Legislator Case Law & Legislation
W20240982725 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - kommuner - kompetence - sagsbehandling - afvisning

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9827 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - kommuner - kompetence - sagsbehandling - afvisning

KEN#LOKDOK23 2024 9827 Valid

J.nr. 23-10033

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med PTSD, klagede over en kommune (indklagede).

Kvinden mente, at kommunen havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi hun havde fået afslag på en række sociale ydelser i perioden fra den 22. juni 2022 til den 13. februar 2023.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at der ikke forelå oplysninger i sagen, der gav anledning til at formode, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes sagsbehandling og afgørelser i perioden fra den 22. juni 2022 til den 13. februar 2023.

Nævnet vurderede herefter, at klagen reelt drejede sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

På baggrund af nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.

Nævnets formand afviste derfor at behandle klagen.

KEN#LOKDOK23 2024 9827 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagede kommunes afgørelser om afslag på en række sociale ydelser i perioden fra den 22. juni 2022 til den 13. februar 2023.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt lægelige oplysninger, hvoraf fremgår bl.a., at hun er diagnosticeret med PTSD.

Den 22. juni 2022 modtog klager en afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Hermed afslag på din ansøgning om en psykiatrisk servicehund som hjælpemiddel.

Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om Social Service § 112.

…

Der er ved afgørelsen lagt vægt på helbredsoplysningerne i din sag, VISO-rapport dateret 17. november 2021, oplysninger fra dine øvrige sager i [indklagede], samt oplysninger indhentet ved hjemmebesøg sommeren 2020.

Derudover har vi lagt vægt på oplysninger fra [servicehundeforening A] og [servicehundeforening B], som er to foreninger der formidler servicehunde.

…

Afgørelsen

Der er ved afgørelsen om afslag på en psykiatrisk servicehund/støtte til træning af egen hund til psykiatrisk servicehund lagt vægt på følgende oplysninger i sagen

På baggrund af en samlet vurdering af oplysningerne i din sag, skønnes det, at dine aktivitetsproblemer i forhold til at færdes uden for dit hjem er afhjulpet ved den bevilgede socialpædagogiske støtte samt indkøb på ’nettet’.

”

Den 30. juni 2022 modtog klager en afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”[Indklagede] har nu truffet afgørelse på din ansøgning om støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag.

Vi kan ikke bevilge dig støtte til køb af bil.

Afgørelsen om afslag er truffet i henhold til Lov om Social Service § 114.

Ved afgørelsen har vi inddraget VISO-rapport af 17/11 2021, speciallægeerklæring af 27/2 2022 og supplerende mail hertil samt afgørelse af 4/5 2022 om socialpædagogisk støtte.

Vi har sammenholdt disse nye oplysninger med seneste afgørelse om afslag på støtte til køb af bil på trivselsmæssigt grundlag.

Vi vurderer på denne baggrund forsat ikke, at du opfylder kriterierne for bilstøtte efter SEL § 114.

…

Konklusion

Sorø kommune anerkender, at du har kronisk PTSD, som har indgribende betydning for din dagligdag, men samlet set vurderes det, at dit kørselsbehov mere hensigtsmæssigt kan dækkes på anden vis end ved bevilling af støtte til køb af bil efter servicelovens § 114.

Dit kørselsbehov vurderes at kunne dækkes ved brug af kørselsordninger, herunder flextur eller flexhandicap, eventuelt i kombination med den bevilgede socialpædagogiske støtte til ledsagelse.

Endvidere skønnes det, at du kan benytte elscooter eller knallert og at du kan anvende indkøbsordning, som supplement til eller erstatning for almindelig indkøb, hvilket vi er oplyst om, at du allerede benytter dig af.

Desuden er du tilbudt massiv socialpædagogisk støtte med henblik på at du får hjælp til at mestre hverdagen, men du har valgt at frasige dig en del af hjælpen, herunder støtte til at komme i gang med motion/gåture og støtte til træne færdigheder i forhold til fysisk indkøb.

”

Den 13. februar 2023 modtog klager en afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Hermed [indklagedes] afgørelse, afslag på din ansøgning om støtte til boligindretning/ændringer i form af etablering af en siddende arbejdsplads i dit køkken.

Samtidig gives der afslag på din ansøgning om udskiftning af el-tavlen i din bolig.

Afgørelsen er truffet i henhold til Lov om Social Service §§ 112 og 113 samt 116, stk. 1.

…

Afgørelsen

På baggrund af en samlet vurdering af de tilgængelige oplysninger i sagen skønnes den ansøgte ændring i form af en siddende arbejdsplads i dit køkken ikke at være en boligindretning, som er nødvendig for at gøre din bolig bedre egnet som opholdssted for dig.

Udskiftning af en gammel el-tavle har karakter af almindelig vedligeholde og modernisering, som der ikke kan ydes støtte til efter Lov om Social Service § 116.

”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 2. februar 2023.

Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 250.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes afgørelser om en række sociale ydelser i perioden fra den 22. juni 2022 til den 13. februar 2023.

Klager gør derudover gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 250.000 kr.

Indklagedes sagsbehandling udgør forskelsbehandling, chikane og repressalier, da sagsbehandlerne ignorerer og tilsidesætter, at klager har et handicap og behov for hjælp.

Indklagede lægger ikke afgørende vægt på konklusionerne i klagers VISO-rapport.

Indklagede har udelukket klager fra at have en almindelig daglig tilværelse i mere end ti år på grund af den ulovlige forskelsbehandling i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Derudover fremgår det af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at afgrænsningen af Ligebehandlingsnævnet kompetence betyder, at klager over overtrædelse af regler i anden lovgivning afvises af nævnet.

For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen alene drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klager har klaget over forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes sagsbehandling og afgørelser af klagers ansøgninger om en række sociale ydelser i perioden fra den 22. juni 2022 til den 13. februar 2023.

Nævnet finder, at der ikke foreligger oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes sagsbehandling og afgørelser i perioden fra den 22. juni 2022 til den 13. februar 2023.

Nævnet vurderer herefter, at klagen reelt drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

KEN#LOKDOK23 2024 9827 Valid

•

Du har fået bevilliget socialpædagogisk støtte til ledsagelse ved konkrete og aktuelle aktiviteter uden for dit hjem, herunder deltagelse i møder samt lægebesøg og andre behandlingstilbud.

•

Du oplyser, at du klarer indkøb på ”nettet” og tilkendegiver, at dette dækker dit behov.

•

Du har tilkendegivet, at du ikke er motiveret for at modtage socialpædagogisk støtte til struktur omkring motion i form af gåture, eller i forhold til at træne dine færdigheder i forhold til at klare indkøb i butikker.

•

Du har i forvejen 3 hunde, og du har tilkendegivet, at du er uenig i at dette vil være et problem i forhold til at have en servicehund.

•

Du oplyser, at du magter at gå tur med dine hunde 2x 10 minutter om ugen og at de i øvrigt får motion ved at lege i haven.

•

Du oplyser, at hundene altid har adgang til foder og derfor selv tager det, som de har brug for.

•

Din bolig er relativt lille i forhold til at have mere end én hund.

•

Dit personlige netværk er sparsomt.

KEN#LOKDOK23 2024 9827 Valid

•

Det vurderes, at en siddende arbejdsplads kan etableres i form af enten opsætning af en væghængt bordplade eller et almindeligt bord i passende højde.

Opsætningen vil ikke efterlade usædvanlige spor, der ikke er sammenlignelige med sædvanligvis forekommende reparationer i en bolig.

Dit ønske om en særligt indrettet arbejdsplads kan derfor ikke imødekommes efter reglerne om boligindretning i Lov om Social Service § 116.

•

Såvel opsætning af en væghængt bordplade som et almindeligt bord i passende højde betragtes som sædvanligt indbo, som der ikke kan ydes støtte til efter Lov om Social Service § 113.

KEN#LOKDOK23 2024 9827 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

KEN#LOKDOK23 2024 9827 Valid

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →