Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - afvisning
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - afvisning
J.nr. 23-33148
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med dobbelsidigt perceptivt høretab, klagede over et ejendomsadministrationsselskab (indklagede).
Kvinden mente, at ejendomsadministrationsselskabet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med renovering af klagers andelsbolig.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke var oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat klager for den påståede forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med renoveringen af klagers andelsbolig eller i øvrigt.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med renovering af klagers andelsbolig.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Sagsfremstilling
Klager har fremlagt lægelige dokumentation, hvoraf fremgår bl.a., at hun er diagnosticeret med dobbeltsidigt perceptivt høretab.
Den 13. juli 2022 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”I formiddags ringede det på min dør.
Udenfor stod 2 af mig ubekendte mænd…
Hvis jeg ikke ville vise mit toilet og rør frem, så skulle naboen nok sørge for at jeg intet vand fik fra HAM…
Jeg fortalte ham, at jeg ville kontakte bestyrelsen, hvorpå han sagde at han var i bestyrelsen…
Så vi kom ikke længere, naboen og hans vvs mand forsvandt med nedladende mimik mv…
Nu har jeg boet i denne ejendom af 2 omgange i alt 45 år og har aldrig været udsat for noget lignende.
Meeen, jeg lader mig ikke slå ud, kender min ret og pligt og Handicapkonventionen.
”
Indklagede svarede efterfølgende på klagers mail, hvoraf fremgår bl.a., at der måtte være tale om kommunikationsvanskeligheder, og at klagers rettigheder ikke skal krænkes.
Derudover fremgår det bl.a., at foreningen også har rettigheder og pligter i forbindelse med vedligeholdelsen af andelsboligen.
Klager vil blive varslet behørigt om, hvornår VVS’eren har behov for adgang til klagers andelsbolig.
Den 14. juli 2022 svarede klager på indklagedes mail af 13. juli 2022, hvoraf fremgår bl.a.
”Ja, den opfattelse var korrekt.
men ville du lukke ubekendte mænd ind i din lejlighed, som ikke ville præsentere sig…
Og selvfølgelig skal ejendommen sikres, så vi kan få et nogle nye rør…
Så vvs manden er velkommen.
Jeg har en bekendt som vil være tilstede under hele forløbet.
”
Den 18. juli 2024 modtog klager en mail fra sin andelsboligforening, hvoraf fremgår bl.a.
”Jeg beklager den uheldige situation, der er opstået mellem dig og din nye nabo, og at du i situationen har følt dig overrumplet.
…
Som du formodentlig ved, blev det videre rørprojekt-forløb godkendt på Generalforsamlingen.
Det betyder, at når andelshavere får foretaget renovering af bad eller køkken, udskiftes samtidig faldstammer og forsyningsrør.
Da vores forsyningsrør løber delvist i egne lejligheder og i nabolejligheder, er der behov for at få adgang til nabolejligheder som en del af renoverings-processen.
I denne forbindelse vil det være nødvendigt at bese og dokumentere vandforsyningsrørene på dit badeværelse.
Hvis du helst vil undgå besøg af VVS’er, kan det gøres på en af følgende måder
1.
Du tager billeder af alle rør på dit badeværelse og sender det til bestyrelsen, så vi kan formidle billederne til VVS-firmaet, der står for renoveringen.
2.
En af os øvrige bestyrelsesmedlemmer kommer forbi dig på et passende tidspunkt i nærmeste fremtid, tager billederne og formidler dem til VVS-firmaet direkte.
”
Klager modtog efterfølgende en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Tirsdag den 23-08-2022 kommer [virksomhed] hos naboen [A] for at demontere nogen rør…
De udføre ikke noget arbejde den dag hos dig.
Torsdag den 25-08-2022 kommer de ind hos dig mellem 8-8,30 for at ændre på dine rør det meste af dagen.
Derefter kan du aftale med VVS’eren dag for dag om de skal komme over flere dage.
”
Den 19. august 2022 svarede klager på indklagedes mail, hvoraf fremgår bl.a.
”Du kan meddele vvs mv, at jeg skal have skriftlig information om hvad der skal laves på mit badeværelse.
Dette skal eller bliver vvs ikke lukket ind.
”
Indklagede svarede efterfølgende på klagers mail af 19. august 2022, hvoraf fremgår bl.a.
”Vi er lidt kede af dialogen omkring denne, da det skaber forvirring…
For at der ikke skal være misforståelser skal vi oplyse dig om følgende
Klager svarede efterfølgende på indklagedes mail, hvoraf fremgår bl.a.
”Jeg er ked af dialogen som blev borte.
Den dialog som begyndte med non præsentation fra naboen og vvs.
…
Man har talt om ændring og nu udskiftning.
Forvirrende ikkesandt.
Mig bekendt, er der en aftale den 23. august kl.
9.
Hvor jeg beder om info.
Det er da vist helt naturligt, når noget skal iværksættes.
Det allerværste er den måde, man har behandlet et ældre handicappet menneske på.
Dem tager jeg op når denne affære er overstået.
Ved besøget den 23 august vil en eller flere personer være tilstede sammen med mig.
”
Den 1. september 2022 sendte klager en mail til sin andelsboligforening, hvoraf fremgår bl.a.
”Jeg har nu konstateret, at mine rør på badeværelset IKKE er udskiftet, men at naboens er?
Har fra anden hånd fået info om, at bestyrelsen har givet tilladelse til at naboens rør skulle udskiftes men ikke mine?
Se det var en ny historie.
Det undrer mig, for det står på skrift endda flere steder på mails, at jeg skal have udskiftet mine rør på badeværelset.
Det er jo noget at bestyrelsen skal give lov til.
Så det anmoder jeg hermed om.
Nu har jeg haft vvs’erne rendende i 2 uger.
Jeg er blevet nægtet adgang til vand i haner/wc i første omgang og i 2 døgn og 1 døgn i anden omgang.
Vand er dog en menneskeret, men det har man ikke rigtigt tænkt på.
Der har været mange kedelige episoder samlet set.
Vvs’erne har opsat mine gamle vandrette rør igen og med afskallet maling så de rigtigt fæle at se på.
De har ødelagt min væg ved faldstammen, så muren hænger i laser.
…
Så jeg vil spørge, hvornår får jeg mine rør udskiftet?
?
Hvornår får jeg sat det ødelagte i stand?
?
”
Den 2. september 2022 svarede klagers andelsboligforening på klagers mail af 1. september 2022, hvoraf fremgår bl.a.
”Tak for din mail.
Jeg har videresendt den til [indklagede], da det er dem, der er projektleder på rørprojektet.
Skulle du derfor have indvendinger til projektplanlægningen, vil det være [indklagede], du skal kontakte.
”
Efterfølgende samme dag sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Hvad var egentlig meningen med dine udmeldinger om, at jeg skulle have udskiftet mine rør på badeværelset?
Det fik jeg så ikke og det var heller ikke meningen fra dag 1. iflg.
vvs og Administrator, har jeg fået kundskab om!
I stedet fik jeg lov at lægge badeværelse til vvs gennemgang.
Der blev lukket for vandhaner i kø og badeværelse og wc besøg først i 2 døgn.
Derpå i et 1/2 døgn.
Er det det man bruger?
?
Hele denne sag er en kedelig en og meget alvorlig en.
Jeg spørger, hvornår får jeg mine rør udskiftet?
?
…
Mit handicap har man ikke taget hensyn til.
Det er meget meget alvorligt.
Det vil blive fulgt op.
”
Af indklagedes svar fremgår bl.a.
”Planen for rørudskiftningen i ejendommen er
Din nabo falder under sidste kategori.
Hvorfor de vil sikre sig adgang hos dig for at undgå vandskader.
Jeg er ked af at høre at du ikke har haft vand i flere dage.
Det er ikke tilfredsstillende, og jeg vil påpege dette, således at varsling sker bedre fremadrettet.
”
Den 6. september 2022 sendte klager en mail indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Der er kommet en del skader på mit badeværelse.
Brud på vægge og maling er skrællet af mine vandrette rør hen til håndvasken.
Det lodrette rør der forbinder mit toilet og går ind til naboen er rustent…
Kan du fortælle mig hvornår jeg kan forvente hvornår skaderne på mit badeværelse bliver ordnet?
En advokat har meddelt at skaderne i mit badeværelse skal sættes i samme stand, som før naboen fik sit badeværelse.
Har også talt med mit forsikringsselskab og de meddeler at det er foreningen eller naboen der skal betale skaderne.
”
Den 18. oktober 2022 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Jeg beder lige om en kommentar fra VVS’eren – så vi kan få styr på det.
Der er nogle ting der ikke ser helt færdig ud.
”
Den 21. november 2022 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Da det er nu over en måned siden du meddelte mig, at du vil rette henvendelse til håndværkeren mht.
skaderne på mit badeværelse, spørger jeg dig hvornår kan jeg forvente skaderne bliver sat i stand?
”
Af indklagedes svar fremgår bl.a.
”Tak for tilbagemeldingen – jeg har bedt ham tage direkte fat i dig, jeg rykker ham lige, jeg er ved at miste tålmodigheden.
”
Den 29. november 2022 sendte klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”Kan godt forstå, at du har mistet tålmodigheden, med håndværkeren…
Hører jeg ikke noget inden den 2/11-22, via sms/mail, overtager Retshjælpen sagen.
”
Af sagens oplysninger fremgår, at Københavns Retshjælp har sendt et brev til indklagede.
Indholdet af brevet fra Københavns Retshjælp er ikke blevet forelagt for nævnet.
Den 20. december 2022 svarede indklagede på brevet fra Københavns Retshjælp, hvoraf fremgår bl.a.
”Tak for jeres henvendelse.
Andelshaveren har nægtet adgang, og vi kan ikke udføre opgaven.
Herefter har truede hun med at gå til advokat, fordi det ikke blev udført.
Vi er administratorer og ikke tryllekunstnere.
Men når der sker trussel om at inddrage advokater stopper al velvillighed fra vores side…
Vi vil komme med en plan senest i uge 2.
Dette vil kræve en besigtigelse af hvad der skal laves.
Hvis der ikke gives adgang, så stopper processen igen.
Meddel os hvem vi skal henvende os til for at få adgang.
”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. marts 2023.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med renoveringen af klagers andelsbolig.
Klager har altid vedligeholdt sin andelsbolig.
Klager vil ikke give adgang til sin andelsbolig i forbindelse med renoveringen, da hun ikke får information om, hvilket arbejde der skal foretages.
Håndværkerne lavede skader på klagers badeværelse under renovationen.
Indklagede har telefonisk fortalt til klagers bisidder, at han ikke tager hensyn til handicappede mennesker.
Klager blev hånet for ikke at give adgang til sin andelsbolig i forbindelse med renoveringen af ejendommen.
Det fremgår bl.a. af andelsforeningens årsberetning i 2022, at det var klagers skyld, at renoveringen var blevet forsinket.
Klager har flere gange gjort indklagede opmærksom på, at hun er døv.
Indklagedes tone har været hånende og nedladende.
Klager har aldrig været udsat for sådan en nedværdigende og uværdig behandling.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med renoveringen af klagers andelsbolig.
Indklagede har behandlet klager præcis som vedtægterne for andelsboligforeningen foreskriver.
Klager havde en forventning om positiv særbehandling.
Det var på generalforsamlingen vedtaget, at man løbende skulle opdatere rørføringer ved renovering af badeværelser.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til en persons handicap finder sted med det formål eller den virkning at krænke dennes værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med renoveringen af klagers andelsbolig.
Nævnet finder, at der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at indklagede har udsat klager for den påståede forskelsbehandling i form af chikane på grund af handicap i forbindelse med renoveringen af klagers andelsbolig eller i øvrigt.
Nævnet vurderer herefter, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der tyder på, at hun er blevet udsat for den påståede forskelsbehandling.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Nævnet har herefter ikke fundet grundlag for at tage stilling til, om klager har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
-
Rørene er foreningens, ikke dine
-
VVS’er beder om adgang for at sikre at han kan få adgang skulle der opstå udfordringer…
-
Der er ikke planer om at lave ændringer hos dig i denne forbindelse.
”
-
Der hvor rør er umiddelbar tilgængelige, skiftes de hurtigst muligt.
Du vil derfor opleve at det ikke varer længe inden de skiftes i kælderen.
-
Hvis der sker fraflytning, og foreningen har ressourcer til det, købes lejligheden, og rør laves, og eventuel forbedring tillægges andelen, og denne sælges videre.
-
Hvis der er nogen der skal have renoveres bad og/eller køkken.
•
§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 2 om lovens anvendelsesområde
•
§ 5, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 10 om delt bevisbyrde