Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - kommuner - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - kommuner - afvisning

J.nr. 23-85380

En mand (klager), som var tilknyttet et jobcenter, klagede over forskelsbehandling på grund af race og national oprindelse i forbindelse med en kommunes (indklagede) sagsbehandling.

Der var i sagen ikke oplysninger, der gav anledning til at formode, at manden i forbindelse med kommunens sagsbehandling var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller national oprindelse.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af race og national oprindelse i forbindelse med den indklagede kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, der er tilknyttet jobcenteret hos indklagede, ansøgte om en chefstilling hos en virksomhed.

Klager har fremlagt en lydoptagelse af en samtale med en medarbejder hos indklagede, hvor der blandt andet blev spurgt ind til stillingen, og hvor længe klager havde gået ledig.

Af lydoptagelsen fremgår blandt andet

Indklagede: ”Du har søgt en stilling som butikschef?

”

Klager: ”[…] ja.

”

Indklagede: ”Super fint.

Jeg skal lige høre ad, når jeg sidder og kigger på det CV [utydeligt] er du stoppet som [klagers tidligere stilling]?

Hvor lang tid har du gået ledig?

”

Klager: ”Januar måned eller sådan noget.

Det er det der interesserer mig i forbindelse med butikschefen […] Jeg har været på kursus.

”

Indklagede: ”Du har også arbejdet på [butik] men der er jo bare stor forskel på salgsassistent, og ind og være butikschef.

”

Klager: ”Men der står også.

I opslaget er det oplyst, at der er oplæring […] de vil oplære menneskene.

Indklagede: ”Det er korrekt.

”

Klager: ”Så hvorfor snakker vi om noget andet, hvis jeg har søgt den job.

Det der interesserer mig, præcis butikschef-jobbet ikke andre ting.

”

Indklagede: ”Nu prøver jeg at […] at skitsere en, hvad skal man sige lidt virkelighed for dig, for det er mig der har virksomhedskontakten.

Selvfølgelig vil der altid være en oplæring uanset om man vil være butikschef eller souschef, eller hvad man skal være.

Det der er i det er…”

Klager: ”Nå så skal jeg lige [utydeligt] tingene.

Så skal jeg lige [utydeligt] tingene.

Det er realistisk.

I kan kontakte virksom… eller hvis I ikke er interesserede og gerne vil begrænse mine muligheder og [utydeligt] tingene – ingen problem.

Jeg skriver til borgmesteren hvad I har sagt.

I mener, at I har kontakten.

Det er ingen problem… […] I vil ikke kontakte virksomheden selvom jeg har været i en jobrettet kursus.

[…].

Ja, fordi måske det er allerede [utydeligt] stillingen gennem nepotisme.

Lige præcis det du mener."

Indklagede: ”Må jeg sige noget?

”

Klager: ”Ja selvfølgelig.

”

Indklagede: ”Nu er det jo sådan, at jeg ringer jo for at hjælpe dig.

Jeg jo interesseret…”

Klager: ”Jeg forlænger ikke diskussionen om alt mulige barnlige ting.

Vil du gerne hjælpe mig?

Så kontakt virksomheden og ordne mig en samtale.

Resten interesserer mig ikke.

”

Indklagede: ”Jeg kontakter virksomheden, og hvis du bliver kaldt til samtale, så er det virksomheden du har kontakt med…”

Klager: ”[…] I har ikke hjulpet mig til at finde mig en job […].

I sidder der som en klub, der ikke hjælper menneskene […].

Hvorfor hjælper [indklagede] mig ikke ind, og taler med ham der ejer virksomheden […].

Ja, du skal også give en chance til nogen der ikke har erfaring, og også til nogle udlændinge […].

I prøver at vildlede mig.

Nej.

Og dem som ikke taler dansk, det er masse af.

Andre udlændinge, der ikke taler… Jeg taler dansk, jeg taler dansk.

Lige præcis så hjælp mig til at finde en arbejde.

”

Indklagede: ”Jeg kontakter virksomheden, og så vil jeg bare sig til dig, at det er virksomheden der kontakter dig fremadrettet.

Er det en aftale?

”

Klager klagede den 17. juni 2024 til indklagede over sit forløb i jobcentret.

Den 8. juli 2024 svarede indklagede, at det var deres vurdering, at klager kunne bringes i job hurtigst muligt, når klagers jobsøgning ikke blev begrænset til lederstillinger.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 31. august 2023.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af race og national oprindelse i forbindelse med indklagedes sagsbehandling.

Indklagede er racister.

Indklagede kontaktede ikke virksomheden, der opslog chefstillingen.

Indklagede traf beslutninger baseret på subjektive holdninger og uden faglighed.

Indklagede udøvede forskelsbehandling på grund af race og national oprindelse, hvorefter klager ikke fik de samme muligheder som andre.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og national oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at forbuddet mod forskelsbehandling tillige gælder enhver, der anviser beskæftigelse.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race og national oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.

Nævnet vurderer, at klager ikke med det oplyste i klagen, og de efterfølgende bemærkninger, har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med kommunens sagsbehandling er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og/eller etnisk oprindelse.

På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde