Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04079

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04079

NORDJYSKE får ikke kritik for at afvise at berigtige artikel fra 2022

I en artikel bragt i september 2022 omtalte NORDJYSKE en straffesag, hvor blandt andet en person ved en ankedom blev dømt for grov uagtsomhed i forbindelse med indberetningen af moms.

Den omtalte person anmodede i marts 2024 NORDJYSKE om at berigtige artiklen, som hun mente indeholdt ukorrekte oplysninger.

NORDJYSKE afviste anmodningen og havde i svaret til den omtalte person ikke taget forbehold for fristoverskridelsen, hvor mediet også vejledte om klageadgang til Pressenævnet.

Personen klagede herefter til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde afvist hendes anmodning om berigtigelse.

Pressenævnet anså NORDJYSKEs behandling af anmodningen om berigtigelse som udtryk for, at mediet havde valgt at give afkald på klagefristen, og nævnet realitetsbehandlede derfor klagen.

Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik af NORDJYSKE.

Nævnet lagde blandt andet vægt på, at NORDJYSKE korrekt havde gengivet straffesagens forløb med angivelse af sagens parter og rettens resultat, at det fremgik af omtalen, at personen under straffesagen havde nægtet sig skyldig, og at momsangivelsen efter hendes opfattelse havde været korrekt.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Ægteparret [Familienavnet] er dømt for momssvig for millioner” , som blev bragt af NORDJYSKE den 21. september 2022 på nordsjyske.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at NORDJYSKE har afvist at berigtige artiklen.

1 Sagsfremstilling

Den påklagede artikel

NORDJYSKE bragte den 21. september 2022 artiklen ”Ægteparret [Familienavnet] er dømt for momssvig for millioner” på nordjyske.dk.

Artiklen har følgende underrubrik

”[Ægtefællen] skal betale en tillægsbøde på seks millioner kroner og idømmes betinget fængselsstraf”

Af artiklen fremgår følgende

”[VIRKSOMHED A]: [Ægtefællen] og [Klager], der blandt andet er kendt fra slotshotellet [Virksomhed A] mellem [Bynavn A] og [Bynavn B], er af Vestre Landsret blevet kendt skyldige i momssvig for flere millioner kroner.

Landsrettens dommere har fastsat straffen til [Ægtefællen] til fængsel i to år.

Fængselsstraffen er gjort betinget og bortfalder, hvis han ikke begår kriminalitet i de kommende to år.

Derudover skal [Ægtefællen] betale en tillægsbøde på seks millioner kroner, mens [Klager] skal af med en bøde på 900.000 kroner.

Momssvindlen er foregået ved, at de to dømte har indberettet en for lille momsindbetaling til staten.

De har nemlig givet indtryk af, at deres kunder til arrangementer hos dem har betalt separat for leje af lokaler, som er en momsfri ydelse.

Men i virkelighedens verden modtog kunderne kun en enkelt faktura med betaling af 25 procent moms på hele beløbet.

Lang vej

Vestre Landsrets dom er i hovedsagen en stadfæstelse af den dom, som Retten i [Bynavn A] sidste år nåede frem til i momssagen, og som ægteparret [Familienavnet] ankede til landsretten med krav om frifindelse.

I byretten var de fundet skyldige og idømt betingede fængselsstraffe på for [Ægtefællen]s vedkommende to år og i [Klager]s tilfælde 1 år og 9 måneder samt tillægsbøder på hver 3,75 mio. kr.

Landsretten har altså valgt at fjerne byrettens fængselsstraf til [Klager] og at nedsætte hendes tillægsbøde betydeligt, mens bøden til [Ægtefællen] tilsvarende er blevet forhøjet markant til seks millioner kroner.

Ændringen skyldes, at landsretten - i modsætning til byretten - kun vil dømme [Klager] for grov uagtsomhed i forbindelse med momssvindlen og i mindre omfang end [Ægtefællen], som er blevet dømt for momssvig af særlig grov karakter for et beløb på ikke under seks millioner kroner.

Tiltalen mod de to blev rejst tilbage i 2014.

Efterfølgende forsøgte de at få deres sag forelagt for EU-Domstolen.

Og da det blev afvist, så forsøgte de - også forgæves - at få dommeren og de to domsmænd, som havde behandlet deres sag ved Retten i [Bynavn A], til at erklære sig inhabile og vige sædet.

[Ægtefællen] og [Klager] har under begge retssager nægtet sig skyldige og fremført, at deres momsangivelse har været korrekt.

Parret har indtil nu været omfattet af et forbud mod at nævne deres navne (et navneforbud), men det er nu bortfaldet ved landsrettens dom i ankesagen.

Ulovlig knivimport

Onsdagens dom er bestemt ikke første gang, at [Ægtefællen]s navn dukker op i forbindelse med kontroversielle sager.

[Ægtefællen] har tidligere været involveret i både en straffesag og en civil sag om ulovlig kopiering af køkkentøj.

Det var helt tilbage i 2005, at toldere i Aarhus Havn opdagede en container fyldt med 9000 kopier af Global-køkkentøj sendt fra Kina.

I 2008 blev [Ægtefællen] i en civil retssag i Sø- og Handelsretten dømt til at destruere knivene og betale en godtgørelse til Rosendahl - der havde eneret på at forhandle Global-mærket - på 200.000 kroner.

Den dom blev i 2011 stadfæstet af Højesteret.

Men [Ægtefællen] ignorerede dommens bestemmelse om, at han skulle destruere kopivarerne.

I stedet videresolgte han dem, fastslog Østre Landsret senere.

Derfor blev han dømt til at betale erstatning på 400.000 kroner til Rosendahl.

I 2014 afgjorde Vestre Landsret en straffesag i kølvandet på den ulovlige kopi-import.

Landsretten skærpede her en dom fra byretten og idømte [Ægtefællen] en betinget fængselsstraf på fire måneder.

I dagens dom refererer Vestre Landsret til afgørelsen fra 2014 i kopisagen.

De to års betingede fængsel i momssagen udmåles nemlig ”som en fællesstraf, der også omfattede en tidligere betinget fængselsstraf på fire måneders fængsel”, skriver sagens dommere.

Tvist

Det var også i 2014, at fagforbundet HK på vegne af en bortvist medarbejder vandt en erstatningssag mod [Foreningen], der havde adresse på [Virksomhed A].

Retten afgjorde, at det bortviste medlem havde 236.000 kroner til gode hos [Foreningen].

Kravet udløste en konkurs i foreningen.

Over for Nordjyske afviste [Ægtefællen], at han havde noget med den konkursramte forening at gøre.

Det vides ikke, om den uretmæssigt bortviste medarbejder nogensinde modtog de penge, vedkommende havde til gode.

Navnestrid

I den lettere ende af spektret vandt [Ægtefællen] i 2018 en strid i Sø- og Handelsretten om eneretten til navnet [Virksomhed B].

Det var nordsjællandske [Virksomhed B], der var ejet af ejendomsmilliardæren [Personen], som havde slæbt Ankenævnet for Patenter og Varemærker i retten, fordi [Personen] ville have ophævet varemærkeregistreringen [Virksomhed B].

Den lå hos [Virksomhed B] ved Brovst, som [Ægtefællen] og [Klager] ifølge slotshotellets hjemmeside har ejet siden 1988.

[Personen]s [Virksomhed B] ville ved at anlægge sag have Ankenævnet for Patenter og Varemærker til at indrømme, at der blev begået en fejl, da det nordjyske slot i 2008 fik registreret sit varemærke, men det afviste Sø- og Handelsretten.

”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Sagen” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”Sagen har omfattet flere forhold fra tidsrummet mellem april 2007 og juni 2010.

Parret har i tre virksomheder - [Virksomhed B], [Virksomhed C] og [Virksomhed D] - indberettet et momstilsvar (den moms, der skal indbetales til Skat) for lavt, så staten er blevet snydt for momsindbetalinger.

Unddragelsen er foregået ved, at de dømte overfor Skat har indberettet, at kunderne i forbindelse med arrangementer har betalt separat for leje af lokaler, som er en momsfri ydelse, mens kunderne kun har modtaget en enkelt faktura med betaling af moms på hele beløbet.

De dømte har indbetalt det manglende momstilsvar til staten.

Tiltalen mod ægteparret blev rejst helt tilbage i november 2014.

Herefter forsøgte parret at få retten med på, at deres momssag skulle forlægges for EU-Domstolen.

I juni 2016 afviste Vestre Landsret denne anmodning.

Endelig forsøgte de dømte forgæves at få dommeren og de to domsmænd, der behandlede deres sag ved Retten i [Bynavn A], til at erklære sig inhabile og vige deres sæde.

Kilde: Anklageskrift, dom og retsbøger”

Efter offentliggørelsen

[Klager] skrev efter offentliggørelsen af artiklen med NORDJYSKE via mail.

Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen.

Den 3. marts 2024 skrev [Klager] følgende til NORDJYSKE

”I artiklen i Nordjyske medier [Link A] anfører I, at [Klager] er dømt for momssvig.

Det er ikke korrekt jf. den offentliggjorte dom, hvor hun er T2 [Link B]

Virksomhederne under [Virksomhed E] var ikke del i den omtalte sag, hvorfor artiklen krænker disse.

I bedes berigtige usandhederne og beklage.

Venlig hilsen

[Klager]”

Den 7. marts 2024 svarede NORDJYSKE følgende til [Klager]

”Kære [Klager]

Jeg er erhvervsredaktør i Det Nordjyske Mediehus og besvarer hermed den mail, du sendte 3. marts, hvori du forlanger, at vi skal ”berigtige usandhederne og beklage” i relation til en artikel publiceret 21. september 2022 om din og din mands dom for momssvig ved Vestre Landsret.

Det Nordjyske Mediehus afviser at bringe nogen berigtigelse eller beklagelse i relation til artiklen.

Vores afvisning har følgende baggrund

Vestre Landsret konstaterer følgende om [Klager] i dommen fra september 2022 (T1 er [Klager] og T2 er [Ægtefællen])

”Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at T1 har været og er ejer samt daglig leder af virksomheden A Restaurant, ligesom hun har været medejer af, men ikke direktør i eller ansvarlig daglig leder af virksomhederne B ApS eller J Slotshotel ApS.

Efter de afgivne forklaringer og bevisførelsen i øvrigt er det ikke ud over enhver rimelig tvivl bevist, at T1 har haft forsæt til momsunddragelse.

Det kan således ikke afvises, at den momsmæssige håndtering af ydelserne, der har begrundet unddragelsen, har været tilrettelagt af T2 uden hendes viden.

T1 har imidlertid forhold i 1 A) og 2 A) udvist grov uagtsomhed i forhold til afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Hun har således som ejer og ansvarlig leder af sin personligt drevne virksomhed i gerningsperioden i meget væsentlig grad overladt det til T2 og A Drift ApS at stå for den økonomiske administration i virksomheden, herunder tilrettelæggelsen af fakturering og den bagvedliggende opsplitning af ydelser samt angivelse og indberetning af moms, uden at hun selvstændigt forsøgte at sikre sig, at dette skete i overensstemmelse med momslovgivningen.

T1 har derfor gjort sig skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, i forhold 1 A) og 2 A) for et beløb på ikke under 1.800.000 kr. T1 er alene fundet skyldig overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, ved grov uagtsomhed i forhold 1 A) og 2 A), og straffen herfor er bøde.

Bøden udgør som udgangspunkt et beløb svarende til det unddragne beløb på ikke under 1.800.000 kr. På baggrund af den tid, der er gået, siden forholdene blev begået, herunder den lange sagsbehandlingstid, nedsættes beløbet med halvdelen, således at bøden fastsættes til 900.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fastsat nedenfor.

”

Vi skriver i den publicerede artikel fra september 2022, at

”I byretten var de fundet skyldige og idømt betingede fængselsstraffe på for [Ægtefællen]s vedkommende to år og i [Klager]s tilfælde 1 år og 9 måneder samt tillægsbøder på hver 3,75 mio. kr.

Landsretten har altså valgt at fjerne byrettens fængselsstraf til [Klager] og at nedsætte hendes tillægsbøde betydeligt, mens bøden til [Ægtefællen] tilsvarende er blevet forhøjet markant til seks millioner kroner.

Ændringen skyldes, at landsretten - i modsætning til byretten - kun vil dømme [Klager] for grov uagtsomhed i forbindelse med momssvindlen og i mindre omfang end [Ægtefællen], som er blevet dømt for momssvig af særlig grov karakter for et beløb på ikke under seks millioner kroner.

”

Vi har altså skrevet, at du i Vestre Landsret kun er blevet dømt for grov uagtsomhed i forbindelse med momssvindlen, hvilket er en korrekt og dækkende beskrivelse af landsrettens dom.

Den publicerede artikel er altså fuldt dækkende i forhold til landsrettens afgørelse.

Du rejser også et spørgsmål om vores omtale af virksomheder under ”[Virksomhed E]”, som efter din opfattelse ikke var ”en del” af sagen.

Virksomhederne under [Virksomhed E] er ikke part i momssagen som juridiske personer, men absolut en ”del” af sagen.

Dette fremgår af anklageskrift, retsbøger og domme i sagskomplekset.

Hvis ovenstående ikke er tilstrækkeligt, og du ønsker at gå videre med sagen, kan dette ske via Pressenævnet.

Jeg sender et link her: https://www.pressenaevnet.dk/hvordan-klager-man/

Med venlig hilsen

[Redaktøren]

Erhvervsredaktør i Det Nordjyske Mediehus”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 12. marts 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Klagefrist

[Klager] har anført, at artiklen er tilgængelig online, hvor den dagligt udgives og er at læse, hvorfor der ikke kan være tale om forældelse i forhold til klagefrist.

Det er derfor [Klager]s opfattelse, at hun er berettiget til at få de ukorrekte påstande berigtiget.

Berigtigelse

[Klager] har anført, at NORDJYSKE har afvist at berigtige artiklen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger om, at hun blev dømt for momssvig, og at virksomheden [Virksomhed E], der er del af [Virksomhed C], skulle være del af den omtalte sag om manglende betaling af moms.

Den bøde, som [Klager] modtog for uagtsomhed, kan ikke udlægges som momssvindel, hvilket indebærer, at hun vidste noget eller havde forsæt, hvilket landsretten ikke fandt.

Det fremgår af dommen, at [Ægtefællen] blev fundet skyldig i forsæt til momsunddragelse, mens [Klager] alene blev dømt for uagtsomhed, det vil sige uvidenhed.

Det er [Klager]s synspunkt, at uagtsomhed uden vidende eller forsæt ikke kan betegnes som momssvig, hvilket kræver en hensigt.

NORDJYSKE har derfor rejst uberettigede anklager mod [Klager]s person.

Uanset om bøden begrundes med grov eller simpel uagtsomhed viser dommen, at [Klager] ikke var klar over, at der ikke blev betalt korrekt moms, hvorfor det ikke efter normal sprogbrug kan betegnes momssvig.

Den omtalte sag har intet at gøre med hoteldriften i [Virksomhed E], hvor [Klager] gennem [Virksomhed C] er direktør.

Læserne får derfor det fejlagtige indtryk, at der har været ulovligheder i driften heraf, herunder at der ikke betales korrekt moms af hoteldriften, hvilket er ukorrekt og en alvorlig falsk anklage, som savner ethvert grundlag.

[Virksomhed E] drives af [Virksomhed C] og består af [Virksomhed F], [Virksomhed B], [Virksomhed A], [Virksomhed C], [Virksomhed G] og [Virksomhed D].

[Klager] er direktør for selskaber, der ejes af andre, og som ikke har fået bøder eller været indblandet i momssvig.

[Virksomhed E] er en markedsføringsbetegnelse for en række forskellige virksomheder og er ikke en virksomhed.

Ingen af de hoteller, der deltager i samarbejdet, har været indblandet i den omtalte sag og er ej heller blevet dømt.

2.2 NORDJYSKEs synspunkter

Klagefrist

NORDJYSKE har bemærket, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

Klagefristen er 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

I den forbindelse har NORDJYSKE henvist til to nye afgørelser fra Pressenævnet i sag nr. 2023-80-1008 og 2023-80-1020.

I disse afgørelser afviser Pressenævnet at realitetsbehandle klagerne, da klagefristen var overskredet.

Pressenævnet anfører endda, at det forhold, at, i dette tilfælde udsendelserne, fortsat er tilgængelige, ikke kan føre til, at der gælder en ny klagefrist.

Herefter er det NORDJYSKEs påstand, at klagefristen over artiklen bragt den 21. september 2022 er overskredet, og at Pressenævnet derfor bør afvise klagen.

Berigtigelse

NORDJYSKE har anført, at oplysningerne i artiklen er korrekte.

Dette følger blandt andet af følgende konstatering fra Vestre Landsret i forbindelse med domsafsigelsen mod [Ægtefællen] (T2) og [Klager] (T1)

”Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at T1 har været og er ejer samt daglig leder af virksomheden A Restaurant, ligesom hun har været medejer af, men ikke direktør i eller ansvarlig daglig leder af virksomhederne B ApS eller J Slotshotel ApS.

Efter de afgivne forklaringer og bevisførelsen i øvrigt er det ikke ud over enhver rimelig tvivl bevist, at T1 har haft forsæt til momsunddragelse.

Det kan således ikke afvises, at den momsmæssige håndtering af ydelserne, der har begrundet unddragelsen, har været tilrettelagt af T2 uden hendes viden.

T1 har imidlertid forhold i 1 A) og 2 A) udvist grov uagtsomhed i forhold til afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Hun har således som ejer og ansvarlig leder af sin personligt drevne virksomhed i gerningsperioden i meget væsentlig grad overladt det til T2 og A Drift ApS at stå for den økonomiske administration i virksomheden, herunder tilrettelæggelsen af fakturering og den bagvedliggende opsplitning af ydelser samt angivelse og indberetning af moms, uden at hun selvstændigt forsøgte at sikre sig, at dette skete i overensstemmelse med momslovgivningen.

T1 har derfor gjort sig skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, i forhold 1 A) og 2 A) for et beløb på ikke under 1.800.000 kr.

[…]

T1 er alene fundet skyldig overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, ved grov uagtsomhed i forhold 1 A) og 2 A), og straffen herfor er bøde.

Bøden udgør som udgangspunkt et beløb svarende til det unddragne beløb på ikke under 1.800.000 kr. På baggrund af den tid, der er gået, siden forholdene blev begået, herunder den lange sagsbehandlingstid, nedsættes beløbet med halvdelen, således at bøden fastsættes til 900.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fastsat nedenfor.

”

I artiklen ”Ægteparret [Familienavnet] er dømt for momssvig for millioner” skrev NORDJYSKE følgende

”I byretten var de fundet skyldige og idømt betingede fængselsstraffe på for [Ægtefællen]s vedkommende to år og i [Klager]s tilfælde 1 år og 9 måneder samt tillægsbøder på hver 3,75 mio. kr.

Landsretten har altså valgt at fjerne byrettens fængselsstraf til [Klager] og at nedsætte hendes tillægsbøde betydeligt, mens bøden til [Ægtefællen] tilsvarende er blevet forhøjet markant til seks millioner kroner.

Ændringen skyldes, at landsretten - i modsætning til byretten - kun vil dømme [Klager] for grov uagtsomhed i forbindelse med momssvindlen og i mindre omfang end [Ægtefællen], som er blevet dømt for momssvig af særlig grov karakter for et beløb på ikke under seks millioner kroner.

”

Af artiklen fremgår det således tydeligt, at [Klager] i Vestre Landsret kun er blevet dømt for grov uagtsomhed i forbindelse med momssvindlen, hvilket efter NORDJYSKEs opfattelse er en korrekt og dækkende beskrivelse af landsrettens dom.

Den publicerede artikel er altså fuldt dækkende i forhold til landsrettens afgørelse.

NORDJYSKE har bemærket, at det ikke er korrekt, at der i dommen alene tales om uagtsomhed som anført af [Klager].

[Klager] har gjort sig skyldig i overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 1, ved grov uagtsomhed.

Der er en væsentlig forskel på, om man er dømt for simpel uagtsomhed eller grov uagtsomhed.

Den juridiske betydning af grov uagtsomhed defineres på tværs af alle retsområder som en markant normafvigelse.

Det betyder, at der ikke er handlet og/eller udvist den nødvendige agtpågivenhed som krævet af den pågældende situation, og det kan i høj grad ikke anses som en lille og ubetydelig fejl.

Der foreligger derfor en bebrejdelsesværdig handling eller undladelse.

Grov uagtsomhed er dermed ikke en frikendelse, ligesom uvidenhed ikke fritager for straf i dansk retspraksis, hvilket også bekræftes af, at [Klager] blev idømt en bøde på 900.000 kr.

For så vidt angår omtalen af [Virksomhed E] har NORDJYSKE anført, at [Virksomhed E] ganske rigtigt ikke er part i momssagen som juridiske personer, men så absolut en del af sagen.

Dette fremgår af både anklageskrift, retsbøger og domme i sagskomplekset.

[Virksomhed E] er en fælles markedsføringsplatform for en række slotshoteller, hvilket fremgår af hjemmesiden [Hjemmesiden].

Som eksempel kan nævnes, at der i anklageskrift af 20. november 2014 er en række virksomheder med tilknytning til slotshotellerne under [Virksomhed E] nævnt

Afslutningsvis har NORDJYSKE på baggrund af ovenstående fastholdt, at artiklens overskrift og øvrige indhold er retvisende og dermed hverken skal berigtiges eller beklages.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Klagefrist

Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Der er efter medieansvarsloven ikke hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

Artiklen ”Ægteparret [Familienavnet] er dømt for momssvig for millioner” blev bragt den 21. september 2022 på nordjyske.dk, og [Klager]s anmodning om berigtigelse er først indgivet den 3. marts 2024 til NORDJYSKE.

Klagen til NORDJYSKE er således indgivet efter udløbet af klagefristen.

Såfremt et medie realitetsbehandler en sag, selv om fristen er overskredet, anser Pressenævnet mediets behandling af sagen som udtryk for, at mediet har valgt at give afkald på klagefristen, medmindre mediet har taget udtrykkeligt forbehold for, at fristen er overskredet.

NORDJYSKE har ikke taget forbehold for fristoverskridelsen i sit svar til [Klager] den 7. marts 2024, hvor mediet også vejledte om klageadgang til Pressenævnet.

Det er nævnets praksis at realitetsbehandle eventuelle klager over mediets afgørelse i sådanne sager – forudsat at klagen til nævnet er indgivet rettidigt.

[Klager] har klaget til Pressenævnet den 12. marts 2024, hvorfor klagen anses for rettidig.

Pressenævnet realitetsbehandler derfor klagen.

God presseskik

Berigtigelse

[Klager] har klaget over, at NORDJYSKE har afvist at berigtige artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

De under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer gælder også for retsreportagen, jf. punkt A.

1, A.

6 og C.

1.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

7.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[VIRKSOMHED A]: [Ægtefællen] og [Klager], der blandt andet er kendt fra slotshotellet [Virksomhed A] mellem [Bynavn A] og [Bynavn B], er af Vestre Landsret blevet kendt skyldige i momssvig for flere millioner kroner.

Landsrettens dommere har fastsat straffen til [Ægtefællen] til fængsel i to år.

Fængselsstraffen er gjort betinget og bortfalder, hvis han ikke begår kriminalitet i de kommende to år.

Derudover skal [Ægtefællen] betale en tillægsbøde på seks millioner kroner, mens [Klager] skal af med en bøde på 900.000 kroner.

Momssvindlen er foregået ved, at de to dømte har indberettet en for lille momsindbetaling til staten.

De har nemlig givet indtryk af, at deres kunder til arrangementer hos dem har betalt separat for leje af lokaler, som er en momsfri ydelse.

Men i virkelighedens verden modtog kunderne kun en enkelt faktura med betaling af 25 procent moms på hele beløbet.

Lang vej

Vestre Landsrets dom er i hovedsagen en stadfæstelse af den dom, som Retten i [Bynavn A] sidste år nåede frem til i momssagen, og som ægteparret [Familienavnet] ankede til landsretten med krav om frifindelse.

I byretten var de fundet skyldige og idømt betingede fængselsstraffe på for [Ægtefællen]s vedkommende to år og i [Klager]s tilfælde 1 år og 9 måneder samt tillægsbøder på hver 3,75 mio. kr.

Landsretten har altså valgt at fjerne byrettens fængselsstraf til [Klager] og at nedsætte hendes tillægsbøde betydeligt, mens bøden til [Ægtefællen] tilsvarende er blevet forhøjet markant til seks millioner kroner.

Ændringen skyldes, at landsretten - i modsætning til byretten - kun vil dømme [Klager] for grov uagtsomhed i forbindelse med momssvindlen og i mindre omfang end [Ægtefællen], som er blevet dømt for momssvig af særlig grov karakter for et beløb på ikke under seks millioner kroner.

Tiltalen mod de to blev rejst tilbage i 2014.

Efterfølgende forsøgte de at få deres sag forelagt for EU-Domstolen.

Og da det blev afvist, så forsøgte de - også forgæves - at få dommeren og de to domsmænd, som havde behandlet deres sag ved Retten i [Bynavn A], til at erklære sig inhabile og vige sædet.

[Ægtefællen] og [Klager] har under begge retssager nægtet sig skyldige og fremført, at deres momsangivelse har været korrekt.

Parret har indtil nu været omfattet af et forbud mod at nævne deres navne (et navneforbud), men det er nu bortfaldet ved landsrettens dom i ankesagen.

[…]”

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i marts 2021 ved Retten i [Bynavn A] blev idømt en betinget fængselsstraf på et år og ni måneder samt en tillægsbøde på 3,75 mio. kr. for at have udvist særlig grov uagtsomhed i forhold til afgivelse af urigtige og vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Vestre Landsret ved ankedom afsagt i september 2022 stadfæstede [Klager]s dom med den ændring, at hun blev dømt for at have udvist grov uagtsomhed og blev straffet med en bøde på 900.000 kr., idet bestemmelsen om fængselsstraf vedrørende hende udgik.

Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at NORDJYSKEs omtale af straffesagen, herunder anvendelsen af formuleringerne om, at [Klager] er ”blevet kendt skyldig i momssvig”, og at hun ”blandt andet er kendt fra slotshotellet [Virksomhed A]”, ikke overskrider rammerne for redigering.

Nævnet har lagt vægt på, at NORDJYSKE korrekt har gengivet straffesagens forløb med angivelse af sagens parter, og at Vestre Landsrets dom i hovedsagen er en stadfæstelse af den dom, som Retten i [Bynavn A] nåede frem til, herunder at [Klager] blev dømt for at have udvist grov uagtsomhed i forbindelse med indberetningen af moms, og at hendes bøde blev nedsat betydeligt ved ankedommen.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af omtalen, at [Klager] under straffesagen har nægtet sig skyldig, og at momsangivelsen efter hendes opfattelse har været korrekt.

Det er herefter nævnets opfattelse, at der ikke er grundlag for at antage, at omtalen i artiklen samlet set ikke giver et retvisende billede af straffesagen mod [Klager].

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af NORDJYSKE.

Afgjort den 22. oktober 2024

-

[Virksomhed B] v/[Klager]

-

[Virksomhed C]

-

[Virksomhed D]