Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - pension - kommuner - afvisning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om alder - pension - kommuner - afvisning

J.nr. 24-20929

En kvinde (klager), der var født i 1956 klagede over sin arbejdsgiver (indklagede).

Kvinden mente, at arbejdsgiveren havde forskelsbehandlet hende på grund af alder, fordi arbejdsgiveren ikke indbetalte arbejdsmarkedspension til hende, fordi hun fik udbetalt tjenestemandspension.

Højesteret har taget stilling til et lignende spørgsmål vedrørende en bibliotekar (U.

2021.4240 H).

Højesteret vurderede, at såfremt bibliotekaren havde krav på fortsat at få indbetalt pensionsbidrag samtidig med, at hun fik udbetalt tjenestemandspension, ville hun opnå en retsstilling, som ingen af hendes yngre kolleger under 60 år havde.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at forholdene i sagen for nævnet ikke på afgørende punkter adskilte sig fra forholdene i den sag, som Højesteret tog stilling til.

Nævnet vurderede derfor, at klager ikke blev udsat for ringere behandling i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det var herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i klagen.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at klager under sin ansættelse hos den indklagede kommune ikke fik indbetalt arbejdsmarkedspension, fordi hun fik udbetalt tjenestemandspension.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.

Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1956, var fra 1993 til 2004 ansat i X kommune.

Klager har ret til tjenestemandspension efter ansættelsen i X kommune.

Klager blev i 2004 ansat i den indklagede kommune.

Den 1. oktober 2023 fyldte klager 67 år.

I den forbindelse begyndte klager automatisk at få udbetalt sin tjenestemandspension.

Den indklagede kommune stoppede samtidig indbetalingen af pensionsbidrag til klagers arbejdsmarkedspension.

Klager har oplyst, at det følger af den for klagers ansættelsesforhold gældende overenskomst, at klager ikke har ret til at modtage pensionsbidrag, fordi hun får udbetalt tjenestemandspension.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 8. februar 2024.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.

Klagers bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat hende for forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med, at hun ikke fik indbetalt arbejdsmarkedspension, fordi hun fik udbetalt tjenestemandspension.

Klager kan ikke udsætte udbetalingen af sin tjenestemandspension efter gældende lovgivning.

Klager bliver dermed tvunget ud af sin arbejdsmarkedspension, fordi hun er fyldt 67 år og automatisk får udbetalt tjenestemandspension.

Klager har ikke ret til at få pensionsbidrag fra indklagede efter den gældende overenskomst.

Indklagede må godt fortsætte med at indbetale arbejdsmarkedspension, selvom klager får udbetalt tjenestemandspension.

Indklagede har dog valgt at stoppe indbetalingen af pensionsbidrag på cirka 5.700 kr. om måneden, selvom klager har samme arbejdsområde, opgaver og timetal, som før hun blev 67 år.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af alder behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med en bestemt alder ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 1. oktober 2023 stoppede indklagede med at indbetale pensionsbidrag til klagers arbejdsmarkedspension, fordi klager begyndte at få udbetalt sin tjenestemandspension.

Det følger af den for klagers ansættelsesforhold gældende overenskomst, at klager ikke har ret til pensionsbidrag fra indklagede, fordi hun modtager tjenestemandspension.

Højesteret har ved dom trykt i U.

2021.4240H taget stilling til, om en bibliotekar, der var udelukket fra at deltage i en pensionsordning, da hun modtog tjenestemandspension, blev forskelsbehandlet på grund af alder.

Af dommens præmisser fremgår blandt andet, at såfremt bibliotekaren havde krav på fortsat at få indbetalt pensionsbidrag samtidig med, at hun fik udbetalt tjenestemandspension, ville hun opnå en retsstilling, som ingen af hendes yngre kolleger under 60 år havde.

Højesteret fandt, at bibliotekaren ikke kunne anses for på grund af sin alder at være blevet stillet ringere end sine yngre kolleger.

I sagerne med j.nr. 21-12682 og 18-64132 klagede to mænd over, at de var udelukket fra at deltage i en pensionsordning, fordi de modtog tjenestemandspension.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at mændene ikke var blevet udsat for ringere behandling i forskelsbehandlingslovens forstand og henviste til afgørelsen trykt i U.

2021.4240 H.

Nævnet vurderer, at forholdene i klagers sag ikke på afgørende punkter adskiller sig fra forholdene i den sag, som Højesteret tog stilling til, eller forholdene i sagerne med j.nr. 21-12682 og 18-64132.

Nævnet vurderer derfor, at klager ikke er blevet udsat for ringere behandling i forskelsbehandlingslovens forstand.

Det er herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i klagen.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Forskelsbehandlingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

•

§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser

•

§ 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 a om delt bevisbyrde