorlige bivirkninger ved den ulovlige stamcellebehandling i hans klinik”.
Der er i artiklen indsat et billede af en illustration, hvor en patient er forbundet til et billede af den omtalte klinik, som er forbundet til [Klager].
Af billedteksten fremgår: [Person 4], foto, har både fået iltbehandling i trykkammer og stamceller i [Klinikken]-klinikken med [Klager] som største aktionær.
Af artiklen fremgår blandt andet
”En tidligere centralt placeret medarbejder i den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern fik sig en ubehagelig overraskelse, da han i februar 2020 modtog stamceller på klinikken i den cypriotiske badeby Larnaca.
Stamcellerne var egentlig tiltænkt en patient, men patientens tilstand var så dårlig, at klinikkens læge nægtede at lade ham modtage dem.
Australske [Person 4] valgte derfor selv at få stamcellerne, for at de ikke skulle gå til spilde.
[Person 4] havde selv været patient på klinikken, og i februar 2020 var han tilknyttet og aflønnet som en, der skulle finde mulige patienter og være bindeled mellem dem og klinikken.
Men behandlingen var lige ved at tage livet af ham.
Det viser hans beskrivelse af forløbet, som han sendte til de ansvarlige for klinikken to dage efter.
[…]
Vejrtrækning stoppede
Her beskriver han, at hans blodtryk faldt drastisk, kort efter han have fået stamcellerne sprøjtet i blodet.
Hans hænder blev hvide, kroppen begyndte at ryste, synet forsvandt, og han besvimede.
Han holdt en overgang op at trække vejret og måtte med ambulance på hospitalet.
I videoen nedenfor kan du se [Person 4], da bivirkningerne ved stamcellebehandlingen i februar 2020 satte ind.
Videoen er bragt med [Person 4]s accept.
Den læge, der tilså ham i klinikken, [Person 7], bekræfter overfor Børsen, at stamcellebehandlingen var tæt på at koste menneskeliv.
“Jeg så jo patienterne efter deres behandling, og det var ikke godt.
Det var derfor, jeg kæmpede imod.
En af patienterne var tæt på at dø,” siger [Person 7].
Forretningsmanden [Klager], der har en fortid som [Forsvaret]-analytiker, departementschef på [Området] og hr-chef i [Virksomhed 1], havde i 2016 købt sig ind som kontrollerende aktionær og fortsatte som central beslutningstager, selv efter han i 2021 overdrog sine aktier til den ene af sine teenagesønner.
Men [Klager] afviser, at han hørte om de alvorlige bivirkninger.
“Det er ikke noget, jeg har hørt noget om.
Jeg har ikke på noget tidspunkt hørt, at der var nogen, der skulle være ved at dø af nogen af de behandlinger overhovedet – tværtimod,” siger [Klager].
“Jeg blev orienteret om, at den typiske bivirkning kunne være forbigående høj feber og ildebefindende – specielt hvis folk ikke havde indtaget føde inden,” siger [Klager].
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften: ”Kontroversiel sundhedsklinik”.
Af faktaboksen fremgår: ”Den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern er blevet afsløret i at have behandlet tilrejsende patienter med stamceller i strid med loven.
Selskabet har haft danske [Klager] som største aktionær og topchef.
I 2018 købte to aarhusianske investorer sig ind som passive investorer for 11,6 mio. kr. for en fjerdedel af aktierne.
De vil have salget rullet tilbage grundet mistanke om ulovligheder og på grund af manglende resultater.
Flere af patienterne har oplevet alvorlige bivirkninger efter at være blevet behandlet med stamceller i klinikken.
”
Artiklen fortsætter
” Fik mail
Men Børsens research viser, at [Klager] var blandt dem, [Person 4] sendte sin beskrivelse til under overskriften “Medical Emergency after Stem Cell Treatment”.
[Klager] modtog også et svar fra en anden af klinikkens læger, der skrev til ham, at det var vigtigt ikke at negligere [Person 4]s beskrivelse, og at [Person 4]s opfordring til at sætte stamcellebehandlingerne på pause skulle tages seriøs.
Lægen oplyste også [Klager] og sundhedsklinikkens stifter, [Person 1], om, at der var så lidt styr på forholdene i klinikken, at den lokale læge, [Person 7], ikke længere ville være med til at behandle folk med stamceller – også på grund af den uklare juridiske situation med den manglende tilladelse.
Den mail husker hverken [Klager] eller [Person 1] at have set.
[Person 7] siger, at hun tror, [Klager] lod som om, der ikke var problemer med behandlingerne.
“Jeg kæmpede med ham og sagde, jeg vil ikke tillade, at den og den bliver behandlet, fordi de har det for skidt.
Og ja, han hørte mig, men jeg tror, han lod som om, det ikke foregik,” siger [Person 7].
Heller ikke det husker [Klager].
“Hvis det er korrekt, at en eller flere patienter er blevet syge eller endog alvorligt syge, er det selvfølgelig utroligt uheldigt og beklageligt,” siger [Klager].
Han fastholder, at langt de fleste patienter, der blev behandlet i klinikken, oplevede store forbedringer i deres tilstand.
Det gælder både stamcellebehandlingerne og de øvrige behandlinger såsom iltbehandlinger i trykkammer.
I videoen nedenfor fra 2020 forklarer klinikkens daværende største aktionær, [Klager], hvordan han selv blev kureret for høretab ved iltbehandlinger på klinikken.
[…]
Vækker bekymring
Markedsføringsmateriale for den danskejede kliniks stamcellebehandlinger vækker dog bekymring hos stamcelle-forsker, ph.d. og lektor ved Københavns Universitet og Lund Universitet, [Person 19].
I materialet oplyser [Klinikken], at de udelukkende behandler patienterne med de såkaldte pluripotente stamceller, men ifølge [Person 19] er beskrivelserne heraf i materialet usammenhængende.
“Alt I alt sidder jeg tilbage med indtrykket af, at firmaet er baseret på den rene løgn, og at de ikke har nogen erfaring overhovedet i at arbejde med stamceller,” siger [Person 19].
For patienternes skyld håber hun, at de bare er blevet behandlet med saltvandsindsprøjtninger, selvom de er blevet opkrævet over 100.000 kr. for en stamcellebehandling.
“En anden og mere skræmmende mulighed er, at de rent faktisk har behandlet patienter med rigtige pluripotente stamceller – men det kan være direkte livsfarligt,” lyder det fra stamcelle-forskeren.
[Klager] henviser til, at det var det medicinske personale på klinikken, der havde det lægefaglige ansvar for, at behandlingerne var i orden.
Leverandør tavs
Ejeren af det amerikanske firma Stemaid, der leverede stamcellerne til den danskejede klink, har ikke besvaret Børsens henvendelser for en kommentar.
Stemaid-ejeren blev også orienteret om [Person 4]s beskrivelse af forløbet og fløj umiddelbart efter fra Mexico til Cypern for at drøfte sagen.
Kort tid herefter afbrød de samarbejdet, og den danskejede klinik begyndte i stedet at importere såkaldte føtale stamceller fra aborterede fostre fra Ukraine, hvor bivirkningerne var meget mildere.
Se video nedenfor, hvor [Person 4] beskriver den gode behandling, han fik oprindeligt som patient hos [Klinikken] – inden han fik stamceller.
Forløbet afholdt derfor ikke [Person 4] fra at fortsætte samarbejdet med [Klinikken], hvor han senere endte i rollen som managing director.
“Jeg troede rent faktisk på, at klinikken leverede gode behandlinger til folk med kroniske sygdomme, men bare var dårligt drevet.
Jeg stod for at skaffe patienterne, og de betalte jo ret mange penge, og det var derfor jeg fortsatte.
Mit mål var at få gennemført en masse forbedringer til gavn for patienterne,” siger australske [Person 4].
Endt i strid
Han har i dag ingen relation til [Klinikken], men arbejder med at skaffe patienter til konkurrerende sundhedsklinikker.
Hans exit fra klinikken var præget af gensidige beskyldninger om urent trav.
Han beskyldes af klinikkens stifter og oprindelige ejer [Person 1] og [Klager] for at tage af kassen og er blevet politianmeldt.
Han har også været kortvarigt anholdt i sagen.
“Jeg vil meget gerne have den sag for retten, så jeg kan bevise min uskyld,” siger [Person 4].
Australieren har omvendt sagsøgt klinikkens tidligere ejere med krav om 30.000 euro i erstatning for udgifter, han siger, han har lagt ud for privat.
[…]
Både [Klager] og [Person 1] tvivler i dag på [Person 4]s beskrivelse af forløbet, ligesom de stiller spørgsmålstegn ved lægen [Person 7]s udlægning af problemerne med stamceller.
De mener “det er meget ulogisk,” at australieren og lægen skulle være fortsat med at markedsføre og lægeligt vurdere stamcellebehandlingerne, hvis de reelt havde oplevet så alvorlige bivirkninger, som de beskriver.
Men ifølge både [Person 4] og lægen [Person 7] betød skiftet af stamcelle-leverandør fra amerikanske Stemaid til ukrainske Emcell, at der var markant færre alvorlige bivirkninger ved behandlingerne.
”
- artikel 5
Børsen bragte den 27. november 2023 artiklen ” Fransk biokemiker bag dansk stamcelle‐skandale ” på borsen.dk.
Af underrubrikken fremgår
”Franske [Person 17] chokerede i 2002 forskerverdenen med påstanden om at have klonet det første menneske”.
Der er i artiklen indsat en grafisk illustration med et billede af den omtalte franske biokemiker, som via en grafik er forbundet til blandt andet [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”[Person 17] (foto), der er næstkommanderende i ufosekten, Raëlian, stod bag leverancerne af stamceller til den danskejede klinik med [Klager] som største aktionær.
”
Af artiklen fremgår blandt andet
”Sagen om den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern, der er blevet afsløret i at have behandlet patienter med stamceller i strid med loven, tager nu en ny drejning.
Med [Klager] som største aktionær indledte den danskejede sundhedsklinik i 2018 et samarbejde om leverance af stamceller med det amerikanske firma Eternal, Inc.
Det amerikanske selskab producerede stamceller under brandet Stemaid og behandlede patienter på selskabets klinik i Mexico.
Samarbejdet blev formaliseret efter, at blandt andre [Klager] og hans tidligere stedfar, [Person 10], der er plastikkirurg og overlæge på [Virksomhed 3], i 2018 selv havde modtaget stamceller på Stemaids klinik i Cabo i Mexico.
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Stamcelle-sagen”.
Af faktaboksen fremgår
”Den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern er blevet afsløret i at have behandlet tilrejsende patienter med stamceller i strid med loven.
Selskabet har haft danske [Klager] som største aktionær og administrerende direktør.
[Børsen har oplyst, at ovenstående sætning på baggrund af [Klager]s henvendelse til mediet den 28. november 2023 blev ændret til følgende: ”Selskabet har haft danske [Klager] som største aktionær og CEO, uden at han dog har været tilmeldt som adm.
direktør i det cypriotiske selskabsregister.
”]
Han afviser at have kendt til den manglende tilladelse.
I 2018 købte to aarhusianske investorer sig ind som passive investorer for 11,6 mio. kr. for en fjerdedel af aktierne.
De føler sig ført bag lyset og vil have salget rullet tilbage grundet mistanke om ulovligheder og på grund af manglende resultater.
Flere af patienterne har oplevet alvorlige bivirkninger efter at være blevet behandlet med stamceller i klinikken.
”
Artiklen fortsætter
” Klonede babyer
På papiret er det amerikanske firma Eternal, Inc.
og Stemaid-brandet kontrolleret af [Person 18], men Børsens research viser, at [Person 18] også går under navnet [Person 17].
I 00’erne vakte hun opsigt i forskerkredse, da hun trådte frem på den helt store internationale scene med påstanden om, at hun og hendes forskerteam fra firmaet Clonaid havde klonet verdens første menneske, barnet Eve.
[Person 17] ville dog ikke afsløre forældrene bag eller lade et uafhængigt forskerhold teste påstandene.
Så det lykkedes hende aldrig at overbevise forskerverdenen om, at det var sket.
[…]
Nummer to i ufosekt
Allerede dengang var den franske biokemiker [Person 17], der har to ph.d.er, desuden højt placeret i ufosekten Raëlian, der mener, at det var væsener fra det ydre rum, der skabte menneskeheden.
Senere fik hun titel af ypperstepræstinde i Raëlian-bevægelsen, der oplyser at have 65.000 medlemmer og ledes af Raël Maitreya.
I videoen nedenfor beskriver [Person 17] arbejdet med at skabe klonede babyer og lade ufosektens medlemmer fungere som rugemødre.
Efter kloningseventyret har den franske forsker opbygget en stor forretning med stamcellebehandlinger i Mexico.
Af Børsens materiale om sagen fremgår det, at det danskejede selskab oprettede Stemaid Europe og fik eneforhandlerret til Stemaid-produkterne i Europa, selvom selskabet ikke havde tilladelse til at behandle med stamceller inden for EU.
[…]
Flere patienter og tidligere ansatte i klinikken beskriver, at bivirkningerne ved Stemaid-produkterne var alvorlige.
Således var australske [Person 4] en fredag i februar 2020 tæt på at miste livet efter at have fået Stemaid-stamceller i den danskejede klinik i badebyen Larnaca på Cypern.
Det skrev han to dage efter til de ansvarlige læger i klinikken og til danske [Klager] samt til [Person 17].
Fløj til Cypern
Dagen efter fløj [Person 17] fra Mexico til Cypern for at undersøge sagen
“Din oplevelse gør mig virkelig ondt, [Person 4].
Jeg ved ikke, hvad der kan have udløst det, men forhåbentlig har vi svar på tirsdag,” skrev hun i en mail til dem alle.
Ifølge den lokale læge i klinikken, [Person 7], var der ofte alvorlige bivirkninger ved stamcellerne fra Stemaid.
Det var ifølge [Person 7] medvirkende årsag til, at samarbejdet mellem Stemaid og den danskejede klinik blev afbrudt.
Hun beskriver [Person 17] som “en ekstremt skrækkelig kvinde”.
[Person 17] har ikke besvaret Børsens gentagne anmodninger om en kommentar til hverken samarbejdet med den danskejede sundhedsklinik, de alvorlige bivirkninger ved stamcellerne eller beskrivelsen af hende.
Droppede hagekors
[Klager], der er tidligere [Forsvaret]-analytiker, [Virksomhed 1]-chef og konstitueret departementschef på [Området], siger, at han ikke kendte til hendes historik og stilling i ufosekten, mens de samarbejdede.
“Jeg kan godt huske, at vi fandt ud af, at hun var med i noget mystifistisk, men det fandt jeg først ud af, efter vi var stoppet samarbejdet.
Jeg tror da, at vi måske havde forholdt os lidt anderledes, hvis vi havde vidst det,” siger [Klager].
Raëlismen er en religiøs bevægelse grundlagt af den franske journalist Claude Vorilhon, også kendt som Raël.
[…]
- artikel 6
Børsen bragte den 28. november 2023 kl.
7.00 artiklen ” Russere har overtaget omstridt danskejet klinik på Cypern ” på borsen.dk.
Artiklen har følgende underrubrik
”Danske medejere afviser at være informeret om, at to russiske læger har overtaget aktiverne og driften af Cypern-klinik”.
Der er i artiklen indsat en grafisk illustration, hvor den omtalte klinik ses forbundet med blandt andet en illustration af [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”Sundhedsklinikken [Klinikken] på Cypern, hvor [Klager] har været største aktionær og CEO, er blevet overtaget af to russiske læger.
”
[Der er i artiklen indsat følgende opdatering: ” Opdateret 13.26 med kommentar fra [Klager] og 29. november 17.30 med yderligere kommentar fra [Person 7]” ]
Af artiklen fremgår
Den omstridte sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern, der i strid med loven har behandlet tilrejsende patienter med stamceller, er blevet overtaget af russere.
Tidligere var klinikken ejet og drevet af selskabet [Selskab A], der havde [Klager] og derefter hans 18-årige søn som største aktionær.
Med i ejerkredsen af [Selskab A] var desuden stifter [Person 1].
Også [Klager]s tidligere stedfar, [Person 10], og to aarhusianske forretningsfolk var med som passive investorer.
Det er sket, selvom flere af de danske medejere oplyser, at de ikke var klar over det.
“Vi har slet ikke været vidende om salget og har bestemt ikke godkendt dette,” oplyser [Person 10]s danske advokat i et mailsvar til Børsen.
Heller ikke de to aarhusianske forretningsfolk, [Person 13] og [Person 14], er blevet orienteret om, at klinikkens aktiver blev solgt til russere, oplyser de til Børsen.
Der er i artiklen indsat et billede af den omtalte klinik.
Af billedteksten fremgår: ”[Klinikken] i Larnaca på Cypern har efter stamcelleskandalen skiftet navn til [Selskab H] og er blevet solgt til russere.
”
Artiklen fortsætter
[Klager] afviser
Ifølge Børsens oplysninger er salget af aktiverne sket, ved at minoritetsejeren [Person 1] har fået mandat til at sælge [Selskab A]’s aktiver af [Selskab A]’s registrerede direktør, [Person 12].
Hun er tysker og kæreste med [Person 11], der er en af [Klager]s bekendte fra kryptofondverdenen.
Ifølge Børsens oplysninger har hun fået 200 euro om måneden for at være tilmeldt som direktør for [Selskab A].
Hun har ikke besvaret Børsens anmodning om en kommentar.
[Person 1] har ikke svaret på Børsens spørgsmål om, hvorfor de øvrige danske investorer ikke synes at være blevet taget i ed omkring salget til russerne.
[Klager] siger, at han er blevet oplyst om, at [Selskab A] har fulgt korrekte procedurer, og at alle aktionærerne faktisk er blevet korrekt informeret.
Ifølge ham blev alle indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, der blev afholdt, og derefter blev der udsendt referat til alle med godkendelse af det pågældende salg.
[…]
Der er i artiklen indsat et billede fra klinikken.
Af billedteksten fremgår: ”I denne klinik i den tyrkiskbesatte del af Cyperns hovedstad Nicosia startede det danskejede firma behandlinger med stamceller.
Siden fortsatte behandlingen i den sydlige badeby Larnaca, der ligger i EU og er omfattet af EU’s forbud mod stamcellebehandlinger, uden tilladelse.
[…]”
- artikel 7
Børsen bragte den 29. november 2023 artiklen ” Millioner i udbytter fra danskejet klinik synes forduftet ” på borsen.dk.
Af underrubrikken fremgår
”De danske tidligere ejere af en skandaleramt sundhedsklinik på Cypern har forskellige oplevelser af, om de har fået del i selskabets millionoverskud.
Sagen er endt i retten”.
Der er i artiklen indsat en grafisk illustration med et billede af blandt andet [Person 10], der ses at være forbundet med den omtalte klinik og [Klager].
Af billedteksten fremgår: ”Plastikkirurgen [Person 10] (foto) har angiveligt ikke set skyggen af udbytterne fra sundhedsklinikken [Klinikken], som hans tidligere stedsøn [Klager] fik ham med ind i som passiv investor.
”
Af artiklen fremgår
Kritikken af forholdene i den danskejede sundhedsklinik [Klinikken], der er afsløret i at have behandlet tilrejsende patienter med stamceller i strid med loven, tager nu til i styrke.
Indtil i sommer, hvor klinikken blev overtaget af nogle russere, var den ejet af selskabet [Selskab A].
Men flere af [Selskab A]’s danske medejere mener ikke, de har fået del i klinikkens millionoverskud, der ifølge regnskaberne på Cypern ellers er blevet udloddet i dividender.
Siden 2018 – hvor de to aarhusianske forretningsfolk [Person 13] og [Person 14] købte 25 pct. af [Selskab A] for 11,6 mio. kr. – har selskabet haft et førskat-overskud på 8,2 mio. kr. og ifølge de reviderede regnskaber udbetalt 6,2 mio. kr. i dividende til ejerne.
Slæbt i retten
Men de to aarhusianske forretningsfolk, der kun var passive investorer, har ikke set noget til de påståede udlodninger, og de er derfor gået til retten på Cypern.
[…]
Her kræver de i alt 2 mio. euro i erstatning af både [Klager] og sundhedsklinikkens stifter og tidligere medaktionær [Person 1] samt den tredje forhenværende danske aktionær, plastikkirurgen [Person 10], der er overlæge på [Virksomhed 3] og [Klager]s tidligere stedfar.
De tre var aktionærer i [Selskab A], da [Klager] som majoritetsaktionær fik de to aarhusianere med ombord som nu ville have deres køb rullet tilbage og i samme ombæring kompenseres for de manglende udbyttebetalinger.
“Spørgsmålet om de manglende udbytter indgår i vores anlagte erstatningssag på Cypern, så det er ikke noget, vi kan kommentere,” siger [Person 13].
Intet klart svar
[Person 10] har heller ikke modtaget udbyttebetalingerne, fremgår det af regnskaberne for hans danske anpartsselskab.
Siden 2019 har han i regnskaberne oparbejdet et tilgodehavende vedrørende udbytter på 1,3 mio. kr.
“Jeg har flere gange spurgt [Klager] til, hvornår mit selskab kunne forvente at få det tilgodehavende udbytte udbetalt, hvilket jeg dog aldrig har kunnet få et klart svar på.
Efterfølgende har jeg måttet konstatere, at de manglende udbetalte udbytter igennem årene aldrig vil komme til udbetaling,” skriver [Person 10] i en mail.
2022 lavede han sit tilgodehavende om til et lån til det cypriotiske selskab.
Han valgte samtidig at vinke farvel til pengene og tog desuden en nedskrivning på sin aktieinvestering på 3,7 mio. kr.
Smæk på 5 mio. kr.
Det betyder, at stamcelleeventyret på Cypern har kostet ham samlet 5 mio. kr.
[…]
Selskabets tidl.
adm.
direktør [Person 1] har ikke besvaret Børsens spørgsmål om en forklaring på misforholdet mellem oplysningerne i [Selskab A]’s regnskaber og de tidligere aktionærers udsagn.
Mens de tre andre danskere ikke mener at have set skyggen af udbytte, har [Klager]s familiefirma, [Selskab E], modtaget udbytter.
Det oplyser [Klager] i en skriftlig kommentar på vegne af [Selskab E] – som han i 2020 overdrog til sin dengang 18-årige søn: “Jeg er blevet bemyndiget til på vegne af [Selskab E] at sige, at selskabet er af den opfattelse, at der er foretaget korrekt dividendeudbetalinger, hvilket er 100 pct. i overensstemmelse med oplysningerne fra [Selskab A]’s revisorer, der har godkendt [Selskab A]’s regnskaber.
”
[Klager] ønsker ikke at kommentere den anlagte erstatningssag på Cypern med henvisning til, at det har hans advokat sagt, at han ikke må.
Efterforskning slut
Sagen om udbyttestriden kommer i kølvandet på en lang række problematiske forhold, som Børsen har beskrevet over de seneste uger.
Sidste år påbød de cypriotiske sundhedsmyndigheder klinikken at stoppe de ulovlige stamcellebehandlinger og markedsføringen heraf.
[…]
Sagen blev overdraget til politiet, der har afsluttet efterforskningen og vil sende sagen til vurdering og videre foranstaltning hos republikkens jurister.
Afviser forfalskning
Flere af patienterne har oplevet alvorlige bivirkninger ved stamcellebehandlingerne.
Og den tidligere hovedaktionær, [Klager], der har en fortid som konstitueret departementschef i [Området], [Forsvaret]-analytiker og hr-chef i [Virksomhed 1], slås med beskyldninger om, at han har været med til at forfalske en tilladelse.
[…]
Den blev brugt som blåstempling af stamcellebehandlingerne internt, men [Klager] afviser, at han har medvirket til at forfalske tilladelsen.
Stamcellerne blev leveret til klinikken af en omstridt fransk biokemiker, der i 2002 chokerede forskerverdenen med påstande om, at hun havde klonet det første menneske.
Hun er desuden ypperstepræstinde i ufosekten Raëlian.
Efter offentliggørelsen
[Klager] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, han havde med Børsen, efter den første artikel var blevet bragt.
Den 22. november 2023 sendte [Klager] en mail til Børsen.
I emnefeltet var angivet ”Berigtigelse fra Børsen eller genmæle”.
” Godmorgen [Journalist 2],
Der er en række upræcise samt ukorrekte/forkerte oplysninger i jeres artikel, som du sendte mig i går, og som jeg skal bede om at få korrigeret jf. berigtigelses- og genmælekriterier.
Hvis der er brug for at jeg sender til andre på Børsen, så sig endeligt til, men jeg vil ikke sende til andre uden dit input først, da jeg faktisk synes, at du har behandlet mig og os professionelt ift.
“høringsdelen”, men blot ikke anvendt den leverede information korrekt eller tilstrækkeligt.
Vi ønsker berigtigelsen eller genmælet omgående under hensyntagen til at minimere skadesvirking og under hensyntagen til følgende faktiske forhold jf. kommentarer i vedhæftede dokument “Artikler kommenteret [Klager]".
Vi mener ligeledes, at vi kan dokumentere brud eller alvorlige brud på mindst 5 af nedenstående regler vedr.
“korrekte meddelelser” i det presseetiske regelsæt som Børsen og dens journalister er underlagt.
Særligt pkt. 1, 2, 3, 4 og 5 er ifølge vores juridiske teams vurdering overtrådt, men ønsker dog ikke at starte en sag v.
Pressenævnet.
hvis vi får en berigtigelse eller kan få lov til genmæle.
[…]
Dertil kommer en totalt ensidig vinkel, hvor næsten alt handler om at gøre mig personligt ansvarligt for alt, hvad der er sket, hvilket på ingen måde svarer til sandheden, da jeg hverken var medejer eller medarbejder på klinikken, da det blev fundet ud af, at der var problemer med tilladelsen.
Dette fremgår ingen steder.
Hvis nogen stod bag stamcelle-delen så var det legalt i regi af et datterselskab til moderselskabet [Selskab A], [Selskab G], hvor også Dr.
[Person 5] var lægefaglig direktør og stod bag tilladelse og tilsyn med stamcelleforretning samt patienter, hvilket vi har fortalt jer allerede.
Jeg havde intet med dette at gøre legalt, praktisk eller lægefagligt.
Heller ikke dette er nævnt overhovedet.
Hvis vi starter med [Selskab A]/stamcelle-artiklen, så har vi følgende kommentarer
Se først vedhæftet den tidligere administrerende direktør og mine egne skriftlige svar til forudgående spørgsmål fra den ansvarlige journalist.
Du har desværre i vid udstrækning valgt at se bort fra vores skriftlige svar, hvor vi endda orienterer dig om, at såfremt du ønsker yderligere dokumentation, så skal du henvende dig og jeg vil gøre mit bedste for at fremskaffe det (se vedhæftede “[Person 1] incl.
comments.
.
.
”sidste side “, hvor jeg skriver
"If you need more documentation of anything, you can send me concrete requests and I will see that I can do to assist".
I stedet har I valgt at publicere flere misleading eller direkte falske påstande, som ellers ville have kunne afvises faktuelt, jf. den tidligere administrerende direktørs og min orientering i vores skriftlige svar, hvilket
alt kan dokumenteres fuldt ud.
Vi mener, at I i alvorlig grad har forsømt at viderebringe korrekt information og at I nemt kunne have udbedt jer yderligere dokumentation, men ikke ønskede at efterprøve og kontrollere om de oplysninger, der blev gengivet var farvede eller direkte falske.
Hvilke falske eller farvede informationer, der menes præcist er noteret i dokumentet “Artikler kommenteret [Klager]” og det er ikke småting, men højst alvorlige forhold, der kun er endnu mere alvorlige ift.
at Børsen har valgt at gøre den groft misvisende/falske overskrift på artiklen til dagens forside på Børsen, hvilket også
kun gør eksponering og skadesvirkning for mig selv og klinikken desto større.
Punkt 3 vedr.
korrekte meddelelser vedrørende "krænkende, skadelige og agtelsesforringende” meddelelser er i den grad på spil her både for mig og klinikken og den særlige grad af efterprøvning, som jeg endda selv tilbød jer, blev ikke udnyttet af jer.
Dette er dybt kritisabelt, ligesom vores klare viden om sagens forhold nemt kunne være anvendt af jer, men det passede ikke ind i, hvad vi mener, er jeres ønske om at udstille mig personligt og maksimalt negativt, hvilket både jeg selv og en række andre kilder har meddelt mig gennem længere tid og hvilket kan dokumenteres også såfremt det kræves.
Derudover, og som vi grundigt forklarer i vores skriftlige svar, bør der udvises stor forsigtighed ift.
nyhedskilderne, da disse er tydeligt farvede af både personlig interesse og skadevoldende hensigt.
Dette har vi grundigt redegjort for i vores skriftlige svar til dig i “[Person 1] incl.
comments” dokumentet.
Punkt 4 vedr.
angreb og svar er ikke bragt i sammenhæng, idet nogle få af mine og den tidligere administerende direktørs svar er bragt langt nede i artiklen, mens den helt og aldeles falske overskrift “[Klager] (kryptoboss) er bag ulovlig stamcelleklinik” er helt i top og mine få kommentarer, der medtages fremstår som vage ift.
den “konklusion” som overskriften udgør, nemlig at jeg har stået bag og dermed forstået er hovedmand bag en ulovlig stamcelleklinik.
Dette er uden sidestykke absurd, forkert, hvilket vi allerede har fortalt dig og kan dokumentere det, ligesom det har en kollosal skadevirkning for mig personligt.
Som det også fremgår i den kommenterede artikelversion, er jeg hverken hovedmand, ejer af, ansvarlig for eller aktiv siden 2020 i klinikkens arbejde, hvilket totalt mangler i artiklen.
I har fuldstændigt ukorrekt og ensidigt valgt at gøre mig til hovedmand bag en stamcelleskandale, hvilket er fuldstændigt forkert og udokumenteret.
Jeg var hverken medarbejder eller medejer, da denne “skandale” skete!
Dette bør omgående korrigeres i artiklen med en berigtigelse fra Børsen eller et genmæle fra mig.
Ift.
den mindre artikel om mig og kryptofonden er der også forhold medbragt, der bør korrigeres.
Vores kommentarer hertil kan findes under vedhæftede dokument “Artikler kommenteret [Klager]”.
Vi anmoder Børsen om at registere på vores hjemmeside www.
[Selskab B].
com da det er den eneste måde, vi lovligt kan dele vores præcise og auditerede performance-tal på med Børsen.
Dette vil vise, at vi har været en overordentlig fornuftig investering, såfremt man havde været med fra vores etablering september 2020 og frem til i dag.
Vi ser frem til at høre Børsens svar herpå, og ser endnu mere frem til enten en berigtigelse eller et genmæle, jf. ovenstående.
Vi kan fint tage en kort snak herom i dag, hvis det er nemmere eller du ønsker det.
Jeg er på ingen måde interesseret i blive hængt ud i Børsen, hverken nu eller senere, og da slet ikke på et forkert grundlag, og håber at kunne få den slags mitigeret inden det går i avisen en anden god gang.
Mvh, [Klager]”
Den 22. november 2023 kl.
9:26 sendte Børsen følgende mail
”Kære [Klager]
Vi har nu haft mulighed for at gennemgå dine kritikpunkter, og vi mener ikke, der er grundlag for at foretage rettelser i det allerede publicerede eller bringe et dementi eller genmæle.
Hvis du ligger inde med dokumentation for, at politiets efterforskning af sagen er afsluttet, må du gerne sende den til os - alternativt få politiet til at bekræfte over for os, at det er tilfældet.
Som vi også gjorde det klart under vores interview, er du fortsat meget velkommen til at sende al den yderligere dokumentation, du måtte mene er relevant for vores forståelse af sagen.
Skulle denne afgørelse eller vores dækning i øvrigt give dig anledning til at klage, kan det gøres ved at skrive til Pressenævnet på sekr@pressenaevnet.dk
[…] Mvh.
[Journalist 3], Nyhedschef”
Den 23. november 2023 kl.
06:18 sendte [Klager] følgende mail til Børsen
”Hej Jesper, Jeg vil prøve at få dem til det.
Jeg har det som sagt fra den tidligere administrerende direktør for selskabet, der har kontakten til politiet ifm.
selskabets anmeldelse af [Person 4] og er i jævnlig kontakt med dem herom.
Lad mig prøve at følge op og se om jeg kan fremskaffe en officiel udtalelse om det.
Når/hvis det lykkes vil jeg fremsende!
Hvad ønsker I at jeg sender helt konkret, for at få berigtigelse ift.
min rolle?
Jeg har intet ønske om at lave en sag ved Pressenævnet, hvis jeg kan kan få styr på facts med jer direkte og få det korrigeret, men hjælp mig venligst til, hvad I vil have/se på dette!
?
Er det ansættelseskontrakter eller udskrifter af hvem der har været officers/directors i selskabet eller noget 3.
?
?
Mvh [Klager]”
Samme dag kl.
10.59 sendte [Klager] nedenstående mail til Børsen
”Ok, [Journalist 2]!
Det kommer til at tage lidt tid, da jeg skal rode med i gamle emails, beskeder ol.
og har rygende travlt pt.
Jeg kan måske lave et Google Drive til dig?
?
Kan vi lave en aftale om at det er til fortrolig baggrund den slags?
Det har jeg brug for.
.
.
[Journalist 2], jeg er altså også så rystet over hvordan I fremstiller mig som så skummel og ond.
Jeg er ikke perfekt nej, og har da lavet fejl, men så slem er jeg altså ikke.
Også forhold vedr aktionærer er fyldt med faktiske fejl.
Kan jeg give dig info til personlig og fortrolig baggrund og evt vise dig, så du forstår sammenhængene og aftaler mm?
Evt et videokald bare du og jeg hvor vi aftaler nærmere og gennemgår?
Måske mandag eller tirsdag formiddag?
Mvh [Klager]”
Kort efter kl.
11.21 sendte [Klager] følgende mail til Børsen.
”Ja, jeg vender tilbage over weekenden, når jeg har tid.
Google Drive og aftaler er højst relevante, men jeg bliver nødt til at overveje nøje, hvad og om det kan deles officielt.
Ville være noget nemmere til fortrolig baggrund.
Mvh [Klager]”
Børsen svarede den 23. november 2023 kl.
17:30
”Og vi vil som tidligere sagt gerne modtage yderligere materiale, som du måtte mene, kunne være relevant for vores forståelse af sagen.
Her tænker jeg ikke alene på dokumenter vedrørende din formelle tilknytning, men alt, du mener kan være med til at bevise, at du ikke reelt har været tilknyttet selskabet på en måde, så det er berettiget af os at skrive, som vi har gjort.
Venlig hilsen [Journalist 2]”
Børsen sendte samme dag kl.
18.10 endnu en mail til [Klager]
Hej [Klager]
Tak for tilbuddet.
Du må gerne lave en Google Drev-mappe, når du har haft tid til at finde det ønskede.
Men jeg kan desværre ikke tilbyde hverken at modtage materiale fortroligt eller at tale til baggrund.
Og i lyset af sagens karakter mener jeg, at den fortsatte dialog skal være skriftlig.
Du må derfor gerne skriftligt påpege eventuelle faktiske fejl omkring aktionærer eller andet.
Hvis du mener, at dette svar eller vores dækning i øvrigt giver anledning til at klage, kan det gøres ved at skrive til pressenævnet på sekr@pressenaevnet.dk […]
Venlig hilsen [Journalist 2]”
Den 27. november 2023 kl.
15.39 sendte Børsen følgende mail
”Hej [Klager]
Her er den senest publicerede artikel samt de to artikler, der blev publiceret i lørdagens e-avis, som jeg allerede sendte dig online-udgaven af fredag morgen.
Venlig hilsen [Journalist 2]”
Den 28. november 2023 kl.
08:54 sendte [Klager] følgende mail
”Hej [Journalist 2],
Den mest og eneste nogenlunde balancerede artikel so far er med hende I kalder “UFO ypperstepræstinden”, udover at det virker temmelig overdrevet at kalde hende det.
Tror bestemt ikke hun ser sig selv eller er "UFO ypperstepræstinde” eller at det er en titel, der anvendes.
Det virker meget sensationspræget og uden reelt hold
eller meget lidt hold i virkeligheden, selvom det heller ikke kan afvises at hun har tilknytning til den gruppe i nævner.
Ved hurtig gennemlæsning af samme artikel er den mest graverende fejl dog, at I skriver, at jeg har været administrerende direktør for [Selskab A].
Det har jeg aldrig været, hvad et simpelthen check v.
House of Companies også ville have vist.
Det er jo en konkret og beskyttet titel, der indebærer en række konkrete juridiske og ledelsesmæssige forpligtelser, som jeg aldrig har haft, ønsket at have eller siden min udpegning til direktør i et andet selskab i 2020 overhovedet havde mulighed for at påtage mig.
Jeg forstår godt, at din intention er at binde mig så tæt til at være så godt som “ansvarlig for alt” i [Selskab A], hvad jo går igen i alle artikler, men det hører jo ikke hjemme, når dette er direkte forkert som er tilfældet i en lang række konkrete eksempler, som vi allerede har nævn, herunder dette.
Selvom jeg har opgivet at få Børsen til at ændre på noget efter seneste svar fra dig og Jesper, vil jeg alligevel ikke undlade at påpege denne konkrete fejlinformation for dig, som bør rettes.
Endeligt udgør dit ønske om at jeg skal sende - ikke blot konkrete dokumenter, der tydeligt viser, hvad den tidligere administrerende direktør og jeg har forklaret og skrevet til dig - men også et uklart antal “emails”, der skal illustrere nogle forhold, som ikke er tydelige, en reelt helt umulig opgave.
Hvilke af de tusinde emails jeg har skulle jeg sende, hvilke fortrolighedsaftaler ville jeg der forbryde mig imod, hvis jeg gjorde det og hvad skal de indeholde?
Det kan ikke praktisk lade sig gøre og selvom jeg sendte alle disse 100-vis eller endda 1000-vis af emails, er jeg efter dialog so far helt overbevist om, at I ville fastholde pointerne, da alle konklusioner virker utroligt meget skrevet på forhånd og med enten rent symbolsk eller slet ingen anvendelse af vores udsagn.
Tag endeligt ikke ovenstående fortrydeligt op, men det er ingen hemmelighed, at mit ellers gode ry er under ødelæggelse pga jeres voldsome og fuldstændigt ensidige og i en række konkrete tilfælde faktuelt ukorrekte “anti-[Klager]” vinkling af alt, hvad I skriver om, og det er jo hårdt, da jeg eller har brugt 47 år på at bygge det op.
Det sagt, fortsat god dag.
Mvh [Klager]”
Den 28. november 2023 skrev Børsen følgende
”Hej [Klager]
Tak for mailen.
Jeg tror det med adm.
dir.
titlen i [Selskab A] er sket i oversættelsen/korrekturen.
Du har selv beskrevet dig som CEO i [Selskab A] i opslaget på Facebook fra dengang, og ifølge vores sprogmanual skal CEO ændres til det danske adm.
direktør, også selvom du ikke formelt har været anmeldt som adm.
direktør i det cypriotiske selskabsregister.
Jeg præciserer overfor korrekturen, at de ikke skal ændre din engelske titel til adm.
direktør uden også at gøre opmærksom på, at du ikke har været tilmeldt som sådan i det cypriotiske selskabsregister.
Venlig hilsen [Journalist 2]”
Samme dag sendte [Klager] følgende mail til Børsen
”Ok, [Journalist 2].
Tak for forklaringen.
Jeg tror måske, at jeg en kort overgang anvendte titlen “Group CEO”, inden vi ændrede den til “Head of Business Development" men det var mest for at give mig “vægt”, når/hvis vi mødtes med andre internationalt.
Som vi har beskrevet for dig, var mit arbejde international business development og IKKE ledelse/drift internt.
Den del stod direktørerne for.
Mvh [Klager]”
Den 29. november 2023 kl.
3:50 sendte Børsen en mail til [Klager]
”Hej [Klager] Her er den seneste artikel, vi har publiceret.
Den er også med på print i morgendagens avis.
Hilsen [Journalist 2]”
Den 29. november 2023 kl.
10.29 sendte [Klager] følgende mail til Børsen
Hej [Journalist 2],
Jeg har i dag fået fremvist en stor stor mængde skriftlige beviser paa, at de danske shareholders ER blevet 100% orienteret om, hvorledes udbytteforholdene var, hvad og hvorfor der blev udbetalt, som der blev gjort v.
“Corporate resolution” hver eneste gang og hvorledes dette blev anvendt.
Tak for artiklen.
Jeg er også blevet orienteret i dag om, at [Selskab A] vil tage action mod disse danske aktionærer for de stærkt fejlagtige udtalelser både i går og i dag, da [Selskab A] ikke vil acceptere sådanne udtalelser.
Mvh [Klager]”
Øvrige oplysninger
[Klager] har til Pressenævnet indsendt artikel 1 i en engelsk udgave.
[Klager] har endvidere indsendt en besvarelse af de spørgsmål, Børsen stillede, fra den tidligere administrerende direktør på den omtalte klinik, [Person 1].
Børsen har til Pressenævnet indsendt en artikel med overskriften ”Eksperter revser behandling på danskejet stamcelleklinik” , bragt 24. november 2023.
Børsen har oplyst, at denne artikel er en del af artikelserien, og at mediet har medsendt den for fuldstændighedens skyld, selv om der ikke er klaget over den.
Børsen har til Pressenævnet indsendt en mail af 18. december 2019, hvor [Klager] har underskrevet sig som CEO i [Selskab A].
Af mailsignaturen fremgår endvidere en række links til hjemmesiderne www.httc-care.com, www.stemaidinstitute.eu, www.stemaid.eu samt hyper2center.
com.
Børsen har endvidere indsendt et skærmbillede af klinikkens hjemmeside, som den så ud den 19. maj 2022, hvor [Klager] figurerer som ”head of business development” under sektionerne ”Our Management Team” og Medical Professionals”.
Børsen har til orientering indsendt seks andre artikler, hvor [Klager] er omtalt.
Artiklerne har følgende overskrifter: ” Danskstiftet kryptofond i opløsning: Taber over halvdelen af sin værdi ”, bragt den 16. maj 2023, ” Dansk kryptoboss granskes for svindel ” bragt den 14. februar 2023”, ” Kryptopung med millioner forsvundet – her er Forløbet ”, bragt den 15. februar 2024, ” Flere danskere frygter at være blevet svindlet i kryptofond ”, bragt den 15. februar 2024, ”[Person 21] s kryptosats blandes ind i Svindelsag ”, bragt den 15. februar 2024, og ” Dansker skjuler nøglerolle i kryptoselskab på Marshalløerne ”, bragt den 16. februar 2024.
Børsen har endvidere indsendt et skærmbillede fra LinkedIn, hvor [Klager] blandt andet har skrevet følgende: ”[…] En kort kommentar er, at det næste er skægt som et dansk dagblad får det hele til at handle om mig, selv om jeg aldrig har været en del af driften på klinikken eller været tæt på stamcellebehandlingerne, da jeg på ingen måde er lægefaglig.
Måske fordi jeg er udlandsdansker… eller måske journalistens kæreste er sur på mig [smiley, der griner med en dråbe i panden] Også den stregtegning, de har lavet… hehe… tror heldigvis aldrig jeg har set så sur ud.
Jeg ønsker dem og jer alle sammen en god dag og aften [smiley med hjerter i øjnene] Det sagt har jeg startet en klagesag op og ser frem til retfærdighed […]”.
Børsen har til Pressenævnet indsendt et billede fra et opslag på [Klinikken]-klinikkens Facebookside fra februar 2019, hvor [Klager] ses på et billede inde fra klinikken, og hvor hans rolle i [Selskab A] er oplyst.
Det fremgår, at han er citeret for at have rollerne som ”CEO and business development”.
Børsen har oplyst, at der er tale om et gemt billede af opslaget, da det oprindelige er blevet slettet efter offentliggørelsen af Børsens indklagede artikler.
Børsen har endvidere indsendt uddrag af avisens sprogmanual, hvor følgende fremgår om anvendelsen af ordet CEO: ”adm.
Direktør skal skrives med første del som forkortelse, og resten skrives helt ud.
Bruges i stedet for CEO.
”
[Klager] har i forbindelse med klagesagen anmodet Børsen om at slette hans navn i artiklerne, hvilket Børsen har afvist.
[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. februar 2024.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
Korrekt information og berigtigelse
[Klager] har indledningsvist anført, at han – ud over at klage over artikelserien, også ønsker at klage over to navngivne journalister, der står bag artikelserien.
[Klager] har herudover anført, at artiklerne indeholder forkerte, misvisende og injurierende oplysninger om ham, særligt ved fejlagtigt at gøre ham ansvarlig for ulovligheder ved en klinik, som han ikke længere var tilknyttet eller havde haft anden funktion ved i mange år, og Børsen har ved artikelserien således forsømt at videregive korrekt information.
[Klager] har hertil bemærket, at avisen let kunne have anmodet om yderligere konkret dokumentation.
[Klager] har i den forbindelse henvist til en række konkrete klagepunkter i de to første artikler, som han sendte til Børsen, efter artiklerne var blevet publiceret.
- overskrifternes dækning og omtale af [Klager]s rolle i sagen (artikel 1)
[Klager] har anført, at overskriften og forsideomtalen til den første artikel, der blev bragt online under overskriften ”Kryptoboss bag ulovlig klinik på Cypern, i den trykte avis under overskriften ” Dansk kryptochef bag ulovlig stamcelleklinik ” og med forsideomtalen ” Dansk kryptofondstifter står bag ulovlig stamcelleklinik ” er faktuelt forkert, idet han ikke ”står bag” klinikken.
[Klager] har i den forbindelse fremhævet en række oplysninger i artiklen, som er faktuelt forkerte, og som derfor ikke kan tjene som dækning for overskriften.
[Klager] har anført blandt andet, at han stoppede som medarbejder og medejer på den omtalte klinik i henholdsvis 2020 og 2021, og at han således hverken var medarbejder eller medejer, hverken direkte eller indirekte, da den påståede ”skandale” skete.
I forhold til formuleringen om, at [Klager] står bag klinikken, har han videre anført, at fordi, at han ejer et selskab, der igen derunder ejer en andel af et driftsselskab som – efter han stoppede som ejer af det pågældende ejer-holdingselskab – opdagede, at der var problemer med den licens fra Bioetisk Komité, som de havde fået fra den ansvarlige læge, ikke betyder, at han står bag.
Herudover er oplysningerne i artiklen om, at han i 2016 købte sig ind som største aktionær i selskabet bag lægeklinikken endvidere ikke korrekt, og han har i den forbindelse oplyst, at han aldrig har været ejer af selskabet.
I perioden 2016 – 2021 var han ejer af selskabet [Selskab E], der ejede en andel af [Selskab A], der drev [Klinikken].
[Klager] har videre anført, at han aldrig har haft en ”ulovlig stamcelleklinik”, som det fremgår af den første artikel, da han aldrig har været personlig aktionær i den omtalte lovlige klinik ”[Klinikken]”.
Avisen har trods dette anvendt formuleringen om, at han står bag, som er usand, ligesom der også i artiklen henvises til en række udokumenterede spekulationer om hans involvering.
De forkerte oplysninger i artiklerne bliver mere alvorlige, når de er bragt sammen med den vildledende overskrift, da overskriften øger eksponeringen og skadevirkningen for ham som tidligere direktør på klinikken.
Således får artikelserien det til at fremstå, som om at [Klager] var ansvarlig og reelt ledede klinikken og formentlig var den, der forfalskede tilladelsen m.v., selv om dette er faktuelt forkert.
I det materiale, [Klager] sendte til journalisterne, beskrev den tidligere administrerende direktør, [Person 1], hvordan klinikken blev drevet, og det blev sagt meget klart, at [Klager] kun var medarbejder og ikke ansvarlig eller administrerende direktør.
De ansvarlige personer, der stod bag driften generelt, var den administrerende direktør, og i forhold til stamceller var det den lægefaglige direktør.
I hele den periode, [Klager] var aktiv, blev alle beslutninger således taget af selskabets direktør, [Person 1], hvilket [Person 1] også har bekræftet over for Børsen.
Alligevel har Børsen fået det til at fremstå som om [Klager] var reel beslutningstager, selv om dette ikke er faktuelt korrekt.
[Klager] har om sin titel oplyst, at selv om han i kortere perioder anvendte flere andre titler for at få status i tredjepartsforhandlinger, har hans rolle altid været yderst begrænset.
Selv om der kan være historiske dokumenter, der viser hans navn, fx.
en autosignatur, som ikke var slettet endnu, en hjemmeside, der ikke var opdateret, eller en mail, der er sendt efter hans fratrædelse, fordi han brugte den privat, viser dette ikke, at han havde en aktiv kontrol eller indflydelse efter hans fratrædelse fra selskabet.
[Klager] har herudover bemærket, at det er muligt, at titlen ”Group head of BD” har været anvendt af hensyn til markedsføringstiltag, da [Selskab E] forhandlede om et salg af sine aktier i [Selskab A], og fordi der i den forbindelse var brug for, at han fik en titel også i driftsselskabet for at give pondus.
Dette betyder imidlertid ikke, at han havde ledelsesbeføjelser af nogen art, og hvis han skulle have instrueret nogen i noget, har det været på vegne af direktøren eller den konstituerede direktør.
[Klager] har herudover anført, at han aldrig har haft adgang til aflønningskonti, og at han aldrig har aflønnet læger, som det er påstået af Børsen, og at den eneste, der har haft adgang til aflønningskonti var [Person 1] i hele den omtalte periode, og indtil klinikken blev solgt til de læger, der driver den i dag.
[Klager] arbejdede på klinikken med global forretningsudvikling i 2018-2020, og han havde ikke noget med drift eller behandling at gøre, hvilket journalisterne er informerede om.
Det har den tidligere administrerende direktør på klinikken også bekræftet over for journalisterne.
[Klager] har om den omtalte tilladelse videre anført, at han blev gjort opmærksom på udfordringen med stamcelletilladelsen af [Person 1] i hans mail til den ansvarlige læge, Dr.
[Person 5] den 28. juli 2022, altså på et tidspunkt, hvor [Klager] ikke havde noget med klinikken eller selskabet at gøre, ud over helt specifikke drøftelser med ansvarlige ledelsespersoner for så godt som muligt at sikre [Selskab E]s investering i selskabet.
I hele den forudgående periode på klinikken var de således i god tro i forhold til driftstilladelsen, hvilket også er bekræftet af den tidligere administrerende direktør, [Person 1].
[Klager] har således ikke noget med stamcelle-sagen at gøre, og det er derfor ikke korrekt, når journalisterne i modstrid med fakta fremstiller ham som en aktiv part i denne sag.
Han har således aldrig været ansvarlig for eller medvirkende til disse stamcellebehandlinger, men det er derimod selskabets ”officers” og særligt de lægefaglige direktører i selskabet, der bærer sådan et ansvar.
I forhold til den mail, som Børsen har henvist til, hvor [Klager] har citeret den lægefaglige direktør i forhold til, om han har forstået tingene korrekt vedrørende tilladelsen, har [Klager] anført, at dette danner basis for en hel artikel, der kommer med en alvorlig anklage om, at han nok har for forfalsket en tilladelse, hvilket er ulovlig bagvaskelse, og [Klager] er således uretmæssigt blevet gjort til bagmanden bag en stamcelle ”skandale”, hvilket er forkert, udokumenteret og sket med en ondsindet hensigt.
[Klager] har i forhold til omtalen om, at tilladelsen ”blev fabrikeret”, anført, at Børsen ikke kan vide dette, og at hverken [Klager] eller [Person 1] var orienteret herom.
[Klager] har herudover bemærket, at det mest sandsynlige scenarie er, at de rent faktisk havde en tilladelse, men at Dr.
[Person 5] blev fanget i et politisk spil på Cypern, da han tilhørte det ”forkerte” parti, hvilket [Klager] mundtligt har fået refereret af velplacerede kilder på Cypern.
Børsen har bevidst undgået denne vinkel, da det kunne skade deres ”hit job style” artikelserie mod ham trods det, at han allerede har nævnt dette for den ansvarlige journalist.
I forhold til omtalen af, at han skulle have overdraget sin ejerandel på knap 50 % af klinikken til en af sine teenagesønner, har [Klager] anført, at dette ikke er korrekt og har i den forbindelse oplyst, at der blev gennemført et planlagt generationsskifte i 2021 mellem ham og hans ældste søn af ejerskabet af [Selskab E], der ejede under halvdelen, lidt over 40 % (ca 42 %) – og altså ikke ”knap 50 %” af [Selskab A].
[Klager] har i forhold til det af Børsen anførte om, at han oplyste mediet om, at sønnen efter overdragelsen havde udpeget ham til at håndtere ”specifikke forhold” ift.
[Selskab E] investering i [Selskab A], anført, at dette ikke betyder, at Børsens journalist kan læse disse ord som ”fanden læser Biblen”, at Børsen roder tingene sammen, og at journalisten tydeligvis vil have, at han skal have den rolle, han stædigt fastholder, også selvom dette er faktuelt forkert, hvilket han er oplyst om gentagne gange af [Klager] og selskabets egentlige og reelle direktør fra dengang, [Person 1].
I forhold til det af Børsen anførte om, at [Klager] fortsat var en central beslutningstager, har [Klager] anført, at der er et stort fortolkningsrum i denne formulering, og har hertil oplyst, at han deltog i forskellige drøftelser på vegne af [Selskab E], at han kan have sendt enkelte mails ud på vegne af direktøren om et eller flere forhold, men at dette ikke betyder, at han står bag eller har været en central beslutningstager i de forhold, som Børsen forsøger at hænge ham op på.
Herudover har [Klager] anført, at han ikke til dato har været involveret i forholdene vedrørende problemerne med tilladelsen, som alt sammen er håndteret af andre personer, da han aldrig har haft en viden, der har muliggjort, at han kunne bidrage med noget.
Derfor har hverken myndigheder eller politi på noget tidspunkt ønsket at tale med ham, hvilket de ville have gjort, hvis han havde været hovedmand eller havde stået bag.
Derfor er formuleringen om, at han ”stod bag” både ukorrekt og en kraftig manipulation.
I forhold til omtalen af ulovlige stamceller har [Klager] herudover bemærket, at han aldrig har set bevis fra nogen på, at stamcellerne skulle være ulovlige, eller at politiet efterforsker noget som helst.
Han er tværtimod af nøglepersonale blevet orienteret om, at sagen er henlagt eller lukket.
[Klager] har herudover bemærket, at selv hvis der skulle pågå en efterforskning, er der ikke foregået ulovligheder, før dette måtte være fastslået ved dom.
Herudover har han vedrørende omtalen af, at der i strid med loven er blevet importeret aborterede fostre fra Ukraine anfægtet, hvorfra Børsen ved, om dette er korrekt, og har i den forbindelse anført, at der ikke er nogen domstol, der har afsagt dom i dette forhold, hvilket han også er sikker på aldrig vil ske, idet han er blevet oplyst om, at sagen er lukket eller henlagt.
[Klager] har på den baggrund anført, at overskrifterne er ukorrekte, da de bygger på forkert faktum, og at det fremstiller ham som hovedmand bag noget ulovligt, hvilket er både uetisk og ukorrekt.
[Klager] har videre anført, at ordet ulovligheder endvidere er gentaget i underrubrikken, og omtalen er stærkt ødelæggende for både klinikken og hans ry.
Herudover bryder formuleringen med en række fundamentale principper i korporativt ansvar, og artiklen viser en mangel på forståelse og forsøg på at sensationgøre og fordanske historien ved at udpege en dansk hovedperson.
De detaljerede forklaringer, han er kommet med har Børsen således set bort fra, og det er dybt misvisende, at [Klager] fremstilles som den ansvarlige.
[Klager] har herudover anført, at han fra 2020 var dybet engageret i sin investeringsfond og derfor ikke havde tid til detaljer om [Selskab A].
Der er derfor ikke dækning for at omtale ham som central beslutningstager eller som den, der stod bag klinikken og dennes handlinger.
I forhold til omtalen generelt har [Klager] bemærket, at journalisterne vil ramme ham, og at han fra andre kilder har hørt, at de er ved at lave en ny artikel om ham og hans kryptovirksomhed [Selskab B], og at grunden derfor kan være, at Børsen i den forbindelse prøver at grave noget ”skidt” frem om ham, fordi avisen ønsker at lave en artikel af ”hit-job”-typen i forbindelse med omtalen af virksomheden [Selskab B].
- øvrige konkrete oplysninger i artiklerne
[Klager] har herudover anført, at der er en række øvrige konkrete oplysninger i artikelserien, som indeholder faktuelle fejl.
[Klager] har i den forbindelse blandt andet henvist til, at omtalen af ham i artiklen ” Fransk biokemiker bag dansk stamcelle‐skandale ”, hvor han er omtalt som ”adm.
direktør for [Selskab A]”, ikke er korrekt.
Herudover er omtalen i de senere artikler om andre aktionærers utilfredshed ensidigt dækket, og [Klager] har i den forbindelse anført, at alle udbytteudbetalinger er sket helt efter bogen, hvilket Børsen er oplyst om, hvorfor Børsen straks bør berigtige dette, da det er sensationsjournalistik i værste form.
[Klager] har videre anført, at omtalen af, at investorer har lidt store tab i [Selskab B], ikke er dokumenteret, og at det er falske nyheder, da faktum er, at hvis man havde været investor i [Selskab B] siden launchen i september 2020 og til dags dato, ville man have haft særdeles god investering.
Dette har journalisterne ikke ønsket at tjekke, men skriver bare ”lidt store tab”, måske på grund af enkelte sure investorer, da der var nedgang i ”kryptovinteren” i 2022 og i forbindelse med en større afskrivning i 2023, men fonden er således allerede i gang med at indhente det tabte retur, og narrativet er derfor voldsomt manipuleret.
[Klager] har i forhold til berigtigelse anført, at Børsen ignorerede de korrektioner, som [Klager] og den tidligere administrerende direktør, [Person 1], gav til mediet, hvilket forværrede de fejlagtige fremstillinger.
Børsen forsømte således at verificere den skadelige information om [Klager], før den blev bragt.
Komme til orde og angreb og svar i sammenhæng
[Klager] har anført, at Børsen alene har anvendt det svar, han gav i forbindelse med forelæggelse, i begrænset udstrækning, således at hans svar alene kommer til udtryk i små citater og typisk sidst i artiklerne, og at svarene er redigeret på en sådan måde, at deres betydning undermineres, således at læseren ikke får et balanceret billede af sagen.
[Klager] har hertil bemærket, at dette også skal ses i lyset af den misvisende overskrift.
Herudover fremstilles [Klager] negativt i alle artiklerne, og journalisten har brugt meget energi på at tale med mennesker, som vil ham det ondt, men ikke brugt energi på at dokumentere sandheden og høre ham og [Person 1].
Det har således karakter af proforma, når Børsen ville høre hans side af sagen, hvilket også bekræftes af, at avisen gentagne gange vejledte ham om, at han kunne klage til Pressenævnet.
I forhold til Børsens henvendelser har [Klager] videre anført, at journalisten ikke ville konkretisere, hvad han bad om, og at det således først var efter publiceringen af de første to artikler, at [Klager] kunne se vinklingen, hvilket medførte, at han gav op og fandt det formålsløst at sende yderligere til avisen, da det var tydeligt, at de informationer, han havde givet til journalisten, ikke blev anvendt eller anvendt på en meget manipulerende måde.
Sammen med [Person 1] kom han derfor til den konklusion, at ligegyldigt hvad, han og [Person 1] udleverede til Børsen, havde avisen skrevet alle konklusioner på forhånd.
Derfor afbrød han samarbejdet med Børsen, ligesom han bad dem om ikke at kontakte ham eller [Person 1].
Dette brød den ledende journalist, da han sendte endnu mail, hvorefter [Klager] igen anmodede ham om ikke at tage kontakt.
De detaljerede svar og forklaringer, som Børsen har fået fra [Klager] og [Person 1], bør således vægtes tungt i vurderingen af klagen over artikelserien.
Særligt fordi [Person 1] var direktør i selskabet hele perioden og derfor også må være den person, der udtaler sig med tungest vægt om alle forhold, der relaterer sig til selskabet.
Kildekritik
[Klager] har anført, at Børsen ikke har udvist tilstrækkelig kritik over for de kilder, der medvirker i artiklerne, og har i den forbindelse oplyst, at hovedkilden, [Person 4], blev fængslet, da det blev afdækket, at han i perioden som interim CEO, efter [Person 1] gik på pension, havde stjålet penge fra selskabet ved at udskrive fakturaer på selskabets papir, men indsat sin egen konto som patienterne skulle overføre til.
Herudover er de to andre hovedkilder, de to ansvarlige læger, som blev kontaktet af journalisten, også motiverede til at skyde skylden videre, idet de er i overhængende risiko for at komme i fængsel på Cypern for at ordinere og behandle med stamceller, der ikke er korrekt godkendte.
[Klager] har herudover anført, at det, at henvise til kildens motiver, ikke er det samme som at validere deres påstande eller aktivt søge dokumentation, der modsiger det, der kunne modsige deres påstande.
Journalisten har således ikke udvist tilstrækkelig kildekritik og har samtidig set bort fra det svar, han fik fra den tidligere direktør, [Person 1], der har grundlagt klinikken for over 25 år siden.
Børsen har herudover haft adgang til den omfattende respons fra [Person 1] og ham selv, der direkte modsiger de anklager, der er fremsat i artiklerne.
Brug af illustration
[Klager] har anført, at den stregtegning af ham, der er vist som illustration til artiklerne, viser, at Børsen og journalisterne bag artiklen har været ude efter ham som eneste formål med artiklerne.
På tegningen er han således fremstillet på en dramatisk, negativ og ond måde, og illustrationen viser, hvordan mediet gerne vil udstille ham.
Børsen efterlyste gentagne gange fotos af ham, men han blev hurtigt blev klar over, at journalisterne gik efter et ”hit-job”, hvorfor han ikke leverede det.
Herudover har han ikke noget imod en stregtegning generelt.
Den specifikke stregtegning er dog brugt til at understrege, hvor ond og muligvis kriminel, han er, hvilket også har været hensigten med artikelserien.
Herudover er illustrationerne også bragt uden hans samtykke og på en måde, der forstærker det negative billede, hvilket understreger avisens mangel på etiske overvejelser og er således meget hensynsløs.
Illustrationerne er designet udelukkende for at forstærke den negative fremstilling af ham.
Journalistens habilitet
[Klager] har herudover anført, at journalisten [Journalist 1] ifølge hans informationer skulle have et personligt forhold til en person, som [Klager] p.t.
er i retssag mod, hvilket – hvis det er korrekt – giver en stærk motivation for at skrive så negativt som muligt om ham.
[Klager] har herudover bemærket, at journalisterne også arbejder på yderligere negative historier om ham, og at han derfor er stoppet med at udtale sig til avisen, som alligevel ikke bruger det, han siger.
Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.
8
[Klager] har anført, at omtalen allerede har haft så store skadevirkninger, at han reelt ikke længere er i stand til at arbejde i landet, ligesom en søgning på hans navn nu resulterer i en omgående henvisning til Børsens artikler, hvilket også burde fjernes fra søgemaskinerne, ligesom Børsen burde pålægges at fjerne disse links.
2.2 Børsens synspunkter
Korrekt information og berigtigelse
- overskrifternes dækning og omtale af [Klager]s rolle i sagen (artikel 1)
Børsen har anført, at det er avisens opfattelse, at der er fuld dækning i artiklen og i sagens fakta i overskrifterne og har i den forbindelse henvist til, at [Klager] var ejer af det cypriotiske selskab [Selskab E], der var majoritetsaktionær i klinikken, da tilladelsen i 2019 angiveligt blev forfalsket, så det så ud som om, at klinikken havde fået tilladelse til at behandle med stamceller, og da klinikken behandlede tilrejsende patienter med stamceller.
Børsen har videre anført, at [Klager] ifølge egne mails underskrev sig CEO i hele [Selskab A], der var paraplybrandet, som omfattede sundhedsklinikken og stamcellesatsningen, der blev markedsført under brandet ”Stemaid”.
Børsen har i den forbindelse henvist til en mail af 18. december 2019, der viser den mailsignatur, som [Klager] anvendte.
[Gengivet under punkt 1.
Sagsfremstilling i afsnittet ” øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ].
I forhold til det af [Klager] anførte om, at han ikke var ansvarlig, da problemerne med den manglende tilladelse blev konstateret, har Børsen anført, at det afgørende er, at han reelt og formelt var ejer og central beslutningstager, da den angribelige praksis opstod og stod på.
Herudover har Børsen til det af [Klager] anførte om, at Børsen ikke i artiklen har oplyst, at han afhændede sit ejerskab af klinikken i 2021 anført, at det i artiklen er oplyst, at [Klager] havde overdraget sin ejerandel på knap 50 %, da myndighederne kom på kontrolbesøg i 2022.
Børsen har videre anført, at avisen ikke har kunne få verificeret [Klager]s påstand om, at han stoppede som medarbejder i 2020, men at historiske versioner af selskabets hjemmeside fra 2022 derimod viser, at han er anført som ”head of business development”, og at han også står anført som en del af selskabets managementteam.
Avisens research viser endvidere, at [Klager], efter myndighedernes kontrolbesøg i sommeren 2022, fortsat er med i væsentlig korrespondance vedrørende selskabet, herunder forhold der vedrører myndighedernes kontrolbesøg og fyring af nøglepersonale, og at han i august 2023 stadig brugte sin mail, der er tilknyttet klinikken [Mailadresse Y].
Børsen har videre anført, at der således er dækning for formuleringen af overskriften ”Kryptoboss bag ulovlig stamcelleklinik”.
Børsen har anført, at der således er dækning for at skrive, at [Klager] står bag det, der har vist sig at være en ulovlig stamcelleklinik, også selvom klinikken ikke måtte være fortsat med den ulovlige praksis efter myndighedernes indgreb.
Også forsideomtalen, der blev bragt i den trykte avis ”Dansk kryptofondstifter står bag ulovlig
stamcelleklinik”, er der dækning for i artiklen, da det fremgår, at myndighederne i sommeren 2022 kom på kontrolbesøg og stoppede de ulovlige stamcellebehandlinger, og at læserne af artiklen derfor ikke efterlades med det indtryk, at de ulovlige stamcelle-behandlinger er fortsat efter myndighedernes indgreb.
Børsen har i den forbindelse videre anført, at avisen ikke i de påklagede artikler har skrevet, at [Klager] formelt var ejer og central beslutningstager ”i perioden”.
Børsen har derimod redegjort for, at [Klager] var største aktionær i klinikken gennem sit daværende ejerskab af [Selskab E], der ejede knap 50 pct. af klinikkens moderselskab, [Selskab A], på tidspunktet for den påståede forfalskning af tilladelse og på tidspunktet, hvor behandlingen med stamceller uden tilladelse blev påbegyndt i klinikken i Larnaca.
Børsen har derimod ikke i de påklagede artikler bragt en fuldstændig udtømmende beskrivelse af, på hvilken måde [Klager] menes at ”stå bag” klinikken, men udsagnet har dækning i det faktuelle forløb som beskrevet i artiklerne.
I forhold til det af [Klager] anførte om, at det ikke er korrekt, at han ejede [Selskab E], da det blev opdaget, at der var problemer med licensen, har Børsen anført, at avisen ikke har skrevet, at [Klager] ”ejede [Selskab E], da det blev opdaget, at der var problemer med licensen”.
Børsen har hertil bemærket, at der – selv hvis avisen havde formuleret det således – ville være dækning for det, da det er ubestridt, at [Klager] ejede [Selskab E] frem til årsskiftet 2020-2021, hvor han overdrog ejerskabet til sin søn.
Af artiklen ”Falsk blåstempling central i sag om ulovlig klinik”, fremgår det, at tilladelsen blev fabrikeret et helt år før – i december 2019.
Og det fremgår af artiklen ”Australier fik stamceller på danskejet klinik – var tæt på at dø” at [Klager] i februar 2020 modtog en mail fra en af de lægefaglige chefer, der var bekymret over den uklare juridiske situation med den manglende tilladelse.
I artiklen anfører [Klager], at han ikke husker at have set mailen, men det ændrer ikke ved, at han var største aktionær i klinikken gennem [Selskab E], da tilladelsen blev fabrikeret, og da det lægefaglige team opdagede, at stamcelle-behandlingen havde alvorlige bivirkninger, og at en tilladelse til at behandle med stamcellerne havde lange udsigter.
I forhold til det af [Klager] anførte om, at det ”er faktuelt falsk og aldrig har været tilfældet” at han var reel beslutningstager, eftersom alle beslutninger i den periode, hvor [Klager] var aktiv, i sidste ende blev truffet af selskabets direktør, [Person 1], har Børsen anført, at avisen har beskrevet, at [Klager] fortsatte som central beslutningstager, selv efter han havde overdraget sine aktier til den ene af sine teenagesønner.
Børsen har i den forbindelse henvist til, at [Klager] over for Børsen i den korrespondance, parterne havde inden offentliggørelsen, bekræftede, at han fortsat spiller en aktiv rolle i at sikre, at [Selskab E]s ejerskab af [Selskab A] ikke bliver mindre værd.
Børsen har herudover anført, at avisens omfattende interne materiale viser, at [Klager], efter at have overdraget sin ejerandel til sin søn, fortsat instruerede den centrale lægestab i, hvordan stamcelle-behandlingerne skulle tilbydes klienterne.
Han omtalte sig således fortsat som Group Head of Business Development i dialog med potentielle samarbejdspartnere og aflønnede desuden læger.
Det forhold, at alle beslutninger i sidste ende, ifølge [Klager], blev truffet at selskabets direktør, [Person 1], ændrer således ikke ved, at der ifølge Børsens opfattelse er dækning for at omtale [Klager] som en fortsat central beslutningstager efter den dato, hvor han solgte [Selskab E] til sin søn.
Børsen har anført, at [Klager] to dage før publiceringen over for avisen bekræftede, at han fortsat spiller en rolle i sønnens cypriotiske selskab, [Selskab E], og at han af [Selskab E] er blevet udpeget til at håndtere opgaver, der vedrører [Selskab A], som er selskabet, der ejer sundhedsklinikken, ligesom han udtaler sig på vegne af [Selskab E], der er største aktionær i ejerskabet bag klinikken.
Børsen har videre bemærket, at [Klager] i den korrespondance, parterne havde inden offentliggørelsen, oplyste Børsen om, at han af sin søns selskab [Selskab E] er blevet udpeget til at håndtere specifikke forhold vedrørende [Selskab A].
Børsen har i forhold til det af [Klager] anførte om, at han ikke havde aktiv kontrol eller indflydelse efter sin fratrædelse anført, at den mailsignatur, hvor [Klager]s titel er angivet Group Head of Business Development, ikke blot anvendes i autosignaturen, men at det af det omfattende interne materiale om sagen fremgår, at [Klager] i mails til potentielle samarbejdspartnere direkte skriver i mailteksten, at hans funktion er Group Head of Business Development, også efter hans søn overtog ejerskabet af klinikken.
Børsen er desuden i besiddelse af mindst 60 mails fra 2022 og 2023, hvor [Klager] og den øvrige ledelse i klinikken og ejerselskabet bag korresponderer om forholdene på klinikken.
Børsen har herudover anført, at mediet ikke er af den opfattelse, at der er offentliggjort forkerte oplysninger i artiklerne, og at [Klager] ikke har specificeret hvilke forkerte oplysninger, der skulle være tale om, ud over den påståede misvisende overskrift.
Børsen har videre anført, at avisen ikke er orienteret om, at politiet og andre myndigheder skulle have afdækket, at [Klager] intet forkert har gjort i relation til klinikken.
Børsen har ikke beskrevet, at politiet og andre myndigheder er af den opfattelse, at [Klager] har handlet angribeligt, men har flere gange beskrevet, at [Klager] aldrig er blevet afhørt om sagen.
Børsen er ikke bekendt med resultatet af politiets og de øvrige myndigheders efterforskning, men har alene beskrevet, at sagen efter endt efterforskning er oversendt til den cypriotiske anklagemyndighed med henblik på videre foranstaltning.
I forhold til det af [Klager] anførte om, at Børsen skulle være fremkommet med en anklage om, at han skulle have forfalsket tilladelsen, har Børsen anført, at det fremgår af artiklen, at der er tvivl om, hvem der har fabrikeret tilladelsen, og hvilken rolle henholdsvis [Klager] og den daværende ”medical director” på klinikken, Andrea Polynikis, har indtaget.
Børsen har endvidere bemærket, at overtrædelse af straffelovens bestemmelser ligger uden for Pressenævnets kompetence.
- øvrige konkrete oplysninger i artiklerne
Børsen har i forbindelse med de øvrige konkrete klagepunkter over ukorrekt information i de øvrige artikler blandt andet anført, at der i den oprindelige faktaboks med overskriften ”Stamcellesagen”, der blev publiceret med artiklen ” Fransk biokemiker bag dansk stamcelleskandale ” fremgik, at ”Selskabet har haft danske [Klager] som største aktionær og administrerende direktør.
” Efter [Klager]s henvendelse af 28. november 2023 præciserede Børsen denne formulering til: ”Selskabet har haft danske [Klager] som største aktionær og CEO, uden at han dog har været tilmeldt som adm.
direktør i det cypriotiske selskabsregister.
” [Henvendelsen af 28. november 2023 er gengivet under punkt 1.
Sagsfremstilling i afsnittet ” Øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ]
Børsen har anført, at avisen oprindeligt brugte titlen adm.
direktør, eftersom [Klager] selv har angivet sig som CEO i [Selskab A].
Børsen har i den forbindelse henvist til en mail, som [Klager] har sendt til cheflægen [Person 5] og i et opslag på Facebook.
[Henvendelsen af 28. november 2023 er gengivet under punkt 1.
Sagsfremstilling i afsnittet ” Øvrige oplysninger ”, Pressenævnet ].
Børsen har i den forbindelse henvist til avisens interne sprogmanual, der dikterer, at mediet oversætter CEO til adm.
direktør.
Børsen har endvidere anført at det forhold, at [Klager] ikke har været tilmeldt det cypriotiske selskabsregister som administrerende direktør, ikke er udslagsgivende for, om udsagnet om den oplyste titel er faktuelt forkert, ligesom det ikke er skadeligt, krænkende eller agtelsesforringende for ham.
Børsen har herudover bemærket, at den person, der var tilmeldt som adm.
direktør i ejerselskabet [Selskab A] på Cypern, ifølge avisens interne dokumenter om sagen, alene har været et såkaldt ”Nominee Managing Director”, ”der ikke har haft nogen interesse eller input til selskabet” som det beskrives i materialet, ligesom det også fremgår, at pågældende får 200 euro om måneden for at lade sig registrere som adm.
direktør.
Børsen har herudover anført, at omtalen af udbytteudbetalinger ikke er dækket ensidigt, og har i den forbindelse henvist til, at det fremgår af underrubrikken til artiklen ” Millioner i udbytter fra danskejet klinik synes forduftet ” (artikel 7), at de tidligere ejere har forskellige oplevelser af, om de har fået del i selskabets millionoverskud.
Herudover er [Klager] i artiklen citeret for på sin søns vegne at sige, at ”selskabet er af den opfattelse, at der er foretaget korrekt dividendeudbetalinger, hvilket er 100 pct. i overensstemmelse med oplysningerne fra [Selskab A]’s revisorer, der har godkendt [Selskab A]’s regnskaber.
”
Det fremgår også af omtalen, at selskabets tidligere direktør, [Person 1], har haft mulighed for, men ikke har besvaret Børsens spørgsmål om misforholdet mellem oplysningerne i [Selskab A]s regnskaber og udsagnene fra de tidligere aktionærer, der siger, at de ikke har fået dividender.
Det er på den baggrund Børsens opfattelse, at artiklen giver et retvisende og dækkende billede af striden mellem parterne om de påståede manglende udbytteudbetalinger.
Børsen har anført, at avisen har afvist at berigtige de af [Klager] anførte faktuelle fejl i artiklerne, da avisen ikke er enig i [Klager]s synspunkt om, at mediets omtale er baseret på subjektiv fortolkning af, hvilken relevans den af [Klager] fremlagte dokumentation har.
Komme til orde og angreb og svar i sammenhæng
Børsen har anført, at avisen kan afvise at have set bort fra [Klager]s skriftlige svar, og at avisens anmodning om yderligere dokumentation var ukonkret.
I forbindelse med svaret fra [Klager] har Børsen anført, at hans skriftlige svar er medtaget i det omfang, det er blevet vurderet journalistisk relevant.
Herudover tilkendegav [Klager] flere gange, at han ville sende yderligere relevant dokumentation, hvilket han imidlertid ikke gjorde.
Heller ikke i det efterfølgende forløb har Børsen fået dokumentation for, at avisen skulle have bragt faktuelle konkrete fejl, hvilket også er forklaringen på, at Børsen ved mail af 22. november 2023 afviste [Klager]s ønske om at berigtige forhold og bringe et genmæle eller dementi.
Børsen har i forhold til forelæggelse anført, at avisen har foretaget tilstrækkelig forelæggelse af de oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende, hvilket [Klager] også tilkendegav over for mediet i en mail af 22. november 2023.
I forhold til angreb og svar i sammenhæng har Børsen anført, at de af [Klager]s betragtninger, der blev vurderet journalistisk relevante, er medtaget, og artiklerne giver et retvisende billede af forholdene, og svarene er således bragt på de steder i artiklerne, hvor det gav bedst mening at medtage dem.
I den første artikel bringes den første del af [Klager]s svar således allerede under den første af seks mellemrubrikker, hvor det beskrives, at [Klager] var overbevist om, at klinikken havde fået tilladelse til at behandle patienter, hvilket han ifølge egne oplysninger havde fået at vide af den lægefaglige direktør, og at han var rystet, da myndighederne i 2022 kom på kontrolbesøg og stoppede stamcellebehandlingerne.
Herudover bringes flere af hans svar senere i artiklen, og angreb og svar er således ikke bragt på en sådan måde, at det strider mod god presseskik.
Børsen har herudover anført, at mediet ikke har redigeret svarene fra [Klager] og [Person 1] på en sådan måde, at betydningen undermineres.
Redigeringen er sket i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens redigeringsret.
Herudover har Børsen citeret [Klager] for at understrege, at langt de fleste af klinikkens patienter havde positive erfaringer og oplevede store forbedringer i deres tilstand, både når det gjaldt stamcellebehandlingerne og de øvrige behandlinger på klinikken såsom iltbehandlinger i trykkammer.
Der er i artiklen også indlejret en video fra 2020, hvor [Klager] i over fem minutter forklarer, hvordan han selv blev kureret for høretab ved iltbehandlinger, ligesom der i samme artikel er indlejret en video, hvor [Person 4] i to minutter beskriver den gode behandling, han oprindeligt fik på klinikken.
Historien er researchet bredt over lang tid, og artiklerne bygger på omfattende skriftligt materiale og på interviews med en lang række kilder i ind- og udland.
Avisen har været på Cypern og har opsøgt personer med førstehåndsviden om sagen, ligesom avisen har interviewet myndigheder i ind- og udland, tidligere nøglemedarbejdere, tidligere stamcelle-patienter, og tidligere medejere.
Alle informationerne er blevet tilstrækkeligt forelagt, og spørgeprocessen har således ikke været proforma.
Børsen har henvist til, at [Klager] accepterede spørgerammen for Børsens første interview med ham, og interviewprocessen var således åben fra begyndelsen.
I forhold til [Klager]s klagepunkt over, at Børsens kontakt til ham alene var proforma, hvilket [Klager] blandt andet har begrundet med henvisningerne til klagemulighederne hos Pressenævnet, har Børsen anført, at dette kan afvises og oplyst, at avisen altid angiver denne klageadgang, hvis avisen bliver bekendt med, at en kilde måtte føle sig uretfærdigt behandlet eller beskrevet, og at dette er en ren serviceoplysning.
Kildekritik
Børsen har anført, at de kilder, hvis udtalelser [Klager] har anført kunne have en skadevoldende hensigt, er den tidligere midlertidige administrerende direktør i klinikken, [Person 4], der er citeret i artiklen ” Australier fik stamceller på danskejet klinik – var tæt på at dø ”, samt to læger fra klinikken, som [Klager] ikke nævner navnet på, men som i artiklen Falsk blåstempling central i sag om ulovlig stamcelleklinik ” kan identificeres som [Person 7] og [Person 5].
I forhold til udtalelserne fra de to læger har Børsen anført, at det af artiklen fremgår klart, at både [Person 7] og [Person 5] kan have egne interesser i at udtale sig, som de gør, da de begge ses at have været involveret i sagen, og samme budskab citeres [Klager] for: ”Jeg ved, at da myndighederne kom, var han af gode grunde meget utryg ved situationen, så det må stå for hans egen regning,” siger [Klager].
”
Det er i artiklen endvidere af [Klager] beskrevet, at [Person 7] har en god grund til at tale dårligt om ham, fordi hendes egen rolle i sagen ifølge [Klager] er problematisk.
I forhold til [Klager]s bemærkninger om, at Børsen skulle have manipuleret [Person 7] til at fortælle en masse vås og løgne, har Børsen anført, at avisen afviser dette, og har oplyst, at avisen mødte hende på klinikken i Cypern, hvor hun blev forevist pressekort og beredvilligt svarede på Børsens spørgsmål.
Under interviewet forklarede hun, hvordan [Klager] havde presset hende og flere øvrige ansatte.
Børsen har videre anført, at [Klager]s svar på angrebene er bragt på en måde og i et omfang, der er i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer for god presseskik.
I forhold til udtalelserne fra [Person 4] har Børsen anført, at hans potentielle egne interesser i sagen er beskrevet i artikel 4, hvor han er citeret.
Her beskrives det, at hans udtalelser kan være farvede af flere grunde, herunder at behandlingen med stamceller uden tilladelse var ved at tage livet af ham, hvilke isoleret set kan have farvet hans syn på [Klager].
Herudover beskrives det, at han i dag arbejder med at skaffe patienter til konkurrerende sundhedsklinikker, samt at hans exit fra klinikken var præget af gensidige beskyldninger, og at han af klinikkens stifter, [Person 1], er blevet politianmeldt for at tage af kassen og i den forbindelse har været kortvarigt anholdt i sagen.
Børsen har herudover bemærket, at avisen beskriver endnu et forhold, som [Klager] ikke har medtaget i klagen, men som endvidere kan have været med til at farve kildens udsagn, nemlig at [Person 4] har sagsøgt klinikkens tidligere ejere, herunder [Klager], med krav om 30.000 euro i erstatning for udgifter, han siger, han har lagt ud for privat.
Børsen har således opsummerende anført, at mediet har udvist tilstrækkelig kildekritik, og at der i artiklerne er oplyst tilstrækkeligt om kildernes mulige skadevoldende hensigt eller personlige interesse i sagen.
I forhold til det af [Klager] anførte om, at Børsen har haft adgang til omfattende respons, der direkte modsiger de anklager, der fremgår af artiklerne, har Børsen anført, at mediet bestrider at være i besiddelse af materiale, der modsiger anklagerne på en måde, der bringer Børsens beskrivelse af forholdene i klinikken i strid med retningslinjerne for god presseskik.
Det forhold, at [Klager] trods gentagne opfordringer hertil ikke fremkommer med yderligere dokumentation for sin påståede ikke-involvering i sagen, skyldes forhold hos ham.
Brug af illustration
Børsen har anført, at avisen kan afvise, at det fra mediets side har været hensigten at få [Klager] til at se ond ud på den illustration, der er bragt sammen med artiklerne, og har anført, at brugen af stregtegninger til illustration er omfattet af mediets redigeringsret, og at anvendelsen har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold i artiklerne, hvor der redegøres nærmere til hans relation til sagen.
Børsen har i den forbindelse henvist til tidligere praksis fra Pressenævnet.
Herudover har Børsen bemærket, at avisen anmodede [Klager] om at fremsende et foto, som avisen kunne bruge som illustration, og at han i den forbindelse blev oplyst om muligheden for at bruge en stregtegning, hvis han afviste at stille op til foto.
Avisen fravalgte at bruge de privatfotos, avisen havde af [Klager], for at undgå at udstille ham på en mindre professionel måde, og mediet lavede således i stedet en illustration med inspiration i et foto, [Klager] selv har brugt i offentligt tilgængeligt markedsføringsmateriale.
Børsen har videre anført, at [Klager] ved sin adfærd selv har accepteret muligheden for, at Børsen som alternativ ville bringe en stregtegning, hvilket han er blevet gjort bekendt med tidligt i forløbet.
Mediet har afslutningsvist bemærket, at det kan afvises, at udformningen af stregtegningen skulle være udtryk for et ønske om at fremstille [Klager] mere ”ond i sulet”, end han nogensinde har set ud i virkeligheden.
Journalistens habilitet
Børsen har anført, at det for avisen er uklart, hvem [Klager] mener, der er tale om, men har henvist til, at han på LinkedIn på et tidspunkt har skrevet, at en journalist på Børsen muligvis har en kæreste, der er sur på ham.
Børsen har i den forbindelse oplyst, at de to journalister bag artikelserien ikke er bekendt med, at de skulle have eller have haft et personligt forhold til nogen, som [Klager] er eller har været i retssag med.
Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.
8
Børsen har anført, at avisen har forstået, at [Klager] har anmodet om, at artiklerne afpubliceres, og at links fjernes fra søgemaskiner.
Børsen har i den forbindelse anført, at sagens karakter og [Klager]s rolle i omtalen har klar almen interesse, der berettiger offentlig omtale, da der er tale om et forhold, hvor et danskejet selskab på Cypern uden tilladelse har importeret stamceller og behandlet tilrejsende patienter med disse, uden at det har været lovligt.
Klinikken er af de cypriotiske myndigheder blevet pålagt at stoppe behandlingerne, og sagen er efter endt politimæssig efterforskning blevet overdraget til anklagemyndigheden på Cypern.
De tidligere danske medejere af klinikken har sagsøgt [Klager] ved de cypriotiske domstole med påstand om, at han har ført dem bag lyset og snydt dem for et tocifret millionbeløb.
Børsen har herudover bemærket, at sagen desuden rummer beskyldninger om dokumentfalsk og kvaksalveri og har herudover påpeget, at [Klager] selv i sin klage har oplyst, at to af klinikkens tidligere læger risikerer fængselsstraf for deres rolle i sagen.
Børsen har herudover anført, at [Klager]s rolle i sagen er central, da han på tidspunktet, hvor patienterne blev behandlet med stamcellerne, uden at det var tilladt, var majoritetsaktionær og udviklingsdirektør og CEO i [Selskab A], og at hans direkte involvering i spørgsmålet om tilblivelsen og brugen af den omstridte, men falske godkendelse, gør det desuden nødvendigt at beskrive hans rolle i sagen indgående.
Børsen har herudover bemærket, at [Klager] i forbindelse med klagesagen har oplyst, at han har været rigtig meget i medierne over årene, og har i den forbindelse anført, at han derfor er en person, der er en vis offentlig interesse omkring.
Dette også på grund af hans opbygning af den dansk-dominerede kryptofond [Selskab B] på Cypern, hvor flere utilfredse privatinvestorer har fået de cypriotiske domstole til at indefryse et tocifret millionbeløb hos [Klager] og fonden på grund af beskyldninger om svindel.
En sag, som også efterforskes af Københavns Politi.
Herudover har Børsen bemærket, at [Klager] tidligere har indtaget offentligt betroede stillinger som departementschef på [Området] og analytiker i [Forsvaret].
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.
Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag.
Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ærekrænkelser hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information og berigtigelse
[Klager] har navnlig klaget over, at artiklerne indeholder ukorrekt information, som avisen har afvist at berigtige, at avisen har bragt misvisende overskrifter, at han ikke er kommet til orde på en måde, så angreb og svar er bragt i sammenhæng, at avisen ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik samt avisens valg af illustration.
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det bør kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, og at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.
Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.
Dette gælder i særlig grad krænkende og skadelige udsagn.
Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.
Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår, jf. punkt A.
1, A.
2, A.
3, A.
4, A.
6 og A.
7.
Pressenævnet bemærker generelt, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.
Det bemærkes dog generelt, at et medie (redaktøren) på baggrund af sin egen eller sine medarbejderes adfærd kan have forpligtet sig til at bringe en given omtale.
- overskrifternes dækning og omtale af [Klager]s rolle i sagen
[Klager] har klaget over, at formuleringen i overskrifterne om, at han ”står bag ulovlig klinik” er misvisende og ukorrekt, og at den hviler på en ukorrekt beskrivelse i artiklen om blandt andet hans rolle i sagen.
Artiklen blev bragt på borsen.dk under overskriften ”Kryptoboss bag ulovlig klinik på Cypern”.
I den trykte avis blev artiklen bragt under overskriften ” Dansk kryptochef bag ulovlig stamcelleklinik ” og med forsideomtalen ” Dansk kryptofondstifter står bag ulovlig stamcelleklinik ”.
Af artiklens underrubrik fremgår
”[Klager] har sideløbende med opbygningen af kryptofonden [Selskab B] stået bag en nu skandaleramt cypriotisk sundhedsklinik, der uden tilladelse har behandlet tilrejsende patienter fra en række lande med stamceller.
Han afviser at have kendt til ulovlighederne”
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Aldersangivelse] [Klager]s cv tæller stillinger som konstitueret departementschef i [Området], HR-chef i [Virksomhed 1] samt sprogofficer og analytiker i [Forsvaret].
Og hans position som medstifter af den danskdominerede kryptofond [Selskab B] på Cypern med et trecifret millionbeløb under forvaltning har givet ham taletid i medier som The Wall Street Journal, Forbes og France 24 samt i nichemedier for alternative investeringer verden over.
Men hvad den profilerede danske kryptofondsejer ikke skilter med på sin Linkedin-profil, er hans investering og aktive involvering i den cypriotiske sundhedsklinik [Klinikken] i badebyen Larnaca på den sydlige del af Middelhavsøen.
Forklaringen skal muligvis findes i, at [Klinikken] har tjent millioner på at behandle tilrejsende udenlandske patienter med blandt andet stamceller fra aborterede fostre, der i strid med loven blev importeret fra Ukraine og brugt til behandling.
Den stigende efterspørgsel efter stamceller til lindring af smerter eller behandling af sygdomme, som det etablerede sundhedsvæsen ikke har fået bugt med, har på få år fået den globale industri af stamcelleklinikker til at blomstre.
Og den danskejede klinik er ifølge eksperterne et af skrækeksemplerne, der skader den etablerede stamcelleforskning.
[…]
På baggrund af en omfattende mængde interne dokumenter, efterforskningsmateriale fra myndighederne og samtaler med en lang række centrale aktører kan Børsen afdække forløbet omkring stamcelleklinikken, der er endt i beskyldningerne om alt fra dokumentfalsk til bedrageri og kvaksalveri.
Teenagesøn blev ejer
[Klager] siger, at han var overbevist om, at klinikken havde fået tilladelse til at behandle patienterne med stamceller.
Det fik han ifølge sine egne oplysninger at vide af den lægefaglige direktør i klinikken.
Han blev derfor rystet, da myndighederne sidste år kom på kontrolbesøg og stoppede stamcellebehandlingerne, oplyser han.
På det tidspunkt havde [Klager] overdraget sin ejerandel på knap 50 pct. af klinikken til en af sine teenagesønner, som han derfor henviser til.
Sønnen ønsker ikke at svare på spørgsmål om sin viden om forholdene, men oplyser, at selskabet ham bekendt altid har arbejdet inden for lovens rammer.
Politiet på Cypern ønsker ikke over for Børsen at kommentere oplysningerne i denne artikel.
Politiet oplyser at efterforskningen er afsluttet og sagen vil blive sendt til vurdering og videre foranstaltning hos republikkens jurister.
Ifølge Børsens oplysninger er [Klager] ikke blevet afhørt i sagen.
”
[…]
I videoen nedenfor fra 2020 forklarer klinikkens daværende største aktionær, [Klager], hvordan han selv blev kureret for høretab ved iltbehandlinger på klinikken.
Kritikken kommer bag på [Klager].
“Hold da op.
Det lyder helt vildt.
Det er meget, meget overraskende for mig.
Jeg synes, det er meget ubehageligt,” siger [Klager], der understreger, at langt de fleste af klinikkens patienter havde positive erfaringer.
Han henviser til, at klinikkens lægelige direktør og andet sundhedsfagligt personale havde ansvaret for den faglige del af stamcellebehandlingerne.
Blind tillid
[Klager] var ikke den eneste dansker, der købte sig ind i stamcelleklinikken på Cypern.
Han fik siden sin tidligere stedfar, plastikkirurgen [Person 10] fra Aarhus, til at investere millioner i projektet.
[…]
Aarhusianere med
Også de to aarhusianske forretningsfolk [Person 13] og [Person 14], der driver en større rådgivningsvirksomhed inden for vedvarende energi, lykkedes det [Klager] at få med ombord som passive investorer.
[…] Dykkersyge
[Klager] købte sig i 2016 ind som største aktionær i selskabet bag lægeklinikken, som på det tidspunkt var ejet af den cypriotiske forretningsmand og tidligere militærmand [Person 1].
Han havde siden 90’erne opbygget en stor kæde af dykkercentre på Cypern og fået succes med at behandle dykkere for dykkersyge i sit trykkammer.
Siden udvidede han forretningen til også at tilbyde blandt andet iltbehandlinger under tryk samt rensning og iltning af blod og nedkølingsterapi.
I videoen nedenfor forklarer [Person 1] om opbygningen af sundhedsklinikken på Cypern.
Men i 2016 ville han gerne trække sig fra forretningen og fik [Klager] med ind som investor.
[Person 1] siger, at han ligesom [Klager] var overbevist om, at klinikken havde fået tilladelse til at behandle med stamceller inden for EU.
[Klager] flyttede med familien til Cypern, hvorfra han sideløbende med sundhedsklinikken startede kryptofonden [Selskab B] sammen med flere danske forretningspartnere, herunder [Person 15] og [Person 16].
Der er mellem parterne uenighed om, hvilken rolle [Klager] har haft på klinikken.
Pressenævnet skal i den forbindelse bemærke, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring der er den korrekte, ligesom nævnet heller ikke har mulighed for at tage stilling til, hvorvidt omtalen af den selskabsretlige konstruktion bag [Klager]s involvering i klinikken er korrekt.
Nævnet finder dog på baggrund af sagens oplysninger, at det kan lægges til grund, at [Klager] gennem en selskabskonstruktion har været økonomisk involveret i den omtalte sundhedsklinik, og at [Klager] i en periode har været involveret i driften af klinikken som ansat, samt at den omtalte klinik – også i den periode, hvor [Klager] var tilknyttet klinikken – har behandlet patienter med stamceller.
Det er endvidere ubestridt, at myndighederne på Cypern har grebet ind over for dette, da der ikke forelå den fornødne tilladelse til at udføre stamcellebehandlingerne, der herefter ophørte, hvilket [Klager] har kommenteret i forbindelse med forelæggelsen, og hans kommentar herom er gengivet i omtalen.
På baggrund heraf finder Pressenævnet – uanset brugen af ordet ”ulovlig” i overskriften – at der er tilstrækkelig dækning for formuleringen af overskriften, selv om [Klager] på tidspunktet, hvor det blev konstateret, at der manglede den fornødne tilladelse, ikke længere var økonomisk involveret i klinikken eller var involveret i driften.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at [Klager] tidligere har været involveret i klinikken i en længere periode, og at han har haft en ikke ubetydelig rolle i driften og som investor.
Nævnet bemærker endvidere, at det af underrubrikken fremgår, at han afviser at have kendt til ulovlighederne, og at det af brødteksten fremgår, at også en række andre navngivne personer har været økonomisk involverede i klinikken, at [Klager] på tidspunktet, hvor problemerne med den manglende tilladelse blev opdaget, havde overdraget sin andel af klinikken til en af sine sønner, og at han ifølge avisens oplysninger ikke er blevet afhørt i sagen.
Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Børsens formulering af overskriften eller omtalen af [Klager]s rolle i den omtalte sag, ligesom nævnet ikke finder anledning til at kritisere omtalen af forholdende med tilladelsen til at behandle med stamceller i øvrigt.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- øvrige konkrete oplysninger i artiklerne
[Klager] har fremhævet en række konkrete oplysninger i artiklerne, herunder blandt andet oplysninger om, at han ikke har været administrerende direktør i [Selskab A], og at omtalen af udbytteudbetalinger er ukorrekt og ensidigt dækket, og at omtalen af, at investorer har lidt tab i hans investeringsfond [Selskab B], ikke er korrekt.
Idet Pressenævnet bemærker, at Børsen, efter dialog med [Klager], ændrede omtalen af hans titel fra administrerende direktør til CEO, er det nævnets opfattelse, at Børsen ikke har tilsidesat god presseskik ved i første omgang at omtale ham som administrerende direktør frem for CEO, da dette forhold ikke vurderes at være tilstrækkeligt væsentligt i sammenhængen.
Nævnet skal i forbindelse med omtalen af udbytteudbetalingerne bemærke, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvilken forklaring der er den rigtige.
Nævnet finder dog, at det af omtalen af udbytteudbetalingerne tilstrækkeligt tydeligt fremgår, at der er forskellige opfattelser af faktum, og at [Klager] ses at være kommet til orde i sammenhængen.
Det samme gælder for omtalen af investeringsfonden [Selskab B].
Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at kritisere omtalen.
Nævnet finder på baggrund af ovenstående endvidere ikke grundlag for at kritisere Børsen for ikke at foretage yderligere berigtigelser, idet nævnet ikke finder, at Børsen har bragt information, som bør berigtiges.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Komme til orde og angreb og svar i sammenhæng
[Klager] har klaget over, at han ikke er kommet til orde i sammenhængen, og at artiklerne er redigeret på en sådan måde, hvor hans svar undermineres, således at læserne ikke får et balanceret billede af sagen.
Artiklen ”Kryptoboss bag ulovlig klinik på Cypern” har følgende underrubrik
”[Klager] har sideløbende med opbygningen af kryptofonden [Selskab B] stået bag en nu skandaleramt cypriotisk sundhedsklinik, der uden tilladelse har behandlet tilrejsende patienter fra en række lande med stamceller.
Han afviser at have kendt til ulovlighederne”
Af artiklen fremgår blandt andet
”[Aldersangivelse] [Klager]s cv tæller stillinger som konstitueret departementschef i [Området], HR-chef i [Virksomhed 1] samt sprogofficer og analytiker i [Forsvaret].
[…]
Men hvad den profilerede danske kryptofondsejer ikke skilter med på sin Linkedin-profil, er hans investering og aktive involvering i den cypriotiske sundhedsklinik [Klinikken] i badebyen Larnaca på den sydlige del af Middelhavsøen.
Forklaringen skal muligvis findes i, at [Klinikken] har tjent millioner på at behandle tilrejsende udenlandske patienter med blandt andet stamceller fra aborterede fostre, der i strid med loven blev importeret fra Ukraine og brugt til behandling.
[…]
”På baggrund af en omfattende mængde interne dokumenter, efterforskningsmateriale fra myndighederne og samtaler med en lang række centrale aktører kan Børsen afdække forløbet omkring stamcelleklinikken, der er endt i beskyldningerne om alt fra dokumentfalsk til bedrageri og kvaksalveri.
Teenagesøn blev ejer
[Klager] siger, at han var overbevist om, at klinikken havde fået tilladelse til at behandle patienterne med stamceller.
Det fik han ifølge sine egne oplysninger at vide af den lægefaglige direktør i klinikken.
Han blev derfor rystet, da myndighederne sidste år kom på kontrolbesøg og stoppede stamcellebehandlingerne, oplyser han.
På det tidspunkt havde [Klager] overdraget sin ejerandel på knap 50 pct. af klinikken til en af sine teenagesønner, som han derfor henviser til.
Sønnen ønsker ikke at svare på spørgsmål om sin viden om forholdene, men oplyser, at selskabet ham bekendt altid har arbejdet inden for lovens rammer.
[…]
Kritikken kommer bag på [Klager].
“Hold da op.
Det lyder helt vildt.
Det er meget, meget overraskende for mig.
Jeg synes, det er meget ubehageligt,” siger [Klager], der understreger, at langt de fleste af klinikkens patienter havde positive erfaringer.
Han henviser til, at klinikkens lægelige direktør og andet sundhedsfagligt personale havde ansvaret for den faglige del af stamcellebehandlingerne.
[…]
Dykkersyge
[Klager] købte sig i 2016 ind som største aktionær i selskabet bag lægeklinikken, som på det tidspunkt var ejet af den cypriotiske forretningsmand og tidligere militærmand [Person 1].
Af artiklen ” Kryptoboss, departementschef og efterretningstjeneste: [Klager]s karriere spænder vidt ” fremgår blandt andet
”[…] Det lå ikke i kortene, at danske [Klager] ville havne i en skandale om ulovlig stamcellebehandling og en kriseramt kryptofond på Cypern.
I første omgang var Cypern et familieprojekt, der skulle bringe [Klager], hans daværende hustru og deres tre drenge tættere på Middelhavet og flere solskinstimer.
Og det var enten driften af et yogahotel eller en økologiske olivenfarm, der skulle gøre drømmen rentabel.
Men hverken yoga eller oliven var der nogen særlig god økonomi i, forklarer [Klager] til Børsen på et videolink i udgangen af oktober.
I stedet fik han nys om en sundhedsklinik med speciale i iltbehandlinger i trykkammer, som søgte en investor.
I 2016 købte han sig ind i [Klinikken] og skiftede livet i Haderslev i Sønderjylland ud med den cypriotiske badeby Lanarca.
Det kunne lade sig gøre økonomisk, fordi [Klager] havde haft held med en investering i en dansk maskinfabrik, fortæller han.
Kryptoeventyr
Efter [Klager]s overtagelse udvidede sundhedsklinikken sit behandlingsrepertoire og tilbød også behandlinger med stamceller.
Det er de behandlinger, der senere medførte, at klinikken nu efterforskes af cypriotiske myndigheder for at have behandlet tilrejsende patienter med stamceller i strid med loven.
[…]
Artiklen ” Falsk blåstempling central i sag om ulovlig stamcelleklinik ” har følgende underrubrik
”Danske [Klager] afviser at have fabrikeret en tilladelse til at behandle tilrejsende patienter med stamceller i danskejet klinik på Cypern”
Af artiklen fremgår blandt andet
” […] Selskabet har haft danske [Klager] som største aktionær og ceo.
[…]
I dag afviser den cypriotiske læge [Person 5], at det er ham, der skrevet under på den fabrikerede tilladelse.
“Det har jeg ikke skrevet under på,” siger [Person 5].
Hvem gjorde det så?
“Chefen for alt var [Klager],” siger han.
Men brevet er jo med dit stempel og din underskrift?
“[Klager] lavede et stempel på mine vegne og med min falske underskrift på, som jeg første gang så på det brev, han har sendt afsted.
Det var ham, der ville have mig til at bruge min underskrift på det,” lyder det fra [Person 5].
Han bekræfter, at etikkomitéen hældte klinikkens ansøgning om tilladelse ned ad brættet.
“Brevet fra etikkomitéen har et helt andet indhold.
Jeg spurgte dem, om vi måtte gøre det, men de sagde nej,” siger den cypriotiske læge.
[Person 5] var dog selv til stede ved behandlingen af flere af patienterne, ligesom han ifølge Børsens materiale i sagen ejede en meget lille andel af det specifikke selskab, der stod for stamcellesalget.
Meget utryg
[Klager] siger, at [Person 5] fortalte ham, at tilladelsen var i hus.
“Jeg kan bare huske, at jeg fik en glædestrålende nyhed en dag fra en meget glad medical director, der sagde, at nu var tilladelsen kommet i hus,” siger [Klager].
[…]
Foreholdt hvorfor han beder [Person 5] om at skrive under på, at klinikken har fået lov til at behandle med stamceller, svarer han
“Jeg må vel have været af den overbevisning, at vi havde modtaget en godkendelse.
Jeg kan ikke læse græsk, og jeg mindes det ikke – men hvis jeg har skrevet det, så har jeg skrevet det, fordi jeg var af den overbevisning, at vi havde fået en tilladelse.
Han må vel have ringet til mig inden og sagt, at det kunne vi godt,” siger [Klager].
[…]
[Klager] afviser [Person 5] udlægning af, at der skulle være tale om en forfalskning.
“Det er fuldstændig absurd, det har jeg aldrig nogensinde gjort.
Jeg ved, at da myndighederne kom, var han af gode grunde meget utryg ved situationen, så det må stå for hans egen regning,” siger [Klager].
Mailen med den fabrikerede tilladelse blev sendt til [Klager] fra en anden mailadresse end den, [Person 5] normalt bruger, og lægen har ikke besvaret Børsens spørgsmål om, hvorvidt mailadressen er hans.
[…]
Aldrig afhørt
Tre måneder efter dialogen om tilladelsesbrevet modtog [Klager] en mail fra en af klinikkens andre læger, der skrev, at han havde talt med [Person 5] og kunne forstå på [Person 5], at en tilladelse havde lange udsigter.
[Klager] husker ikke at have set den mail.
Efter at de cypriotiske sundhedsmyndigheder i august sidste år påbød klinikken at stoppe behandlingen med stamceller, blev sagen overdraget til cypriotisk politi.
[Klager] er aldrig blevet afhørt om sagen.
[…]
” På dybt vand
Over for politiet har to af de tidligere daglige ledere af klinikken desuden forklaret, at [Person 5] bekræftede, at det var lovligt at behandle patienterne med stamceller.
Det fremgår af deres forklaringer til politiet, som Børsen har gennemgået.
Men det afviser [Person 5].
“Jeg har aldrig hverken skriftligt eller mundtligt rådgivet om, at stamceller er lovlige.
Tværtimod rådgav jeg dem om, at de ville komme ud på dybt vand, hvis de gjorde det, og jeg forklarede dem, at det var ulovligt,” lyder det i dag fra [Person 5].
Hans forklaring møder opbakning hos en anden af klinikkens læger, [Person 7], da Børsen lægger vejen forbi klinikken i badebyen Larnaca på den sydøstlige del af middelhavsøen.
Er det korrekt, at [Person 5] over for de ansatte har påstået, at behandlingen med stamceller var lovlig?
“Han var under pres, men nej, det har han ikke sagt.
”
Pres fra hvem?
“[Klager].
Han sagde til [Person 5], hvad han skulle skrive i det dokument.
Og så skrev han det.
[Klager] er meget manipulerende, og [Person 5] er let at manipulere.
Men [Person 5] er ikke en skidt person,” lyder det fra [Person 7].
Husker ikke mødet
Ifølge [Person 7] var hun skeptisk, da [Klager] viste hende brevet med [Person 5]s underskrift, der skulle gøre det ud for en tilladelse.
“[Klager] ville have, vi skulle gå i gang med det, og så spurgte jeg ind til det med tilladelsen.
Så drejede han computeren og viste brevet.
Men jeg sagde, hmmm, det der tror jeg ikke på.
Hvis det skulle være en tilladelse, ville den jo hænge på væggen.
Så den accepterer jeg ikke.
Jeg kan jo både læse og tænke, og jeg kunne se, der var vendt op og ned på alting i forhold til brevet fra etikkomitéen,” siger [Person 7].
”
[…] ”[Klager] siger, han ikke husker mødet, hvor [Person 7] angiveligt sagde fra.
“Det kan jeg ikke huske.
Det er da muligt, at vi har haft et møde, hvor jeg har sagt, se her, vores medical director har sagt god for det – lad os køre på.
Det lyder da ikke fuldstændig usandsynligt,” siger danskeren.
Han påpeger, at [Person 7] har en god grund til at tale dårligt om ham, fordi hendes egen rolle i sagen ifølge [Klager] er problematisk.
[…]”
Artiklen ” Australier fik stamceller på danskejet klinik ‐ var tæt på at dø ” har følgende underrubrik
”Danske [Klager] husker ikke, at han blev orienteret om alvorlige bivirkninger ved den ulovlige stamcellebehandling i hans klinik”
Af artiklen fremgår blandt andet
En tidligere centralt placeret medarbejder i den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern fik sig en ubehagelig overraskelse, da han i februar 2020 modtog stamceller på klinikken i den cypriotiske badeby Larnaca.
[…]
Vejrtrækning stoppede
Her beskriver han, at hans blodtryk faldt drastisk, kort efter han have fået stamcellerne sprøjtet i blodet.
Hans hænder blev hvide, kroppen begyndte at ryste, synet forsvandt, og han besvimede.
Han holdt en overgang op at trække vejret og måtte med ambulance på hospitalet.
[…]
Den læge, der tilså ham i klinikken, [Person 7], bekræfter overfor Børsen, at stamcellebehandlingen var tæt på at koste menneskeliv.
“Jeg så jo patienterne efter deres behandling, og det var ikke godt.
Det var derfor, jeg kæmpede imod.
En af patienterne var tæt på at dø,” siger [Person 7].
[…]
Men [Klager] afviser, at han hørte om de alvorlige bivirkninger.
“Det er ikke noget, jeg har hørt noget om.
Jeg har ikke på noget tidspunkt hørt, at der var nogen, der skulle være ved at dø af nogen af de behandlinger overhovedet – tværtimod,” siger [Klager].
“Jeg blev orienteret om, at den typiske bivirkning kunne være forbigående høj feber og ildebefindende – specielt hvis folk ikke havde indtaget føde inden,” siger [Klager].
[…]
Fik mail
Men Børsens research viser, at [Klager] var blandt dem, [Person 4] sendte sin beskrivelse til under overskriften “Medical Emergency after Stem Cell Treatment”.
[Klager] modtog også et svar fra en anden af klinikkens læger, der skrev til ham, at det var vigtigt ikke at negligere [Person 4]s beskrivelse, og at [Person 4]s opfordring til at sætte stamcellebehandlingerne på pause skulle tages seriøs.
Lægen oplyste også [Klager] og sundhedsklinikkens stifter, [Person 1], om, at der var så lidt styr på forholdene i klinikken, at den lokale læge, [Person 7], ikke længere ville være med til at behandle folk med stamceller – også på grund af den uklare juridiske situation med den manglende tilladelse.
Den mail husker hverken [Klager] eller [Person 1] at have set.
[Person 7] siger, at hun tror, [Klager] lod som om, der ikke var problemer med behandlingerne.
“Jeg kæmpede med ham og sagde, jeg vil ikke tillade, at den og den bliver behandlet, fordi de har det for skidt.
Og ja, han hørte mig, men jeg tror, han lod som om, det ikke foregik,” siger [Person 7].
Heller ikke det husker [Klager].
“Hvis det er korrekt, at en eller flere patienter er blevet syge eller endog alvorligt syge, er det selvfølgelig utroligt uheldigt og beklageligt,” siger [Klager].
Han fastholder, at langt de fleste patienter, der blev behandlet i klinikken, oplevede store forbedringer i deres tilstand.
Det gælder både stamcellebehandlingerne og de øvrige behandlinger såsom iltbehandlinger i trykkammer.
[.
.
.
]
”Både [Klager] og [Person 1] tvivler i dag på [Person 4]s beskrivelse af forløbet, ligesom de stiller spørgsmålstegn ved lægen [Person 7]s udlægning af problemerne med stamceller.
De mener “det er meget ulogisk,” at australieren og lægen skulle være fortsat med at markedsføre og lægeligt vurdere stamcellebehandlingerne, hvis de reelt havde oplevet så alvorlige bivirkninger, som de beskriver.
”
Af artiklen ” Fransk biokemiker bag dansk stamcelle‐skandale ” fremgår blandt andet
”Sagen om den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern, der er blevet afsløret i at have behandlet patienter med stamceller i strid med loven, tager nu en ny drejning.
Med [Klager] som største aktionær indledte den danskejede sundhedsklinik i 2018 et samarbejde om leverance af stamceller med det amerikanske firma Eternal, Inc.
Det amerikanske selskab producerede stamceller under brandet Stemaid og behandlede patienter på selskabets klinik i Mexico.
Samarbejdet blev formaliseret efter, at blandt andre [Klager] og hans tidligere stedfar, [Person 10], der er plastikkirurg og overlæge på [Virksomhed 3], i 2018 selv havde modtaget stamceller på Stemaids klinik i Cabo i Mexico.
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Stamcelle-sagen”.
Af faktaboksen fremgår
”Den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern er blevet afsløret i at have behandlet tilrejsende patienter med stamceller i strid med loven.
Selskabet har haft danske [Klager] som største aktionær og administrerende direktør.
[Børsen har oplyst, at ovenstående sætning på baggrund af [Klager]s henvendelse til mediet den 28. november 2023 blev ændret til følgende: ”Selskabet har haft danske [Klager] som største aktionær og CEO, uden at han dog har været tilmeldt som adm.
direktør i det cypriotiske selskabsregister.
”]
Han afviser at have kendt til den manglende tilladelse.
[…]
[Klager], der er tidligere [Forsvaret]-analytiker, [Virksomhed 1]-chef og konstitueret departementschef på [Området], siger, at han ikke kendte til hendes historik og stilling i ufosekten, mens de samarbejdede.
“Jeg kan godt huske, at vi fandt ud af, at hun var med i noget mystifistisk, men det fandt jeg først ud af, efter vi var stoppet samarbejdet.
Jeg tror da, at vi måske havde forholdt os lidt anderledes, hvis vi havde vidst det,” siger [Klager].
”
Artiklen ” Russere har overtaget omstridt danskejet klinik på Cypern ” har følgende underrubrik
”Danske medejere afviser at være informeret om, at to russiske læger har overtaget aktiverne og driften af Cypern-klinik”
Af artiklen fremgår blandt andet
”[…]
[Klager] afviser
[…]
[Person 1] har ikke svaret på Børsens spørgsmål om, hvorfor de øvrige danske investorer ikke synes at være blevet taget i ed omkring salget til russerne.
[Klager] siger, at han er blevet oplyst om, at [Selskab A] har fulgt korrekte procedurer, og at alle aktionærerne faktisk er blevet korrekt informeret.
Ifølge ham blev alle indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, der blev afholdt, og derefter blev der udsendt referat til alle med godkendelse af det pågældende salg.
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ”Kontroversiel sundhedsklinik”.
Af faktaboksen fremgår blandt andet
”Den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern er blevet afsløret i at have behandlet tilrejsende patienter med stamceller i strid med loven.
Selskabet bag klinikken har haft danske [Klager] som største aktionær og ceo, uden at han dog har været tilmeldt som adm.
direktør i det cypriotiske selskabsregister.
Han afviser at have kendt til den manglende tilladelse.
”
Artiklen ” Millioner i udbytter fra danskejet klinik synes forduftet ” har følgende underrubrik.
”De danske tidligere ejere af en skandaleramt sundhedsklinik på Cypern har forskellige oplevelser af, om de har fået del i selskabets millionoverskud.
Sagen er endt i retten”.
Af artiklen fremgår blandt andet
”Kritikken af forholdene i den danskejede sundhedsklinik [Klinikken], der er afsløret i at have behandlet tilrejsende patienter med stamceller i strid med loven, tager nu til i styrke.
[…]
Selskabets tidl.
adm.
direktør [Person 1] har ikke besvaret Børsens spørgsmål om en forklaring på misforholdet mellem oplysningerne i [Selskab A]’s regnskaber og de tidligere aktionærers udsagn.
Mens de tre andre danskere ikke mener at have set skyggen af udbytte, har [Klager]s familiefirma, [Selskab E], modtaget udbytter.
Det oplyser [Klager] i en skriftlig kommentar på vegne af [Selskab E] – som han i 2020 overdrog til sin dengang 18-årige søn: “Jeg er blevet bemyndiget til på vegne af [Selskab E] at sige, at selskabet er af den opfattelse, at der er foretaget korrekt dividendeudbetalinger, hvilket er 100 pct. i overensstemmelse med oplysningerne fra [Selskab A]’s revisorer, der har godkendt [Selskab A]’s regnskaber.
”
[Klager] ønsker ikke at kommentere den anlagte erstatningssag på Cypern med henvisning til, at det har hans advokat sagt, at han ikke må.
[…]
Afviser forfalskning
Flere af patienterne har oplevet alvorlige bivirkninger ved stamcellebehandlingerne.
Og den tidligere hovedaktionær, [Klager], der har en fortid som konstitueret departementschef i [Området], [Forsvaret]-analytiker og hr-chef i [Virksomhed 1], slås med beskyldninger om, at han har været med til at forfalske en tilladelse.
Den blev brugt som blåstempling af stamcellebehandlingerne internt, men [Klager] afviser, at han har medvirket til at forfalske tilladelsen.
[…]”.
Uanset, at [Klager] i nogle af artikelseriens artikler ses at være kommet til orde i større omfang end i andre, finder Pressenævnet på baggrund af en samlet vurdering af artikelserien, at [Klager] ses at være kommet til orde i sammenhængen og på en tilstrækkelig fyldestgørende måde, således angreb og svar ses at være bragt på en måde, der ikke er i strid med god presseskik.
Nævnet har lagt vægt på blandt andet, at [Klager]s synspunkt er fremhævet i flere af underrubrikkerne, ligesom hans kommentarer til den kritik, der rejses af ham, herunder af tidligere samarbejdspartnere, ses at være redigeret på en sådan måde i forhold til de konkrete beskyldninger, at hans kommentarer er indsat i omtalen på en sådan måde, at det er tilstrækkeligt tydeligt for læseren, at [Klager] har en anden udlægning af forholdene omkring klinikken.
Pressenævnet finder på den baggrund, at mediets valg og fravalg af information, herunder blandt den information, som [Klager] og [Person 1] har givet til mediet i forbindelse med mediets korrespondance med ham forud for offentliggørelsen af artiklerne, ligger inden for mediets redigeringsret.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager] efter det oplyste på et tidspunkt i forløbet selv frabad sig yderligere kontakt med mediet i forbindelse med artikelserien.
Kildekritik
[Klager] har klaget over, at Børsen ikke har udvist tilstrækkelig kildekritik over for de tidligere samarbejdspartnere, der udtaler sig i artiklen, og har henvist til, at disses udtalelser kan være farvet af skadevoldende hensigt.
Af artiklen ” Falsk blåstempling central i sag om ulovlig stamcelleklinik ” fremgår blandt andet
”Sagen om den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern, der i strid med loven har behandlet tilrejsende patienter med stamceller, involverer nu også beskyldninger om dokumentfalsk.
[…]
Centralt i sagen er fundet af en falsk tilladelse – som ved første øjekast fremstår som underskrevet og stemplet af den pensionerede cypriotiske læge [Person 5].
”
[…]
[Person 5] har tidligere været direktør for et offentligt hospital på Cypern og næstformand for foreningen af praktiserende læger.
I dag er han tilknyttet en lille lægeklinik i en bjergby i udkanten af Cyperns hovedstad Nicosia.
Men i 2019 var han også tilknyttet [Klinikken]-klinikken som såkaldt medical director og hjalp her den danske majoritetsejer af sundhedsklinikken, [Klager], der tidligere har været konstitueret departementschef på [Området], HR-chef i [Virksomhed 1] og analytiker i [Forsvaret].
[…]
Fik afslag
“Jeg blev bedt om at rådgive [Klager] og sagde, at alt, hvad de ønskede at foretage sig, skulle være lovligt og i fuld overensstemmelse med cypriotisk lov.
Uheldigvis fulgte [Klager] ikke mine råd,” lyder det fra [Person 5].
Konkret bistod [Person 5] blandt andet ved at ansøge den cypriotiske bioetikkomité om tilladelse til, at den danskejede klinik kunne behandle patienter med stamceller.
Etikkomitéen afviste dog pure, at den kunne give den danskejede klinik en sådan tilladelse, viser Børsens dokumenter.
Det skete 10. december 2019.
Alligevel bad [Klager] ugen efter den cypriotiske læge [Person 5] om at underskrive et dokument, hvoraf det skulle fremgå, at klinikken faktisk fik tilladelse af bioetikkomitéen til at behandle med stamceller.
Det fremgår af en mail fra [Klager] til [Person 5], som Børsen er i besiddelse af.
Herefter modtager [Klager] en mail med den foreslåede tekst med underskrift og stempel.
Et brev, der internt på klinikken blev brugt som bevis for, at man havde fået en tilladelse.
Afviser underskrift
I dag afviser den cypriotiske læge [Person 5], at det er ham, der skrevet under på den fabrikerede tilladelse.
“Det har jeg ikke skrevet under på,” siger [Person 5].
Hvem gjorde det så?
“Chefen for alt var [Klager],” siger han.
Men brevet er jo med dit stempel og din underskrift?
“[Klager] lavede et stempel på mine vegne og med min falske underskrift på, som jeg første gang så på det brev, han har sendt afsted.
Det var ham, der ville have mig til at bruge min underskrift på det,” lyder det fra [Person 5].
Han bekræfter, at etikkomitéen hældte klinikkens ansøgning om tilladelse ned ad brættet.
“Brevet fra etikkomitéen har et helt andet indhold.
Jeg spurgte dem, om vi måtte gøre det, men de sagde nej,” siger den cypriotiske læge.
[Person 5] var dog selv til stede ved behandlingen af flere af patienterne, ligesom han ifølge Børsens materiale i sagen ejede en meget lille andel af det specifikke selskab, der stod for stamcellesalget.
Meget utryg
[Klager] siger, at [Person 5] fortalte ham, at tilladelsen var i hus.
“Jeg kan bare huske, at jeg fik en glædestrålende nyhed en dag fra en meget glad medical director, der sagde, at nu var tilladelsen kommet i hus,” siger [Klager].
Foreholdt hvorfor han beder [Person 5] om at skrive under på, at klinikken har fået lov til at behandle med stamceller, svarer han
“Jeg må vel have været af den overbevisning, at vi havde modtaget en godkendelse.
Jeg kan ikke læse græsk, og jeg mindes det ikke – men hvis jeg har skrevet det, så har jeg skrevet det, fordi jeg var af den overbevisning, at vi havde fået en tilladelse.
Han må vel have ringet til mig inden og sagt, at det kunne vi godt,” siger [Klager].
[…]
[Klager] afviser [Person 5] udlægning af, at der skulle være tale om en forfalskning.
“Det er fuldstændig absurd, det har jeg aldrig nogensinde gjort.
Jeg ved, at da myndighederne kom, var han af gode grunde meget utryg ved situationen, så det må stå for hans egen regning,” siger [Klager].
Mailen med den fabrikerede tilladelse blev sendt til [Klager] fra en anden mailadresse end den, [Person 5] normalt bruger, og lægen har ikke besvaret Børsens spørgsmål om, hvorvidt mailadressen er hans.
I videoen nedenfor kan du se den pensionerede læge [Person 5] blive interviewet på græsk tv.
Aldrig afhørt
Tre måneder efter dialogen om tilladelsesbrevet modtog [Klager] en mail fra en af klinikkens andre læger, der skrev, at han havde talt med [Person 5] og kunne forstå på [Person 5], at en tilladelse havde lange udsigter.
[Klager] husker ikke at have set den mail.
Efter at de cypriotiske sundhedsmyndigheder i august sidste år påbød klinikken at stoppe behandlingen med stamceller, blev sagen overdraget til cypriotisk politi.
[Klager] er aldrig blevet afhørt om sagen.
Af Børsens materiale i sagen fremgår det, at ledelsen af den danskejede klinik og dens advokater i dagene efter myndighedernes offensiv forsøgte at fjerne fokus fra klinikken ved at lede politiet i retning af den pensionerede læge.
[…]
” På dybt vand
Over for politiet har to af de tidligere daglige ledere af klinikken desuden forklaret, at [Person 5] bekræftede, at det var lovligt at behandle patienterne med stamceller.
Det fremgår af deres forklaringer til politiet, som Børsen har gennemgået.
Men det afviser [Person 5].
“Jeg har aldrig hverken skriftligt eller mundtligt rådgivet om, at stamceller er lovlige.
Tværtimod rådgav jeg dem om, at de ville komme ud på dybt vand, hvis de gjorde det, og jeg forklarede dem, at det var ulovligt,” lyder det i dag fra [Person 5].
Hans forklaring møder opbakning hos en anden af klinikkens læger, [Person 7], da Børsen lægger vejen forbi klinikken i badebyen Larnaca på den sydøstlige del af middelhavsøen.
Er det korrekt, at [Person 5] over for de ansatte har påstået, at behandlingen med stamceller var lovlig?
“Han var under pres, men nej, det har han ikke sagt.
”
Pres fra hvem?
“[Klager].
Han sagde til [Person 5], hvad han skulle skrive i det dokument.
Og så skrev han det.
[Klager] er meget manipulerende, og [Person 5] er let at manipulere.
Men [Person 5] er ikke en skidt person,” lyder det fra [Person 7].
Husker ikke mødet
Ifølge [Person 7] var hun skeptisk, da [Klager] viste hende brevet med [Person 5]s underskrift, der skulle gøre det ud for en tilladelse.
“[Klager] ville have, vi skulle gå i gang med det, og så spurgte jeg ind til det med tilladelsen.
Så drejede han computeren og viste brevet.
Men jeg sagde, hmmm, det der tror jeg ikke på.
Hvis det skulle være en tilladelse, ville den jo hænge på væggen.
Så den accepterer jeg ikke.
Jeg kan jo både læse og tænke, og jeg kunne se, der var vendt op og ned på alting i forhold til brevet fra etikkomitéen,” siger [Person 7].
”
[…]
”[Klager] siger, han ikke husker mødet, hvor [Person 7] angiveligt sagde fra.
“Det kan jeg ikke huske.
Det er da muligt, at vi har haft et møde, hvor jeg har sagt, se her, vores medical director har sagt god for det – lad os køre på.
Det lyder da ikke fuldstændig usandsynligt,” siger danskeren.
Han påpeger, at [Person 7] har en god grund til at tale dårligt om ham, fordi hendes egen rolle i sagen ifølge [Klager] er problematisk.
[…]
Af artiklen ” Australier fik stamceller på danskejet klinik ‐ var tæt på at dø ” fremgår blandt andet
”En tidligere centralt placeret medarbejder i den danskejede sundhedsklinik [Klinikken] på Cypern fik sig en ubehagelig overraskelse, da han i februar 2020 modtog stamceller på klinikken i den cypriotiske badeby Larnaca.
Stamcellerne var egentlig tiltænkt en patient, men patientens tilstand var så dårlig, at klinikkens læge nægtede at lade ham modtage dem.
Australske [Person 4] valgte derfor selv at få stamcellerne, for at de ikke skulle gå til spilde.
[Person 4] havde selv været patient på klinikken, og i februar 2020 var han tilknyttet og aflønnet som en, der skulle finde mulige patienter og være bindeled mellem dem og klinikken.
Men behandlingen var lige ved at tage livet af ham.
Det viser hans beskrivelse af forløbet, som han sendte til de ansvarlige for klinikken to dage efter.
[…]
Vejrtrækning stoppede
Her beskriver han, at hans blodtryk faldt drastisk, kort efter han have fået stamcellerne sprøjtet i blodet.
Hans hænder blev hvide, kroppen begyndte at ryste, synet forsvandt, og han besvimede.
Han holdt en overgang op at trække vejret og måtte med ambulance på hospitalet.
[…]
Den læge, der tilså ham i klinikken, [Person 7], bekræfter overfor Børsen, at stamcellebehandlingen var tæt på at koste menneskeliv.
“Jeg så jo patienterne efter deres behandling, og det var ikke godt.
Det var derfor, jeg kæmpede imod.
En af patienterne var tæt på at dø,” siger [Person 7].
[…]
Men [Klager] afviser, at han hørte om de alvorlige bivirkninger.
“Det er ikke noget, jeg har hørt noget om.
Jeg har ikke på noget tidspunkt hørt, at der var nogen, der skulle være ved at dø af nogen af de behandlinger overhovedet – tværtimod,” siger [Klager].
“Jeg blev orienteret om, at den typiske bivirkning kunne være forbigående høj feber og ildebefindende – specielt hvis folk ikke havde indtaget føde inden,” siger [Klager].
[…]
Fik mail
Men Børsens research viser, at [Klager] var blandt dem, [Person 4] sendte sin beskrivelse til under overskriften “Medical Emergency after Stem Cell Treatment”.
[Klager] modtog også et svar fra en anden af klinikkens læger, der skrev til ham, at det var vigtigt ikke at negligere [Person 4]s beskrivelse, og at [Person 4]s opfordring til at sætte stamcellebehandlingerne på pause skulle tages seriøs.
Lægen oplyste også [Klager] og sundhedsklinikkens stifter, [Person 1], om, at der var så lidt styr på forholdene i klinikken, at den lokale læge, [Person 7], ikke længere ville være med til at behandle folk med stamceller – også på grund af den uklare juridiske situation med den manglende tilladelse.
Den mail husker hverken [Klager] eller [Person 1] at have set.
[Person 7] siger, at hun tror, [Klager] lod som om, der ikke var problemer med behandlingerne.
“Jeg kæmpede med ham og sagde, jeg vil ikke tillade, at den og den bliver behandlet, fordi de har det for skidt.
Og ja, han hørte mig, men jeg tror, han lod som om, det ikke foregik,” siger [Person 7].
Heller ikke det husker [Klager].
“Hvis det er korrekt, at en eller flere patienter er blevet syge eller endog alvorligt syge, er det selvfølgelig utroligt uheldigt og beklageligt,” siger [Klager].
Han fastholder, at langt de fleste patienter, der blev behandlet i klinikken, oplevede store forbedringer i deres tilstand.
Det gælder både stamcellebehandlingerne og de øvrige behandlinger såsom iltbehandlinger i trykkammer.
[…]
[Klager] henviser til, at det var det medicinske personale på klinikken, der havde det lægefaglige ansvar for, at behandlingerne var i orden.
[…]
Forløbet afholdt derfor ikke [Person 4] fra at fortsætte samarbejdet med [Klinikken], hvor han senere endte i rollen som managing director.
“Jeg troede rent faktisk på, at klinikken leverede gode behandlinger til folk med kroniske sygdomme, men bare var dårligt drevet.
Jeg stod for at skaffe patienterne, og de betalte jo ret mange penge, og det var derfor jeg fortsatte.
Mit mål var at få gennemført en masse forbedringer til gavn for patienterne,” siger australske [Person 4].
Endt i strid
Han har i dag ingen relation til [Klinikken], men arbejder med at skaffe patienter til konkurrerende sundhedsklinikker.
Hans exit fra klinikken var præget af gensidige beskyldninger om urent trav.
Han beskyldes af klinikkens stifter og oprindelige ejer [Person 1] og [Klager] for at tage af kassen og er blevet politianmeldt.
Han har også været kortvarigt anholdt i sagen.
“Jeg vil meget gerne have den sag for retten, så jeg kan bevise min uskyld,” siger [Person 4].
Australieren har omvendt sagsøgt klinikkens tidligere ejere med krav om 30.000 euro i erstatning for udgifter, han siger, han har lagt ud for privat.
[…]
”Både [Klager] og [Person 1] tvivler i dag på [Person 4]s beskrivelse af forløbet, ligesom de stiller spørgsmålstegn ved lægen [Person 7]s udlægning af problemerne med stamceller.
De mener “det er meget ulogisk,” at australieren og lægen skulle være fortsat med at markedsføre og lægeligt vurdere stamcellebehandlingerne, hvis de reelt havde oplevet så alvorlige bivirkninger, som de beskriver.
Men ifølge både [Person 4] og lægen [Person 7] betød skiftet af stamcelle-leverandør fra amerikanske Stemaid til ukrainske Emcell, at der var markant færre alvorlige bivirkninger ved behandlingerne.
”
Nævnet bemærker, at den almindelige kritik, som mediet bør udvise over for en nyhedskilde, skærpes, når kilden ikke kan forventes at forholde sig objektivt til sagen, eksempelvis hvor der består et konkurrenceforhold, og at mediet i disse tilfælde særligt skal kontrollere grundlaget for og rigtigheden af kildens oplysninger.
Pressenævnet finder, at de påklagede udtalelser fra kilderne i artiklerne fremstår som kildernes subjektive vurderinger og oplevelser af forløbet omkring deres tilknytning til den omtalte klinik, ligesom det tydeligt fremgår af artiklerne, at [Klager] har en anden oplevelse af forløbet, herunder om kildernes motiver for at udtale sig, som de gør.
Pressenævnet finder på den baggrund, at det for læserne fremstår tilstrækkelig klart, hvad de forskellige synspunkter i sagen er, og at kildernes egne interesser også er deklareret tilstrækkelig tydeligt i omtalen.
Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere Børsens brug af de omtalte kilder.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Brug af illustration og vinkling
[Klager] har klaget over, at den tegning, der er bragt af ham som illustration, der er gengivet i forskellige størrelser og sammenhænge i samtlige påklagede artikler, ikke er retvisende, og at den er vinklet på en måde, der får ham til at se ond ud.
Pressenævnet finder, at Børsen ved at bringe illustrationen af [Klager], som er gengivet i forskellige sammenhænge i artiklerne, på trods af den kritiske vinkel, har et ansvar for, at det samlede indtryk af omtalen, herunder illustrationerne, giver et retvisende billede.
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering af sagen, at Børsens anvendelse af illustrationer af [Klager] i sammenhæng med Børsens valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for mediets redigeringsret.
Nævnet har lagt vægt på, at illustrationerne har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og i artiklerne, hvor der redegøres nærmere for relationen mellem [Klager] og de øvre omtalte aktører.
Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at kritisere valget af illustration og den vinkling, denne bidrager med.
Nævnet bemærker i den forbindelse, at mediet var i dialog med [Klager] om muligheden for at anvende et billede af ham, og at [Klager] ikke benyttede sig af denne mulighed for selv at påvirke valget af billede.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at kritisere omtalen i artikelserien.
Journalistens habilitet
[Klager] har klaget over, at en af journalisterne, [Journalist 1], er inhabil, da hun ifølge hans informationer skulle have et personligt forhold til en person, som [Klager] for tiden er i retssag mod, hvilket Børsen har afvist.
Efter det oplyste finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at der foreligger inhabilitet hos Berlingskes journalister i forhold til den påklagede omtale.
Nævnet udtaler ikke kritik.
Sletning, anonymisering og afindeksering – punkt B.
8
[Klager] har klaget over, at Børsen har afvist at fjerne hans navn fra artiklerne, således artiklerne ikke fremkommer ved søgning på hans navn.
Børsen har i forbindelse med klagesagen afvist at imødekomme denne anmodning.
Generelt om punkt B.
8
Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.
Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.
8.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt B.
8 i de vejledende regler og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklerne indeholder kritisk omtale af [Klager] erhvervsmæssige virke i forhold til hans investering og arbejde i den omtalte sundhedsklinik på Cypern.
Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklerne og den kritiske omtale af virksomheden ikke indeholder oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager.
Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der er tale om forhold vedrørende erhvervsforhold, som kan anses for at have almen interesse.
Nævnet har også lagt vægt på, at der ikke er udtalt kritik efter reglerne om god presseskik ovenfor.
Nævnet finder således ikke, at der er tungtvejende grunde, der taler for at hindre artiklernes tilgængelighed.
Nævnet udtaler ikke kritik for manglende sletning.
Afgjort den 22. september 2024