Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04540

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04540

Ærø Dagblad får ikke kritik for ukorrekt information

I marts bragte Ærø Dagblad en artikel med omtale af anmeldelser af borgere på Ærø, herunder med angivelse af de tre mest aktive anmeldere og en oplistning af indholdet af en række anmeldelser.

En af de angivne personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han stod bag alle de oplistede anmeldelser.

Pressenævnet fandt ikke, at omtalen kunne efterlade læserne med et indtryk af, at han stod bag alle anmeldelserne og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklen, at de tre angivne personer ikke alene stod bag anmeldelserne til Ærø Kommune.

Nævnet udtalte ikke kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Ærø: Anmelderi – ikke kun [Klager], [Person 1] og [Person 2] ”, bragt den 23. marts 2024 på areoedagblad.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Ærø Dagblad bragte den 23. marts 2024 artiklen ” Ærø: Anmelderi – ikke kun [Klager], [Person 1] og [Person 2] ” på areoedagblad.dk.

Af artiklen fremgår følgende

”I de seneste år er det blevet markant mere udbredt med at anmelde folk til kommunen eller folkedomstolen Facebook.

På Ærø er der især 3 aktive anmeldere: Kommunalbestyrelsesmedlemmet [Klager], ejeren af cafeen [Caféen] [Person 1] og formanden for [Foreningen] [Person 2].

Men flere andre deltager.

Det er i høj grad udbredelsen af Facebook der har sat skub i anmelderiet, for på den sociale platform er det helt normalt at skrive grovheder om folk og politikere.

Det giver skribenten en personlig tilfredsstillelse når de barske indlæg giver mange kommentarer.

Og det følges gerne op med anmeldelser til kommune, fødevarestyrelse, planmyndigheder, stat osv - med og uden grundlag.

For myndigheder er nu om dage forpligtet til at tage affære.

Ærø-anmeldelser

Anmeldelserne på Ærø dækker blandt andet

* Hun har café i sin gårdhave.

Det må hun vist ikke.

* Tyskere der bor - eller måske ikke bor - i deres huse.

Det må de vist ikke.

* Husejere i Ærøskøbing der bor - eller måske ikke bor - i deres huse (Læs:Fritidsbolig).

Det må de vist ikke.

* Forkerte vinduer og døre i Marstal.

Og i Ærøskøbing.

* Naboen bruger polsk arbejdskraft (før var ukrainere også i anmeldelses-fare).

Det må de vist ikke.

* Flødebollerne bliver sikkert lavet ulovligt.

Det må hun vist ikke.

* Naboens indretning af 1. sal til bolig.

Det må de vist ikke.

* Hun bor i sit hus, men det må hun ikke for det er kun til erhverv.

* Deres vandforbrug/el/skrald er for lavt, så det er sikkert pro forma.

* Hun har mere end 10 senge i sit Bed-and-Breakfast.

Det må hun vist ikke.

Fortsæt selv listen.

Hvor der før var et filter i de gamle medier, så er det væk.

Også i høj grad i de traditionelle medier, som nu lægger sig i slipstrømmen på Facebook, for at overleve.

De 3 nævnte ivrige anmeldere af naboer, folk og husejere på Ærø er ikke enestående.

MEN.

Når det bliver normalt og acceptabelt, at alle overvåger og anmelder alle, så går det tillidsbaserede samfund fløjten.

Og det er problematisk.

Ikke mindst i et lille ø-samfund.

”

Der er i artiklen indsat et billede af et uddrag af en anmeldelse, hvoraf fremgår følgende

”[Adresse 1]: har lige fået skiftet tag.

Jeg er i tvivl om hvorvidt de to Velux tagvinduer på bagsiden er de eksisterende eller nye magen til.

Skorstenen er fortsat inddækket som før udskiftningen.

[Adresse 2]: fik for et års tid siden skiftet tag.

Inddækningen i de to brandgavle og skorstenen er den samme som før tagudskiftningen.

Rygningstagsten er ikke sat i mørtel.

[Adresse 3]: Rygningstagsten er ikke sat i mørtel efter udskiftning af taget til havesiden for snart mange år siden.

Inddækning af en skorsten er ikke ok, heller ikke hvis det drejer sig om en attrap.

Ligeledes brandgavle.

Mht.

[Adresse 1] ville en lille kvist som brandudgang havde været en kønnere løsning end den nuværende.

Der er også stadig en del tage der bliver skiftet under at den manglende skorsten bliver genskabt.

Hvad med at sætte det på som et punkt til næste [Udvalgsmødet].

Hilsen [Person 2]”

Billedet er ledsaget af følgende billedtekst i kursiv: ”Der sker næsten hver uge anmeldelser – især husejere over hele øen er jaget vildt for tiden…”

Øvrige oplysninger

Ærø Dagblad har til Pressenævnet indsendt to skærmbilleder af to Facebook-opslag, som [Klager] har delt på henholdsvis sin egen Facebook-profil den 29. februar 2024 og i Facebook-gruppen ”[Partinavn]” den 26. marts 2024.

Af opslaget fra den 29. februar fremgår blandt andet

”Her er mit læserbrev til Fyns Amts Avis – Ærø, sendt til dem sidste torsdag den 22. feb. De mente det blev for langt ((-

Læserbrev Af [Klager], kommunalpolitiker, [Partinavn]

[Chefredaktøren] – a la [Navn 1], a la [Navn 2] – a la Ærø Dagblad redaktør (herefter benævnt [Chefredaktøren]) jeg tillader mig at skrive dette brev til dig, efter at have læst din artikel i Ærø Dagblad om Ærøskøbing Campingplads fremtid og din udlægning af sagen.

Artiklen forekommer mig utroværdige, løgagtige og manipulerende.

[Chefredaktøren], ifølge de dokumenter og oplysninger jeg er bekendt med er artiklen på flere punkter misvisende, usand og direkte løgn.

Hvem har godkendt at der kunne givet tilladelse til ”ikke mindre end 96 hytter på pladsen”, ud over dig selv?

[Chefredaktøren], da du kom til Ærø i 2017 havde du utallige konkurser og tvangsopløste firmaer bag dig.

Konkurserne er i perioden fra 2006 til den seneste konkurs i februar 2024, hvor [Virksomhedsnavn 1] (tidl.

[Virksomhedsnavn 2]), som p.t.

er under konkurs og blev grundlagt i Ærøskøbing for 3 år siden, under navnet [Virksomhedsnavn 3], som du drev uden kommunal tilladelse.

Der var du registreret som direktør i dette firma indtil d. 02.02.2024.

[…]”

Af opslaget fra den 26. marts 2024 fremgår blandt andet

”[…]

Vi har været noget involveret med [Chefredaktøren] og alle umulige projekter, nogle inden for [Lokalplanen].

Det er nu blevet til en sag som Nationalmuseet, politiet og kommunen tager sig af.

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. marts 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information og berigtigelse

[Klager] har anført, at det i artiklen fejlagtigt fremstår som om, at han alene står bag de oplistede anmeldelser, og at han ønsker en berigtigelse af artiklen, da den ikke er objektiv.

Hertil har [Klager] anført, at det havde været korrekt og sagligt, såfremt Ærø Dagblad – efter at have rettet henvendelse til [Klager] – havde bragt en artikel, hvor [Klager] fremstod som anmelder af [Chefredaktøren]s ulovlige ombygningsarbejde i Ærøskøbing, og hvor det fremgik, at politiet, nationalmuseet og teknisk forvaltning havde forsøgt at stoppe [Chefredaktøren]s udenlandske arbejdere.

[Klager] har om hans arbejde som kommunalbestyrelsesmedlem og medlem af [Udvalget], som arbejder dels ud fra princippet om det bevarende arkitektoniske lokalmiljø efter bygningsregistranten inden for området, dels princippet om anvendelse af bygningerne som helårsboliger inden for området, oplyst, at han har en skærpet pligt til at påse, om de gældende regler og love bliver efterlevet, og at der til det formål er en administration, der skal håndhæve og efterleve ulovlige forhold.

Hvis en borger i Ærø Kommune overtræder gældende regler og love, bliver forvaltningen således gjort opmærksom herpå.

[Klager] har om baggrunden for hans anmeldelser oplyst, at han som formand for [Lokalplanen]-udvalget i sidste valgperiode modtog en liste over 28 ejendomme fra en borger, som ønskede oplyst, om disse blev anvendt i overensstemmelse med lokalplanen.

I den forbindelse anmodede han forvaltningen om oplysninger herom, hvilket den daværende direktør for forvaltningen misforstod som en anmeldelse.

Dette har efterfølgende resulteret i en række retssager, som Ærø Kommune har vundet.

Forvaltningen fandt desuden flere sager i lokalområdet, der kunne udløse ca. 62 retssager.

Disse blev imidlertid fra politisk side sat på ”standby”, således at der kunne findes en løsning for de involverede borgere, der i strid med lokalplanen havde anvendt deres ejendomme som fritidsboliger.

Dette har Ærø Dagblad dog ikke kontaktet [Klager] omkring.

Herudover har [Klager] henvist til, at det vidner om, at Ærø Dagblad ikke kender sit stof eller har gjort sig bekendt med det, når mediet fejlagtigt har anført, at [Udvalget] har arkitektfaglige kompetencer, ligesom det vidner om ensidig journalistik med ét formål, når mediet ikke har rettet [Klager]s baggrund, således at det fremgår af artiklen, at han har en bygningshåndværksuddannelse, selv om han har rettet henvendelse til mediet herom.

[Klager] har desuden henvist til et læserbrev skrevet af [Person 3] vedrørende Ærø Dagblads omtale af Marstal Søfartsmuseum.

[Klager] har bemærket, at der ikke er et krav om at tiltræde [Udvalget].

[Klager] har afvist, at han har omtalt [Chefredaktøren] som ”svindler” eller ”tyv”, og at han på Facebook har skrevet, at han ”nok skal få skovlen under [Chefredaktøren]”, men Ærø Dagblad henviser umiddelbart til [Klager]s læserbrev på faa.dk.

[Klager] har ikke et behov for at være rabiat i hans udtryksform, og han overlader det derfor til andre.

Afslutningsvist har [Klager] bemærket, at Facebook-opslaget af 26. marts 2024 er en beretning fra [Partinavn]s generalforsamling, som blev lagt på partiets Facebook-side.

2.2 Ærø Dagblads synspunkter

Korrekt information og berigtigelse

Ærø Dagblad har indledningsvist anført, at den påklagede artikel vedrører problematikken ved anmeldelser til diverse myndigheder samt grove ytringer på Facebook, herunder at ”man” anmelder folk, fordi det er blevet ”normalt” og ikke har konsekvenser på Facebook, og som kan sprede sig til resten af verden.

Ærø Dagblad har afvist [Klager]s klagepunkter og i den forbindelse henvist til, at det i artiklens overskrift og brødtekst understreges, at det ikke alene er [Klager], [Person 1] og [Person 2], der anmelder borgere på øen, men at ”flere andre deltager” i anmelderiet.

De nævnte personer har dog anmeldt over 50 borgere svarende til 50.000 anmeldelser på landsplan i forhold til, at Ærø er en relativ lille ø, og [Klager] står bag 30 af anmeldelserne.

[Klager] er således den mest aktive anmelder på Ærø.

I forlængelse heraf har Ærø Dagblad bemærket, at hovedparten af [Klager]s anmeldelser vedrører hans ønske om, at der kun er helårsboligejere og ikke fritidsboligejere i Ærøskøbing.

Politianmeldelserne og Ærø Kommunes påbud, der er foretaget og udstedt på baggrund af [Klager]s anmeldelser, er desuden trukket tilbage, da der ikke var et lovgrundlag for dem.

Ærø Dagblad har endvidere anført, at det fremgår af artiklen, at anmelderne udstiller de anmeldte personer på Facebook med rabiate og voldsomme udsagn, herunder med ord som ”svindler” og ”tyv”, uden et juridisk grundlag.

[Klager] har for eksempel fremhævet på Facebook, at han ”nok skal få skovlen under [Chefredaktøren]”, ligesom han fremkommer med andre udsagn om [Chefredaktøren] på Facebook, herunder i hans Facebook-opslag af 29. februar og 26. marts 2024.

Det fremgår desuden af artiklen, at det ikke alene er [Klager], der hænger folk ud på Facebook.

I forhold til [Klager]s bemærkning om, at han er medlem af [Udvalget], har Ærø Dagblad anført, at dette er korrekt, men at han udelukkende besidder en rådgivende funktion på arkitektoniske punkter i forhold til den tekniske forvaltning, hvor han ikke har en meldepligt.

[Klager]s anmeldelser er således foretaget af ham som privatperson og ikke som ”embedsmand”.

Ærø Dagblad har desuden bemærket, at det er korrekt, at chefredaktør [Chefredaktøren] har modtaget syv eller otte anmeldelser vedrørende ombygningen af mediets redaktionslokaler og en tilhørende lejlighed, og har i den forbindelse oplyst, at mediet har rettet ind i de tilfælde, hvor Slots- og Kulturstyrelsen har haft indsigelser.

[Chefredaktøren] modtager dog fortsat anmeldelser vedrørende ombygningen, og de er kun blevet intensiveret efter, at Ærø Dagblad i flere artikler har omtalt [Udvalget], herunder at udvalget ikke har arkitektfaglige kompetencer, at udvalget ikke er konsistent i forbindelse med tildeling af tilladelser til borgere med samme andragende, og at udvalget i en række sager ikke har fulgt lokalplanen og byggeloven.

Dette er efter Ærø Dagblads opfattelse et angreb på pressefriheden.

Ærø Dagblad har endvidere bemærket, at mediet altid bringer læserbreve, såfremt folk er uenige i mediets artikler og analyser.

Afslutningsvist har Ærø Dagblad anført, at artiklen efter mediets opfattelse dækker et alvorligt samfundsmæssigt problem, hvor folk (mis)bruger myndigheder og offentlige platforme til at undergrave samfundets sammenhængskraft samt enkeltpersoners og mediers vilkår, da det er en alvorlig sag at blive hængt ud i et lille lokalsamfund med 5.900 indbyggere.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

God presseskik

Korrekt information og berigtigelse

[Klager] har klaget over, at det fejlagtigt fremstår som om, at han står bag alle de i artiklen oplistede anmeldelser, og at Ærø Dagblad ikke har berigtiget artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1 og A.

7.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe

det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen, der har overskriften ” Ærø: Anmelderi – ikke kun [Klager], [Person 1] og [Person 2] ”, fremgår følgende

”I de seneste år er det blevet markant mere udbredt med at anmelde folk til kommunen eller folkedomstolen Facebook.

På Ærø er der især 3 aktive anmeldere: Kommunalbestyrelsesmedlemmet [Klager], ejeren af cafeen [Caféen] [Person 1] og formanden for [Foreningen] [Person 2].

Men flere andre deltager.

Det er i høj grad udbredelsen af Facebook der har sat skub i anmelderiet, for på den sociale platform er det helt normalt at skrive grovheder om folk og politikere.

Det giver skribenten en personlig tilfredsstillelse når de barske indlæg giver mange kommentarer.

Og det følges gerne op med anmeldelser til kommune, fødevarestyrelse, planmyndigheder, stat osv - med og uden grundlag.

For myndigheder er nu om dage forpligtet til at tage affære.

Ærø-anmeldelser

Anmeldelserne på Ærø dækker blandt andet

* Hun har café i sin gårdhave.

Det må hun vist ikke.

* Tyskere der bor - eller måske ikke bor - i deres huse.

Det må de vist ikke.

* Husejere i Ærøskøbing der bor - eller måske ikke bor - i deres huse (Læs:Fritidsbolig).

Det må de vist ikke.

* Forkerte vinduer og døre i Marstal.

Og i Ærøskøbing.

* Naboen bruger polsk arbejdskraft (før var ukrainere også i anmeldelses-fare).

Det må de vist ikke.

* Flødebollerne bliver sikkert lavet ulovligt.

Det må hun vist ikke.

* Naboens indretning af 1. sal til bolig.

Det må de vist ikke.

* Hun bor i sit hus, men det må hun ikke for det er kun til erhverv.

* Deres vandforbrug/el/skrald er for lavt, så det er sikkert pro forma.

* Hun har mere end 10 senge i sit Bed-and-Breakfast.

Det må hun vist ikke.

Fortsæt selv listen.

Hvor der før var et filter i de gamle medier, så er det væk.

Også i høj grad i de traditionelle medier, som nu lægger sig i slipstrømmen på Facebook, for at overleve.

De 3 nævnte ivrige anmeldere af naboer, folk og husejere på Ærø er ikke enestående.

MEN.

Når det bliver normalt og acceptabelt, at alle overvåger og anmelder alle, så går det tillidsbaserede samfund fløjten.

Og det er problematisk.

Ikke mindst i et lille ø-samfund.

”

Pressenævnet finder, at omtalen af de oplistede anmeldelser af borgere til Ærø Kommune ikke kan anses for at efterlade læserne med et indtryk af, at [Klager] står bag alle anmeldelserne.

Nævnet har lagt vægt på, at det både af artiklens overskrift og brødtekst fremgår, at [Klager], [Person 1] og [Person 2] ikke alene står bag anmeldelser til Ærø Kommune, men at disse er de mest aktive anmeldere.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at oplistningen fremstår som eksempler på indholdet af nogle af anmeldelserne.

Nævnet udtaler ikke kritik af Ærø Dagblad for at bringe ukorrekt information.

På denne baggrund finder nævnet endvidere ikke anledning til at udtale kritik af Ærø Dagblad for manglende berigtigelse.

Afgjort den 22. oktober 2024