Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04445

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-04445

Ærø Dagblad får kritik for manglende forelæggelse

I marts bragte Ærø Dagblad en artikel med omtale af anmeldelser af borgere på Ærø, herunder at tre navngivne personer var blandt de mest aktive anmeldere.

En af personerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at han ikke var blevet forelagt artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at kommentere denne.

Nævnet fandt, at oplysningen om, at han var en af de mest aktive anmeldere af borgere på Ærø kunne anses for skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham og burde derfor være forelagt ham, således at han havde mulighed for at kommentere oplysningen i den sammenhæng, den blev bragt.

Nævnet udtalte herefter kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Ærø: Anmelderi – ikke kun [Person 1], [Klager] og [Person 2] ”, bragt den 23. marts 2024 på aeroedagblad.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over blandt andet, at artiklen indeholder ukorrekt information, og at han ikke er blevet forelagt artiklen, således at han ikke har haft mulighed for at kommentere denne.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Ærø Dagblad bragte den 23. marts 2024 artiklen ” Ærø: Anmelderi – ikke kun [Person 1], [Klager] og [Person 2] ” på areoedagblad.dk.

Af artiklen fremgår følgende

”I de seneste år er det blevet markant mere udbredt med at anmelde folk til kommunen eller folkedomstolen Facebook.

På Ærø er der især 3 aktive anmeldere: Kommunalbestyrelsesmedlemmet [Person 1], ejeren af cafeen [Caféen] [Klager] og formanden for [Foreningen] [Person 2].

Men flere andre deltager.

Det er i høj grad udbredelsen af Facebook der har sat skub i anmelderiet, for på den sociale platform er det helt normalt at skrive grovheder om folk og politikere.

Det giver skribenten en personlig tilfredsstillelse når de barske indlæg giver mange kommentarer.

Og det følges gerne op med anmeldelser til kommune, fødevarestyrelse, planmyndigheder, stat osv - med og uden grundlag.

For myndigheder er nu om dage forpligtet til at tage affære.

Ærø-anmeldelser

Anmeldelserne på Ærø dækker blandt andet

* Hun har café i sin gårdhave.

Det må hun vist ikke.

* Tyskere der bor - eller måske ikke bor - i deres huse.

Det må de vist ikke.

* Husejere i Ærøskøbing der bor - eller måske ikke bor - i deres huse (Læs:Fritidsbolig).

Det må de vist ikke.

* Forkerte vinduer og døre i Marstal.

Og i Ærøskøbing.

* Naboen bruger polsk arbejdskraft (før var ukrainere også i anmeldelses-fare).

Det må de vist ikke.

* Flødebollerne bliver sikkert lavet ulovligt.

Det må hun vist ikke.

* Naboens indretning af 1. sal til bolig.

Det må de vist ikke.

* Hun bor i sit hus, men det må hun ikke for det er kun til erhverv.

* Deres vandforbrug/el/skrald er for lavt, så det er sikkert pro forma.

* Hun har mere end 10 senge i sit Bed-and-Breakfast.

Det må hun vist ikke.

Fortsæt selv listen.

Hvor der før var et filter i de gamle medier, så er det væk.

Også i høj grad i de traditionelle medier, som nu lægger sig i slipstrømmen på Facebook, for at overleve.

De 3 nævnte ivrige anmeldere af naboer, folk og husejere på Ærø er ikke enestående.

MEN.

Når det bliver normalt og acceptabelt, at alle overvåger og anmelder alle, så går det tillidsbaserede samfund fløjten.

Og det er problematisk.

Ikke mindst i et lille ø-samfund.

”

Der er i artiklen indsat et billede af et uddrag af en anmeldelse, hvoraf fremgår følgende

”[Adresse 1]: har lige fået skiftet tag.

Jeg er i tvivl om hvorvidt de to Velux tagvinduer på bagsiden er de eksisterende eller nye magen til.

Skorstenen er fortsat inddækket som før udskiftningen.

[Adresse 2]: fik for et års tid siden skiftet tag.

Inddækningen i de to brandgavle og skorstenen er den samme som før tagudskiftningen.

Rygningstagsten er ikke sat i mørtel.

[Adresse 3]: Rygningstagsten er ikke sat i mørtel efter udskiftning af taget til havesiden for snart mange år siden.

Inddækning af en skorsten er ikke ok, heller ikke hvis det drejer sig om en attrap.

Ligeledes brandgavle.

Mht.

[Adresse 1] ville en lille kvist som brandudgang havde været en kønnere løsning end den nuværende.

Der er også stadig en del tage der bliver skiftet under at den manglende skorsten bliver genskabt.

Hvad med at sætte det på som et punkt til næste [Udvalgsmødet].

Hilsen [Person 2]”

Billedet er ledsaget af følgende billedtekst i kursiv: ”Der sker næsten hver uge anmeldelser – især husejere over hele øen er jaget vildt for tiden…”

Øvrige oplysninger

Pressenævnet har fra [Klager] modtaget kopi af mailkorrespondance mellem Ærø Kommune og ham.

Den 1. marts 2024 skrev [Klager] følgende mail

”Hej [Person 3],

Der er lige nu polske håndværkere i gang med at smadre interiøret af den frede bygning ud mod [Gadenavn].

De hiver masser af original interiør ud og sætte gipsvægge op.

Jeg har talt med [Person 4], der på et tidspunkt var inde over bygningen som arkitekt, der siger, at den er fredet.

Hvis den skulle renoveres, skal der folk fra Nationalmuseet ind over.

Som du ved er det [Chefredaktøren] der i gang med dette, og han er kriminel.

Jeg håber du kigger nærmere på sagen.

Mvh

[Klager]

[…]”

Ærø Kommune besvarede den 4. marts 2024 mailen med følgende svar

”Hej Jacob

Tak for mailen.

Vi ser på sagen.

Vh.

[Person 3]

[…]”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 25. marts 2024.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Korrekt information, forelæggelse, svar i sammenhæng og privatlivets fred

[Klager] har overordnet anført, at artiklen er i uoverensstemmelse med punkt A.

1, A.

2, A.

3, A.

4, A.

5, A.

6 og A.

7 i retningslinjer for god presseskik.

[Klager] har oplyst, at han har anmeldt chefredaktør [Chefredaktøren] fra Ærø Dagblad til Ærø Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen for at have ødelagt et fredet hus, da han kunne observere dette fra sit vindue og har et ansvar som borger for at reagere på det.

[Klager] har i den forbindelse henvist til hans mail af 1. marts 2024 til Ærø Kommune og bemærket, at [Chefredaktøren] må have fået denne i hænde, når han efterfølgende har skrevet om [Klager] i Ærø Dagblad.

[Klager] har anført, at hans navn fremgår af artiklens overskrift, og at der i artiklen er oplistet en række anmeldelser, som han i princippet kunne stå bag halvdelen af, og som ikke adskiller ham og hans handlinger fra [Person 1] og [Person 2] og deres handlinger.

Herudover har [Klager] anført, at følgende anmeldelser af [Chefredaktøren] er i artiklen fejlagtigt formuleret som om, [Chefredaktøren] har tilladelse til de pågældende forhold

”Naboens indretning af 1. sal til bolig.

Det må de vist ikke.

”

og

”Naboen bruger polsk arbejdskraft (før var ukrainere også i anmeldelses-fare).

Det må de vist ikke.

”

[Klager] har hertil anført, at man ikke må ødelægge et fredet hus ved at renovere det med gipsplader ved brug af ikke-sagkyndige håndværkere.

Politiet har også på vegne af Slots- og Kulturstyrelsen forsøgt at stoppe det pågældende arbejde, men [Chefredaktøren] har fortsat det ulovlige renoveringsarbejde uden tilladelse.

Fyns Amts Avis har ligeledes omtalt forholdene i artiklen ” Håndværkere sluppet løs uden tilladelse: Ejer får påbud om at standse ombygning af fredet hus ” bragt den 22. marts 2024.

[Klager] har endvidere bemærket, at [Chefredaktøren] i andre artikler har bragt ukorrekt information og har i den forbindelse blandt andet henvist til artiklerne ” Ærøskøbing Camping skal sælges ”, ” Ærø Dagblad fylder 3 år - pæn succes ” og ” Fyns Amts Avis i dødskamp ” bragt i perioden fra den 17. februar til den 14. marts 2024 på aeroedagblad.dk.

[Klager] har desuden henvist til en række artikler bragt af Fyns Amts Avis og Visit Ærø, som understøtter hans påstande herom.

[Klager] har afvist, at han har anmeldt et tocifret antal personer på Ærø, og at han løbende har anmeldt naboer, herunder Ærø Kunsthal og Ærø Dagblad, som anført af Ærø Dagblad.

[Klager] har hertil oplyst, at [Chefredaktøren] tidligere har forsøgt at drive en kunsthal på samme adresse som det fredede hus.

Ærø Kommune lukkede den ned på grund af ulovlig virksomhedsudøvelse og manglende tilladelser.

Anmeldelsen af ombygningen af det pågældende hus vedrører således både kunsthallen og Ærø Dagblads redaktion, og [Klager] har derfor ikke anmeldt yderligere naboer.

[Klager] har endvidere afvist Ærø Dagblads bemærkning om, at han har sat ”smædeplakater” op på Ærø Dagblads vinduer.

Det er dog korrekt, at [Klager] har været i telefonisk kontakt med [Person 5], [stillingsbetegnelse] for [Centret] hos Slots- og Kulturstyrelsen, da hun havde bedt om en telefonisk opfølgning på hver eventuel hændelse.

Herudover har [Klager] anført, at der ikke er dækning for overskriften ” Ærø: Anmelderi – ikke kun [Person 1], [Klager] og [Person 2] ”.

[Klager] har desuden anført, at han ikke er blevet forelagt artiklens anklager mod ham forud for artiklens offentliggørelse, og at han således ikke har haft mulighed for at svare på disse.

Hertil har [Klager] anført, at han er en forretningsdrivende iværksætter, der driver et kulturhus med en restaurant, og det er således skadende for ham og hans forretning, at han bliver anklaget for at være en lokal stikker, der anmelder sine naboer, uden at præcisere hvem og for hvad.

[Klager] har endvidere anført, at han ønsker, at Ærø Dagblad trækker den påklagede artikel og anklagerne tilbage, og at mediet bringer en rettelse og undskyldning.

For så vidt angår Ærø Dagblads afsluttende bemærkninger har [Klager] anført, at disse er korrekte og understreger vigtigheden i, at Pressenævnet undersøger sagen.

Det har imidlertid en personlig og skadende effekt, at Ærø Dagblad pålægger tre enkeltpersoner et såkaldt ”samfundsproblem”.

[Person 1] er en politiker, der som en del af hans folkevalgte pligt skal forholde sig til og anmelde borgere, der ikke følger loven.

[Person 2] er formand for en forening tilknyttet kommunen, der skal bedømme, hvorvidt byggerier er blevet opført på en for kommunen lovlig måde.

Afslutningsvist har [Klager] bemærket, at når Pressenævnets regler og krav ikke opretholdes, kommer der et skred, hvor tilliden til medier brydes.

Ærø samfunds tillid kan nemt påvirkes af enkeltindivider, herunder af [Chefredaktøren]s udtalelser.

2.2 Ærø Dagblads synspunkter

Korrekt information, forelæggelse, svar i sammenhæng og privatlivets fred

Ærø Dagblad har afvist [Klager]s klagepunkter og henvist til, at det i artiklens overskrift og brødtekst gentagne gange understreges, at det ikke alene er [Klager], [Person 1] og [Person 2], der anmelder borgere på Ærø, men at ”flere andre deltager” i anmelderiet.

De pågældende personer har dog anmeldt 50 personer på Ærø svarende til 50.000 anmeldelser på landsplan taget øens størrelse i betragtning.

[Klager] har anmeldt et tocifret antal personer og naboer, herunder Ærø Dagblad, [Chefredaktøren] og Ærø Kunsthandel, og han er således en af de største anmeldere på Ærø.

I forlængelse heraf har Ærø Dagblad oplyst, at [Klager] i sin kamp mod mediet på få dage har anmeldt både Ærø Dagblad og [Chefredaktøren] adskillige gange til Ærø Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen og politiet, og at [Klager] efterfølgende i en Facebook-gruppe – som mediet og [Chefredaktøren] er blokeret fra – med stolthed har berettet om hans anmeldelser.

[Klager] har desuden anmeldt [Chefredaktøren] til myndighederne telefonisk og sat ”smædeplakater” op på Ærø Dagblads redaktions vinduer.

Ærø Dagblad har videre anført, at det i øvrigt fremgår af artiklen, at [Klager] udstiller personer, herunder [Chefredaktøren], på Facebook med rabiate og voldsomme udsagn og ord som ”svindler” og ”tyv” uden et juridisk grundlag.

[Klager] har blandt andet med stolthed fremhævet, at han ”nok skal få [Chefredaktøren] til at forlade øen”, og at han ”nok skal følge [Chefredaktøren] til færgen”.

[Klager] er således den hårdeste og groveste på Facebook.

Hertil har Ærø Dagblad anført, at det af artiklen fremgår, at det ikke alene er [Klager], [Person 1] og [Person 2], der fremkommer med rabiate udsagn på sociale medier, men at mange andre også gør det, og at det er et samfundsmæssigt problem.

Ærø Dagblad har bemærket, at [Klager] ikke har været tilfreds med, at mediet har afdækket en række sager om den gamle gardes magtbrug og magtmisbrug.

Ærø Dagblad har endvidere bemærket, at [Klager] har anmeldt [Chefredaktøren] syv til otte gange for ombygningen af mediets redaktionslokaler og en tilhørende lejlighed, og har i den forbindelse oplyst, at mediet har rettet ind, når Slots- og Kulturstyrelsen har haft indsigelser.

[Chefredaktøren] anmeldes dog fortsat til Ærø Kommune, Slots- og Kulturstyrelsen og politiet vedrørende ombygningen – nogle gange flere gange om ugen.

Dette er efter Ærø Dagblads opfattelse et angreb på pressefriheden og har alene til formål at underminere mediet.

Til formålet har anmelderne anvendt Fyns Amts Avis, som de seneste tre år har bragt 3.000 artikler om Ærø.

For så vidt angår [Klager]s henvisning til diverse artikler bragt af blandt andet Fyns Amts Avis har Ærø Dagblad anført, at mediet siden grundlæggelsen i 2021 har bragt over 3.000 artikler om Ærø og er blevet et centralt og læst medie.

Afslutningsvist har Ærø Dagblad anført, at artiklen efter mediets opfattelse dækker et alvorligt samfundsproblem, hvor folk (mis)bruger myndigheder og offentlige platforme til at undergrave samfundets sammenhængskraft samt enkeltpersoners og mediers vilkår henset til, at det er en alvorlig sag at blive hængt ud i et lille lokalsamfund med kun 5.900 indbyggere.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det følger af medieansvarslovens § 34, at ”massemediernes indhold og handlemåde” skal være i overensstemmelse med god presseskik.

Det er således mediet og ikke den enkelte journalist, som er part i Pressenævnets sag, ligesom det er redaktøren, der eventuelt pålægges at offentliggøre en kendelse fra Pressenævnet efter medieansvarslovens § 49.

Det bemærkes, at nævnet ikke har mulighed for at tage stilling til spørgsmålet om sletning efter punkt D.

1, da [Klager] ikke har fremsendt anmodning til mediet, som mediet har afvist at efterkomme.

Retlig interesse

Det er som udgangspunkt en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Klagen er indgivet af [Klager], der klager på egne vegne.

Da klagen ikke ses indgivet på vegne af andre, herunder [Person 1] eller [Person 2], behandles klagen alene i forhold til [Klager].

God presseskik

Korrekt information, forelæggelse, svar i sammenhæng og privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at artiklen indeholder ukorrekt information, og at han ikke er blevet forelagt artiklen, således at han fået havde mulighed for at kommentere denne.

[Klager] har endvidere klaget over, at han er nævnt ved navn i artiklen.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Angreb og svar skal, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad ved krænkende eller skadelige udsagn.

Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse.

Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på mediets eget initiativ, så snart man får kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser.

Berigtigelsen skal foretages så læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksomme på fejl, jf. punkt A.

1, A.

3, A.

4, A.

6 og A.

7.

Det følger endvidere af retningslinjer for god presseskik, at privatlivets fred ikke må krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B.

1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om

redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad

man vil bringe i mediet.

Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens

redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer

centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe

det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Af artiklen, der har overskriften ” Ærø: Anmelderi – ikke kun [Person 1], [Klager] og [Person 2] ”, fremgår blandt andet følgende

”I de seneste år er det blevet markant mere udbredt med at anmelde folk til kommunen eller folkedomstolen Facebook.

På Ærø er der især 3 aktive anmeldere: Kommunalbestyrelsesmedlemmet [Person 1], ejeren af cafeen [Caféen] [Klager] og formanden for [Foreningen] [Person 2].

Men flere andre deltager.

Det er i høj grad udbredelsen af Facebook der har sat skub i anmelderiet, for på den sociale platform er det helt normalt at skrive grovheder om folk og politikere.

Det giver skribenten en personlig tilfredsstillelse når de barske indlæg giver mange kommentarer.

Og det følges gerne op med anmeldelser til kommune, fødevarestyrelse, planmyndigheder, stat osv - med og uden grundlag.

For myndigheder er nu om dage forpligtet til at tage affære.

Ærø-anmeldelser

Anmeldelserne på Ærø dækker blandt andet

* Hun har café i sin gårdhave.

Det må hun vist ikke.

* Tyskere der bor - eller måske ikke bor - i deres huse.

Det må de vist ikke.

* Husejere i Ærøskøbing der bor - eller måske ikke bor - i deres huse (Læs:Fritidsbolig).

Det må de vist ikke.

* Forkerte vinduer og døre i Marstal.

Og i Ærøskøbing.

* Naboen bruger polsk arbejdskraft (før var ukrainere også i anmeldelses-fare).

Det må de vist ikke.

* Flødebollerne bliver sikkert lavet ulovligt.

Det må hun vist ikke.

* Naboens indretning af 1. sal til bolig.

Det må de vist ikke.

* Hun bor i sit hus, men det må hun ikke for det er kun til erhverv.

* Deres vandforbrug/el/skrald er for lavt, så det er sikkert pro forma.

* Hun har mere end 10 senge i sit Bed-and-Breakfast.

Det må hun vist ikke.

Fortsæt selv listen.

Hvor der før var et filter i de gamle medier, så er det væk.

Også i høj grad i de traditionelle medier, som nu lægger sig i slipstrømmen på Facebook, for at overleve.

De 3 nævnte ivrige anmeldere af naboer, folk og husejere på Ærø er ikke enestående.

MEN.

Når det bliver normalt og acceptabelt, at alle overvåger og anmelder alle, så går det tillidsbaserede samfund fløjten.

Og det er problematisk.

Ikke mindst i et lille ø-samfund.

”

- korrekt information, forelæggelse og svar i sammenhæng

[Klager] har klaget over, at artiklen giver et fejlagtigt indtryk af, at han står bag halvdelen af de oplistede anmeldelser, og at [Chefredaktøren] har tilladelse til indretningen af hans 1. sal eller til hans brug af polsk arbejdskraft.

[Klager] har videre klaget over, at der ikke er dækning for overskriften ” Ærø: Anmelderi – ikke kun [Person 1], [Klager] og [Person 2] ”.

[Klager] har endvidere klaget over, at han ikke er blevet forelagt artiklens anklager mod ham forud for artiklens offentliggørelse, og at han således ikke har haft mulighed for at kommentere disse.

Pressenævnet finder, at omtalen af de oplistede anmeldelser af borgere til Ærø Kommune hverken kan anses for at efterlade læserne med et indtryk af, at [Klager] står bag halvdelen af anmeldelserne, eller at [Chefredaktøren] har tilladelse til indretningen af hans 1. sal eller til hans brug af polsk arbejdskraft.

Nævnet har lagt vægt på, at det både af artiklens overskrift og brødtekst fremgår, at [Person 1], [Klager] og [Person 2] ikke alene står bag anmeldelserne til Ærø Kommune, men at disse er de mest aktive anmeldere.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at oplistningen fremstår som eksempler på indholdet af nogle af de omtalte anmeldelser.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ærø Dagblad for at bringe ukorrekt information.

På denne baggrund finder nævnet endvidere ikke anledning til at udtale kritik af Ærø Dagblad for manglende berigtigelse.

Som sagen er oplyst, finder Pressenævnet, at overskriften ” Ærø: Anmelderi – ikke kun [Person 1], [Klager] og [Person 2] ” har dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst.

Nævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnet finder imidlertid, at oplysningen om, at [Klager] er en af de meste aktive anmeldere af borgere på Ærø, kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager].

Oplysningen burde derfor have været forelagt for [Klager] forud for offentliggørelsen, således at han havde haft mulighed for at kommentere oplysningen i sammenhæng med, at den blev fremsat.

Nævnet udtaler kritik.

- privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at han i artiklen er nævnt ved navn.

Pressenævnet finder, at omtale af anmeldelser til kommuner, herunder omtalen af indholdet af anmeldelser af borgere til Ærø Kommune, er i offentlighedens interesse.

Efter en samlet vurdering finder Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere Ærø Dagblad for at angive [Klager]s navn i forbindelse med omtalen af anmeldelser af borgere på Ærø.

Nævnet har lagt vægt på, at det er ubestridt, at [Klager] offentligt har udtalt sig om sine anmeldelser af [Chefredaktøren].

Nævnet udtaler ikke kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ærø Dagblad at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ærø Dagblad

[underrubrik]

Ærø Dagblad får kritik for manglende forelæggelse

[tekst]

Ærø Dagblad bragte i marts en artikel med omtale af anmeldelser af borgere på Ærø til offentlige myndigheder, herunder at en navngiven person var en af de mest aktive anmeldere.

Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at kommentere denne.

Pressenævnet fandt, at oplysningen om, at klageren var en af de mest aktive anmeldere af borgere på Ærø kunne anses for skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klageren og burde derfor være forelagt ham, således at han havde mulighed for at kommentere oplysningen i den sammenhæng, den blev bragt.

Nævnet udtalte herefter kritik.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, hvor den påklagede artikel har været bragt.

Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration.

Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur.

Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 22. oktober 2024