Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kommuner - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 23-95322

En mand (klager) klagede over en kommune (indklagede).

Manden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at manden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at han blev behandlet ringere på grund af sit køn.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at manden ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med den indklagede kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, som er mand, har to fællesbørn med sin ekskone.

Den 18. januar 2020 sendte klagers ekskone en underretning til indklagede.

Af indklagedes notat af 19. januar 2020 fremgår blandt andet

”Vurderingen er foretaget på baggrund af oplysningerne i underretningen og kategoriseret som rød, hvilket svarer til et bekymringsniveau, hvor der fordres handling straks.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at tidsperspektivet for handling vurderes at have afgørende betydning for barnets sikkerhed.

Baggrunden for at underretningen vurderes til en rød kategorisering: Da underretningen handler om vold mod barnet, vurderes den rød”

Den 23. januar 2020 oplyste indklagede klager om underretningen.

Den 25. januar 2020 afholdt indklagede børnesamtale med klagers søn.

Den 24. februar 2020 sendte klager en mail til indklagede.

Af indklagedes notat af samme dato fremgår blandt andet

”Har modtaget nedenstående brev fra [klager].

Sagen er ny hos mig og som jeg kan se, er der ikke sammenhæng i hvad der er sket og hvad han siger.

Hans ex.kone siger, at han er bipolar, men vil ikke gå til læge.

Vi må være obs.

på, hvis han begynder at sende klager længere op i systemet.

Jeg skynder mig at sende en konklusion på sagen, som han tidligere har bedt om.

”

Den 31. marts 2020 afsluttede indklagede sagen.

Klager har fremlagt en underretning af 14. september 2022 fra politiet om husspektakel på klagers ekskones adresse.

Af indklagedes notat af 14. september 2022 fremgår blandt andet

”Af underretningen fremgår det, at der har været en patrulje på mors adresse, grundet anmeldelse om husspektakel.

…

Der var ingen børn hjemme på tidspunktet.

”

Den 21. september 2022 indkaldte indklagede klager og ekskonen til underretningsmøde.

Den 1. oktober 2022 anmodede klager indklagede om, at der kom en mandlig sagsbehandler på sagen.

Af mailkorrespondance mellem klager og indklagede af 1. og 3. oktober 2022 fremgår blandt andet

Klager

”Derudover vil jeg gerne anmode om at vi en mandlig sagsbehandler denne gang.

Jeg er flere gange blevet indberettet og være indkaldt til møde hos jer.

Hver gang er jeg blevet mødt af en kvindelig sagsbehandler som kun ville se situationen fra min børns mors side.

Alternativ 2 sagsbehandlere en af hvert køn – så jeg ikke endnu en gang skal diskrimineres grundet mit køn.

”

Indklagede

Hej [klager] – vi kan desværre ikke tilbyde mandlig rådgiver , der er ingen mænd ansat her i [afdeling] hvilket på alle måder er beklageligt men desværre et fakta.

Jeg tænker om du er bekendt med indholdet i underretningen vi har modtaget , det omhandler alene forhold hos børnenes mor”

Den 25. august 2023 underrettede Familieretshuset indklagede om bekymrende forhold hos klagers søn.

Familieretshuset sendte kopi af underretningen til klager.

Af underretningen fremgår blandt andet

”Foruden ovenstående, er der opstået bekymring for at

Den 31. august 2023 sendte indklagede et høringssvar til Familieretshuset.

Af høringssvaret fremgår blandt andet

”Det er SSP's vurdering, at begge forældre har brug for støtte og vejledning i forhold til at støtte op om graden af naturlige regler, aftaler samt rimelige konsekvenser, når anvisningerne ikke overholdes.

”

Den 18. september 2023 afholdte indklagede en børnesamtale med klagers søn.

Klager har fremlagt indklagedes notat fra samtalen.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 1. november 2023.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 1.000.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede modtog en underretning fra Familieretshuset grundet samarbejdsproblemer mellem klager og klagers ekskone.

Indklagede valgte herefter kun at undersøge forholdene hos klager.

I børnesamtalerne blev der kun spurgt ind til børnenes forhold til klager.

Indklagede kategoriserede en udokumenteret underretning om mistanke om vold hos klager fra klagers ekskone som rød.

Herefter blev begge klagers børn indkaldt til børnesamtale.

Da der kom en dokumenteret underretning fra politiet om husspektakel hos klagers ekskone, kategoriserede indklagede den kun som gul.

Indklagede foretog sig herefter ikke noget på baggrund af underretningen.

På baggrund af en usand og udokumenteret påstand fra klagers ekskone, lagde indklagede til grund, at klager havde en psykisk lidelse.

Klager har ikke en psykisk lidelse.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Det er nævnets vurdering, at klager ikke ud fra de foreliggende oplysninger har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han er blevet behandlet ringere på grund af sit køn.

Indklagede synes at have handlet både relevant og sædvanligt i forhold til de oplysninger, man har modtaget, herunder i relation til påstået vold mod børn og oplysninger om husspektakel.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

-

Forældrenes mangelfulde samarbejde, høje konfliktniveau og måde at kommunikere på og gensidige beskyldninger påvirker barnet

-

[Ekskone] oplyser at [klager] truer [søn] med vold

-

[Klager] sår tvivl om, hvorvidt [ekskones] tidligere samlever , som udsatte [ekskone] for vold under påvirkning af rusmidler, fortsat kommer på besøg i hjemmet.

-

At en afgørelse om hhv.

forældremyndighed, samvær og bopæl ikke vil hjælpe [søn] i tilstrækkelig grad.

”

•

§ 1, stk. 1, og 2, nr. 1, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde