Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - genoptagelse - kompetence - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - handicap - genoptagelse - kompetence - afvisning

J.nr. 24-78171

En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af handicap og etnisk oprindelse i forbindelse med myndigheds (indklagede) afslag på familiesammenføring.

Ved den tidligere afgørelse fastslog Ligebehandlingsnævnet, at klagen alene angik anvendelse og fortolkning af regler i udlændingeloven, og nævnet afviste klagen.

I forbindelse med mandens anmodning om genoptagelse vurderede nævnet, at klagen fortsat alene angår anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven og lov om etnisk ligebehandling.

Nævnet afviste derfor at genoptage klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap og etnisk oprindelse i forbindelse med afslag på familiesammenføring.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 28. maj 2020 en klage for Ligebehandlingsnævnet over forskelsbehandling på grund af handicap og etnisk oprindelse.

Nævnet traf den 25. april 2022 afgørelse i sagen, som blev behandlet under j.nr. 20-25617.

Nævnet vurderede, at klagen alene angik anvendelse og fortolkning af regler i udlændingeloven.

Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Nævnet vurderede endvidere, at styrelsens afgørelse om familiesammenføring, der var truffet efter reglerne om udlændingeloven, ikke var omfattet af anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling.

Nævnet kunne derfor ikke behandle klagen.

Af afgørelsens sagsfremstilling fremgår følgende

”Klagers hustru søgte den 1. maj 2017 Udlændingestyrelsen om familiesammenføring med klager, der er dansk statsborger og bosiddende i Danmark.

Ved afgørelse af 28. februar 2018 meddelte Udlændingestyrelsen klagers hustru afslag på anmodningen om familiesammenføring.

Det fremgår blandt andet af afslaget

”Du har fået afslag på din ansøgning om familiesammenføring med [klager].

Udlændingestyrelsen har givet dig afslag, fordi din ægtefælle ikke har stillet Økonomisk sikkerhed, og der ikke er oplyst om ganske særlige grunde til, at du alligevel skal have opholdstilladelse.

Vi har ikke taget stilling til, om der er andre betingelser, som heller ikke er opfyldt.

Hvad betyder det for dig

Du har haft ret til at opholde dig i Danmark, mens vi har behandlet sagen.

Denne ret ophører nu, hvor vi har behandlet sagen færdig.

Du skal derfor forlade Danmark senest den 14. marts 2018…

Derfor får du afslag (begrundelse)

Regler

Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, kan man få opholdstilladelse, hvis man samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år.

Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, er det en betingelse, at den herboende person stiller økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren.

Man kan dog få opholdstilladelse uden at den herboende person stiller økonomisk sikkerhed, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor.

Bestemmelsen bruges især i tilfælde, hvor det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at give afslag på familiesammenføring…

Begrundelse

Betingelsen er ikke opfyldt, da din ægtefælle ikke har stillet økonomisk sikkerhed.

Vi har vurderet, at der ikke er ganske særlige grunde, som taler for, at du alligevel kan få opholdstilladelse…”

Ved afgørelse af 21. februar 2019 stadfæstede Udlændingenævnet afgørelsen fra Udlændingestyrelsen.

Klager anmodede om genoptagelse af Udlændingenævnets afgørelse.

Den 2. april 2019 meddelte Udlændingenævnet, at de ikke fandt grundlag for at genoptage afgørelsen af 21. februar 2019.

Ved brev af 3. maj 2019 skrev Udlændingenævnet, at nævnet havde modtaget anmodning af 30. april 2019 om genoptagelse af afgørelsen truffet den 2. april 2019.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. maj 2020.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr.

Af statusattest udarbejdet af en læge den 6. februar 2007 fremgår om klager

”Pt har posttraumatisk stresssyndrom.

Han sover ofte skidt og vågner med mareridt.

Hvis der bliver stillet for store krav til ham eller han er under pres får han panikangst.

Det er som om det hele går i sort for ham og han ved ikke rigtigt hvad han gør.

Han er nu næsten færdig med sin bachelor i Spansk, han mangler 2 fag og han vil så gerne tage overbygningen også.

Han er kommet så langt nu pga massiv støtte fra sin psykolog.

Han træner desuden en del, dette giver ham psykisk meget.

Det er hans holdepunkter i dagligdagen, træningen og psykologen.

Pt skal til sommer have sin søn på 8 år hjem og bo.

Dette bekymrer ham også meget.

Jeg mener stadig han har massivt brug for psykolog-støtte til at gennemføre sit studie og til senere at komme på arbejdsmarkedet.

Patienten kunne have gavn af antidepressiva, men han har prøvet det tidtigere og synes ikke det gavnede ham noget.

Diagnose: PTSD, panikangst, manglende selvværd.

Prognose: Ved fortsat psykologstøtte er der mulighed for at han kan få sig en tålelig tilværelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

”

Af lægeudtalelse fra den 2. maj 2019 fremgår

[Klager] er flygtning fra [land].

Han har været politisk forfulgt og har traumer derfra som fortsat påvirker ham.

Han har posttraumatisk stresssyndrom.

Hvis der bliver stillet for store krav til ham eller han er under pres får han panikangst.

Panikangsten viser sig yed at det hele går i sort for ham og han bliver handlingslammet.

[Klager] er blevet færdig med sin uddannelse som [uddannelse].

Det var i 2016.

Han har ikke været ude i et erhverv i forhold til denne uddannelse på grund af mangel på jobs.

Han har haft andre småjob, f.eks som vikar for lagerarbejder.

Han blev stresset af at være på jobbet, som beskrevet ovenfor og blev sagt op.

Dette har gentaget sig ved andre job også.

For nogle år siden havde [klager] et løntilskudsjob i [arbejdsplads] i 1/2 år.

Det var et løntilskudsjob og varede kun i 6 måneder.

[Klager] er således en person med et langvarigt psykisk handicap og en funktionsnedsættelse, som sætter en barriere for at han kan arbejde fuldt ud og fastholde et arbejde.

Jeg mener derfor at [klager] har mulighed for dispensation i forbindelse med at stille økonomisk sikkerhedsstillelse for hans hustru.

Jeg henviser ham i dag til et tilbud hos Dansk lnstitut mod Diktatur - Dignity, som behandler flygtninge.

Dette i forventning om at han kan behandles således at han kan have en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet.

”

Klager har modtaget revalideringsydelse i perioden 2000-2008.

Klager har fremlagt en artikel fra et nyhedsmedie.

Klager har desuden oplyst, at han har fået bevilget handicaptillæg indtil begyndelsen af 2016.

Af parternes bemærkninger fremgår følgende

”Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit handicap og sin etnicitet.

Da politiet anholdt klagers hustru, var de bekendt med klagers handicap og etnicitet.

Klager viste lederen sin klage til Udlændingenævnet, men lederen smilede bare.

Klager sagde til lederen, at politiet ikke bare kunne adskille hans familie, da Udlændingenævnet endnu ikke havde taget stilling til klagen.

Lederen ignorerede dette og tilføjede, at begge parrets børn eventuelt kunne blive passet i daginstitution.

Lederen spurgte derefter, om klager kunne tage vare på børnene, eftersom klagers hustru skulle anholdes.

Det er netop denne episode, som klager mener, stiller ham ringere end A-person, eftersom klagers hustru blev fængslet i tre dage uden at blive stillet for en dommer, mens A-persons hustru fik forlænget sin opholdstilladelse med seks år uden problemer.

Udlændingestyrelsen har skrevet til A-person, at A-person ikke kunne tage vare på datteren, og at da datteren er EU-borger, vil det være i strid med Chavez-Vilchez-dommen fra 2017, hvis datteren skal til A-land, som ikke er i EU.

I den forbindelse begik Udlændingestyrelsen direkte forskelsbehandling på grund af klagers etnicitet, da klager bliver behandlet ringere end A-person, fordi A-person er ”etnisk dansker” og klager ikke er.

Det fremgår af rapporten Domme og Nævnssager om diskrimination på grund af etnicitet og handicap 2009-2014, at der i Danmark var 19 sager i perioden, som kan betragtes som diskrimination på grund af handicap og etnisk baggrund.

I marts 2017 sagsbehandlede Udlændingestyrelsen forkert, da Folketingets Ombudsmand modsagde styrelsen og slog fast, at det var ulovligt at adskille asylpar, da det strider imod FN’s Børnekonvention og EMRK.

Det vil være katastrofalt, hvis klagers børn bliver adskilt fra deres mor, idet de allerede har en etableret tilværelse i Danmark.

Klagers ene søn har et alvorligt nedsat psykosocialt funktionsniveau.

Han har brug for særlig støtte i dagligdagen, hvorfor en adskillelse fra moderen vil medføre alvorlige konsekvenser for hans ligevægt.

Indklagede henviser til Udlændingenævnet.

Det er indklagedes opfattelse, at det er Udlændingenævnet, der bør komme med en udtalelse til brug for Ligebehandlingsnævnet behandling af sagen henset til, at det er Udlændingenævnet, der har truffet den endelige vurdering af, at kravene for at opnå familiesammenføring efter udlændingelovens regler ikke er opfyldt.

Det almindelige klagesystem på området ses ikke opbrugt, da der er en verserende sag hos Udlændingenævnet i anledning af klagers anmodning om genoptagelse.

Af afgørelsens begrundelse fremgår følgende

”Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Handicap

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Klagers hustru fik afslag på familiesammenføring med henvisning til, at klager ikke har stillet økonomisk sikkerhed til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.

Klager gør gældende, at hans handicap er årsagen til, at han ikke kan opfylde betingelsen om at stille økonomisk sikkerhed.

Handicapdiskriminationsloven finder efter forarbejderne til loven ikke anvendelse på det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.

Det vil sige, at nævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Nævnet vurderer, at klagen alene angår anvendelse og fortolkning af regler i udlændingeloven.

Klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Etnisk oprindelse

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.

Det er klagers synspunkt, at han i forbindelse med Udlændingestyrelsens afslag på familiesammenføring er blevet udsat for forskelsbehandling som følge af, at han ikke er etnisk dansker.

Det fremgår af lovens § 2, at forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelig for offentligheden.

Nævnet vurderer, at Udlændingestyrelsens afgørelse om

familiesammenføring, der er truffet efter reglerne herom i udlændingeloven, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for lov om etnisk ligebehandling.

Ligebehandlingsnævnet kan derfor heller ikke behandle denne del af klagen.

”

Klagers hustru fik den 20. december 2022 en afgørelse fra Udlændingestyrelsen.

Af afgørelsen fremgår det, at klager havde anmodet om ægtefællesammenføring, men at udlændingestyrelsen i stedet vurderede, at klagers hustru kunne meddeles opholdstilladelse på baggrund af klagers danske børn.

Klager har den 8. august 2024 anmodet om genoptagelse af nævnets afgørelse af 25. april 2022 med j.nr. 20-25617.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget en ny høring af indklagede i forbindelse med anmodningen af genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at klagesagen falder inden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.

Indklagede handlede i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 og handicapkonventionens artikel 5 og artikel 14.

Indklagedes indgreb var problematiske, idet indklagede var klar over, at klager var diagnosticeret med PTSD.

Klager og klagers hustru har i ca. 6 år, indtil klagers hustru fik tildelt opholdstilladelse levet i frygt for, at indklagede ville adskille klagers hustru fra familien.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.

Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen.

Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Der er i anmodningen om genoptagelse ikke fremkommet væsentlige faktiske oplysninger, som har betydning for nævnets afgørelse af 25. april 2022.

Nævnet vurderer, at den omstændighed at indklagede har meddelt klagers hustru opholdstilladelse, ikke udgør nye væsentlige faktiske oplysninger.

Nævnet lægger vægt på, at klagen fortsat alene angår anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.

Klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven og lov om etnisk ligebehandling.

Da der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviser derfor at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

Lov om etnisk ligebehandling

•

§ 1, stk. 1, 5 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 10 om genoptagelse

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde