Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05513

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05513

Sjællandske Nyheder får kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person blev idømt en behandlingsdom.

I omtalen nævnte Sjællandske Nyheder den dømte persons navn.

Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde nævnt hans navn i artiklen i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage.

Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at offentliggøre navnet på personen, da Sjællandske Nyheder i den konkrete sag ikke havde fulgt egen fast praksis om ikke at nævne navne på personer, som idømmes behandlingsdomme.

Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Klager] ved fuldmagtshaver [Fuldmagtshaveren] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Kaos i retten da 42-årig blev idømt psykiatrisk forvaring” , som blev bragt af Sjællandske Nyheder den 29. februar 2024 på sn.dk og i den trykte udgave, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget navnlig over, at Sjællandske Nyheder har offentliggjort hans navn i artiklen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

Sjællandske Nyheder bragte den 29. februar 2024 kl.

04.45 artiklen ” Kaos i retten da 42-årig blev idømt psykiatrisk forvaring ” på sn.dk og i den trykte udgave i sektion 1, side 2.

Artiklen havde følgende underrubrik

”[Bynavn]: Det gik ikke helt, som [Klager] havde håbet, da dommen faldt.

”

Af artiklen fremgik følgende

”Anklageren læner sig frem.

Hun spørger, om han virkelig mener, at han er under falsk anklage.

Tiltalte nikker.

Hun noterer.

Onsdag sidder den 42-årig [Klager] tiltalt for tyveri og ulovlig våbenbesiddelse ved byretten i [Bynavn].

Han nægter sig skyldig i tyveri, men erkender, at han var i besiddelse af et våben.

Forvirrende formiddag

[Klager] sidder foroverbøjet iført en mørkeblå vest udover over en lyseblå langærmet t-shirt.

Hans hænder er samlet, på højre hånd er tre sammenhængene streger og et 12-tal tatoveret.

Forsvareren kommer ind og giver den tiltalte et stort klap på ryggen og siger hej.

Kort efter kommer dommeren.

Anklageren begynder at læse anklageskriftet højt.

[Klager] sukker gentagne gange undervejs, mens han rører ved sine to sølvfarvede ringe på fingrene.

Så opstår forvirringen.

Dommeren har ikke det samme anklageskrift som anklager og forsvarer.

Alle kigger på flere forskellige skærme.

Anklageren leder i dokumenter.

Imens sidder dommeren med rynkede bryn og kigger ind i sin skærm.

Anklageren løber op til dommeren og tilbage til sin plads og så tilbage igen.

- Hold da kæft, siger [Klager] og læner sig tilbage i stolen.

Forsvareren griner.

Efter nogle minutter bliver de enige om, at de kan forsætte.

Sagen mod [Klager] går tilbage til april sidste år.

Politiet fik et alarmopkald.

Tre personer var i klammeri.

Politiet tog ud og undersøgte den lejlighed, som anmeldelsen handlede om.

I lejligheden fandt man et ulovligt haglgevær, som man tog med, og sendte til en DNA-undersøgelse.

En måneds tid efter var der et match på DNA’et.

Det var [Klager].

Han var tidligere dømt og udeblevet fra en psykiatrisk behandlingsdom, som han fik, da han i september sidste år blev dømt for grov vold, efter at han havde hugget en machete ind i sin vens arm - helt ned til knoglen.

Få dage efter anmeldte en mand, at han havde fået stjålet otte haglgeværer.

Politiet tog ud til [Klager], der var hjemme hos sin mor.

Her fandt man et ulovligt haglgevær.

Og [Klager] blev anholdt.

Ifølge anklageren fortalte [Klager] under politiets afhøring, hvordan han fik fat i geværet.

Et minut kan vare længe

[Klager] sætter i stolen midt i retslokalet.

Han tørrer bordet af i en bevægelse med sin højre underarm og læner sig forover.

- Jeg har været i fængsel i seks måneder, siger han.

Men han får ikke lov til at tale videre.

Dommeren smiler og beder ham om at vente.

Anklageren skal spørge ham først, og så må han svare.

Endelig får han lov.

To personer ringede pludselig til ham, de ville ud at køre.

Og det er [Klager], som skal køre.

De tre hørte høj musik, tog stoffer og var pivstive.

- Jeg var helt blæst, siger han.

Efter en halv time, skulle han stoppe bilen.

De to andre gik ud og var væk.

Han kan ikke huske hvor længe.

- Når man er væk på stoffer, og musikken spiller, så kan et minut vare lang tid, siger han i retten.

Da de to andre kom tilbage, fyldte de noget i bagagerummet.

[Klager] fortæller, at han ikke anede, hvad det var på det tidspunkt.

Han spurgte heller ikke.

Han kørte de to tilbage til [Bynavn], hvor de tømte bagagerummet og tog indholdet med op i en lejlighed.

Kort efter kom de to tilbage og lagde noget i bagagerummet.

Og forsvandt.

Drengelege

[Klager] valgte at køre hjem til sin mor.

Her åbnede han bagagerummet og fandt forskellige typer våben.

Han kunne ikke nære sig.

Han valgte at pakke dem ud.

Kigge på dem.

Med fingrene.

- Jeg sigtede med flere og legede drengelege, som han selv kalder det i retten.

Så tog han dem ud i sin mors lade.

Der, mener han, kan politiet ikke finde dem.

På et senere tidspunkt kom de to andre tilbage for at hente geværerne.

Men de efterlod et til [Klager] - som en gave.

Mangler 100 sider

Tilbage i retten er den gal igen.

Der er ikke gået længe, før der igen er problemer med papirerne i retssalen.

Nu er det forsvareren, der mangler 100 sider bilag.

[Klager] ryster på hovedet og læner sig tilbage.

Han begynder at lege med mikrofonen, der står på bordet.

Forsvareren får ti minutters pause til at danne sig et overblik og vurderer, om de hundrede sider, han ikke har, er vigtige.

Nu er det forsvareren, der rynker brynene.

Anklageren henvender sig flere gange for at hjælpe, mens [Klager] sukker.

Efter en halv time beslutter forsvareren, at det er forsvarligt at forsætte retssagen.

[Klager] er ikke færdig med at fortælle om sin varetægtsfængsling.

Han begynder pludselig at fortælle retten, at han mener, han er tiltalt under en falsk anklage, som han siger.

Anklageren læner sig frem mod ham og spørger, om han virkelig mener, at han er under falsk anklage.

Han nikker.

Hun noterer.

- Jeg er et godt menneske.

Jeg betaler skat.

Jeg er veganer, fordi jeg gerne vil passe på dyrene, slår [Klager] fast, inden dommeren afbryder ham og siger

- Nu bliver du dømt i dag, og så får du noget afklaring.

Efterfølgende blev der afsagt dom.

[Klager] blev idømt i fuldt omfang for begge forhold, både for våbentyveri og for ulovlig våbenbesiddelse.

Dommeren afgjorde, at han skal i psykiatrisk anbringelse i fem år.

Han skal forblive varetægtsfængslet, indtil han kan blive anbragt på en passende anstalt, hvorefter en dommer skal vurdere, om anbringelsen skal forlænges.

[Klager] udbad sig betænkningstid.

Han har nu 14 dage til at beslutte, om han vil anke dommen.

”

Til artiklen var indsat et billede af indgangspartiet til Retten i [Bynavn].

Af billedteksten fremgik

”Der var forvirring, da [Klager] blev dømt i Retten i [Bynavn].

”

Efter offentliggørelsen

Sjællandske Nyheder fjernede den 8. maj 2024 kl.

23.53 [Klager]s navn fra artiklen ”Kaos i retten da 42-årig blev idømt psykiatrisk forvaring” .

[Klager]s navn blev erstattet af ordet ”mand”.

Sjællandske Nyheder indsatte endvidere følgende rettelse fremhævet med kursiv i artiklen som en opdatering under artiklens overskrift

”Rettelse: I den første udgave af artiklen fremgik den nu dømte mands navn.

Det var en fejl, da der ikke er tale om en fængselsdom.

Det beklager vi.

”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 17. april 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Retsreportage

- Identificering

[Klager] har anført, at Sjællandske Nyheder har offentliggjort hans fulde navn i artiklen.

I den forbindelse har [Klager] bemærket, at artiklen i sin oprindelige version nævnte hans navn 20 gange og inkluderer detaljerede beskrivelser af personlige forhold og adfærd, der ikke tjener den offentlige interesse, men snarere synes at krænke hans ret til privatliv i strid med de presseetiske retningslinjer.

Dette må i særdeleshed gøre sig gældende, da [Klager] blev dømt til psykiatrisk forvaring.

De presseetiske retningslinjer må implicit forstås således, at medierne i sådanne sager bør udvise særdeles stor forsigtighed i forbindelse med sin rapportering for at undgå unødvendig krænkelse af det enkelte menneskes krav på beskyttelse af sin personlige anseelse og mod krænkelse af privatlivets fred, medmindre klar almen interesse berettiger til offentlig omtale.

Dette indebærer, at i sager om idømmelse til psykiatrisk forvaring, hvor den involverede (samt dennes pårørende) ofte er i en særdeles sårbar position, skal medierne veje offentlighedens interesse mod individets ret til privatliv meget nøje.

Artiklen indeholder personlige oplysninger og detaljer om [Klager], som helt åbenlyst synes irrelevante for offentlighedens interesse, og som åbenbart tilsidesætter hans ret til privatliv.

Disse oplysninger bidrager ikke væsentligt til offentlighedens forståelse af sagen og tjener primært til at skabe sensation.

Der synes ingen rationelle grunde til, at [Klager]s fulde navn skulle nævnes og gentages 20 gange i artiklen, hvilket også bekræftes i Sjællandske Nyheders senere rettelse i online-versionen af artiklen ved at fjerne navnet.

Artiklen var imidlertid allerede da trykt, omdelt og publiceret i dagbladet Sjællandske.

Artiklen nævner ikke kun [Klager]s navn, men også hans familienavn [Familienavnet] 20 gange.

Navnet er et velkendt og velrenommeret navn lokalt i [Bynavn] og omegn, idet navnet har været anvendt og bredt kendt i forbindelse med familievirksomheden [Virksomhedsnavn A], som blev stiftet af [Klager]s farfar [Person A] og efterfølgende overtaget af sønnerne [Person B] ([Klager]s far) og [Person C], indtil virksomheden blev solgt.

I dag driver [Klager]s bror [Person D] virksomhed under navnet [Virksomhedsnavn B].

Hertil kommer, at navnet blandt mange er kendt og velrenommeret grundet [Person B]s og [Person C]s professionelle karrierer inden for dansk [Sportsgrenen], hvor begge har vundet adskillige danmarksmesterskaber.

Brugen af navnet 20 gange i artiklen har udover ovenstående også den direkte virkning, at det potentielt forvolder såvel social som potentiel økonomisk skade for [Klager]s pårørende, familien og deres levebrød, hvilket må betragtes som en yderligere krænkelse af privatlivets fred, ikke kun for [Klager], men også for hans pårørende.

[Klager] har bemærket, at artiklen fortsat fremkommer ved en søgning på hans navn på Google.

- Objektivitet

[Klager] har anført, at Sjællandske Nyheder har bragt en sensationssøgende journalistisk rapportering, som ikke er fair og objektiv.

I den forbindelse har [Klager] henvist til brugen af formuleringen ”kaos i retten” i artiklens overskrift og den dramatiske beskrivelse af retsforløbet.

[Klager] har endvidere henvist til brugen af direkte citater som ”hold da kæft” og den detaljerede beskrivelse af forvirring i retssalen samt beskrivelser af personlige forhold, adfærd i retten, detaljeret beskrivelse af tatoveringer og deslige, som alene må have haft til formål at skabe en sensationssøgende formidling og ikke sagligt bidrog til en fair og værdig fremstilling af såvel [Klager] såvel som retsprocessen og afgørelsen.

Tværtimod påvirker den personlige og stigmatiserende eksponering psykisk [Klager]s rehabiliteringsproces og fremtidige sociale genintegration negativt og både virker respektløs og unødvendig for en saglig gengivelse/rapportering og for retsprocessen.

Indholdet af artiklen burde have været formidlet i en form, hvor [Klager]s navn var anonymiseret, og hvor unødvendige og sensationsprægede detaljerede beskrivelser af personlige og følsomme omstændigheder var udeladt, således at det materielle indhold i artiklen var blevet formidlet på en neutral og respektfuld måde, som i stedet fokuserede på sagens faktiske forløb og omstændigheder og uden at stigmatisere og/eller sensationalisere.

Fremlæggelsen af [Klager]s påstand om falsk anklage, særligt når han allerede havde erklæret sig uskyldig, og den efterfølgende fremhævelse af anklagerens reaktion, bidrager endvidere i artiklen til en skævvridning af læserens opfattelse af [Klager]s uskyldighed.

Denne fremstilling virker unødvendigt dramatiserende og potentielt forudindtaget.

Desuden anses omtalen af en tidligere dom, som ikke har nogen relevans for den aktuelle sag, for at være irrelevant og potentielt skadelig, da det alene bidrager til en unødvendig stigmatisering og forudindtagethed hos læserne.

2.2 Sjællandske Nyheders synspunkter

Retsreportage

- Identificering

Sjællandske Nyheder har beklaget, at mediet ved en fejl har offentliggjort navnet på [Klager].

Ifølge Sjællandske Nyheders interne retningslinjer offentliggør mediet navne på dømte, der modtager en dom på to års ubetinget fængsel og derover.

Ved en fejl er dette sket i denne sag, selv om der netop ikke er tale om en fængselsstraf, men en behandlingsdom.

Når der idømmes en behandlingsdom, sker det på baggrund af en vurdering fra retten af, at den dømte ikke er egnet til normal straf, fordi vedkommende er syg.

I denne slags sager nævner Sjællandske Nyheder ikke navnet.

Offentliggørelsen af navnet strider dermed mod Sjællandske Nyheders retningslinjer og er en meget beklagelig fejl.

Da Sjællandske Nyheder blev opmærksomme på fejlen, blev navnet slettet fra artiklen på sn.dk.

Sjællandske Nyheder har afvist påstanden om skade for de pårørende på grund af anvendelsen af navnet på [Klager] i artiklen.

I så fald ville pårørende til dømte i ”almindelige” sager, hvor der idømmes ubetingede fængselsstraffe på over to års fængsel, også kunne klage til Pressenævnet, fordi deres familienavn bliver bragt i en artikel.

Efter Sjællandske Nyheders opfattelse kan de pårørende i denne sag ikke med rette betragtes som krænkede.

I forhold til, at [Klager]s navn fortsat dukker op i forbindelse med artiklen ved ”Google-søgninger”, kan dette kun løses ved en henvendelse til Google med ønske om afindeksering.

Sjællandske Nyheder har dog bemærket, at ved søgning på [Klager]s fulde navn dukker artiklen ikke længere op.

Det gør den imidlertid, hvis man søger på ”[Søgeordet]”.

- Objektivitet

Sjællandske Nyheder har afvist, at mediet har bragt en sensationspræget og såkaldt stigmatiserende rapportering.

Retsreportager er netop reportager, og muligheden for åbent at beskrive, hvad der foregår i retslokalerne landet over, er en del af pressens væsentlige demokratiske rolle.

Retsreportager er virkelighedsnære beskrivelser og kan også nogle gange være kulørte i deres sprogbrug – naturligvis altid med respekt for sagernes alvor.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

Dette indebærer således, at [Klager], som omtales i artiklen ”Kaos i retten da 42-årig blev idømt psykiatrisk forvaring” , har retlig interesse i at få klagen realitetsbehandlet.

Henset til, at [Klager]s familiemedlemmer ikke selv er omtalt eller afbildet i artiklen, har de – uanset, at de bærer samme sjældent forekommende efternavn som [Klager] og som følge heraf påvirkes af omtalen – ikke en sådan direkte, væsentlig og individuel retlig interesse, at de personligt kan anses for klageberettiget.

Klagen behandles derfor alene i forhold til [Klager].

God presseskik

Retsreportage

- Identificering

[Klager] har klaget over, at Sjællandske Nyheder har offentliggjort hans fulde navn i artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet, jf. punkt C.

6.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse.

Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Sjællandske Nyheder har fastsat etiske retningslinjer for mediet.

De etiske retningslinjer er gjort tilgængelige for Sjællandske Nyheders læsere på mediets hjemmeside.

Af afsnit 1 i Sjællandske Nyheders etiske regler fremgår følgende

”Ved ubetinget fængselsstraf på to år eller derover bringes fuldt navn, alder og hjemsted, såfremt den dømte er fyldt 18 år.

Ved en delvis betinget dom (kombinationsdom) bringer vi kun navn, hvis den ubetingede del af straffen er på to år eller derover.

Se også pkt. 10 Undtagelser: Der er sager, hvor vi skal tage særligt hensyn til forbrydelsens offer – f.eks. incest-sager.

Der nævner vi ikke navn på dømte – uanset straffens længde.

Iflg.

retsplejelovens § 1017 kan vi faktisk blive dømt for at bringe offerets identitet frem.

(Her kan være undtagelser – men de skal rundt om den ansvarshavende chefredaktør).

Dømte under 18 år kan i ganske særlige tilfælde nævnes ved navn.

Altid efter konsultation med relevante redaktionschef eller chefredaktør.

”

Sjællandske Nyheder har over for Pressenævnet oplyst, at mediet ikke nævner navne på personer, som idømmes behandlingsdomme.

Pressenævnet finder, at offentliggørelsen af [Klager]s navn i forbindelse med omtalen af hans anbringelsesdom er en tilsidesættelse af god presseskik.

Nævnet har lagt vægt på, at Sjællandske Nyheder i den konkrete sag ikke har fulgt mediets faste praksis om ikke at nævne navn på den dømte i sager, hvor personen idømmes en behandlingsdom, som er tilfældet i den omtalte straffesag.

Sjællandske Nyheder har derved ikke i den konkrete omtale fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i strid med de presseetiske retningslinjer punkt C.

6.

På denne baggrund udtaler Pressenævnet kritik af Sjællandske Nyheder for at nævne [Klager]s navn.

- Objektivitet

[Klager] har klaget over, at Sjællandske Nyheder har bragt en sensationssøgende journalistisk rapportering, som ikke er fair og objektiv.

I den forbindelse har [Klager] henvist til brugen af formuleringen ”kaos i retten” i artiklens overskrift og den dramatiske beskrivelse af retsforløbet.

[Klager] har endvidere henvist til brugen af direkte citater som ”hold da kæft” og den detaljerede beskrivelse af forvirring i retssalen samt beskrivelser af personlige forhold, adfærd i retten, detaljeret beskrivelse af tatoveringer og deslige.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at retsreportagen bør være objektiv.

På ethvert stadium af sagernes forberedelse og ved behandlingen i retten skal mediet tilstræbe en kvalitativ ligelig gengivelse af parternes – i straffesager anklagemyndighedens og forsvarets – synspunkter, jf. punkt C.

3.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgik blandt andet følgende

”Anklageren læner sig frem.

Hun spørger, om han virkelig mener, at han er under falsk anklage.

Tiltalte nikker.

Hun noterer.

Onsdag sidder den 42-årig [Klager] tiltalt for tyveri og ulovlig våbenbesiddelse ved byretten i [Bynavn].

Han nægter sig skyldig i tyveri, men erkender, at han var i besiddelse af et våben.

Forvirrende formiddag

[Klager] sidder foroverbøjet iført en mørkeblå vest udover over en lyseblå langærmet t-shirt.

Hans hænder er samlet, på højre hånd er tre sammenhængene streger og et 12-tal tatoveret.

Forsvareren kommer ind og giver den tiltalte et stort klap på ryggen og siger hej.

Kort efter kommer dommeren.

Anklageren begynder at læse anklageskriftet højt.

[Klager] sukker gentagne gange undervejs, mens han rører ved sine to sølvfarvede ringe på fingrene.

Så opstår forvirringen.

Dommeren har ikke det samme anklageskrift som anklager og forsvarer.

Alle kigger på flere forskellige skærme.

Anklageren leder i dokumenter.

Imens sidder dommeren med rynkede bryn og kigger ind i sin skærm.

Anklageren løber op til dommeren og tilbage til sin plads og så tilbage igen.

- Hold da kæft, siger [Klager] og læner sig tilbage i stolen.

Forsvareren griner.

Efter nogle minutter bliver de enige om, at de kan forsætte.

Sagen mod [Klager] går tilbage til april sidste år.

Politiet fik et alarmopkald.

Tre personer var i klammeri.

Politiet tog ud og undersøgte den lejlighed, som anmeldelsen handlede om.

I lejligheden fandt man et ulovligt haglgevær, som man tog med, og sendte til en DNA-undersøgelse.

En måneds tid efter var der et match på DNA’et.

Det var [Klager].

Han var tidligere dømt og udeblevet fra en psykiatrisk behandlingsdom, som han fik, da han i september sidste år blev dømt for grov vold, efter at han havde hugget en machete ind i sin vens arm - helt ned til knoglen.

Få dage efter anmeldte en mand, at han havde fået stjålet otte haglgeværer.

Politiet tog ud til [Klager], der var hjemme hos sin mor.

Her fandt man et ulovligt haglgevær.

Og [Klager] blev anholdt.

[…]

Efterfølgende blev der afsagt dom.

[Klager] blev idømt i fuldt omfang for begge forhold, både for våbentyveri og for ulovlig våbenbesiddelse.

Dommeren afgjorde, at han skal i psykiatrisk anbringelse i fem år.

Han skal forblive varetægtsfængslet, indtil han kan blive anbragt på en passende anstalt, hvorefter en dommer skal vurdere, om anbringelsen skal forlænges.

[Klager] udbad sig betænkningstid.

Han har nu 14 dage til at beslutte, om han vil anke dommen.

”

Pressenævnet finder generelt, at omtale af straffesager har offentlig interesse.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Sjællandske Nyheders valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering, og at Sjællandske Nyheder har sikret en ligelig gengivelse af parternes synspunkter.

Nævnet har lagt vægt på, at det er klart angivet, hvornår det er [Klager]s og anklagemyndighedens synspunkter, der er beskrevet, herunder hvor de gengivne udsagn stammer fra.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det af artiklen fremgår, hvordan [Klager] forholdt sig til tiltalen, herunder at han nægtede sig skyldig i tiltalen om tyveri, men erkendte, at han var i besiddelse af et våben.

Nævnet har også lagt vægt på, at det korrekt fremgår af artiklen, at [Klager] blev idømt psykiatrisk anbringelse i fem år for begge forhold, og at han udbad sig betænkningstid i forhold til en eventuel anke.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske Nyheder at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Sjællandske Nyheder

[underrubrik]

Sjællandske Nyheder får kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person

[tekst]

Sjællandske Nyheder bragte i februar 2024 en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev idømt en behandlingsdom.

I omtalen nævnte Sjællandske Nyheder den dømte persons navn.

Personen klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske Nyheder havde nævnt hans navn i artiklen i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage.

Pressenævnet kritiserer Sjællandske Nyheder for at offentliggøre navnet på personen, da Sjællandske Nyheder i den konkrete sag ikke havde fulgt egen fast praksis om ikke at nævne navne på personer, som idømmes behandlingsdomme.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Offentliggørelse i den trykte udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest i den første eller en af de første udgaver, der offentliggøres efter nævnets kendelse.

Offentliggørelse skal ske til illustration af Pressenævnets logo og på det sted i mediet, hvor mediet har oplyst at ville offentliggøre kritik fra Pressenævnet.

Har mediet ikke en fast rettelsesspalte, skal offentliggørelse ske på det sted i mediet, der svarer til placeringen af den kritiserede artikel.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 22. oktober 2024