Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - ansættelse - stillingsopslag - medhold - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - ansættelse - stillingsopslag - medhold - ej medhold

J.nr. 22-30042

En mand (klager) klagede over en virksomhed (indklagede) for at have forskelsbehandlet ham på grund af køn og alder.

Virksomheden søgte i et stillingsopslag på Facebook efter unge piger under 18 år.

Manden søgte stillingen, men fik afslag, fordi virksomheden ville have en pige under 18 år.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at virksomhedens stillingsopslag var i strid med forbuddet mod annoncering efter personer med et bestemt køn eller en bestemt alder i henholdsvis ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Manden fik derfor medhold i denne del af klagen.

Overtrædelse af annonceringsbestemmelserne straffes med bøde, men nævnet har ikke kompetence til at udstede bøder.

Manden var på tidspunktet for klagen bosiddende i Viborg, mens virksomheden var beliggende i København.

Der var tale om en stilling med to til tre arbejdsdage om ugen, og lønnen var mellem 70 og 80 kr. i timen.

Manden havde ikke oplyst, hvordan han ville løse problemet med transport fra sin bopæl til arbejdet i København.

Manden havde indbragt en række klager for nævnet.

Alle klagerne omhandlede stillingsopslag, hvor virksomheder søgte personer med en bestemt alder, nationalitet eller et bestemt køn.

Nævnet vurderede på baggrund af de samlede omstændigheder, at manden ikke søgte den konkrete stilling for at opnå beskæftigelse, men derimod med henblik på at indbringe sagen for nævnet alene med det formål at opnå en godtgørelse for forskelsbehandling.

Denne situation var udtryk for retsmisbrug, og derfor ikke omfattet af ligebehandlingslovens og forskelsbehandlingslovens anvendelsesområde.

Manden fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med, at den indklagede virksomhed søgte efter ”unge piger under 18 år”, og at klager fik afslag på sin ansøgning til stillingen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven, at indklagede søgte efter ”unge piger under 18 år”.

Situationen i forbindelse med klagers ansøgning er udtryk for retsmisbrug og derfor ikke omfattet af ligebehandlingslovens og forskelsbehandlingslovens beskyttelsesområde.

Sagsfremstilling

Den 8. juni 2022 lavede indklagede et stillingsopslag på Facebook.

Af stillingsopslaget fremgår blandt andet

”[Indklagede] søger unge piger under 18 år til, at hjælpe med kassebetjening, pakning af takeaway ordrer samt hjælpe lidt i køkkenet.

¬Kan du arbejde 2-3 dage om ugen eller mere er du velkommen til at kontakte os på [telefonnummer] eller over Messenger.

¬Lønnet ligger mellem 70-80kr.

i time.

¬Vi ligger på adressen: [København]”

Klager, som er mand og født i 1998, søgte den 23. juni 2022 stillingen hos indklagede.

Af klagers ansøgning fremgår blandt andet

”Mit navn er [klager] og jeg er en 23-årig mand, der altid har været målrettet omkring min uddannelse, mit arbejde og mine fritidsinteresser.

Når jeg søger job hos jer, er det med henblik på at få et studiejob, hvor jeg kan yde god service.

I vil få en medarbejder som, har erfaring med service blandt andet inden for detail- og cafebranchen.

Fra disse tidligere arbejdspladser har jeg blevet lært, hvordan man kommunikerer med kunder på en meget venlig og tilfredsstillende måde.

Jeg har opnået et højt serviceniveau og er altid åben og imødekommende.

Jeg er som person smilende og klar hjælpe med kassebetjening, pakning af takeaway ordrer samt hjælpe lidt i køkkenet.

Mange tak for at læse min ansøgning.

Jeg ser frem til at høre fra jer!

”

Den 28. juni 2022 fik klager afslag på sin ansøgning med den begrundelse, at indklagede gerne ville have en pige under 18 år.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. juli 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 15.000 kr.

Indklagede har oplyst, at de har ansat en dreng under 18 år i stillingen.

Indklagede har fremlagt kopi af drengens ansættelseskontrakt.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af køn og alder i forbindelse med, at indklagede valgte ham fra, fordi indklagede kun søgte efter piger under 18 år.

Stillingsopslaget var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod annoncering efter personer med en bestemt alder og ligebehandlingslovens forbud mod annoncering efter personer med et bestemt køn.

Indklagede søgte unge piger under 18 år.

Klager opfyldte ikke disse krav, hvorfor han fik afslag på sin ansøgning.

Indklagede har bekræftet dette.

Indklagede krænkede og ydmygede klager, idet klager blev valgt fra på grund af alder og køn.

Indklagede burde have haft styr på love og regler om ansættelse.

Klager havde gode transportmuligheder, hvorfor det ikke var et problem, at indklagedes virksomhed var placeret i København.

Indklagedes bemærkninger om klagers transportmuligheder og tidligere stillinger er ikke relevante, da indklagede ikke har reel indsigt i disse forhold.

Nogle af oplysningerne er også forældet.

Indklagedes oplysning om, at indklagede efterfølgende ansatte en dreng, ændrer ikke på, at klager blev afvist på grund af alder og køn, hvilket var krænkende og ydmygende for klager.

Klager fandt ikke indklagedes stillingsopslag på den Facebook-gruppe, hvor virksomheder kan søge efter ungarbejdere under 18 år.

Han fandt opslaget på en anden Facebook-gruppe, hvor virksomheder kan søge medarbejdere i alle aldre.

Afstanden var aldrig et problem for klager.

Indklagede gør gældende, at de ikke havde til hensigt at forskelsbehandle klager.

Indklagede var ikke bekendt med forskelsbehandlingslovens eller ligebehandlingslovens forbud mod annoncering efter personer med en bestemt alder eller et bestemt køn.

Indklagede ønskede ikke at forskelsbehandle personer, som var ældre end 18 år, eller personer, som ikke var kvinder.

Indklagede endte også med at ansætte en dreng i stillingen.

Indklagede slog først stillingen op i en Facebook-gruppe, hvor virksomheder kan søge ungarbejdere under 18 år.

Indklagede slog senere stillingen op i en anden Facebook-gruppe, hvor virksomheder kan søge efter medarbejdere i alle aldre.

Klager var medlem af begge Facebook-grupper.

Klager var således medlem af Facebook-gruppen, hvor virksomheder kan søge ungarbejdere under 18 år, selvom han selv var 23 år på tidspunktet for indklagedes stillingsopslag.

Indklagede undrer sig over, hvorfor klager, en 23-årig mand, var medlem af en Facebook-gruppe, som var beregnet til, at virksomheder kunne søge ungarbejdere under 18 år.

Klager var ifølge sin Facebook-profil bosiddende i Odense, tidligere butikschef i et storcenter og studerende på en videregående uddannelse.

Stillingen var en deltidsstilling i København, hvor medarbejderen skulle arbejde to til tre dage om ugen, samlet cirka 13 timer om ugen, til en timeløn mellem 70 og 80 kr. Klager skulle selv have betalt for transport frem og tilbage.

Udgifterne til transport ville sandsynligvis overstige den løn, som klager ville få udbetalt, hvis han havde fået jobbet.

Klager kontaktede ikke indklagede efter, at han havde fået afslag på stillingen.

Hvis han var seriøs med at søge jobbet, kunne han have kontaktet indklagede og oplyst, at han mente afslaget var i strid med loven.

I stedet indbragte han sagen for Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede mener, at klager forsøger at udnyttet loven.

Klager læste indklagedes opslag på Facebook.

Han søgte herefter stillingen, selvom han godt vidste, at indklagede ville give ham afslag.

Derefter indbragte han sagen for nævnet for at få en godtgørelse.

Det giver ikke mening, at klager, en 23-årig uddannet mand, skulle føle sig krænket og ydmyget over, at han fik afslag på en stilling som ungarbejder.

Det er uklart for indklagede, om klager ønskede at få et deltidsjob i København, selvom han boede i Odense, eller blot ønskede at få en godtgørelse for forskelsbehandling.

Klager oplyste ikke i sin ansøgning, at han boede i Odense, eller at han havde gode transportmuligheder.

Indklagede fandt kun ud af, at klager boede i Odense, ved hjælp af Google.

Forskelsbehandlingsloven er en god lov.

Derfor er det vigtigt, at der ikke bliver skabt præcedens for, at loven kan misbruges.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Annonceringsforbuddet

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at en arbejdsgiver ved annoncering ikke må angive, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer af et bestemt køn.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ved annoncering ikke må angive, at der til ansættelse søges eller foretrækkes personer med en bestemt alder.

Det følger af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder ikke finder anvendelse for lønmodtagere under 18 år, hvis ansættelse er omfattet af en kollektiv overenskomst, der indeholder særlige regler om aflønning af unge under 18 år.

Det fremgår af indklagedes stillingsopslag, at indklagede søgte efter ”unge piger under 18 år”.

Det fremgår ikke af oplysningerne i sagen, at de ansatte blev aflønnet i henhold til kollektiv overenskomst.

På den baggrund vurderer nævnet, at stillingsopslaget var i strid med ligebehandlingslovens forbud mod annoncering efter personer af et bestemt køn og forskelsbehandlingslovens forbud mod annoncering efter personer med en bestemt alder.

Klager får derfor medhold i denne del af klagen.

Ligebehandlingsnævnet kan tilkende godtgørelse i det omfang, det følger af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven giver ikke mulighed for at tilkende godtgørelse i anledning af overtrædelse af forbuddet mod annoncering efter personer af et bestemt køn eller overtrædelse af forbuddet mod annoncering efter personer med en bestemt alder.

Det fremgår af ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven, at overtrædelse af annonceringsforbuddet straffes med bøde.

Ligebehandlingsnævnet har ikke kompetence til at udstede bøder.

Forskelsbehandling

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn eller alder behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn eller med en bestemt alder ringere end personer af det andet køn eller en anden alder, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsloven tilsigter at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (ligebehandlingsdirektivet).

Forskelsbehandlingsloven tilsigter at gennemføre Rådets direktiv 2000/78 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet).

EU-domstolen har i dom af 28. juli 2016 i sag C-423/15 udtalt, at ligebehandlingsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra a, og beskæftigelsesdirektivet artikel 3, stk. 1, litra a, skal fortolkes således, at en situation, hvorved en person med indgivelsen af sin ansøgning til en stilling ikke ønsker at opnå ansættelse i stillingen, men udelukkende en formel status som ansøger alene med det formål at kræve erstatning, ikke er omfattet af begreberne ”adgang til lønnet beskæftigelse” eller ”erhvervsmæssig beskæftigelse”, og at en sådan situation, såfremt de nødvendige betingelser i EU-retten er opfyldt, kan betegnes som retsmisbrug.

Klager har fra den 27. april 2022 til den 18. september 2022 indbragt syv klager for Ligebehandlingsnævnet.

Alle klagerne omhandler stillingsopslag, hvor virksomheder søgte personer i en bestemt aldersgruppe, af en bestemt nationalitet eller et bestemt køn.

Klager har blandt andet klaget over forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at en virksomhed i Vestjylland, som annoncerede efter personer under 18 år, havde givet ham afslag på stillingen.

Klagen blev indbragt for nævnet den 28. juni 2022.

Det fremgår af indklagedes stillingsopslag i nærværende sag, at stillingen indebar to til tre arbejdsdage om ugen, og at lønnen var mellem 70 og 80 kr. i timen.

Stillingen var i København.

Af klagers klage til nævnet fremgår, at han var bosiddende i Viborg, da han indgav klagen til nævnet.

Klager har ikke oplyst, hvordan han konkret ville løse problemet med transport fra sin bopæl til arbejdet i København.

Nævnet vurderer på baggrund af de samlede omstændigheder, at klager ikke søgte den af indklagede opslåede stilling for at opnå beskæftigelse, men derimod med henblik på at indbringe sagen for nævnet alene med det formål at opnå en godtgørelse for forskelsbehandling på grund af køn og alder.

Denne situation er udtryk for retsmisbrug og derfor ikke omfattet af ligebehandlingslovens og forskelsbehandlingslovens beskyttelsesområde, jf. nærmere EU-domstolens dom af 28. juli 2016 i sag C-423/15.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

Forskelsbehandlingsloven

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (ligebehandlingsdirektivet)

RÅDETS DIREKTIV 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet)

•

§ 1, stk. 1, stk. 2, nr. 3, og stk. 3, om nævnets kompetence

•

§ 2, stk. 1, om nævnets mulighed for at tilkende godtgørelse

•

§ 8, stk. 2, om afvisning

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 6 om annoncering

•

§ 14, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 16 a om delt bevisbyrde

•

§ 19, stk. 1, om bødestraf ved overtrædelse af annonceringsforbuddet

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 5 om annoncering

•

§ 5 a, stk. 4, om unge under 18 år omfattet af kollektiv overenskomst

•

§ 7, stk. 1, om godtgørelse

•

§ 7 a om delt bevisbyrde

•

§ 8, stk. 1, om bødestraf ved overtrædelse af annonceringsforbuddet.

•

Artikel 14, stk. 1, litra a, om forbud mod forskelsbehandling

•

Artikel 3, stk. 1, litra a, om direktivets anvendelsesområde