Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - køn - afskedigelse - chikane - genoptagelse - repressalier - sexchikane - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - køn - afskedigelse - chikane - genoptagelse - repressalier - sexchikane - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 23-95463

En kvinde (klager), der havde fået en nethindeløsning, anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som kontrakt- og ophavsretsmedarbejder af sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden fremlagde dokumentation for nethindeløsningen på afskedigelsestidspunktet.

Nævnet vurderede derfor, at der var fremkommet nye oplysninger, som kunne være af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Nævnet genoptog derfor sagen.

Der var derfor for nævnet tvivl om, hvorvidt kvinden havde fået en prognose af sin læge mundtligt, og om hvorvidt hun havde oplyst sin arbejdsgiver herom.

Disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor denne del af klagen.

Kvinden gjorde under genoptagelsessagen også gældende, at hun var blevet udsat for chikane, seksuel chikane og repressalier.

Der var for nævnet tvivl om det faktiske hændelsesforløb angående den påståede chikane, seksuelle chikane og repressalier.

Disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor også at behandle denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som kontrakt- og ophavsretsmedarbejder.

Klagen angår desuden påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev udsat for seksuel chikane af den tidligere direktør.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sit job som kontrakt- og ophavsretsmedarbejder.

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, som angår spørgsmålet om handicap, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af handicap, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Ligebehandlingsnævnet afviser tillige at behandle den del af klagen, som angår spørgsmålet om chikane og seksuel chikane, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 20. marts 2023 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sit job som kontrakt- og ophavsretsmedarbejder.

Ligebehandlingsnævnet traf den 4. oktober 2023 afgørelse i sagen.

Sagen blev behandlet under sagsnr.

23-31746.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik følgende

”Klager blev den 1. marts 2011 ansat som kontrakt- og ophavsrets medarbejder hos den indklagede virksomhed.

Den 17. september 2019 fik klager konstateret nethindeløsning på venstre øje.

Klager blev herefter opereret den 19. september 2019.

Klager blev sygemeldt i forbindelse med operationen.

Klager har oplyst, at hun i forbindelse med sygemeldingen informerede indklagede om, at det var uafklaret, om hun ville blive blind på venstre øje.

Den 21. oktober 2019 vendte klager tilbage til arbejdet.

Hun var ikke i stand til at arbejde fuld tid.

Klager blev afskediget ved brev af 22. oktober 2019.

Af brevet fremgår blandt andet

”Det er besluttet i [koncern] at samle rettighedskompetencer i et fælles team i [by], derfor bliver al rettighedshåndtering – også for [indklagede] – fremadrettet håndteret af dette centrale rettighedsteam i [by].

Som en konsekvens heraf nedlægges copyrightafdelingen i [indklagede]”

Klager har oplyst, at hun på tidspunktet for afskedigelsen havde silikoneolie i øjet, og at det fortsat var uafklaret, om hun ville blive blind på venstre øje.

Klager har også oplyst, at hun ikke har lægelige oplysninger om nethindeløsningen fra tidspunktet for afskedigelsen.

Af erklæring fra klagers øjenlæge af 8. marts 2022 fremgår følgende

”[Klager] fik tilbage i september 2019 pludseligt en nethindeløsning i sit venstre øje.

[Klager] er efterfølgende opereret i det venstre øje flere gange for at redde så meget syn som muligt på øjet.

Nu godt to år senere er resultatet at synet på det ve.

øje er permanent nedsat til omkring 30- 40 %.

Dette betyder af [klager] har svært ved at læse lige

så godt som tidligere.

Læsehastigheden er nedsat og [klager] udtrættes hurtigere i forbindelse med læseopgaver.

Der eksisterer således et permanent synshandikap som resultat af nethindeløsningen på det ve.

øje.

”

Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion

”…

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Klager fik konstateret nethindeløsning den 17. september 2019.

Hun blev opereret for dette den 19. september 2019.

Klager blev afskediget den 22. oktober 2019.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om klagers nethindeløsning på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Klager har ikke fremlagt lægelige oplysninger om nethindeløsningen fra tidspunktet for afskedigelsen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager ikke har godtgjort, at hun på afskedigelsestidspunktet havde sådanne langvarige begrænsninger,

der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen om, at afskedigelsen af hende var begrundet i handicap.

”

Den 23. oktober 2023 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Indklagede har fremlagt mail af 2. august 2019 om en fortrolig handleplan, hvor følgende fremgår

”…

Du modtager også et fortroligt udkast til handleplan for koordinering af copyrightsøgning.

På torsdag den 8., når jeg er i København for at mødes med [navn] og dig, har jeg et møde om formiddagen med [kollegaer], hvor vi går mere i detaljer med procedurer og afdækket praktiske udfordringer ved en flytning af copyrightsøgningen til [koncern].

…”

Af den fortrolige handleplan fremgår blandt andet følgende

”

…

”

Klager har i forbindelse med sin begæring om genoptagelse fremlagt sin lægejournal af 19. september 2019, hvor det fremgår, at hun blev opereret for nethindeløsning.

Indklagede har fremlagt en mailkorrespondance mellem klager og indklagede mellem den 17. og 23. september 2019, hvor følgende fremgår

”Fra: [Klagers mailadresse]

Til: [Indklagedes mailadresse]

Sendt: Den 17. september 2019 kl.

18.53

…

Jeg har en skygge på mit vestre øje i nogle dage og var ved øjenlæge og jeg har nethindeløsning.

Skal have en operation i morgen på [hospital] og kommer ikke resten af ugen.

…”

…

”Fra: [Klagers mailadresse]

Til: [Indklagedes mailadresse]

Sendt: Den 18. september 2019 kl.

16.44

…

Jeg blev ikke opereret i dag, det bliver først i morgen.

Normalt bliver det udført ambulant, men de gør det med mig lidt anderledes, så det bliver i fuld narkose med overnatning til fredag.

Jeg skal sygemeldes i mindst 2 uger og måske også 3, men det er muligt, at jeg efter en uge kan sidde og lave lidt her hjemme fra, men det bliver formentlig kun en halv time her og der, men det kunne være lidt opfølgning/svar på noget af det der er sendt ud, men det må jeg se afhængig af smerter, træthed …

Vi kan måske skrive sammen i slutningen af næste uge.

…”

”Fra: [Klagers mailadresse]

Til: [Indklagedes mailadresse]

Sendt: Den 20. september 2019 kl.

19.29

…

Operationen gik fint og i dag fik jeg forbindingen af her i formiddags og var blevet forberedt på, at jeg ville være blevet langsynet eller måske slet ikke kunne se noget, men da jeg fik forbindingen af, så kunne jeg se!

:) Kunne se de to øverste 2 linjer på en bogstavstavle.

Der er nogle farveforstyrrelser og jeg ser lidt dobbelt, men jeg kan se ca det samme som med det andet med 10 i styrke.

Det var lidt af en overraskelse.

Nu venter en masse øjendråber og kontroller.

Om 3 måneder skal jeg ind og have fjernet en olie, de har puttet i øjet og så om 3 måneder mere, så skulle der være et mere præcist billede af resultatet.

Jeg skal til en kontrol på tirsdag kl ca 14, tænke om vi måske kunne mødes sidst på dage til en snak om de igangværende projekter, om der er nogen der kunne fordeles til nogen andre.

Som jeg nævnte, så kan jeg nok godt følge op på nogle af dem som jeg er langt med.

…”

”Fra: [Indklagedes mailadresse]

Til: [Klagers mailadresse]

Sendt: Den 17. september 2019 kl.

15.29

…

Mange tak for opdatering vedr dit sygdomsforløb.

Hvor er jeg bare glad på dine vegne for, at det er gået godt - og at dit syn er bevaret.

Jeg håber, at den positive bedring vil fortsætte, så dobbeltsyn og farveforstyrrelser også forsvinder.

…”

Indklagede har fremlagt et udskrift fra Erhvervsstyrelsen, hvor det fremgår, at klager oprettede en enkeltmandsvirksomhed den 22. oktober 2019.

Den 22. april 2020 sendte klager følgende mail til indklagede

”…

Det her er et spørgsmål om rimelighed.

Hvad er det rimeligt, at man skal udholde, når man går på arbejde?

Du er formentlig blevet orienteret om mine problemer med [daværende direktør], som startede i slutningen af 2014 efter jeg orienterede ham om [navns] chikane, begge problematikker blev taget op januar 2019.

Jeg remser lige nogle eksempler op på hvordan [daværende direktørs] chikane tog sig ud

Når man bliver behandlet så skidt, så ender man som persona non grata og det følte jeg mig også som.

Man bliver den som ingen tør omgås fordi det kunne ske, at man så selv blev udsat for chefens vrede, og det blev ok at udelukke mig.

Det her var det værste resultat, isolationen, hvilket leder til stress og depression.

For mig er der knækket noget inden i, der vil formentlig vedblive med at være et ar.

Og så til slut.

December 2012.

Jeg havde lige overtaget kontrakter, og vi havde ikke fået genforhandlet løn.

Under julefrokosten kommer han hen og siger, at det skal vi lige have talt om, og vi går ud på bagtrappen, og så giver han mig 5000,- mere om måneden og kysser mig en gang på hver kind.

Der blev man lige reduceret til krop, og ikke en medarbejder med kompetencer.

Nu havde han givet mig mere i løn, så kunne han tage sig friheder på min krop.

Jeg græd mig igennem stort set hele dagen efter, og kunne ikke helt forstå hvorfor, men jeg var blevet udsat for et seksuelt overgreb.

Er det her virkelig noget man bliver nødt til at udholde, når man går på arbejde?

…”

Den 23. april 2020 svarede indklagede med følgende mail

”…

Der er stor respekt om det grundige og omfattende arbejde, som du har udført på [indklagede] på copyrightområdet.

Jeg har været glad for samarbejdet med dig og anerkender dig for din faglige dygtighed og grundighed.

Jeg kan ikke kommentere på det forløb, som du beskriver, da jeg ikke har været en del af det.

…”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som kontrakt- og ophavsretsmedarbejder hos indklagede.

På tidspunktet for afskedigelsen var det uafklaret, om klager ville blive blind på sit venstre øje.

Dette fremgår ikke af de lægelige oplysninger, men klager fik dette mundtligt at vide inden operationen.

Indklagede vidste, at der ville være et synstab.

Det var bare ikke afklaret, hvor stort det ville blive, da alle operationerne ikke var udført på det tidspunkt.

Klager har ikke noget læsesyn tilbage på øjet, men kun perifært syn.

Klager er på sygedagpenge og skal i fremtiden i jobafklaring i en praktik på 20 timer om ugen.

Klager var ikke specialiseret inden for copyright, da hun startede hos indklagede, men hun blev højst specialiseret inden for området under sin ansættelse hos indklagede.

Andre områder er flyttet fra indklagede til koncernen, herunder HR og økonomi.

En ansat, som varetog HR, er i dag ansat i marketingafdelingen hos koncernen.

En anden ansat, som arbejdede i økonomiafdeling hos indklagede, er i dag ansat hos koncernen.

Klager går ud fra, at en tredje ansat er gået på pension.

Det er således kun klager, der blev afskediget under indklagedes fusion med koncernen.

Inden operationen var klager blind på venstre øje.

Klager var derfor begejstret, da der efter operationen var noget syn på øjet.

Klager skrev om sin situation på indklagedes intranet, men klager har ikke mulighed for at dokumentere dette.

Klager bestrider, at hun ikke kunne udført andre opgaver hos indklagede.

Klager er uddannet som bibliotekar, men har aldrig arbejdet som bibliotekar.

Klager har desuden blandt andet en bachelor i litteraturvidenskab.

Klager har tidligere arbejdet som koordinator og salgsassistent i en boghandel.

Klager kunne derfor have varetaget en stilling inden for produktionsledelse eller brugerservice.

Klager havde en mailkorrespondance med indklagede den 22. april 2020.

Det er derfor ikke korrekt, at klager ikke har henvendt sig til indklagede frem til klagens indgivelse den 20. marts 2023.

Klager forsøgte at komme i dialog med indklagede, men klager blev afvist.

Klager forsøgte at vende tilbage til sit arbejde hurtigt, da hun var bange for at blive afskediget fra sin stilling, særligt efter at klager havde talt om sexchikane og psykisk vold, som var udført af den tidligere direktør.

Der er ikke blevet udarbejdet lægelig dokumentation om, hvorvidt lidelsen måtte anses for at være af en varighed, der er lang.

Hvis dette er et krav i det juridiske system, så skal sundhedssystemet jo tage højde for det og sørge for, at der udarbejdes en passende dokumentation.

Indklagedes svar på klagers mail af 22. april 2020 rystede klager, da indklagede benægter kendskab til, hvad klager var udsat for af den tidligere direktør.

Efter den tidligere direktør gik på pension, tog klager problematikken op med sin nærmeste leder og snakkede med HR-afdelingen i december 2018 eller januar 2019.

Klager fik at vide, at hvis hun ville have erstatning for den daværende direktørs chikane, så kunne hun ikke arbejde hos indklagede.

På dette tidspunkt var den nuværende direktør tiltrådt stillingen som direktør.

Det er derfor ikke realistisk, at direktøren ikke havde kundskab om forløbet.

Den tidligere direktørs chikane startede i oktober 2014 og frem til, at han gik på pension.

I en stor del af denne periode var han klagers nærmeste leder.

Nær hver slutning af måneden var klager bange for at blive afskediget.

Den seksuelle chikane startede før, den tidligere direktør startede med at udøve psykisk vold.

Indklagede gør principalt gældende, at sagen skal afvises grundet behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagede gør subsidiært gældende, at klager ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet og dermed ikke var beskyttet af forskelsbehandlingslovens regler.

Indklagede gør desuden gældende, at klager har udvist retsfortabende passivitet.

Om afvisningspåstanden

Det kræver mundtlige parts- og vidneforklaringer at afklare de faktiske omstændigheder om processen om at flytte rettighedssøgningen til en anden by og overvejelserne frem til afskedigelsen den 22. oktober 2019.

Det kræver desuden mundtlige parts- og vidneforklaringer at fastslå, om indklagede var blevet oplyst om, at klager kunne blive blind på det venstre øje.

Om retsfortabende passivitet

Klager har ikke på noget tidspunkt gjort indsigelse mod afskedigelsen og har heller ikke fremsat et krav efter forskelsbehandlingsloven fra afskedigelsen den 22. oktober 2019 og frem til klagens indgivelse til Ligebehandlingsnævnet den 20. marts 2023.

Om klagers handicap

Klager havde ikke et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand på afskedigelsestidspunktet.

Det er klager, som har bevisbyrden for, at der foreligger et handicap på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Klager sygemeldte sig den 17. september 2019 på grund af nethindeløsning og forestående operation i øjet, og klager genoptog arbejdet delvist den 21. oktober 2019.

Ved afskedigelsen den 22. oktober 2019 var klagers sygefravær og begrænsninger som følge af øjenoperationen ikke af lang varighed, og klager var på vej tilbage på arbejdet.

Af de fremlagte journaler dateret den 19. september 2019 fremgår der ikke en prognose, der dokumenterer, at klager ville få en begrænsning af lang varighed, der ville hindre klager i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Klager var på afskedigelsestidspunktet selv af den opfattelse, at hun ville være i stand til at drive virksomhed inden for samme branche fra hjemmet, da hun den 22. oktober 2019 oprettede en virksomhed inden for branchen.

Klager har desuden gjort gældende, at der var andre opgaver, klager kunne have udført hos indklagede, og at hun kunne have varetaget sin stilling hos koncernen, der fusionerede med indklagede.

Det er først ved erklæring af 8. marts 2022 fra klagers øjenlæge, at det fremgår, at klagers syn på venstre øje er permanent nedsat til omkring 30-40 %, og at klager har svært ved at læse lige så godt som tidligere.

En formodning for, at der foreligger forskelsbehandling forudsætter, at indklagede har eller burde være klar over, at klagers tilstand udgjorde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Indklagede var ikke blevet forelagt nogle lægelige oplysninger forud for afskedigelsen, og det bestrides, at klager skulle have oplyst om, hvor alvorlig helbredssituationen var, og at det var uafklaret, om hun ville blive blind på det venstre øje.

Når helbredssituationen i øvrigt, ifølge klager selv, var uafklaret, er det ikke godtgjort, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, jf. Østre Landsrets dom af 11. marts 2021, BS-43999/2019.

Hvis Ligebehandlingsnævnet vurderer, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, gøres det gældende, at indklagede har godtgjort, at der ved afskedigelsen ikke blev lagt vægt på handicap.

Beslutningen om at afskedige klager blev dokumenterbart truffet inden, at klager blev syg med nethindeløsning.

Afskedigelsen havde således intet med et eventuelt handicap at gøre.

Klagers stilling blev ikke genbesat, og der blev ikke tilført ressourcer til koncernen, som fusionerede med indklagede.

Der var ikke andre opgaver, som klager kunne udføre for indklagede.

Klager havde specialiseret sig i et nicheområde, og klager havde en anden uddannelsesmæssig baggrund end de øvrige hos indklagede.

Indklagede er ikke enig med klager i, at klager kunne varetage en stilling inden for produktionsledelse.

Der var desuden ingen ledige stillinger hos indklagede på afskedigelsestidspunktet.

Strategien med at fusionere indklagede ind i koncernen var en del af en effektiviseringsplan.

I mail af 22. april 2020 kommer klager ind på flere klagepunkter, som ligger tilbage i tid.

Klager gør ikke i den forbindelse indsigelse om afskedigelsen i oktober 2019.

Indklagede fastholder derfor, at klager ikke på noget tidspunkt fra opsigelsen den 22. oktober 2019 frem til indgivelsen af klagen til Ligebehandlingsnævnet den 20. marts 2023 har gjort et krav gældende efter forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Om spørgsmålet om genoptagelse

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Ved Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 4. oktober 2023 i sagsnr.

23-31746 fastslog nævnet, at klager ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, da klager ikke havde fremlagt lægelige oplysninger om nethindeløsningen fra tidspunktet for afskedigelsen.

Klager har efterfølgende fremlagt lægelige oplysninger om nethindeløsningen inden tidspunktet for afskedigelsen.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der er fremkommet nye oplysninger, der kunne være af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Nævnet genoptager derfor sagen om forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sit job som kontrakt- og ophavsretsmedarbejder.

Om spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Klager har oplyst, at hun mundtligt fik forklaret af sin læge om det videre forløb og om de risici, der var forbundet med operationerne.

Klager har endvidere oplyst, at hun oplyste indklagede om, hvor alvorlig situationen var, og at hun havde skrevet dette på indklagedes intranet.

Indklagede har bestridt, at klager har oplyst om, hvor alvorlig situationen var, da det fremgår af klagers mail af 20. september 2019, at klager kunne se ca. det samme som på det andet øje med 10 i styrke.

Indklagede har desuden oplyst, at det ikke er muligt at tilgå klagers eventuelle intranetsopslag om klagers sygemelding.

Der er således for nævnet tvivl om, hvorvidt klager har fået en prognose om lidelsens varighed af sin læge mundtligt, og om hvorvidt hun har informeret indklagede om denne prognose.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Om spørgsmålet om seksuel chikane

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 15, stk. 1, at en lønmodtager skal tilkendes en godtgørelse, hvis den pågældende afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling.

Det fremgår også af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår.

Dette gælder også ved afskedigelse.

Lige arbejdsvilkår omfatter også forbud mod chikane og seksuel chikane.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Chikane og seksuel chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt.

Der foreligger chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende ydmygende eller ubehageligt klima.

Der foreligger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Arbejdsgiver har pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed og er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane.

Klager har fremlagt mail af 22. april 2020 til indklagede, hvor hun gør gældende, at den daværende direktør udsatte hende for chikane og seksuel chikane.

Klager har oplyst, at hun efter, at den daværende direktør gik på pension, tog problematikken op med sin nærmeste leder, og at hun informerede HR-afdelingen hos indklagede om chikanen.

Klager har endvidere oplyst, at hun af HR-afdelingen fik at vide, at hvis klager ville have erstatning for chikanen udøvet af den daværende direktør, kunne klager ikke arbejde hos indklagede længere.

Klager har gjort gældende, at hun hurtigt vendte tilbage til sit arbejde efter operationen, da klager var bange for at blive afskediget som følge af, at hun havde oplyst om chikanen.

Indklagede svarede i mail af 23. april 2020, at det ikke var muligt at kommentere på forløbet.

Der er således for nævnet tvivl om det faktiske hændelsesforløb angående den påståede chikane, seksuelle chikane og repressalier.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

Ligebehandlingsloven

-

Ændring af organisering: Søgning af tilladelser overtages af [navn], [koncern]

-

[Indklagedes] rights manager opsiges]

•

Orientering om ændringer i mine arbejdsforhold på morgenmøder, uden at jeg var blevet orienteret på forhånd.

Uden opfølgning på hvordan de ændringer skulle foregå.

Helt konkret – første morgenmøde i de nye lokaler, [kollega] skal ikke arbejde under mig med copyright, jeg skal overtage en halv mands arbejde.

“Vi må bede [klager] om at løbe lidt hurtigere og så skal hun ikke længere koordinere opgaver med projektledere, det skal være med produktionsleder” Der var ingen opfølgning på hvordan det skulle foregå.

•

Udelukkelse fra møder.

Jeg skulle ikke være i nogen faste mødestrukturere.

( = Isolering, udelukkelse fra indflydelse og udelukkelse fra informationsstrøm).

•

Lagde hindringer i vejen for, at jeg kunne udføre mit arbejde.

Når man bliver afskåret fra information, så bliver det vanskeligere at udføre sit arbejde.

F.eks da [indklagedes] juridiske afdeling var på besøg og skulle fortælle om GDPR, der var jeg ikke inviteret.

Da det møde skulle afholdes sad jeg sammen med [kollegaer].

10 minutter før mødet kom han hen til [anden kollega] og sagde at det her måtte han hellere deltage i, det ville være vigtigt for ham, og det var tydeligt, at det var meningen, at jeg skulle høre, at han inviterede [anden kollega] med.

Jeg burde have været med, og det gjorde mange ting besværligt bagefter for mig, fordi jeg manglede information.

•

Ingen opbakning i rettighedsproblematikker og beslutninger.

Det job jeg havde var temmelig ansvarsfuldt, det kunne udløse sagsanlæg, hvis det ikke blev udført ordentligt, og så være overladt til sig selv og og blive afskåret fra information og inddragelse.

F.eks. gik grafikerne i 2017 bag min ryg og fik fra [daværende direktør] tilladelse til ikke at kreditere [virksomhed], jeg blev ikke orienteret om den beslutning.

•

§ 1, stk. 1-3, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1 nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde

•

§ 1, stk. 1 og 4-6, om lovens anvendelsesområde

•

§ 4 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 15 om forbud mod repressalier

•

§ 16 a om delt bevisbyrde