Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - køn - øvrige - afvisning
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - køn - øvrige - afvisning
J.nr. 22-42024
En kvinde (klager), som er belarusisk statsborger, klagede over forskelsbehandling på grund af køn og etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på at få oprettet en indlånskonto hos en bank (indklagede).
Banken begrundede afslaget i, at kvinden havde oplyst, at hun forventede at foretage overførsler til Belarus og Rusland.
Sådanne overførsler kunne banken ikke foretage på grund af sanktioner mod Belarus.
Nævnet vurderede, at der ikke ved afvisningen af denne type af indlånskonto var påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at der var sket forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og/eller køn.
Nævnet lagde vægt på, at afvisningen ikke var begrundet i, at kvinden var belarusisk statsborger, men derimod begrundet i sanktionerne mod Belarus.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager fik afslag på at få oprettet en indlånskonto hos den indklagede bank.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Sagsfremstilling
Klagers ægtefælle anmodede den 25. august 2022 om at få oprettet en konto hos indklagede.
I perioden fra den 7. til den 21. september 2022 korresponderede klagers ægtefælle med indklagede.
Af korrespondancen fremgår blandt andet
Indklagede: ”Hej [klagers ægtefælle]
Før vi kan oprette konti mv. til din kone, skal jeg bede om at få udfyldt vedhæftede blanket, vedr.
brug af banken
I skal udfylde hvad I forventer der vil forekomme ind og ud betalinger på kontoen i løbet af et år.
Herunder også evt.
ovf.
til og fra udlandet.
”
Klagers ægtefælle: ”Tak for opringning til båden mig og [klager]
ved meddelelse omhandlende konto til [klager].
Vi kan forstå at banken nægter at oprette konto til [klager] begrundet i bankens interne retningslinjer uden at vi konkret er blevet oplyst om hvad det indebærer eller den konkrete grund til at nægte [klager] en alm konto.
Vi henholder os til flg.
"Banken er ikke forpligtet til at sælge dig alle dens ydelser.
Men banken er forpligtet til at tilbyde dig en basal indlånskonto og en basal betalingskonto, med mindre banken har en konkret og saglig begrundelse til at nægte dig det.
En saglig begrundelse er fx, hvis du har opført dig groft i banken" På den baggrund anmodes om kontooprettelse.
[klagers] omfang vil være nøjagtig det samme som mit, det vil deraf udgøre direkte diskriminering ikke at oprette konto til [klager].
Idet afslaget er usaglig og ubegrundet herunder ulovligt,.
.
.
Bankens angivelige interne retningslinjer har ikke relevans da lovgivningen komme før.
[Klager] har brug for NemKonto i form af dansk bank, herunder offentlige ydelser skat børnepenge varmeschek mål hvilket [klager] udelukkes fra grundet ulovlig praksis i [indklagede] om afslag,.
.
.
Da [klager] har lovligt ophold i danmark er hun at ligestille med alle andre også selvom hun er Hviderussisk statsborger [klagers] omfang vil afspejle nøjagtigt samme omfang som mit jeg er ægtefælle herunder navnligt at have og føre samme omfang som jeg.
”
Indklagede har for nævnet oplyst, at de den 24. november 2022 tilbød klager en basal indlånskonto, fra hvilken der ikke kan foretages overførsler til og fra udlandet.
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 21. september 2022.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Parternes bemærkninger
Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn og etnisk oprindelse i forbindelse med, at hun fik afslag på oprettelse af en indlånskonto hos indklagede.
Indklagede ville ikke oprette en helt almindelig basal konto på samme vilkår, som klagers danske ægtefælle.
Indklagede diskriminerede klager direkte på grund af klagers herkomst.
Indklagede var årsag til et økonomisk tab for klager, eftersom den manglende oprettelse af indlånskontoen medførte, at klager blandt andet ikke kunne oprette en NemKonto, få børne- og ungeydelse og overskydende skat.
Klager har ret til at blive behandlet på samme måde, som klagers danske ægtefælle.
Indklagedes praksis er kønsdiskriminerende, idet klager, som kvinde, ikke har samme rettigheder som sin mand.
Indklagede gør gældende, at afslaget på oprettelsen af en indlånskonto ikke var udtryk for diskrimination.
Klager havde anført, at hun forventede at foretage overførsler til sit hjemland, Belarus, og til sin familie i Rusland.
Grundet sanktioner mod Belarus, hvorefter indklagede hverken direkte eller indirekte måtte stille midler til rådighed for sanktionerede personer, var det indklagedes politik ikke at tilbyde overførsler til og fra Belarus samt Rusland.
Indklagede kunne på baggrund af sanktionerne ikke facilitere det behov, klager oprindeligt havde anført.
Indklagede tilbød den 24. november 2022 klager en basal indlånskonto med tilhørende MasterCard debit og netbank, hvorefter klager kunne registrere kontoen som NemKonto, og modtage ydelser fra det offentlige.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden for arbejdsmarkedet efter lov om etnisk ligebehandling.
Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.
Ligebehandlingsnævnet behandler også klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).
Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn, race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af et bestemt køn, en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
I dom af 6. april 2017 i sag nr. C-668/15 udtalte EU-Domstolen, at begrebet ”etnisk oprindelse” bygger på den opfattelse, at samfundsgrupper blandt andet kendetegnes ved indbyrdes at have samme nationalitet, religiøse overbevisning, sprog, kulturelle baggrund, traditioner og levested.
EU-Domstolen fastslog, at en persons etniske oprindelse ikke kan afgøres alene på baggrund af ét kriterium.
Det bør derimod baseres på en vifte af elementer, hvoraf nogle har objektiv karakter og andre subjektiv karakter.
Selvom en persons fødeland vil kunne indgå som et af disse kriterier, kan fødelandet ikke i sig selv alene være afgørende for, om en person tilhører en bestemt etnisk gruppe.
Det fremgår af sagens oplysninger, at klager er belarusisk statsborger, og at hun forventede at foretage overførsler til Belarus og Rusland.
Indklagede afslog i den forbindelse oprettelse af kontoen på baggrund af sanktioner mod Belarus.
Indklagede tilbød efterfølgende klager en basal indlånskonto, hvorfra det ikke var muligt at foretage overførsler til udlandet.
Det er nævnets vurdering, at der er tale om en klage over indklagedes afslag på oprettelsen af indlånskontoen, hvorfra klager ville have mulighed for at foretage overførsler til Belarus og Rusland.
Nævnet vurderer, at der ikke ved afvisningen af denne type af indlånskonto er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse og/eller køn.
Nævnet lægger vægt på, at afvisningen ikke var begrundet i, at klager var belarusisk statsborger.
Afvisningen var derimod begrundet i sanktionerne mod Belarus.
Sagens øvrige oplysninger giver heller ikke anledning til at formode, at der er sket forskelsbehandling på grund af klagers etniske oprindelse og/eller køn.
På baggrund af nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Der henvises i øvrigt til Ligebehandlingsnævnets faste praksis, herunder nævnets tidligere afgørelse i j.nr. 22-12500.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Lov om etnisk ligebehandling
Ligestillingsloven
•
§ 1, stk. 1, og 5, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 2, stk. 1, om lovens anvendelsesområde
•
§ 3, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 7 om delt bevisbyrde
•
§ 1 a, stk. 1, om lovens anvendelsesområde
•
§ 2, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
•
§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde