Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kompetence - afvisning

J.nr. 22-37726

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med autisme og angst, klagede over et udlejningsselskab (indklagede).

Kvinden mente, at udlejningsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi hun blev afvist fra at få et lejemål, da hun ifølge udlejningsselskabet ikke opfyldte kriterierne herfor.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at begrebet uddannelsessøgende er et juridisk begreb, som er nærmere afgrænset i SU-loven.

Nævnet vurderede herefter, at klagen drejede sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at klager blev afvist fra at få et lejemål, da hun ifølge indklagede ikke opfyldte kriterierne.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagsfremstilling

Det fremgår af lægelige oplysninger af 20. marts 2017, at klager er diagnosticeret med autisme og angst.

Den 8. april 2019 traf klagers bopælskommune afgørelse om, at klager bevilges et 3-årigt STU-forløb med start 1. august 2019.

Den 7. januar 2020 indgik en kommune og de almene boligorganisationer en rammeaftale om anvisning og udlejning af de almene boliger, hvoraf fremgår bl.a.

”Aftalen er en samlet aftale mellem [kommune] og boligorganisationerne i kommunen jævnfør Almenboliglovens § 60, stk. 1.

…

Efter Almenboliglovens § 60, stk. 1, kan [kommune] og boligorganisationerne indgå aftale om, at de ledige boliger i en boligafdeling kan udlejes efter særlige kriterier.

…

Obligatoriske kriterier

…”

Af bilag 2 til rammeaftalen om standardkriterier for fleksibel udlejning fremgår bl.a.

”Uddannelsessøgende

De almindelige ventelisteregler betyder, at relativt få unge får adgang til de almene boliger allerede fordi, de kun sjældent har haft mulighed for at stå på venteliste i mange år.

Flere unge, som er i job eller under uddannelse, forventes at kunne have en positiv indflydelse på det sociale liv i boligafdelingerne.

Målgruppen er unge, der er ved at gennemføre en kompetencegivende uddannelse.

Udlejningskriterium: Fortrinsret for uddannelsessøgende

Fortolkningsbidrag og krav til dokumentation

…”

Den 11. december 2020 indgik indklagede og kommunen en individuel udlejningsaftale, som udmøntede rammeaftalen mellem kommunen og de almene boligorganisationer.

Den 4. august 2022 sendte indklagede en mail til klager, hvoraf fremgår bl.a.

”Du har accepteret tilbuddet om ovennævnte lejemål.

Før vi kan udfærdige en lejekontrakt, bedes du bekræfte, på denne mail

…

…”

Den 6. august 2022 svarede klager på indklagedes mail af 4. august 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg er på Specielt tilrettelagt Udannelse og derfor får jeg ikke SU men Udannelseshjælp.

Dette er bevillingen om stu, jeg gik på orlov kort efter start.

Jeg er startet op igen og har ca 2 år tilbage.

…”

Den 11. august 2022 svarede indklagede på klagers mail af 6. august 2022, hvoraf fremgår bl.a.

”Da du er visiteret til STU er du desværre ikke berettiget til at få en bolig via det fleksibel kriterie uddannelse.

Ifølge ankestyrelsen (KEN nr 9129 af 14/03/2018) kan unge, der er visiteret til STU, ikke betragtes som uddannelsessøgende i almenboliglovens forstand.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. august 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagedes fleksible udlejningskriterie om uddannelsessøgende stiller klager ringere end andre, som er under uddannelse, idet indklagede ikke anser en STU for at opfylde kriteriet.

På indklagedes hjemmeside stod der kun, at man skulle være under uddannelse.

Det fremgik ikke, at uddannelsen skulle være SU-berettiget.

Rammeaftalen mellem indklagede og den pågældende kommune fremgik ikke af indklagedes hjemmeside.

Klager får under sin STU uddannelseshjælp, hvilket er på niveau med SU-satserne.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Afslaget på at kunne give klager den omtalte bolig er alene på baggrund af klagers manglende opfyldelse af at være i en SU berettiget kompetencegivende uddannelse.

Andre ansøgere, der ikke opfylder kriteriet om uddannelsessøgende, vil også få afslag.

Der er indgået en rammeaftale mellem kommunen og de almene boligorganisationer om anvisning og udlejning af de almene boliger.

Derudover er der mellem indklagede og kommunen indgået en individuel udlejningsaftale om, hvordan de ledigblevne boliger i afdelingen skal genudlejes, via fleksibel udlejning i medfør af almenboliglovens § 60.

Det er boligorganisationen og kommunen der aftaler, hvilke kriterier en ansøger skal opfylde, i og med, der er tale om en fleksibel udlejning af en familiebolig.

Aftalen for den pågældende bolig er således, at den udlejes på kriteriet ”fortrinsret for uddannelsessøgende”.

Kriteriet skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet.

Af bilag 1 til rammeaftalen fremgår fortolkning og krav til dokumentering af udlejningskriteriet.

Det fremgår af fortolkningen af kriteriet, at ansøger skal dokumentere at være i gang med en uddannelse og uddannelsen defineres som værende en SU-berettiget kompetencegivende uddannelse.

Klager blev bedt om at sende dokumentation for indskrivningsbekræftelse samt SU-skrivelse eller elevkontrakt, jf. kriterier for boligen.

Klager skrev via mail den 6. august 2022, at hun er på STU, og derfor ikke får SU men uddannelseshjælp.

Det fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside bl.a., at STU ikke er kompetencegivende – dermed opfylder STU ikke det fleksible kriterie om at være i en kompetencegivende uddannelse, som er et krav for at få den omtalte familiebolig.

Hvilket beløb klager modtager, når hun er kommunalt visiteret til STU, og om det i givet fald er det samme beløb som SU, er ikke relevant i og med, at det ikke handler om beløb, men om at der skal være tale om en SU-berettiget kompetencegivende uddannelse, for at kunne få boligen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Klager har klaget over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede afviste, at klager opfyldte det fleksible udlejningskriterie om uddannelsessøgende.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klager har gjort gældende, at klagers afvisning af lejebolig var forskelsbehandling på grund af handicap, idet klager, som går på STU, bliver stillet ringere end andre under uddannelse.

Begrebet uddannelsessøgende er et juridisk begreb, som er nærmere afgrænset i SU-loven.

Nævnet vurderer herefter, at klagen drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

Kriterier for personer, der kan dokumentere, at de har fast arbejde

•

Fortrinsret for uddannelsessøgende

•

Den boligsøgende eller dennes ægtefælle/samlever, der er i gang med en uddannelse, der defineres som værende SU-berettigede kompetencegivende uddannelser, faglige uddannelser, herunder elev-stillinger.

•

Uddannelsen skal være et SU-berettiget sammenhængende heltidsundervisningstilbud af minimum et års varighed.

•

Dokumenteres ved fremlæggelse af dateret erklæring fra uddannelsesinstitutionen om indskrivning.

•

Kopi af uddannelsesaftale eller lærlingekontrakt.

-

Sende dokumentation for, at en i husstanden opfylder det fleksible kriteriet

-

Uddannelse: Dokumenteres ved indskrivningsbekræftelse samt SU skrivelse eller elevkontrakt.

(Dokumentation for HF/VUC-enkeltfag min.

23 timer og print af SU).

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde