Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - genoptagelse - kompetence - sagsbehandling - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - genoptagelse - kompetence - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 23-79391

En kvinde (klager), klagede over en styrelses (indklagede) afgørelse og sagsbehandling.

Kvinden mente, at styrelsen havde forskelsbehandlet hende på grund af etnisk oprindelse, fordi styrelsen gav afslag kvinden afslag på registrering af kvindens virksomhed for moms, A-skat og AM-bidrag.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen over selve afgørelsen angår anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Denne del af klagen falder uden for nævnets kompetenceområde.

Nævnet afviste derfor at behandle denne del af klagen.

For så vidt angår klagen over styrelsens sagsbehandling vurderede nævnet, at kvinden ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at kvinden blev udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at kvinden ikke kunne få medhold i denne del af klagen.

Nævnet afviste derfor også at behandle denne del af klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at den indklagede myndighed gav afslag på registrering af klagers virksomhed for moms, A-skat og am-bidrag.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager sagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager modtog den 29. september 2022 et brev fra indklagede.

Heraf fremgik, at indklagede anmodede klager om at sende en række oplysninger i forbindelse med, at klager havde søgt om at blive registreret for moms, A-skat og am-bidrag.

Indklagede sendte den 3. november 2022 et påbud om mere materiale til brug for behandlingen af klagers ansøgning.

Klager sendte den 10. november 2022 en mail med anmodning om aktindsigt.

Mailen indeholdt også bemærkninger omkring frist for svar mv.

Indklagede sendte den 15. november 2022 en kvitteringsmail for modtagelsen af klagers aktindsigtsanmodning.

Den 22. december 2022 modtog klager et forslag til afgørelse af klagers ansøgning med efterfølgende afgørelse den 10. januar 2023.

Det fremgik af afgørelsen, at klager fik afslag på sin ansøgning.

Klagers partsrepræsentant klagede ved mail af 30. januar 2023 over afgørelsen.

Man oplyste, at klager agtede at indbringe en adfærdsklage.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. januar 2023.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 11. september 2023 afgørelse om at afvise klagen.

Afvisningen blev begrundet med, at klager ikke havde indsendt en fuldmagt, trods sekretariatets anmodning herom.

Den 11. september 2023 modtog Ligebehandlingsnævnet en klage over den sekretariatsmæssige afvisning.

Nævnet modtog den 8. marts 2024 en gyldig fuldmagt.

Klager har for nævnet oplyst, at der med klagen ønskes, at indklagedes afgørelse hjemvises til fornyet behandling.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med, at indklagede gav afslag på registrering af klagers virksomhed for moms, A-skat og am-bidrag.

Det er diskriminerende, at indklagede ikke yder klager den vejledning, som indklagede har pligt til.

I stedet vælger indklagede at forfølge og hindre klager i sin ret til ligestillet adgang til selvforsørgelse ved at drive virksomhed.

Indklagede har overtrådt EU-reglerne om ligebehandling af tre borgere med opholdsret efter EU-reglerne.

Indklagede har frasorteret klager på usagligt grundlag, og ikke redegjort herfor.

Indklagedes korte svarfrister er koordinerede angreb med det sigte at diskriminere, sabotere, hindre og forhale driften af klagers virksomhed.

Indklagede kriminaliserer og sår tvivl om klagers forretningsmodel på en usaglig måde, der ikke stemmer overens med realiteten.

Indklagede diskriminerer og behandler ikke klager på lige fod med en person af dansk etnisk oprindelse, på trods af at klager har registreret sin virksomhed på samme måde som andre, nemlig med NemID.

Indklagede diskriminerer klager ved at gå ind i klagers råderum og individuelle råderum om at indrette sin virksomhed, for at miskreditere og skabe tvivl om klagers hensigter.

Indklagedes afgørelse udgør direkte diskriminering og yderligere indirekte diskriminering på baggrund af klager etniske herkomst.

Indklagede har krænket klagers ret efter EU chartret til at tage arbejde og forsørge sig selv, eje ejendom og drive virksomhed.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Om spørgsmålet om genoptagelse

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet traf den 11. september 2023 afgørelse om at afvise klagen, idet klager – på trods af anmodninger herom - ikke havde fremlagt en fuldmagt til partsrepræsentation i forbindelse med klagen, som ikke var indgivet af klager selv.

Da klager efterfølgende har fremlagt en gyldig fuldmagt, vurderer nævnet, at sagen skal genoptages.

Om spørgsmålet vedrørende indklagedes afgørelse

Ligebehandlingsnævnet behandler alene klager over forskelsbehandling i henhold til den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, hvilket følger af § 1 i lov om Ligebehandlingsnævnet.

(ligebehandlingsnævnsloven).

Det følger af § 1, stk. 6, i Ligebehandlingsnævnsloven, at Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet, at afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnets kompetence betyder, at klager over overtrædelse af andre regler i lovgivningen må afvises.

Ligebehandlingsnævnet kan alene tage stilling til spørgsmål om anvendelse og fortolkning af den lovgivning, som er omfattet af Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde.

Det vil i almindelighed indebære, at klager af den nævnte karakter kun kan behandles af Ligebehandlingsnævnet i det omfang, de (også) kan forstås som klager over myndighedsudøvelsen i forhold til klageren.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af andre regler.

Nævnet forstår klagen som en klage over indholdet af indklagedes afgørelse af 10. januar 2023 og sagsbehandlingen forbundet hermed.

Selve afgørelsen angår anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.

Denne del af klagen falder derfor uden for nævnets kompetenceområde.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Om spørgsmålet vedrørende indklagedes sagsbehandling

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet tilsidesat.

Klager har for nævnet gjort gældende, at indklagede stiller klager anderledes end andre borgere grundet klagers etnicitet.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med indklagedes sagsbehandling har været udsat for forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold klagen.

Nævnet afviser derfor også at behandle denne del af klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, og stk. 5, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om delt bevisbyrde