DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05054
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-05054
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for brug af billede fra Facebook-profil
I en artikel fra februar omtalte Fyens Stiftstidende Nordfyn Kommunes brug af en ekstern konsulent til vurdering af, hvorvidt kommunen havde begået sagsbehandlingsfejl.
Det fremgik af omtalen, at konsulenten havde en privat relation med en teamleder ansat i kommunen, hvis sagsbehandling konsulenten havde vurderet.
I den forbindelse bragte mediet et billede af teamlederen og konsulenten fra teamlederens private Facebook-profil.
Nordfyns Kommune og teamlederen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde bragt billedet.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidendes brug af billedet, da det i den konkrete sammenhæng havde offentlig interesse at dokumentere karakteren af teamlederen og konsulentens relation ved brug af billedet, og da billedet ikke indeholdt private, følsomme eller krænkende oplysninger.
Nordfyns Kommune har på egne vegne og i henhold til fuldmagt på vegne af [Klager 2] klaget til Pressenævnet over artiklen ” Ekstern konsulent skulle lave vurderinger af personlig ven ” og lederen ” Redaktøren anbefaler: Skurke, dæmoner og en skidt karakter ” bragt den 23. februar 2024 samt rettelsen ” Socialrådgivere ”opfandt” ikke selv diagnoser til mor ”, bragt den 29. februar 2024, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat.
Nordfyns Kommune og [Klager 2] har blandt andet klaget over, at Fyens Stiftstidende har bragt ukorrekte oplysninger og et billede fra en privat Facebook-profil.
1 Sagsfremstilling
Påklagede artikler
Fyens Stiftstidende bragte den 23. februar 2024 artiklen ” Ekstern konsulent skulle lave vurderinger af personlig ven ” i den trykte avis, sektion 2, side 12.
Artiklen har følgende underrubrik
”I flere tilfælde har Nordfyns Kommunes [Afdeling] brugt konsulent [Konsulenten] til at komme med en uvildig vurdering, om der er sket fejl i sager, hvor en borger for eksempel har klaget eller kritiseret sagsbehandlingen.
Nu viser det sig, at [Konsulenten] har et tæt venskab med den teamleder, hvis arbejde han skal bedømme.
De to hovedpersoner afviser, at deres private relation er et problem.
”
Af artiklen fremgår
”NORDFYN: Når man beskæftiger sig med sager fra Nordfyns Kommunes [Afdeling], så er der én ekstern konsulent, der gennem de senere år går igen og igen i stribevis af forskellige opgaver for kommunen.
Konsulenten [Konsulenten] er den, som [Afdelingen] bruger til at komme med uvildige vurderinger sager, når borgere klager over fejl i kommunens sagsbehandling, men Fyens Stiftstidende kan nu dokumentere, at han også har et nært personligt forhold til medarbejdere og ledere i afdelingen.
[Afdelingsdirektør] i Nordfyns Kommune, [Person 1], bekræfter, at kommunen i en årrække har brugt [Konsulenten] som socialfaglig ekspert til at vurdere klager over afdelingen.
- Hvis der nu for eksempel er en sag, hvor der er kritik eller en klage, og vi ikke kan finde ud af, om der er begået fejl i sagen, så kan vi bruge ham og få en second opinion.
I 2023 tror jeg, vi har brugt ham til at bedømme tre eller fire sager.
- Blandt andet i den sag, som avisen har beskrevet, hvor han konkluderede, at der ikke var sket noget ulovligt, men at der var behov for at kvalitetsudvikle [Samtaler] og journalisering, fortæller [Person 1].
Den sag, som [Person 1] omtaler, handler om en familie, som i 10 måneder har haft en åben sag med en række fejl hængende truende over hovedet, uden at kunne få den lukket.
Her har konsulenten vurderet, at selv om der er sket fejl i både underretning, [samtaler], journalføring og et meget langtrukkent forløb uden handling, så har det ikke haft betydning for, om sagen overholder loven.
[Forskeren] og ekspert i kommunal jura, [Person 2], undrer sig.
- I forhold til habilitet så skal forholdet være tæt.
Der findes eksempler med en borgmester, som tager på ferie med lokal erhvervsmand, men stadig ikke vurderes som inhabil.
Noget helt andet er, om man er kvalificeret til at foretage vurderinger.
Her lyder det umiddelbart mystisk, at en konsulent, som der arbejdes tæt sammen med, bruges som sandhedsvidne om interne faglige vurderinger, mener han.
Personligt venskab
Efter at [Konsulenten] har konstateret, at der er sket fejl i sager, så er det også ham, der får opgaven med at rette op på fejlene ved at undervise medarbejderne.
I Fyens Stiftstidendes research af Nordfyns Kommunes brug af den pågældende konsulent viser det sig, at konsulenten tilsyneladende har et privat venskab med teamleder i [Afdelingen], [Klager 2], hvis faglige arbejde han samtidig skal vurdere kvaliteten af.
På Facebook kan man blandt andet finde billedet af lederen og konsulenten klædt ud som skurke i 2022, og man kan finde flere meget venskabelige skriverier mellem teamlederen og konsulenten, hvor der bruges både kysseemojis og masser af hjerter helt tilbage til 2021.
Direktør [Person 1] fortæller, at han ikke kender til, at der skulle være et personligt forhold mellem konsulenten og en leder i [Afdelingen].
- Jeg har skrevet til jer i sidste uge, at jeg kan afkræfte postulatet om et mangeårigt personligt forhold mellem en leder i afdelingen og den eksterne socialfaglige konsulent, siger direktøren.
Hvis der nu faktisk er et personligt forhold, der strækker sig flere år tilbage i tiden, kan de familier, der klager over jeres sagsbehandling, så føle sig sikre på, at de får en upartisk behandling?
At konsulenten ikke i en eller anden grad tager myndighedens parti i de her klagesager?
”
Der er i artiklen indsat et billede af [Klager 2] og [Konsulenten], der står ved siden af hinanden iført udklædning.
Af billedteksten fremgår
”Udklædt som skurk er det i midten konsulent [Konsulenten], som Nordfyns Kommune blandt andet bruger til at få lavet uvildige vurderinger af borgernes klager og kritik af afdelingen.
Til højre er det afdelingens teamleder [Klager 2].
Billedet er fra 2022 og ligger på Facebook.
”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Derfor bringer vi billedet ”, hvoraf fremgår
”Billedet ligger blandt andet på [Klager 2]s Facebookprofil og er i skrivende stund synligt for hendes venner på det sociale medie.
Avisen er kommet i besiddelse af billedet og bringer det, fordi det er afgørende at få habilitetsspørgsmålet i sager om [persongruppe] afdækket og frem i lyset.
Billedet viser en tydelig privat situation, og det fungerer derfor som afgørende dokumentation for, at teamleder i kommunens [Afdeling] [Klager 2] har en privat og personlig relation til den eksterne konsulent [Konsulenten], hvis opgave har været objektivt og uafhængigt at vurdere kommunens [Afdeling]s sagsbehandling.
”
Af artiklen fremgår videre
” Ingen kommentarer
- Jeg har aldrig haft grundlag for at tænke - når jeg har set noget fra [Konsulenten]s side - at det virker til at være ensidigt eller ufuldstændigt.
De gange, jeg har set nogle af hans sagsgennemgange, så har jeg ikke indtryk af, at han lægger fingrene imellem, mener [Person 1].
Fyens Stiftstidende har på sociale medier fundet en række beskeder mellem lederen og konsulenten, der ligesom billedet i toppen af denne artikel antyder mere end blot en professionel relation.
Forelagt billedet og den øvrige dokumentation, lover [Person 1] at undersøge sagen nærmere.
– Når I kommer her og præsenterer noget for mig, så er jeg jo nødt til at undersøge det, inden jeg kan sige, om jeg kan se et problem eller ej, siger han.
I en mail skriver [Person 1] efterfølgende
- Jeg har ikke yderligere kommentarer.
Jeg kan henvise til, at jeg har tillid til [Konsulenten]s socialfaglige vurderinger.
Teamleder [Klager 2] bekræfter i en mail, at hun har kendt [Konsulenten] siden 2018, hvor de mødte hinanden arbejdsmæssigt, og at relationen har udviklet sig til et venskab.
På spørgsmålet om, hvorvidt [Konsulenten] - samtidig med det venskab – er i stand til at vurdere, om [Klager 2] og hendes medarbejdere har begået fejl, svarer hun
- Ja.
For eksempel er der i den konkrete sagsgennemgang beskrevet en sagsbehandlingsfejl, som jeg har medvirket til.
Kan godt forstå, det ser mudret ud
[Konsulenten] mener, at han godt kan skille det professionelle og det private forhold til teamleder [Klager 2].
- Jeg har jo haft et samarbejde med Nordfyns Kommune i et stykke tid, og da [Klager 2] søger stillingen som afdelingsleder, så tager vi også en snak om det og melder vores private venskab ud, så hele organisationen ved det.
Det er jo chef for [Afdelingen], [Person 2], der hyrer mig, når kommunen har en opgave, fortæller [Konsulenten].
- Jeg kan godt forstå, at det kan virke mudret for de familier, hvis klager jeg skal sidde og behandle.
At folk kan tænke, hvordan det hænger sammen, men jeg mener, at jeg griber opgaverne an med en faglig integritet - og jeg har også givet kritik af [Klager 2], siger [Konsulenten].
”
Fyens Stiftstidende bragte den 23. februar 2024 lederen ” Redaktøren anbefaler: Skurke, dæmoner og en skidt karakter ” på fyens.dk.
Der er øverst i lederen indsat et portrætbillede af chefredaktør [Chefredaktøren].
Af billedteksten fremgår: ”Chefredaktør [Chefredaktøren]”.
Af lederen fremgår følgende
”Hvis du er med på det, kære læser, vil jeg invitere dig med i et lille tankeeksperiment
Forestil dig, at du har [en person] med så store problemer, at [personen] og jeres familie har brug for hjælp fra kommunen.
Alene den forestilling kan gøre ondt i maven.
Forestil dig så, at du oven i købet oplever, at kommunen svigter i en grad, så du klager over kommunens behandling af [personen].
Og forestil dig så, at det bliver afsløret, at den uvildige konsulent, der skal afgøre, om kommunen behandler [personen] og jeres familie efter lovens rammer, er privat ven med lederen af den afdeling, du har klaget over.
Faktisk skal du forestille dig - og nu bliver det svært - at du ser et foto af den uvildige konsulent tæt omslynget med den kommunale leder, han skal forholde sig kritisk til.
De er klædt ud som skurke og dæmoner - konsulenten med sorte horn stikkende op fra hovedet.
Jeg indrømmer, at motivet er så absurd, at det kan være svært at forestille sig.
Til gengæld er det ikke svært at forestille sig, hvad der er sket med tilliden til kommunens uvildige klagebehandling.
Den er væk.
Helt væk.
Nå, kære læser.
Tak fordi du var med i det lille tankeeksperiment.
Tilbage til virkeligheden, der nogle gange overgår vores forestillingsevne.
Det har vi set flere eksempler på i ugens løb.
Blandt andet i vores afdækning af relationen mellem den såkaldt uvildige konsulent og den kommunale teamleder i afdelingen, der tager sig af nordfynske [persongruppe] med problemer.
Efter nøje overvejelser bringer vi som dokumentation et privat billede af de to sammen til en udklædningsfest.
Vi gør det, fordi billedet bedre end 1000 ord beskriver den tætte relation, der åbenlyst trækker tæppet væk under tilliden til klagesystemet.
Artiklen om kommunens habilitetsproblem er en af mine anbefalinger fra en uge, hvor en anden sag om [persongruppen] trak overskrifter på stribe.
Skoleledelsen på [Skolen] har været til eksamen i at sikre skolens elever gode vilkår for læring og almen dannelse.
Efter afsløringerne fra Odense-skolen skal vi helt ned i den laveste ende af skalaen for at finde en karakter, der matcher ledelsens præstationer.
Der er plads til forbedringer.
Både for skoleledelsen i [Landsby] og dæmonerne på Nordfyn.
God weekend.
”
Fyens Stiftstidende bragte den 29. februar 2024 i den trykte avis, sektion 2, side 13 en rettelse med overskriften ” Socialrådgivere ”opfandt” ikke selv diagnoser til mor ” til artiklen ” Mor fik tvangsfjernet sine [persongruppe] – udskældt afdeling skrev i sagen, at hun havde 10 diagnoser: men hun har ikke én eneste ”.
Af rettelsen fremgår
”RETTELSE: Den 8. februar bragte Fyens Stiftstidende artiklen ”Mor fik tvangsfjernet sine [persongruppe] - udskældt afdeling skrev i sagen, at hun havde 10 diagnoser: Men hun har ikke én eneste."
I historien fremgår det, at en mor til to tvangsfjernede [persongruppe] blev udstyret med falske diagnoser.
Kommunens [Afdelingsdirektør] [Person 1] ønsker i forbindelse med artiklen at slå fast, at det ikke var de nordfynske socialrådgivere der opfandt diagnoserne.
[Person 1]s medarbejdere overførte kun oplysningerne fra en anden kommune og en anden forvaltning uden at berigtige dem.
Oplysningerne stammer fra en 14 år gammel pensionssag, men er ikke sande.
Dette efterprøvede Nordfyns Kommune aldrig inden de blev skrevet ind i morens sag.
I papirerne fra Nordfyns Kommune beskrives moren som værende blandt andet [Diagnose 1], [Diagnose 2], lide af [Diagnose 3] og værende [Diagnose 4], [Diagnose 5], [Diagnose 6] og [Diagnose 7].
Hun har dog aldrig været i kontakt med det psykiatriske system og beskrives af en speciallæge i psykiatri som fuldstændig relevant og uden psykopatologiske symptomer.
På trods af grundlaget for de forkerte oplysninger har Nordfyns Kommune ikke ønsket at slette dem fra sagen.
”
Der er i rettelsen indsat et portrætbillede af [Person 1].
Af billedteksten fremgår: ”Direktør for [Afdelingen] i Nordfyns Kommune, [Person 1].
”
Efter offentliggørelsen
Nordfyns Kommune og [Klager 2] har til Pressenævnet indsendt den korrespondance, kommunen havde med Fyens Stiftstidende efter offentliggørelsen.
Nordfyns Kommune sendte den 10. april 2024 følgende mail til Fyens Stiftstidende
”Kære [Chefredaktøren] I forbindelse med Fyens Stiftstidendes omtale af Nordfyns Kommunes [Afdeling] bragte Fyens Stiftstidende den 23. februar en artikel under overskriften ”Ekstern konsulent skulle lave vurderinger af personlig ven”, ledsaget af en læseranbefaling under titlen ”Skurke, dæmoner og en skidt karakter”.
I samme sammenhæng blev bragte avisen et foto af teamleder [Klager 2] i selskab med konsulent [Konsulenten].
Billedet stammer fra teamlederens lukkede profil på Facebook.
Da billedet fortsat figurerer på Fyens Stiftstidendes netmedier skal jeg anmode om, at Fyens Stiftstidende fjerner billedet fra egne platforme snarest muligt.
Billedet påvirker vores medarbejder betydeligt og kan på sigt også påvirke negativt i forhold til fremtidige karrieremuligheder.
Jeg erindrer om, at jeg forud for offentliggørelsen kontaktede hovedredaktionen og anmodede om, at billedet ikke blev bragt, dog uden at det førte til ændret stillingtagen til offentliggørelsen.
Efter vores opfattelse var offentliggørelsen af billedet slet ikke nødvendig, idet teamlederen og konsulenten med deres udtalelser til avisen allerede havde bekræftet, at de havde et venskab.
Henset til de personlige omkostninger, der er forbundet med have billedet liggende på nettet i den givne kontekst, burde den rette beslutning her have været ikke at bringe billedet.
Af hensyn til vores medarbejder skal jeg bede om, at Fyens Stiftstidende meget hurtigt tilkendegiver i et svar til mig, om man agter at imødekomme anmodningen, gerne med angivelse af specifik dato for sletning.
Venlig hilsen [Person 4] [Stillingsbetegnelse]
[…]”
Den 12. april 2024 besvarede Fyens Stiftstidende mailen med følgende svar
”Kære [Person 4] Tak for din henvendelse med anmodning om at få fjernet et billede bragt i forbindelse med dækningen af et habilitetsspørgsmål i Nordfyns Kommunes [Afdeling].
Jeg kan ikke imødekomme dit ønske, da vi værner om vores indhold.
Vi sletter eller retter som udgangspunkt ikke i vores arkivmateriale, da det er at betragte som en værdifuld del af historieskrivningen i Danmark.
I den pågældende sag er der tilmed tale om en artikel, der behandler et særdeles vigtigt emne: kommunens håndtering af klager over behandlingen af [persongruppen].
Derfor er det i høj grad i offentlighedens interesse at få kastet lys over relationen og ikke mindst karakteren af relationen mellem kommunens teamleder [Klager 2] og [Konsulenten], der har været uvildig konsulent i klagesager.
Det er nemlig – som kommunalekspert [Person 2] forklarer i artiklen – omfanget og karakteren af den private relation, som er helt centralt for, hvorvidt der kan være tale om et habilitetsproblem.
Billedet viser en tydelig privat situation, hvor de to parter i festlig sammenhæng er klædt ud som henholdsvis Disney-skurken Cruella de Vil fra filmen ”101 dalmatinere” og en djævle-lignende figur med horn i panden.
Selvom begge parter bekræfter venskabet, fungerer billedet som afgørende dokumentation for karakteren af relationen, som altså ikke fremgår af deres svar i artiklerne.
Af ovenstående årsager har jeg ikke til hensigt at fjerne billedet fra arkivartiklerne.
Venlig hilsen [Chefredaktøren] Chefredaktør
[…]”
Fyens Stiftstidende har den 15. april 2024 bragt følgende præcisering i kursiv øverst i artiklen ” Klædte sig ud som skurke sammen: Ekstern konsulent vurderede klager over kritiseret afdeling - mens han er personlig ven med lederen ”, der blev bragt den 23. februar 2024 på fyens.dk
”Præciseret den 15. april 2024 klokken 20.11: Oplysning tilføjet om, at en ekstern undersøgelse indikerer, at der ikke er sket positiv særbehandling i forbindelse med en af de konkrete sager, som den eksterne konsulent har været involveret i.
”
Følgende afsnit blev i den forbindelse indsat sidst i artiklens brødtekst
”Nordfyns Kommune påpeger i øvrigt, at en ekstern undersøgelse, som [Revisionsvirksomheden] står bag, indikerer, at der ikke er sket positiv særbehandling i den konkrete [Sag], som direktør [Person 1] refererer til.
Undersøgelsen fik Nordfyns Kommune lavet for at efterprøve den eksterne konsulents konklusioner, og resultaterne er i store træk sammenfaldende med konsulentens vurderinger i den konkrete sag.
Begge peger på store problemer i sagsbehandlingen.
”
Fyens Stiftstidende bragte samme dag en selvstændig præcisering på fyens.dk med overskriften ” Præcisering: Efterfølgende undersøgelse indikerer, at der ikke er sket positiv særbehandling ” og link til artiklen ” Klædte sig ud som skurke sammen: Ekstern konsulent vurderede klager over kritiseret afdeling - mens han er personlig ven med lederen ” samt den 16. april 2024 i den trykte avis med overskriften ” Præcisering 1 ”.
Præciseringen havde følgende ordlyd
”I artiklen ”Ekstern konsulent skulle lave vurdering af personlig ven” bragt den 23. februar 2024 afdækker Fyens Stiftstidende et habilitetsspørgsmål i Nordfyns Kommune.
Sagen handler om en kommunal teamleder med ansvar for en afdeling, der blandt andet er med til at tvangsfjerne [persongruppe], og en ekstern konsulent, der blandt andet skal vurdere, om den pågældende afdeling har begået fejl i førnævnte [Sag].
Relationen består i et venskab, som indebærer, at de to parter har deltaget i en udklædningsfest sammen.
Både direktør i Nordfyns Kommune [Person 1], den pågældende teamleder og den eksterne konsulent afviste i artiklen, at der i det professionelle samarbejde reelt er sket positiv særbehandling.
Avisen præciserer, at også en ekstern undersøgelse, Nordfyns Kommune fik lavet for at efterprøve den eksterne konsulents konklusioner, indikerer, at der ikke er sket positiv særbehandling i den konkrete sag.
Konklusionerne fra den efterfølgende undersøgelse er nemlig i stor grad sammenfaldende med den eksterne konsulents vurdering af sagen – begge peger på store problemer i sagsbehandlingen.
”
Fyens Stiftstidende har den 15. april 2024 bragt følgende præcisering i kursiv øverst i rettelsen ” Rettelse: Socialrådgivere ”opfandt” ikke selv diagnoser til mor ”
”Præciseret den 15. april 20.30 klokken 20.05: Nordfyns Kommunes standpunkt er tilføjet.
”
Følgende afsnit blev herefter indsat sidst i rettelsen
”Nordfyns Kommune mener imidlertid ikke, de i henhold til loven er forpligtet til at rette sådanne oplysninger, idet oplysningerne ikke er blevet lagt til grund for afgørelsen i den pågældende sag.
Det fremgår i øvrigt også af den oprindelige artikel ”Udskældt [Afdeling] gav mor diagnoser, som hun ikke har” bragt den 2. februar 2024, som denne rettelse i første omgang beror på.
”
Fyens Stiftstidende bragte samme dag en selvstændig præcisering på fyens.dk med overskriften ” Præcisering: Nordfyns Kommune: Vi er ikke forpligtet til at slette falske oplysninger ” og link til rettelsen ” Rettelse: Socialrådgivere ”opfandt” ikke selv diagnoser til mor ” samt den 16. april 2024 i den trykte avis med overskriften ” Præcisering 2 ”.
Præciseringen havde følgende ordlyd
”I rettelsen ”Socialrådgivere ”opfandt” ikke selv diagnoser til mor” bragt den 29. februar 2024 fremgik det, at Nordfyns Kommune ikke har slettet falske oplysninger om en mors diagnoser i en tvangsfjernelsessag.
Avisen vil i den forbindelse gerne præcisere, at Nordfyns Kommune ikke mener, de i henhold til loven er forpligtet til at rette sådanne oplysninger, idet oplysningerne ikke er blevet lagt til grund for afgørelsen i den pågældende sag.
”
Nordfyns Kommune og [Klager 2]s klage er modtaget i Pressenævnet den 9. april 2024.
Nordfyns Kommune og [Klager 2] rettede den 10. april 2024 henvendelse til Fyens Stiftstidende med anmodning om sletning af billedet i artiklen ” Ekstern konsulent skulle lave vurdering af personlig ven ”.
Fyens Stiftstidende afviste den 12. april 2024 deres anmodning.
Nordfyns Kommune og [Klager 2] har den 17. april 2024 udvidet klagen til også at omfatte Fyens Stiftstidendes afvisning af at slette billedet.
2 Parternes synspunkter
2.1 Nordfyns Kommune og [Klager 2]s synspunkter
Korrekt information
- artiklen ”Ekstern konsulent skulle lave vurderinger af personlig ven”
Nordfyns Kommune og [Klager 2] (herefter klagerne) har anført, at Fyens Stiftstidende i artiklen har kritiseret kommunen for at bruge [Konsulenten], som ekstern konsulent til at undersøge en sag, da der kunne sås tvivl om hans habilitet.
Hertil har klagerne anført, at Fyens Stiftstidende i artiklen bevidst har udeladt en væsentlig oplysning om, at revisionsvirksomheden [Revisionsvirksomheden] har foretaget en særskilt gennemgang af den sag, som [Konsulenten] har undersøgt, og at [Revisionsvirksomheden] i deres gennemgang fandt frem til de samme kritikpunkter som ham.
Fyens Stiftstidende har således ikke et grundlag for artiklens postulat om, at en personlig ven af [Klager 2] har givet en socialfaglig vurdering af en konkret sag, og at vurderingen dermed er farvet af deres relation.
I forlængelse heraf har klagerne oplyst, at kommunen anmodede [Revisionsvirksomheden] om at foretage en gennemgang af den pågældende sag for at efterprøve [Konsulenten]s konklusioner, og at [Revisionsvirksomheden]s konklusioner var sammenfaldende med hans.
Der var således ikke en indikation på, at der var sket positiv særbehandling.
Klagerne har videre anført, at Fyens Stiftstidende er blevet gjort bekendt med oplysningen herom, herunder ved et interview af 19. februar 2024, hvor kommunen opfordrede Fyens Stiftstidende til at omtale [Revisionsvirksomheden]s gennemgang af sagen, hvilket imidlertid ikke er sket.
Klagerne har anført, at Fyens Stiftstidendes rettelse – eller ”præcisering” efter mediets forståelse – som reaktion på deres klage til Pressenævnet ikke ændrer på deres klagepunkt, da den er bragt med perifer placering og minimal spalteplads og dermed ude af proportion i forhold til den sensationspræget artikel.
- lederen ”Redaktøren anbefaler: Skurke, dæmoner og en skidt karakter ”
Klagerne har anført, at [Klager 2] og [Konsulenten] i artiklen omtales som skurke, dæmoner og med en skidt karakter, og at brugen af ordet ”skurk” kan opfattes som en udtalelse om deres karakter og dermed en ærekrænkende beskyldning.
Klagerne har hertil anført, at omtalen påvirker [Klager 2]s personlige anseelse negativt og kan have negative konsekvenser for hendes fremtidige karrieremuligheder.
Det samlede billede i lederen er efter klagernes opfattelse en offentlig udskamning af en medarbejder, hvilket kommunen som arbejdsgiver ikke vil acceptere.
Det går langt over grænsen for, hvad offentligt ansatte må tåle.
- rettelsen ”Socialrådgivere ”opfandt” ikke selv diagnoser til mor”
Klagerne har indledningsvist bemærket, at Fyens Stiftstidende har berigtiget en ukorrekt oplysning om, at kommunens sagsbehandlere har opfundet en mors diagnoser i en anbringelsessag i artiklen ” Mor fik tvangsfjernet sine [persongruppe] – udskældt afdeling skrev i sagen, at hun havde 10 diagnoser: men hun har ikke én eneste ”.
Klagerne har hertil oplyst, at Nordfyns Kommune i forbindelse med deres sagsbehandling efter almindelig praksis havde fået overført skriftligt materiale fra en anden kommune, hvoraf den pågældende mors diagnoser fremgik.
Materialet var således historisk.
Klagerne har i forlængelse heraf anført, at Fyens Stiftstidende i rettelsen har tilføjet en ny kritik af Nordfyns Kommune ved at anføre, at kommunen burde have efterprøvet morens diagnoser.
Dette er imidlertid en fejlantagelse, idet oplysningerne om diagnoserne som anført ovenfor var historiske og derfor ikke blev lagt til grund i kommunens sagsbehandling.
Ankestyrelsen og byretten har desuden efterfølgende stadfæstet anbringelsesgrundlaget og derved bekræftet Nordfyns Kommunes indstillinger i den pågældende anbringelsessag.
For så vidt angår Fyens Stiftstidendes bemærkninger herom har klagerne anført, at mediet ikke forholder sig klagens substans;
at både Ankestyrelsen og byretten i deres behandling og efterfølgende dom har vurderet anbringelsessagens akter og ikke fundet anledning til at give bemærkninger til [Kommunen]s oplysninger om morens diagnoser, idet oplysningerne ikke havde betydning for sagen.
Dette fremgår desuden eksplicit af byrettens dom, som Fyens Stiftstidende er blevet henvist til og derfor burde have indsigt i.
Herudover har klagerne anført, at det i høj grad er uhensigtsmæssigt, at Fyens Stiftstidende bruger en rettelse til at bringe en ny – og igen forkert – kritik af Nordfyns Kommune.
Fyens Stiftstidende burde i stedet forfølge kritikken i en særskilt artikel og kontakte kommunen for at få en kommentar, således at mediet havde en mulighed for at korrigere sin fejlantagelse.
Klagerne har desuden gjort Fyens Stiftstidende bekendt med dette ved mail af 20. februar 2024, men dette har imidlertid ikke ført til yderligere berigtigelse.
I forhold til Fyens Stiftstidendes præcisering af artiklen har klagerne anført, at den efter klagernes opfattelse er bragt med perifer placering og minimal spalteplads og dermed ude af proportion i forhold til den sensationspræget artikel.
Brug af billede og sletning – D.
1
Klagerne har anført, at Fyens Stiftstidende i artiklen ” Ekstern konsulent skulle lave vurderinger af personlig ven ” har bragt et billede af [Klager 2] og [Konsulenten] fra [Klager 2]s lukkede Facebook-profil, hvilket har haft store konsekvenser for hende.
Hertil har klagerne anført, at billedet bliver anvendt til at ”vise” [Klager 2] og [Konsulenten]s relation, hvilket efter kommunens opfattelse er unødvendigt, idet de allerede med deres udtalelser i artiklen har bekræftet, at de har et venskab.
Den bevidste brug af metaforer og billedsprog i sammenhæng med billedet og angivelse af [Klager 2]s navn er desuden en direkte udskamning af hende i det offentlige rum, hvilket Nordfyns Kommune som arbejdsgiver naturligvis vil reagere på og ikke vil acceptere.
Det går langt over grænsen for, hvad offentligt ansatte må tåle.
Klagerne har desuden bemærket, at Google har indekseret artiklen, og at artiklen ligger i top fem, når man søger på [Klager 2]s navn, hvilket den tillige vil gøre fremadrettet.
Fyens Stiftstidende har i øvrigt øget rækkevidden af artiklen og billedet ved at anbefale at læse artiklen i lederen ” Redaktøren anbefaler: Skurke, dæmoner og en skidt karakter ”, der blev bragt i avisens hovedsektion.
Herudover har klagerne anført, at Fyens Stiftstidende har afvist deres anmodning om at slette billedet, og i den forbindelse henvist til deres bemærkninger ovenfor og anført, at billedet som følge af de forudsigelige konsekvenser, det har haft og fremover vil have, aldrig burde være bragt.
I forhold til Fyens Stiftstidendes bemærkning i mediets mail af 12. april 2024 om, at mediet værner om sit indhold, har klagerne bemærket, at billedet reelt set ikke er mediets ejendom, men tilvejebragt fra en lukket, privat Facebook-profil via tredjemand.
2.2 Fyens Stiftstidendes synspunkter
Korrekt information
- artiklen ” Ekstern konsulent skulle lave vurderinger af personlig ven ”
Fyens Stiftstidende har indledningsvist bemærket, at artiklen først og fremmest handler om at afdække et generelt habilitetsspørgsmål og ikke spørgsmålet om, hvorvidt der er sket positiv særbehandling i en konkret sag.
Fyens Stiftstidende har videre anført, at adskillige kilder i artiklen har afvist, at [Klager 2] og [Konsulenten]s relation skulle have haft indflydelse på den uvildige vurdering af sagerne, herunder [Person 1], direktør i Nordfyns Kommune, samt [Klager 2] og [Konsulenten].
Ekspertkilde og [Forskeren] [Person 2] har desuden i artiklen taget en række forbehold og forklaret, at der skal en del til, før der er tale om inhabilitet, selv om han også i artiklen har medgivet, at det umiddelbart lyder mystisk, ”at en konsulent, som der arbejdes tæt sammen med, bruges som sandhedsvidne og interne faglige vurderinger”.
Artiklen rummer således både nuancer og forbehold.
Fyens Stiftstidende har ikke bestridt, at Nordfyns Kommune i et interview med mediet har opfordret dem til at medtage [Revisionsvirksomheden]s gennemgang i artiklen, men har anført, at klagerne først ved sin klage til Pressenævnet har udtrykt et ønske om en præcisering, hvilken Fyens Stiftstidende har bragt den 15. april 2024 på fyens.dk og den 16. april 2024 i den trykte avis.
Præciseringen er dog ikke udtryk for en rettelse, men alene endnu en nuancering, som efterlyst af klagerne.
- lederen ”Redaktøren anbefaler: Skurke, dæmoner og en skidt karakter ”
Fyens Stiftstidende har anført, at mediet ikke vil rette formuleringerne ”skurk” og ”djævel”, da det bogstaveligt talt er, hvad [Klager 2] og [Konsulenten] er udklædt som.
Der er således fuld dækning for ordvalget.
I forhold til overskriftens formulering ”skidt karakter” har Fyens Stiftstidende anført, at formuleringen refererer til en anden historie om problemer på [Skolen].
- rettelsen ”Socialrådgivere ”opfandt” ikke selv diagnoser til mor”
Fyens Stiftstidende har indledningsvist bemærket, at rettelsen handler om, at Nordfyns Kommune ikke har opfundet diagnoser på en mor, der var i kommunens søgelys, i forbindelse med en tvangsfjernelse, men havde indhentet oplysningerne fra en anden kommune, som efterfølgende havde vist sig at være forkerte.
I forlængelse heraf har Fyens Stiftstidende oplyst, at artiklen ” Mor fik tvangsfjernet sine [persongruppe] – udskældt afdeling skrev i sagen, at hun havde 10 diagnoser: men hun har ikke én eneste ”, som rettelsen udspringer af, handler om, hvorvidt Nordfyns Kommune skulle have faktatjekket og rettet de forkerte oplysninger om morens diagnoser, hvilket Nordfyns Kommune og kritikere er uenige om.
Fyens Stiftstidende har anført, at det er mediets vurdering, at der hverken er tale om en faktuel fejl eller en ny kritik af Nordfyns Kommune, når det fremgår af rettelsen, at Nordfyns Kommune burde have berigtiget oplysningerne om morens diagnoser, da det er stridspunktet i artiklen, som rettelsen er relateret til.
Fyens Stiftstidende har imidlertid medgivet, at klagernes bemærkning herom er en oplysning, som bidrager til nuancering i rettelsen, hvilket kommunens bemærkning i øvrigt også gjorde i artiklen.
Fyens Stiftstidende har således bragt en præcisering den 15. april 2024 på fyens.dk og den 16. april 2024 i den trykte avis og har i den forbindelse understreget, at præciseringen ikke er udtryk for en rettelse, idet der ikke er noget at rette, men alene en nuancering af billedet af Nordfyns Kommunes ageren i forhold til den omtalte mor.
Brug af billede og sletning – D.
1
Fyens Stiftstidende har anført, at brugen af billedet efter mediets opfattelse er inden for rammerne af god presseskik, herunder punkt B.
1 i retningslinjer for god presseskik.
Hertil har Fyens Stiftstidende anført, at artiklen behandler et særdeles vigtigt emne af almen interesse, herunder kommunens håndtering af klager over behandling af [persongruppen], hvor [Konsulenten]s opgave som ekstern konsulent var objektivt og uvildigt at vurdere klager over Nordfyns Kommunes sagsbehandling i sådanne sager.
Det er herefter Fyens Stiftstidendes vurdering, at det klart er i offentlighedens interesse at afdække karakteren af [Klager 2] og [Konsulenten]s private relation i forhold til habilitetsspørgsmålet, idet det netop – som [Person 2] har forklaret i artiklen – er omfanget og karakteren af den private relation, som er helt central for, hvorvidt der foreligger et habilitetsproblem.
Fyens Stiftstidende har videre anført, at billedet viser en tydelig privat situation, hvor [Klager 2] og [Konsulenten] i festlig sammenhæng er udklædt som henholdsvis Cruella de Vil og en djævel-lignende figur med horn i panden, og selv om de har bekræftet, at de har et venskab, fungerer billedet i dette tilfælde som afgørende dokumentation for karakteren af deres relation, som ikke fremgår af deres udtalelser.
I forhold til Fyens Stiftstidendes afvisning af at slette billedet har mediet anført, at billedets dokumenterende værdi var et tungtvejende argument i deres afvisning.
Fyens Stiftstidende støttede sig desuden til sidepapiret til retningslinjer for god presseskik, hvoraf fremgår følgende om punkt D.
1
”Ved mediets bedømmelse skal der blandt andet tages hensyn til oplysningernes karakter og alvor, samt om oplysningerne har (klar) offentlig interesse.
Der skal også henses til, hvor lang tid, der er forløbet siden offentliggørelsen, den eventuelle sanktion og den omtalte eller afbildede er en offentlig person eller indtager en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet.
”
Hertil har Fyens Stiftstidende anført, at sager om klager over en kommunes behandling af [persongruppen] med behov for hjælp har en klar offentlig interesse.
Artiklens indhold er desuden stadig aktuelt to måneder efter artiklens offentliggørelse – hvor den seneste udvikling i afdækningen af lovbrud i [Afdelingen] er, at chefen den 16. april 2024 blev fritstillet.
Efter Fyens Stiftstidendes vurdering indtager [Klager 2] som teamleder i øvrigt en betroet stilling.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Jørgen Steen Sørensen, Hans Peter Blicher, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.
Kompetence
Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 43, at Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. § 34, og hvorvidt et massemedie efter reglerne i lovens kapitel 6 er forpligtet til at offentliggøre et genmæle.
Spørgsmål om, hvorvidt der er sket overtrædelse af straffelovens bestemmelser, hører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.
God presseskik
Korrekt information
Nordfyns Kommune og [Klager 2] har klaget over, at Fyens Stiftstidende i de påklagede artikler har bragt ukorrekt information.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, skal det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Præsentation af redaktionelt indhold i tekst, lyd eller billede skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.
1 og A.
6.
Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om
redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad
man vil bringe i mediet.
Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens
redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer
centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe
det samlede indtryk giver et retvisende billede.
- artiklen ”Ekstern konsulent skulle lave vurderinger af personlig ven ”
Nordfyns Kommune og [Klager 2] har klaget over, at Fyens Stiftstidende i artiklen ” Ekstern konsulent skulle lave vurderinger af personlig ven ” bevidst har udeladt en væsentlig oplysning om, at revisionsvirksomheden [Revisionsvirksomheden] har foretaget en særskilt gennemgang af den sag, som [Konsulenten] har undersøgt, og at [Revisionsvirksomheden] i deres gennemgang fandt frem til de samme kritikpunkter som ham.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”NORDFYN: Når man beskæftiger sig med sager fra Nordfyns Kommunes [Afdeling], så er der én ekstern konsulent, der gennem de senere år går igen og igen i stribevis af forskellige opgaver for kommunen.
Konsulenten [Konsulenten] er den, som [Afdelingen] bruger til at komme med uvildige vurderinger sager, når borgere klager over fejl i kommunens sagsbehandling, men Fyens Stiftstidende kan nu dokumentere, at han også har et nært personligt forhold til medarbejdere og ledere i afdelingen.
[Afdelingsdirektør] i Nordfyns Kommune, [Person 1], bekræfter, at kommunen i en årrække har brugt [Konsulenten] som socialfaglig ekspert til at vurdere klager over afdelingen.
- Hvis der nu for eksempel er en sag, hvor der er kritik eller en klage, og vi ikke kan finde ud af, om der er begået fejl i sagen, så kan vi bruge ham og få en second opinion.
I 2023 tror jeg, vi har brugt ham til at bedømme tre eller fire sager.
- Blandt andet i den sag, som avisen har beskrevet, hvor han konkluderede, at der ikke var sket noget ulovligt, men at der var behov for at kvalitetsudvikle [Samtaler] og journalisering, fortæller [Person 1].
Den sag, som [Person 1] omtaler, handler om en familie, som i 10 måneder har haft en åben sag med en række fejl hængende truende over hovedet, uden at kunne få den lukket.
Her har konsulenten vurderet, at selv om der er sket fejl i både underretning, [Samtaler], journalføring og et meget langtrukkent forløb uden handling, så har det ikke haft betydning for, om sagen overholder loven.
[Forskeren] og ekspert i kommunal jura, [Person 2], undrer sig.
- I forhold til habilitet så skal forholdet være tæt.
Der findes eksempler med en borgmester, som tager på ferie med lokal erhvervsmand, men stadig ikke vurderes som inhabil.
Noget helt andet er, om man er kvalificeret til at foretage vurderinger.
Her lyder det umiddelbart mystisk, at en konsulent, som der arbejdes tæt sammen med, bruges som sandhedsvidne om interne faglige vurderinger, mener han.
Personligt venskab
Efter at [Konsulenten] har konstateret, at der er sket fejl i sager, så er det også ham, der får opgaven med at rette op på fejlene ved at undervise medarbejderne.
I Fyens Stiftstidendes research af Nordfyns Kommunes brug af den pågældende konsulent viser det sig, at konsulenten tilsyneladende har et privat venskab med teamleder i [Afdelingen], [Klager 2], hvis faglige arbejde han samtidig skal vurdere kvaliteten af.
På Facebook kan man blandt andet finde billedet af lederen og konsulenten klædt ud som skurke i 2022, og man kan finde flere meget venskabelige skriverier mellem teamlederen og konsulenten, hvor der bruges både kysseemojis og masser af hjerter helt tilbage til 2021.
Direktør [Person 1] fortæller, at han ikke kender til, at der skulle være et personligt forhold mellem konsulenten og en leder i [Afdelingen].
- Jeg har skrevet til jer i sidste uge, at jeg kan afkræfte postulatet om et mangeårigt personligt forhold mellem en leder i afdelingen og den eksterne socialfaglige konsulent, siger direktøren.
Hvis der nu faktisk er et personligt forhold, der strækker sig flere år tilbage i tiden, kan de familier, der klager over jeres sagsbehandling, så føle sig sikre på, at de får en upartisk behandling?
At konsulenten ikke i en eller anden grad tager myndighedens parti i de her klagesager?
[…]
Ingen kommentarer
- Jeg har aldrig haft grundlag for at tænke - når jeg har set noget fra [Konsulenten]s side - at det virker til at være ensidigt eller ufuldstændigt.
De gange, jeg har set nogle af hans sagsgennemgange, så har jeg ikke indtryk af, at han lægger fingrene imellem, mener [Person 1].
Fyens Stiftstidende har på sociale medier fundet en række beskeder mellem lederen og konsulenten, der ligesom billedet i toppen af denne artikel antyder mere end blot en professionel relation.
Forelagt billedet og den øvrige dokumentation, lover [Person 1] at undersøge sagen nærmere.
– Når I kommer her og præsenterer noget for mig, så er jeg jo nødt til at undersøge det, inden jeg kan sige, om jeg kan se et problem eller ej, siger han.
I en mail skriver [Person 1] efterfølgende
- Jeg har ikke yderligere kommentarer.
Jeg kan henvise til, at jeg har tillid til [Konsulenten]s socialfaglige vurderinger.
Teamleder [Klager 2] bekræfter i en mail, at hun har kendt [Konsulenten] siden 2018, hvor de mødte hinanden arbejdsmæssigt, og at relationen har udviklet sig til et venskab.
På spørgsmålet om, hvorvidt [Konsulenten] - samtidig med det venskab – er i stand til at vurdere, om [Klager 2] og hendes medarbejdere har begået fejl, svarer hun
- Ja.
For eksempel er der i den konkrete sagsgennemgang beskrevet en sagsbehandlingsfejl, som jeg har medvirket til.
Kan godt forstå, det ser mudret ud
[Konsulenten] mener, at han godt kan skille det professionelle og det private forhold til teamleder [Klager 2].
- Jeg har jo haft et samarbejde med Nordfyns Kommune i et stykke tid, og da [Klager 2] søger stillingen som afdelingsleder, så tager vi også en snak om det og melder vores private venskab ud, så hele organisationen ved det.
Det er jo chef for [Afdelingen], [Person 2], der hyrer mig, når kommunen har en opgave, fortæller [Konsulenten].
- Jeg kan godt forstå, at det kan virke mudret for de familier, hvis klager jeg skal sidde og behandle.
At folk kan tænke, hvordan det hænger sammen, men jeg mener, at jeg griber opgaverne an med en faglig integritet - og jeg har også givet kritik af [Klager 2], siger [Konsulenten].
”
Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse at omtale mulige habilitetsproblemer ved kommuners brug af eksterne konsulenter, der skal vurdere, om kommunerne har begået fejl i forbindelse med deres sagsbehandling.
Nævnet finder samtidig, at Fyens Stiftstidende på trods af den valgte, kritiske vinkel havde et ansvar for, at det samlede indtryk i omtalen gav et retvisende billede til forhold til den i Fyens Stiftstidende fremsatte kritik af Nordfyns Kommune.
Pressenævnet finder efter en samlet vurdering, at Fyens Stiftstidendes valg og fravalg af oplysninger i dækningen ikke overskrider rammerne for redigering.
Nævnet har lagt vægt på, at [Person 1], direktør i Nordfyns Kommune, [Klager 2] og [Konsulenten] er blevet forelagt kritikken, og at deres synspunkter er gengivet i artiklen, herunder at [Person 1] ikke har et indtryk af, at [Konsulenten] i sine sagsgennemgange har lagt fingrerene imellem, samt at [Klager 2] og [Konsulenten] har bekræftet, at de har en privat relation, men at denne ikke har betydning for [Konsulenten]s vurderinger af [Klager 2]s sagsbehandling.
Det er således nævnets opfattelse, at omtalen ikke kan anses for at have givet læserne et ukorrekt indtryk af sagen.
Nævnet bemærker herved, at det i forhold til de spørgsmål om inhabilitet, som rejses i artiklen, ikke er relevant, om [Konsulenten]s vurdering i den pågældende sagsgennemgang var indholdsmæssigt korrekt.
Nævnet bemærker endvidere, at Fyens Stiftstidende har præciseret artiklen og bragt en selvstændig præcisering med klagernes oplysning om, at revisionsvirksomheden [Revisionsvirksomheden] har foretaget en særskilt gennemgang af den sag, som [Konsulenten] har undersøgt, og at [Revisionsvirksomheden] i deres gennemgang fandt frem til de samme kritikpunkter som ham.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- lederen ”Redaktøren anbefaler: Skurke, dæmoner og en skidt karakter”
Nordfyns Kommune og [Klager 2] har videre klaget over, at Fyens Stiftstidende i lederen ” Redaktøren anbefaler: Skurke, dæmoner og en skidt karakter ” har omtalt [Klager 2] som ”skurk”, idet det kan opfattes som en udtalelse om hendes karakter og dermed være en ærekrænkende beskyldning.
Af lederen fremgår blandt andet følgende
”Hvis du er med på det, kære læser, vil jeg invitere dig med i et lille tankeeksperiment
Forestil dig, at du har [en person] med så store problemer, at [personen] og jeres familie har brug for hjælp fra kommunen.
Alene den forestilling kan gøre ondt i maven.
Forestil dig så, at du oven i købet oplever, at kommunen svigter i en grad, så du klager over kommunens behandling af [personen].
Og forestil dig så, at det bliver afsløret, at den uvildige konsulent, der skal afgøre, om kommunen behandler [personen] og jeres familie efter lovens rammer, er privat ven med lederen af den afdeling, du har klaget over.
Faktisk skal du forestille dig - og nu bliver det svært - at du ser et foto af den uvildige konsulent tæt omslynget med den kommunale leder, han skal forholde sig kritisk til.
De er klædt ud som skurke og dæmoner - konsulenten med sorte horn stikkende op fra hovedet.
Jeg indrømmer, at motivet er så absurd, at det kan være svært at forestille sig.
Til gengæld er det ikke svært at forestille sig, hvad der er sket med tilliden til kommunens uvildige klagebehandling.
Den er væk.
Helt væk.
Nå, kære læser.
Tak fordi du var med i det lille tankeeksperiment.
”
Det er Pressenævnets opfattelse, at en lederartikel i videre omfang end nyhedsartikler og lignende reportager kan indeholde vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger, og at der derfor må indrømmes en høj grad af frisprog i sådanne artikler.
Det er endvidere nævnets opfattelse, at det bør være klart, også for andre end mediets faste læsere, hvilken type artikel, der er tale om.
Den påklagede lederartikel var ledsaget af et billede af chefredaktør [Chefredaktøren], og
lederartiklens overskrift indledes med ”Redaktøren anbefaler”.
Pressenævnet finder på baggrund heraf, at det fremgår tilstrækkeligt klart, at der er tale om en lederartikel.
Teksten vurderes derfor efter de videre rammer for frisprog.
Pressenævnet finder, at brugen af ordet ”skurk” klart fremstår som chefredaktør [Chefredaktøren]s vurdering, der har dækning i de faktiske forhold, som er beskrevet i lederens brødtekst, og ikke fremstår som en reel beskyldning mod [Klager 2] om, at hun er en skurk.
Uanset ordvalget finder nævnet endvidere ikke grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i en lederartikel for at være overskredet.
Nævnet udtaler ikke kritik.
- rettelsen ”Socialrådgivere ”opfandt” ikke selv diagnoser til mor”
Nordfyns Kommune og [Klager 2] har endvidere klaget over, at Fyens Stiftstidende i rettelsen ” Socialrådgivere ”opfandt” ikke selv diagnoser til mor ” har bragt en ukorrekt oplysning om, at Nordfyns Kommune burde have berigtiget oplysninger om en mors diagnoser.
Af rettelsen fremgår blandt andet følgende
”RETTELSE: Den 8. februar bragte Fyens Stiftstidende artiklen ”Mor fik tvangsfjernet sine [persongruppe] - udskældt afdeling skrev i sagen, at hun havde 10 diagnoser: Men hun har ikke én eneste."
I historien fremgår det, at en mor til to tvangsfjernede [persongruppe] blev udstyret med falske diagnoser.
Kommunens [Afdelingsdirektør] [Person 1] ønsker i forbindelse med artiklen at slå fast, at det ikke var de nordfynske socialrådgivere der opfandt diagnoserne.
[Person 1]s medarbejdere overførte kun oplysningerne fra en anden kommune og en anden forvaltning uden at berigtige dem.
Oplysningerne stammer fra en 14 år gammel pensionssag, men er ikke sande.
Dette efterprøvede Nordfyns Kommune aldrig inden de blev skrevet ind i morens sag.
I papirerne fra Nordfyns Kommune beskrives moren som værende blandt andet [Diagnose 1], [Diagnose 2], lide af [Diagnose 3] og værende [Diagnose 4], [Diagnose 5], [Diagnose 6] og [Diagnose 7].
Hun har dog aldrig været i kontakt med det psykiatriske system og beskrives af en speciallæge i psykiatri som fuldstændig relevant og uden psykopatologiske symptomer.
På trods af grundlaget for de forkerte oplysninger har Nordfyns Kommune ikke ønsket at slette dem fra sagen.
”
Pressenævnet finder ud fra en sproglig forståelse, at formuleringerne om, at ”[Person 1]s medarbejdere overførte kun oplysningerne fra en anden kommune og en anden forvaltning uden at berigtige dem” og ”på trods af grundlaget for de forkerte oplysninger har Nordfyns Kommune ikke ønsket at slette dem fra sagen” kan læses som om, at Nordfyns Kommune burde have berigtiget oplysningerne om morens diagnoser.
Nævnet finder imidlertid, at formuleringerne har tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at [Person 1]s udtalelse om, at hvor de pågældende oplysninger stammer fra, og at Nordfyns Kommune ikke har berigtiget dem, er gengivet i rettelsen.
Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende.
Nævnet bemærker, at Fyens Stiftstidende har præciseret rettelsen og bragt en selvstændig præcisering med Nordfyns Kommunes og [Klager 2]s oplysning om, at kommunen ikke i henhold til loven er forpligtet til at rette oplysningerne, da de ikke er indgået i afgørelsen i anbringelsessagen.
Brug af billede
Nordfyns Kommune og [Klager 2] har klaget over, at Fyens Stiftstidende i artiklen ” Ekstern konsulent skulle lave vurderinger af personlig ven ” har bragt et billede af [Klager 2], hvor hun står sammen med [Konsulenten], fra [Klager 2]s lukkede Facebook-profil, da det har haft personlige konsekvenser for hende.
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.
1.
Nordfyns Kommune og [Klager 2] har oplyst, at billedet stammer fra [Klager 2]s lukkede Facebook-profil, hvilket ikke er bestridt af Fyens Stiftstidende.
Det er således ubestridt, at billedet ikke var offentligt tilgængeligt, men delt på [Klager 2]s private profil og dermed kun tilgængeligt for hendes ”Facebook-venner” på den konkrete profil.
Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger på lukkede Facebook-profiler er forbeholdt de personer (Facebook-venner), der har fået tilladelse til at have adgang til profilen.
Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge materiale fra den lukkede profil, medmindre dette har en sådan samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen og de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen.
På billedet står [Klager 2] ved siden af [Konsulenten].
De er udklædt som henholdsvis Cruella de Vil og en dæmon.
Af artiklen fremgår blandt andet følgende
”NORDFYN: Når man beskæftiger sig med sager fra Nordfyns Kommunes [Afdeling], så er der én ekstern konsulent, der gennem de senere år går igen og igen i stribevis af forskellige opgaver for kommunen.
Konsulenten [Konsulenten] er den, som [Afdelingen] bruger til at komme med uvildige vurderinger sager, når borgere klager over fejl i kommunens sagsbehandling, men Fyens Stiftstidende kan nu dokumentere, at han også har et nært personligt forhold til medarbejdere og ledere i afdelingen.
[…]
[Forskeren] og ekspert i kommunal jura, [Person 2], undrer sig.
- I forhold til habilitet så skal forholdet være tæt.
Der findes eksempler med en borgmester, som tager på ferie med lokal erhvervsmand, men stadig ikke vurderes som inhabil.
Noget helt andet er, om man er kvalificeret til at foretage vurderinger.
Her lyder det umiddelbart mystisk, at en konsulent, som der arbejdes tæt sammen med, bruges som sandhedsvidne om interne faglige vurderinger, mener han.
Personligt venskab
Efter at [Konsulenten] har konstateret, at der er sket fejl i sager, så er det også ham, der får opgaven med at rette op på fejlene ved at undervise medarbejderne.
I Fyens Stiftstidendes research af Nordfyns Kommunes brug af den pågældende konsulent viser det sig, at konsulenten tilsyneladende har et privat venskab med teamleder i [Afdelingen], [Klager 2], hvis faglige arbejde han samtidig skal vurdere kvaliteten af.
På Facebook kan man blandt andet finde billedet af lederen og konsulenten klædt ud som skurke i 2022, og man kan finde flere meget venskabelige skriverier mellem teamlederen og konsulenten, hvor der bruges både kysseemojis og masser af hjerter helt tilbage til 2021.
[…]
Teamleder [Klager 2] bekræfter i en mail, at hun har kendt [Konsulenten] siden 2018, hvor de mødte hinanden arbejdsmæssigt, og at relationen har udviklet sig til et venskab.
På spørgsmålet om, hvorvidt [Konsulenten] - samtidig med det venskab – er i stand til at vurdere, om [Klager 2] og hendes medarbejdere har begået fejl, svarer hun
- Ja.
For eksempel er der i den konkrete sagsgennemgang beskrevet en sagsbehandlingsfejl, som jeg har medvirket til.
Kan godt forstå, det ser mudret ud
[Konsulenten] mener, at han godt kan skille det professionelle og det private forhold til teamleder [Klager 2].
- Jeg har jo haft et samarbejde med Nordfyns Kommune i et stykke tid, og da [Klager 2] søger stillingen som afdelingsleder, så tager vi også en snak om det og melder vores private venskab ud, så hele organisationen ved det.
Det er jo chef for [Afdelingen], [Person 2], der hyrer mig, når kommunen har en opgave, fortæller [Konsulenten].
- Jeg kan godt forstå, at det kan virke mudret for de familier, hvis klager jeg skal sidde og behandle.
At folk kan tænke, hvordan det hænger sammen, men jeg mener, at jeg griber opgaverne an med en faglig integritet - og jeg har også givet kritik af [Klager 2], siger [Konsulenten]”
Der er i artiklen indsat en faktaboks med overskriften ” Derfor bringer vi billedet ”, hvoraf fremgår følgende
”Billedet ligger blandt andet på [Klager 2]s Facebook-profil og er i skrivende stund synligt for hendes venner på det sociale medie.
Avisen er kommet i besiddelse af billedet og bringer det, fordi det er afgørende at få habilitetsspørgsmålet i sager om [persongruppen] afdækket og frem i lyset.
Billedet viser en tydelig privat situation, og det fungerer derfor som afgørende dokumentation for, at teamleder i kommunens [Afdeling] [Klager 2] har en privat og personlig relation til den eksterne konsulent [Konsulenten], hvis opgave har været objektivt og uafhængigt at vurdere kommunens [Afdeling]s sagsbehandling.
”
Pressenævnet finder, at det har offentlig interesse i det konkrete tilfælde at dokumentere karakteren af [Klager 2] og [Konsulenten]s relation ved at bringe det pågældende billede af dem.
Da nævnet samtidig ikke finder, at billedet indeholder oplysninger, der i presseetisk forstand kan betragtes som værende private, følsomme eller krænkende for [Klager 2], finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at bringe billedet i den konkrete sammenhæng.
Sletning anonymisering og afindeksering – punkt D.
1
Nordfyns Kommune og [Klager 2] har klaget over, at Fyens Stiftstidende har afvist kommunens anmodning om at slette et billede af [Klager 2] fra artiklen ” Ekstern konsulent skulle lave vurderinger af personlig ven ”
Generelt om punkt D.
1
Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier vil ofte være tilgængelige efter, at de er publiceret.
Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D.
1.
Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.
Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D.
1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.
Den konkrete sag
Artiklen indeholder kritisk omtale af Nordfyns Kommunes brug af en ekstern konsulent til blandt andet faglig vurdering af kommunens sagsbehandling, idet han har en privat relation til [Klager 2], der er teamleder i Nordfyns Kommune, og hvis sagsbehandling han har vurderet.
I artiklen er indsat et billede af [Klager 2], som ses stå ved siden af konsulenten, der begge er udklædt.
Det er Pressenævnets opfattelse, at billedet af [Klager 2] kan anses for værende privat.
Nævnet finder imidlertid, at billedet ikke kan anses for at være særligt belastende for [Klager 2].
Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise klagernes anmodning om sletning.
Afgjort den 17. september 2024