Legislator Case Law & Legislation
W20240986725 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - kommuner - afvisning

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9867 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - kommuner - afvisning

KEN#LOKDOK23 2024 9867 Valid

J.nr. 24-9755

En kvinde (klager) klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kvindens barns skole, der hører under kommunen, havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, fordi skolen ikke inddrog kvinden i sagsbehandlingen i forhold til kvindens barn, mens barnets far blev inddraget i sagsbehandlingen.

Nævnet vurderede, at der ikke i sagen var oplysninger, der gav anledning til at formode, at klager ikke var blevet inddraget i skolens sagsbehandling på grund af sit køn.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

KEN#LOKDOK23 2024 9867 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kommune ikke inddrog klager, der er kvinde, i sagsbehandlingen i forhold til klagers barn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, der er kvinde, har sammen med sin eksmand fælles forældremyndighed over deres barn.

Klagers barn går i folkeskole i en skole, der hører under indklagede kommune.

Klager har oplyst, at klager blev udelukket fra møder hos indklagede, og at det kun var klagers eksmand, der blev inddraget i forhold angående klagers barn af indklagede.

Klager har fremlagt mail af 10. november 2023, hvoraf fremgår

”Fra: [klager]

Til: [medarbejder 1 hos indklagede]

Dato: 10. nov. 2023

…

Der er udsendt indkaldelse ang.

[barn] den 29 november kl.

14- her har jeg desværre først fri kl.

15, kan det udskydes til 15.20 eller evt.

blive dagen efter 14.20?

…”

Den 13. november 2023 skrev klager følgende til indklagede

”…

Har forsøgt at få ændret tiden således jeg kan deltage, men [medarbejder 1 hos indklagede] er ikke vendt tilbage.

Der er udsendt indkaldelse ang.

[barn] den 29 november kl.

14- her har jeg desværre først fri kl.

15, kan det udskydes til 15.20 eller evt.

dagen efter 14.20?

…”

Den 13. november 2023 svarede medarbejder 2 hos indklagede følgende

”…

Jeg er sikker på, at [medarbejder 1 hos indklagede] vender tilbage.

Jeg vil helst ikke blande mig i det arbejde hun laver med at koordinere de forskellige leder og PPR psykologer der skal til de forskellige inklusions klassen og [specialiseret skoletilbud hos indklagede] her den nærmeste tid.

…”

Den 13. november 2023 svarede klager følgende

”…

Nu var det mere et opmærksomhedspunkt, da datoen så er nødt at skulle ændres.

Altid sårbart kun at notere en medarbejder som skal stå for indkaldelser i en tid hvor der er så meget sygdom, hvorfor jeg lige gav en melding til dig også.

…”

Klager har oplyst, at mødet blev afholdt uden klagers viden, da klager ikke fik besked om, at tidspunktet for mødet blev fastholdt.

Den 11. januar 2024 sendte indklagede en besked til klager, hvoraf fremgår

”…

Til info

I går valgte [barn] at gå ind på forskellige porno sider på sin computer.

Han nåede at se i ca 10 minutter, inden en gårdvagt så at han sad i klassen.

[Klassens pædagog] tog en snak med [barn] i går.

Jeg ringede til [far], da [barn] var der.

Vi, [klassens pædagog], [far], [barn] og jeg havde et møde i morges.

Vi var nysgerrige på hvordan han havde fundet frem til siderne.

Vi snakkede om at der var en grund til, at det kun er voksne over 18, der må se på det.

Vi har fortsat fokus på problematikken i klassen.

…”

Den 16. januar 2024 blev der udarbejdet en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) angående klagers barn.

Klager har oplyst, at hun ikke blev inddraget i udarbejdelsen af den Pædagogiske Psykologiske Vurdering.

Af Pædagogisk Psykologisk Vurdering af den 16. januar 2024 fremgår blandt andet

”…

Der er beskrivelser af, at der i forbindelse med forældrenes skilsmisse i 2015 og efterfølgende har været et højst konfliktniveau forældrene imellem.

…

Information fra revisitationsmøde

Far fortæller, at forældrenes samarbejde er udfordret.

Familieretshuset er involveret.

Det beskrives, at børnene har skullet forholde sig til rigtig meget og er påvirkede af det.

Far giver udtryk for, at kulturen i klassen kan være problematisk.

Fra skolens side beskrives det, at det kan mærkes, at det er hårdt for [barn] og fylder for ham, alt det der foregår mellem forældrene.

Skolen giver udtryk for at have indtryk af, at [barn] har mange ting, der fylder i hans hoved, og han derfor ikke har så meget energi og plads til skoledelen.

Det opleves, at [barn] virker tiltagende trist.

…

Vurdering og anbefalinger

Undertegnede bliver ved revisitationsmødet, hvor der gives tilbagemelding på den kognitive testning, informeret om, at der er vanskelige omstændigheder på hjemmefronten, som [barn] bruger energi på at forholde sig til og har gjort i en længere periode – også på tidspunktet for gennemførelsen af den kognitive test.

Både skole og far giver udtryk for, at de er overraskede over testresultaterne, da de oplever, at [barn] fremstår anderledes (bedre) kognitivt, end resultaterne indikerer.

Det vurderes på baggrund af beskrivelserne fra skole og hjem samt grundet den aktuelle situation forældrene imellem, at resultaterne fra den kognitive test bør tolkes med varsomhed.

Resultaterne fra den kognitive test kan dog give en indikation af, at [barn] i testøjeblikket fortsat fremstår som en dreng med indlæringsvanskeligheder, hvorfor han på nuværende tidspunkt bør mødes med dette in mente.

Det anbefales dog, at der på sigt overvejes en kognitiv retestning, når omstændighederne omkring [barn] er mindre tumultariske.

…

Ud over ovenstående anbefales det, at der er fokus på [barn] trivsel og humør, og hvordan han forstår og håndterer den konfliktfyldte situation mellem sine forældre.

…”

Den 16. januar 2024 skrev klager en mail til indklagede, hvoraf fremgår

”…

Jeg har i dag modtaget PPV’en, jeg har dog en bekymring.

Hvordan kan det være, at jeg ikke er blevet inddraget idet udarbejdelsen af en PPV b.la.

Omhandler en forældresamtale ?

Jeg kan se på teksten, at der er mange holdninger fra far, men hvorfor involvere du ikke mig?

[Barn] fik lavet en PPV da [far] og jeg var gift, så det undre mig, at når testen faktisk viser samme resultat, at man fortsat vurdere den skal ses med “forsigtighed”.

[Far] gemmer sig bag “konfliktniveau” konstant, han kan eller vil ikke anerkende der skulle være tale om indlæringsvanskeligheder.

Hans søster er lige udredt med ADHD, samt en skillsmissediagnose/belastning og jeg har sagt i mange år, at han har lignende symptomer b.la.

I hans manglende følelsesregulering.

Jeg selv er diagnosticeret med ADHD.

[Barn] er derfor disponibel i en sådan sammenhæng.

- [Barn] er født præmatur 2240g

Det er over 7 år siden vi blev skilt og jeg må bare sige, at trods sager, har [barn] altid været anderledes og ikke fungeret ved mange mennesker som har skabt og skaber utryghed og mange andre mærkbare ting.

Han oplever b.la.

Stadigvæk den dag i dag, at han ikke er god i store forsamlinger, han ser ting der ikke er der, han

har svært ved at skelne virkelighed og fantasi, især når det gælder både film han har set eller spil, hvor han kan

drage urealistiske ting ind i fortællinger såsom omkring monstre og at folk han holder af omkring ham bliver slået

ihjel af monstre, derfor har vi skærmet ham fra voldsomme film og spil da han er ganske sensitiv på de områder.

Desuden er han meget optaget af hans eksistens.

Vil man skåne [barn], kan man sætte ind med hjælpen til hans far, så far lære ikke at inddrage [barn] i ting han ikke burde inddrages i -alt sammen skaber påvirkning af [barn], men det gør desværre også, at man overser det reelle billede og [barn] unødigt føler sig forkert og påvirkes over hans egne overdrivelser i fortællinger, glemmer hvad han har sagt og bliver efterfølgende vred og får mistillid fordi det så er nedskrevet forkert i hans virkelighed og desuden de massive vredesudbrud som skaber et så forhøjet blodtryk, at det kan ende med besvimelse eller værre.

[Barns] vægt er steget i en sådan grad, at det bekymre fordi han heller ikke mærker mæthed før i det ekstreme og bevæger sig sparsomt.

Det vil være relevant, at få set nærmere på [barn] igennem en udredning.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. januar 2024.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede ikke inddrog klager i sagsbehandlingen i forhold til klagers barn.

Det er i strid med loven at forskelsbehandle forældre med fælles forældremyndighed trods konfliktniveau.

Indklagede har besluttet, at det kun er vigtigt, at far deltager i møder, tests og lignende.

Trods at klager oprettede kontakt angående et møde, som klager ikke havde mulighed for at deltage i og bad om udskydelse eller flytning til anden dag, fik klager ikke svar fra indklagede.

Mødet blev holdt uden klagers viden, da klager ikke forventede, at mødet ville blive afholdt, da klager ikke blev informeret om fastholdelse heraf.

Klager blev ikke inddraget i forældresamtalen i forbindelse med udarbejdelse af PPV’en, hvorfor kun klagers eksmands synspunkter er noteret i vurderingen.

Da der er fælles forældremyndighed, betyder det, at klager og klagers eksmand burde få samme behandling, hvilket ikke er tilfældet.

I mange tilfælde bliver klager udelukket fra møder og ikke inddraget i konflikter, hvor klager først får besked om mødet efterfølgende.

Klager får derfor ikke mulighed for at deltage i disse møder eller blive inddraget i konflikterne.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at hun ikke blev inddraget i indklagedes sagsbehandling angående klagers barn, herunder at hun ikke blev inddraget i udarbejdelsen af sit barns Pædagogisk Psykologisk Vurdering, og at indklagede ikke besvarede klagers henvendelser.

Klager har desuden oplyst, at alene klagers eksmand blev inddraget i indklagedes sagsbehandling.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er oplysninger, der giver anledning til at formode, at klager ikke blev inddraget i indklagedes sagsbehandling på grund af sit køn.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

KEN#LOKDOK23 2024 9867 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8 om nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 9867 Valid

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →