Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - kompetence - afvisning
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - kompetence - afvisning
J.nr. 24-33050
En mand (klager), der havde et barn med arthrogryposis multiplex congenita, klagede over en kommune (indklagede).
Manden mente, at myndigheden havde forskelsbehandlet klagers barn på grund af handicap, fordi myndigheden traf afgørelse om afslag på etablering af parkering.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klagen drejede sig om anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.
Klagen faldt derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.
Ligebehandlingsnævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets formandskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at den indklagede kommune traf afgørelse om afslag på etablering af parkering.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets formandskab.
Sagsfremstilling
Det fremgår af en fremlagt lægelig statusattest dateret den 23. august 2019, at klagers barn er diagnosticeret med arthrogryposis multiplex congenita.
Den 1. februar 2022 modtog klager en afgørelse fra indklagede, hvoraf fremgår bl.a.
”BOLIG Genvurdering af afgørelse om parkering
Den 22. december 2021 modtog I afslag på støtte til parkering med overdækning jævnfør Lov om Social Service § 116 stk. 1.
[Indklagede] modtog den 29. december 2021 skriftlig besked om, at I ønsker at klage over afslag på parkering med overdækning.
Den 3. januar 2022 modtog [indklagede] jeres uddybende klage…
Afgørelse
[Indklagede] har genvurderet sagen og fastholder afslaget.
Begrundelse
Vi har vurderet, om der er grundlag for at give helt eller delvist medhold i klagen.
Der er efter vores vurdering ikke fremkommet nye oplysninger, som kan ændre afgørelsen.
…
[Indklagede] har lagt vægt på, at det vurderes muligt at parkere på vejen udfor jeres bolig.
Det at anlægge et større parkeringsområde anses som modernisering.
For den gennemsnitlige børnefamilie vil det således blive anset som en ulempe at lade børn træde ud ved trafikeret vej eller på græs.
Der ses i [by] ved de fleste en-familie huse at være anlagt god plads (med fast underlag) til parkering på egen grund.
”
Vedhæftet indklagedes afgørelse af 1. februar 2022 var en tabeloversigt, hvoraf fremgår bl.a.
” Klage parkering;
Tabeloversigt;
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 16. marts 2024.
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 50.000 kr. til sit barn.
Derudover fremsatte klager en beløbsmæssig påstand på 10.000 kr. hver til klager, barnets mor og barnets søster.
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.
Klagers bemærkninger
Klager gør gældende, at klagers barn er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at indklagede gav afslag på etablering af en parkeringsplads på klagers grund.
Klager gør i den forbindelse gældende, at indklagede som følge heraf skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 50.000 kr. til klagers barn.
Derudover har klager fremsat en påstand om, at indklagede skal tilpligtes at betale en godtgørelse på 10.000 kr. hver til klager, barnets mor og barnets søster.
Klager ønsker en stillingtagen til, om klagers barn og resten af familien er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling af indklagede.
Klager mener, at det er ulovlig forskelsbehandling, at indklagede i afgørelsen skrev, at da trafik typisk er koncentreret på morgen- og eftermiddagstrafik, vurderer indklagede, at familien har mulighed for at planlægge, så familien kan undgå spidsbelastningstidspunkter.
Forskelsbehandlingen har været yderst indgribende, da den markant indskrænkede familiens mulighed for at færdes frit.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.
Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Det følger af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at loven ikke vedrører det materielle indhold i afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder eller i love vedtaget af Folketinget.
Det vil sige, at Ligebehandlingsnævnet ikke kan tage stilling til anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.
For så vidt angår klager over afgørelser, som er truffet af den offentlige forvaltning, må Ligebehandlingsnævnet derfor tage stilling til, om klagen reelt vedrører forskelsbehandling, eller om klagen drejer sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning.
Klager er bevilget en handicapbil til deres barn, men har ikke en parkeringsplads tilknyttet deres bolig.
Indklagede har meddelt afslag på økonomisk støtte til etablering af parkeringsplads efter § 116 i lov om social service.
Ved sin afgørelse af 1. februar 2022 lagde indklagede vægt på, at klagers familie havde mulighed for at planlægge deres dag med henblik på at undgå trafikale spidsbelastningstidspunkter.
På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klagen drejer sig om anvendelse og fortolkning af reglerne i anden lovgivning.
Klagen falder derfor uden for anvendelsesområdet for handicapdiskriminationsloven.
Ligebehandlingsnævnet afviser derfor at behandle klagen.
Der henvises herved til nævnets faste praksis som udtrykt i bl.a. sagsnr.
22-54564, sagsnr.
23-27196 og sagsnr.
23-44074.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser
Lov om Ligebehandlingsnævnet
Handicapdiskriminationsloven
KOMMENTARER FRA [KLAGER]
KOMMENTARER FRA [INDKLAGEDE]
…
Vejen foran huset er trafikeret ,der kører meget tung trafik i form af store landbrugsmaskiner, busser og lastbilderbiler til nærliggende grusgrav.
Ikke egnet til parkering og ombordskørsel i elkørestol via lift.
…
Trafikken på vejen vurderes ikke at have et sådan omfang, at det ikke er muligt at parkere.
(Ved 2 besøg var oplevelsen at vejen er relativt rolig.) Der er foretaget trafik optælling på [adresse A] (tæt på [adresse B]).
Dette er dog et stykke fra jeres bolig i retning ud fra byen.
Der er i 2021 målt en gennemsnitshastighed på 38,9 for 1072 biler pr døgn.
(Nærliggende [adresse C] ses at bære over 5000 biler i døgnet.
…
Da trafik typisk er koncentreret på morgen og eftermiddags trafik vurderer [indklagede] at I som familie har mulighed for at planlægge så I kan udgå spidsbelastningstidspunkter.
”
•
§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence
•
§ 6, stk. 3, om formandsafgørelser
•
§ 9, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 12, stk. 1, om klagebehandling
•
§ 2 om lovens anvendelsesområde