Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - øvrige - afvisning

J.nr. 24-37833

En mand (klager) klagede over sin faglige organisation (indklagede).

Manden mente, at hans faglige organisation havde forskelsbehandlet ham på grund af køn, fordi en aftale, som den faglige organisation havde forhandlet, gav kvinder ret til løn under barselsorlov i videre omfang end mænd.

Det fremgår af Ligebehandlingsloven, at dens bestemmelser ikke er til hinder for indførelse eller opretholdelse af gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at det forhold, at kvinder i videre omfang havde ret til løn under barselsorlov, relaterede sig til spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at aftalen, som den indklagede faglige organisation har forhandlet, giver ret til flere barselsdage med løn til kvinder end til mænd.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, som er mand, er solofar til et barn, som han har fået ved hjælp af en ægdonor og en udenlandsk surrogatmor.

Klager har ifølge aftalen, som indklagede har forhandlet, ret til at holde barselsorlov med løn i 15 uger, mens fødende mødre har ret til 26 ugers barselsorlov med løn.

Klager har fremlagt aftalen, hvoraf fremgår bl.a.

”…

§ 9.

Barselsorlov efter fødslen — fravær med løn indtil 14 uger efter fødslen

Stk. 1

Efter fødslen har moren ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 14 uger.

I de første 2 uger efter fødslen har moren pligt til fravær.

Stk. 2

Faren eller medmoren har i forbindelse med sit barns fødsel ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 2 uger efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen.

De 2 ugers orlov skal gives i sammenhæng, men kan efter aftale med arbejdsgiveren afholdes som ikke-sammenhængende perioder inden for de første 14 uger efter fødslen.

…

§ 10.

Forældreorlov efter den 14. uge efter fødslen — fravær og løn

Stk. 1

Efter den 14. uge efter fødslen har den ansatte ret til fravær fra arbejdet i op til 32 uger.

…

Stk. 5

Moren har ret til 6 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af fraværsret efter § 10, stk. 1 og 2.

Faren/medmoren har ret til 7 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af fraværsret efter § 10, stk. 1 og 2.

Retten til sædvanlig løn bortfalder, hvis den reserverede orlov med sædvanlig løn ikke anvendes eller udskydes efter § 11.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. marts 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at det er udtryk for forskelsbehandling, at klager som solofar ikke har ret til barsel med løn i samme omfang, som hans kvindelige kollegaer.

Indklagedes diskrimination betød, at klager, alene fordi han er en mand, blev tvunget på barselsdagpenge fra uge 16 til uge 26, indtil klagers søn var gammel nok til at starte i vuggestue.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 5 a, at pligt til ligebehandling gælder enhver, der træffer beslutning om medlemskab og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller i organisationer, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

Nævnet vurderer, at indklagede som faglig organisation er en sådan lønmodtagerorganisation, som træffer beslutning om medlemskab og deltagelse heri.

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 1, stk. 8, at loven ikke er til hinder for bestemmelser om beskyttelse af kvinder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel.

Det forhold, at der gælder forskellige regler for, hvornår en mor og en far kan modtage løn under barselsfravær, relaterer sig til spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Nævnet har tidligere fastslået i blandt andet sagsnr.

23-85882 og sagsnr.

22-48802, at det ikke er i strid med ligebehandlingsloven, at en mor i videre omfang har ret til blandt andet løn under barselsorloven end en far, da dette forhold relaterer sig til spørgsmålet om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.

Nævnet vurderer herefter, at det ikke var i strid med ligebehandlingsloven, at klager som far ikke havde ret til barselsorlov med løn i samme omfang som mødre.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligebehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 8, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5 a om lovens anvendelsesområde