Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - repressalier - sundhed - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - repressalier - sundhed - afvisning

J.nr. 24-20786

En mand (klager), der var diagnosticeret med bilateralt perceptivt høretap, klagede over en myndighed (indklagede).

Manden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi indklagede gav ham afslag på at bestille et nyt høreapparat.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke i klagen, eller i sagen i øvrigt, var oplysninger, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderede herefter, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at han var blevet udsat for den påståede forskelsbehandling.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes afslag på at bestille et nyt høreapparat til klager.

Derudover angår klagen påstået forskelsbehandling på grund af handicap i form af chikane og repressalier i forbindelse med den videre kontakt med indklagede angående et nyt høreapparat.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Af lægelige oplysninger dateret den 17. september 2019 fremgår bl.a., at klager er diagnosticeret med bilateralt perceptivt høretab.

Den 22. december 2023 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Du skal møde til kontrolundersøgelse i forbindelse med dit [høreapparat].

Tidspunkt: mandag den 12. februar 2024 kl.

11:00

Mødested: [Adresse]

Her skal du tale med en læge.

Vi forventer, at samtalen varer cirka ½ time.

Efter samtalen skal du tage direkte ud på: [Indklagede].

Du skal gå til høreafdelingen og tage plads der.

Her skal du tale med din hørekonsulent og til kontrol af dit [høreapparat] ved [A].

Vi forventer, at dette tager cirka 2 timer.

”

Af journalnotatet fra kontrolbesøget fremgår bl.a.

”Oplyser, at han ikke har brugt [høreapparat] særlig meget siden sidst.

Har nogle perioder, hvor han har det dårligt rent psykisk, og her bruger han ikke sit [høreapparat].

Efterfølgende er det svært at komme i gang igen.

Oplever, at han får hovedpine og bliver hurtigt udtrættet, når han bruger sit [høreapparat].

…

Konklusion

Beskrivelse: Vi har en snak om det hensigtsmæssige i at anvende sit [høreapparat] og bliver enige om, at han vil give dette et forsøg igen og har således en samtale vedrørende dette på [indklagede] senere d.d.”

Klager har oplyst, at indklagede afviste, at han kunne få udleveret et nyt høreapparat, da han ikke anvendte sit nuværende høreapparat nok.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 14. februar 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Den 16. februar 2024 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Jeg kvitterer hermed for at [indklagede] har modtaget din klage og tilbagetrækning af samtykke.

Jeg vil igangsætte en behandling af din klage og vende tilbage.

”

Den 8. marts 2024 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Hvad er status på klagen?

Jeg vil gerne bede jer om at hurtigst muligt bestille et nyt [høreapparat] til mig.

Jeg mener, at undladelse er strid med lang række lovgivningen herunder FN’s handicapkonvention.

Jeg mener også det er i overskridelse af behandlingsgarantien.

Hvis I fortsat ikke vil bestille et [høreapparat], bedes I at skriftligt give afslaget med en begrundelse.

”

Den 11. marts 2024 havde klager og indklagede en sms korrespondance, hvoraf fremgår bl.a.

Indklagede

”Jeg vil gerne vide hvilken farve din [høreapparat] skal have?

Hvilken magnetstyrke har du?

Og hvor lang er din ledning mellem magneten og processoren?

”

Klager

”Jeg vil gerne bede om specifikationer om de nyeste processer inden i bestiller det.

Jeg skal nemlig finde ud af hvilken en er bedst til mig.

”

Indklagede

”Hvilke specifikationer?

Der findes kun en N8 model.

”

Klager

”Nej der findes også kanso 2.

Jeg har nu gennemgået alle specifikationer på begge modeller.

Jeg vil bede jer om at bestille Nucleus kanso 2 sound processor”.

Indklagede

”Du er klar over at den model kun sidder fast med den magnet oppe på hovedet?

”

Klager

”Yah.

”

Indklagede

”Og at indmaden i Kanso2 er den samme som i N7?

”

Klager

”Det står der jo ikke.

”

Indklagede

”Så er det nok ikke vigtigt.

”

Klager

”Kan du uddybe hvorfor du mener at kanso 2’s indmad samme som N7?

”

Indklagede

”Den vigtigste forskel er i mine øjne at den kun hænger fast med magneten.

”

Klager

”Så det er lige meget.

Jeg vil bede dig om at bestille kanso 2.

Sort farve.

Tak.

”

Indklagede

”Er nu bestilt.

”

Samme dag svarede indklagede på klagers mail af 8. marts 2024, hvoraf fremgår bl.a.

”Vi er i gang med at bestille nye [høreapparater] til dig, og du får besked så snart vi ved mere præcist hvornår de kan udleveres.

Jeg har været nødt til at sende din klage til [afdeling], idet din klage over de data der indsamles gennem [høreapparatet], er uden for min indflydelse.

Jeg forventer at der kommer svar i denne uge.

”

Efterfølgende svarede klager på indklagedes mail, hvoraf fremgår bl.a.

”Tak for svaret.

Jeg har sendt en klage til Ligebehandlingsnævn om det er diskrimination I kunne afvise mig.

Jeg mener fortsat at det er diskrimination at jeg har i periode fra 12. februar 2024 til 11. marts 2024, fik afslag på at udlevere nyt [høreapparat].

Det forhold at [indklagede] i dag bestiller nyt [høreapparat], betyder ikke at jeg ikke blev diskrimineret i ca. en måned.

Jeg kommer derfor til at fastholde klagen.

Jeg har fået en besked fra A om yderligere oplysninger (magnetstyrke, farve osv).

I starten påstår han at der kun en N8 model, hvilket ikke er korrekt…

Noget der tyder på at han er sur på mig.

Denne form for chikane er ikke acceptable.

Der er også forbudt, jf. handicapdiskriminationslovens § 5, stk. 4.

Jeg håber at du som leder tager en snak med vedkommende.

”

Den 22. april 2024 modtog klager et brev fra indklagede med svar på sin klage, hvoraf fremgår bl.a.

” Du skriver, at du den 12.2.2024 var til kontrol med dit [høreapparat].

Her havde du et ønske om at få skruet ned for forstærkning, hvilket blev nægtet.

Vi kan ikke genkende, at du blev nægtet dette.

I samtalen omkring utilfredsheden med ”den gamle [høreapparat], N6, giver du udtryk for, at lyden er for høj.

[Indklagedes] konsulent er enig i, at du har for ringe udbytte af at bruge din [høreapparat].

Konsulenten forsøgte at forklare, at muligvis skyldes utilfredsheden simpelthen, at lyden er så lav, at du ikke kan skelne tale godt nok.

Der kræves en vis lydstyrke for at få udbytte af en [høreapparat].

Samtalen tog en form, der gjorde, at vi ikke nåede så langt som til at justere.

[Indklagede] har således ikke nægtet at dæmpe lyden, men forsøgt at give forforståelse for funktionsmåden i det at bruge [høreapparat].

Du skriver, at du den 12.2.2024 under kontrolbesøget bad om at få udskiftet dit daværende [høreapparat], men dette blev nægtet.

Vi kan ikke genkende, at du blev nægtet udskiftning af det daværende [høreapparat] til en nyere Kanso2…

I forbindelse med samtalen om dit ønske om at få udskiftet [høreapparat] er vi formentlig enige om, at dit udbytte af N6 har været for dårligt.

Set i det lys lagde konsulenten tydeligt op til et tæt samarbejde om at indkøre Kanso2 på en bedre måde.

Dette samarbejde kræver hyppig dialog, og det er rigtigt, at du blev præsenteret for en indkøringsproces med hyppige besøg i form af besøg hver uge i en periode.

Dette for at kunne give dig en bedre forstærkning på [høreapparat], men i små etaper, da det ofte er nødvendigt for ikke at overbelaste det auditive system…

Det er dog vigtigt at bemærke, at den indkøringsplan, du blev præsenteret for, er helt i tråd med almindelig praksis for indkøring af nyt [høreapparat].

”

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede gav ham afslag på at få et nyt høreapparat.

Klager gør desuden gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 50.000 kr.

Indklagede begrundede afslaget med, at klager ikke anvendte sit nuværende høreapparat nok.

Indklagede stillede krav om, at klager skulle mødes til høretræning hver eneste uge for at træne med det nye høreapparat.

Indklagede har ikke lovhjemmel til at kræve dette.

Klager har ret til at få nye hjælpemidler efter handicapkonventionens artikel 4, litra g og h, og artikel 9, litra g.

Kravet om, at klager hele tiden skal bruge sit høreapparat, udgør diskrimination på grund af handicap, da klager ikke kan holde til dette grundet psykiske problemer.

Det forhold, at indklagede bestilte et nyt høreapparat den 11. marts 2024, ændrer ikke på, at klager blev udsat for forskelsbehandling den 12. februar 2024.

Indklagede bestilte en forkert magnet til det nye høreapparatet for at chikanere klager.

Indklagede har udsat klager for repressalier, da indklagede ikke ville tilkendegive, at der var andre modeller end N8.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Ingen må udsættes for repressalier i form af ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som reaktion på en klage eller nogen form for retsforfølgning, der iværksættes med det formål at sikre, at der ikke sker ulovlig forskelsbehandling.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren i medhold i klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling i forbindelse med indklagedes afslag på at bestille et nyt høreapparat til klager under kontrolbesøget den 12. februar 2024.

Derudover drejer klagen sig om forskelsbehandling i form af chikane og repressalier i forbindelse med den videre kontakt med indklagede om et nyt høreapparat.

Klager har ikke tilvejebragt dokumentation for, at indklagede afviste, at klager kunne få et nyt høreapparat den 12. februar 2024.

Der er ikke i klagen eller i sagen i øvrigt oplysninger, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at han er blevet udsat for den påståede forskelsbehandling.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 3 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 9 om repressalier

•

§ 10 om delt bevisbyrde