Legislator Case Law & Legislation
W20240987725 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse - kompetence - afvisning

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9877 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse - kompetence - afvisning

KEN#LOKDOK23 2024 9877 Valid

J.nr. 24-16885

En mand (klager) klagede over et ministerium og dets underliggende myndighed (indklagede).

Manden mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling i forbindelse med et fængselsophold.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afviste at behandle klagen, eftersom klager ikke havde oplyst nogen diskriminationsgrund.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at allerede fordi der ikke foreligger oplysninger om, hvad der skulle udgøre diskriminationsgrunden i sagen, og da der ikke i sagens oplysninger var grundlag for at vurdere dette, var det åbenbart, at klagen ikke var egnet til behandling ved nævnet.

Ligebehandlingsnævnet tiltrådte derfor sekretariatets afvisning af sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2024 9877 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling i forbindelse med, at klager blev udsat for torturlignende tilstande under et fængselsophold.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har for nævnet oplyst, at han er blevet udsat for torturlignende tilstande i forbindelse med et fængselsophold.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. august 2021.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Den 26. januar 2024 traf sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet afgørelse om at afvise sagen.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen.

Afvisningen var begrundet i, at klager ikke besvarede sekretariatets henvendelser, hvori sekretariatet bad klager oplyse, om klager mente, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af én af de diskriminationsgrunde, som nævnet kan tage stilling til.

Den 29. januar 2024 indbragte klager sekretariatets afgørelse for Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af de indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling i forbindelse med, at han blev udsat for torturlignende tilstande under et fængselsophold.

Indklagede har krænket klagers basale menneskerettigheder.

Klager blev sat i en mørk lukket isolationscelle på 5 m 2 i 23 timer i døgnet.

Indklagede nægtede klager at få ledsaget og uledsaget udgang.

Klager er dansk statsborger, og har boet i Danmark i 35 år.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet på grund af køn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Nævnet behandler også klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af handicap, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika, race og etnisk oprindelse.

Det fremgår af Ligebehandlingslovens § 8, stk. 1 og 2, at Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en sag, hvis det må anses for åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i sagen, eller hvis den ikke skønnes egnet til behandling i nævnet.

Allerede fordi der ikke foreligger oplysninger om, hvad der skulle udgøre diskriminationsgrunden i sagen, og da der ikke i sagens oplysninger er grundlag for at vurdere dette, er det åbenbart, at klagen ikke er egnet til behandling ved nævnet.

Ligebehandlingsnævnet tiltræder derfor sekretariatets afgørelse om at afvise at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forretningsordenen for Ligebehandlingsnævnet

KEN#LOKDOK23 2024 9877 Valid

•

§ 1 om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 1 og stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 9877 Valid

•

§ 10, stk. 5, om indbringelse af sagen for Ligebehandlingsnævnet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →