Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - medhold

J.nr. 22-60187

En kvinde (klager), der havde angst, klagede over en tandlægeklinik (indklagede).

Kvinden mente, at tandlægeklinikken havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap, fordi indklagede havde afvist, at klager kunne medbringe sin servicehund under et tandeftersyn.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager havde påvist faktiske omstændigheder for, at hun var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Det påhvilede herefter indklagede at bevise, at der ikke var tale om ulovlig forskelsbehandling.

Nævnet vurderede, at den indirekte forskelsbehandling af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre hygiejnen i behandlingsrummet.

Det blev efter sagens oplysninger lagt til grund, at det kun var i tandlæge A’s behandlingsrum, at hunde ikke var tilladt på grund af det skærpede krav til hygiejnen.

Nævnet vurderede under disse omstændigheder, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig og proportional.

Nævnet lagde herved vægt på, at indklagede ikke havde godtgjort, at det ikke konkret var muligt, at klager medbragte sin servicehund til tandeftersyn hos tandlæge A uden at tilsidesætte hensynet til hygiejne.

Klager får derfor medhold i sin klage og en godtgørelse på 5.000 kr.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede tandlægeklinik gav klager et afslag på at medbringe sin servicehund til et tandeftersyn.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede gav klager et afslag på at medbringe sin servicehund til et tandeftersyn.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 13. december 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Af et journalnotat af 1. december 2020 fremgår, at klager på grund af angst kun kan blive behandlet af tandlæge A.

Af en lægeudtalelse af 24. marts 2021 fremgår, at klagers servicehund øger klagers livkvalitet, og modvirker en forværring af klagers svært invaliderende angst.

Klagers servicehund blev certificeret som servicehund den 11. marts 2022.

Af en lægeudtalelse af 4. december 2022 fremgår, at klager er diagnosticeret med autisme, Aspergers syndrom, angst og periodisk depression.

Klager havde bestilt en tid til tandeftersyn den 8. december 2020 hos tandlæge A.

I den forbindelse spurgte klagers mor, om klager måtte medbringe sin servicehund til tandeftersynet den 8. december 2020.

Klagers mor blev oplyst, at servicehunden ikke måtte medbringes i selve behandlingsrummet, men den måtte opholde sig i ventelokalet.

Klager sendte efterfølgende en mail til indklagede og anmodede om en begrundelse for, hvorfor hun ikke måtte medbringe sin servicehund i behandlingsrummet.

Den 11. december 2020 svarede indklagede på klagers spørgsmål.

Af mailen fremgår bl.a.

”Nu har jeg lige talt med [tandlæge A] om din servicehund.

Den må meget gerne komme med herop, men den må ikke komme ind på selve klinikken.

Så hvis du kan have en med herop, som kan sidde her i venteværelset med den er det ok.

Det er på grund af hygiejne at ikke er så godt at en hund med ind på selve klinikken.

…”

Den 2. februar 2021 svarede klager.

Af mailen fremgår bl.a.

”Jeg bliver nødt til at spørge, for min mor og jeg er blevet i tvivl om, hvad i sagde til hende, da hun snakkede med jer på klinikken.

Hun mener et i sagde, at i tillader førerhunde, fordi ejeren har brug for den for at komme rundt.

Er det rigtigt?

Jeg forsøger bare at finde ud af, hvad der er op og ned.

…”

Samme dag svarede indklagede.

Af mailen fremgår bl.a.

”Du må gerne have din hund med herop.

Den må gerne være i venteværelset, den må bare helst ikke komme med ind på selve klinikken, da det har noget med bakterier og hygiejne at gøre.

Så hvis der er en der kan sidde med den i venteværelset, må den gerne komme med.

…”

Den 16. februar 2021 uddybede tandlæge A afslaget.

Af mailen fremgår

”Reglerne er helt de samme for førerhunde til synshandikappede – de må være i venteværelset men får ikke adgang til klinikken.

Det er udelukkende et spørgsmål om hygiejne i tandklinikken

…”

Den 21. maj 2021 skrev klagers veninde til indklagede.

Af mailen fremgår bl.a.

”Jeg skriver til jer, fordi jeg lige har talt med min veninde, som er patient hos jer.

Eller det vil sige, det ved hun ikke, om hun er mere.

Da I har nægtet hende at tage sin servicehund med til behandlinger hos jer.

Det er hun forståelig nok ret ulykkelig over, da I er en den tandlægeklinik, hun har følt sig mest tryg ved – og hun lider af tandlægeskræk, så det siger ikke så lidt.

Jeg håber lidt, at vi kan finde en løsning.

Selv hvis den ikke kommer min veninde til gode, fordi hun måske er blevet bange for at komme hos jer nu.

En servicehund er en særligt udvalgt, specialtrænet hund, der afhjælper eller mindsker det handicap dens bruger har.

(…).

En servicehund har samme adgangsrettigheder som en førerhund – og lige i den her situation er den nok faktisk vigtigere end en førerhund, fordi min venindes hund netop er trænet til at afhjælpe fx hendes angst.

Hunden ligger enten i et hjørne af behandlingsrummet eller ligger på en stol ved siden af tandlægestolen, afhængigt af, hvad der fungerer for brugeren og hvordan den lige kan placeres, så den ikke er i vejen for behandleren…

Jeg er helt med på, at der kan være enkelte, helt særlige situationer – primært større tandoperationer – hvor det af hygiejnemæssige grunde ikke vil være tilladt, at have hverken service- eller førerhunde med.

Men alle områder, hvor den almene, offentlige befolkning har adgang til, når de kommer på klinikken som klienter, vil jeg som udgangspunkt gå ud fra, at jeg kan medbringe min servicehund.

At bruge klinikkens strenge krav til hygiejne eller at påstår at behandlingsrummene er sterile, og at dyr derfor ikke er tilladt er simpelthen ikke godt nok…

…”

Samme dag svarede indklagede, hvoraf fremgår bl.a.

”Vi har faktisk ikke noget imod at tage servicehund med på klinikken og vi har fuld forståelse af hvor vigtig det er for dem der ejer en servicehund at have dem med.

Vi har en del patienter der kommer med deres hund på klinikken så vidt behandlinger og omstændigheder tillader det.

Derfor er jeg ked af det og undrer jeg mig over at din veninde har oplevet at hendes servicehund ikke må være med.

Du må meget gerne skrive tilbage til os din venindes navn, så jeg kan følge op på den.

…”

Af de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) – Generelle forholdsregler for sundhedssektoren fremgår bl.a.

”Hunde er som mennesker bærere af bakterier og svampe på hud, slimhinder og i fordøjelsessystemet.

Den mest almindelige smitte til mennesker forekommer ved hundebid, eller hvis en hund slikker på et sår.

Førerhunde er specielt trænede og færdes ikke alene, men er sammen med deres bruger, som har kontrol over hunden.

En blind person med førerhund har samme rettigheder som en seende person, og hunden er nødvendig for personens færden.

Det betyder, at hund og ejer kan færdes de samme steder som en seende.

Sundhedsstyrelsen har eksempelvis fritaget førerhundebrugere for forbuddet mod at medtage hund på restaurant og i fødevarebutikker.

På hospitaler må husdyr ikke medbringes ved ambulant besøg, ved indlæggelse eller ved besøg af indlagte patienter, med for førerhunde forholder sig anderledes.

Her kan der afviges fra disse regler – og man i stedet følge lokalt udarbejdede retningslinjer.

Lokale retningslinjer bør indeholde mulighed for at medbringe førerhunden i forbindelse med ambulant behandling, besøg hos indlagte patienter og evt.

kortvarig indlæggelse, med stillingtagen til følgende punkter

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 13. december 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for ulovlig indirekte forskelsbehandling på grund af handicap ved ikke at tillade, at klager kunne have sin servicehund med ind til behandlingen.

Klager har et handicap, som gør, at hun er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende situation.

Forbuddet mod at medbringe hunde i klinikken må anses for en tilsyneladende neutral betingelse, der stiller personer som har en psykisk funktionsnedsættelse og bruger servicehund ringere end andre personer.

Klager har behov for at blive behandlet af den samme tandlæge hver gang på grund af klagers angst.

Indklagede har ikke løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen var nødvendig og proportional.

Klager er ikke blevet tilbudt, at behandlingen kunne foregå i et andet behandlingsrum, hvor der ikke var et skærpet krav til hygiejne.

Tandlæge A afviste klagers servicehund på et generelt grundlag, uden en nærmere vurdering af klagers behov og forhold.

Det blev ikke undersøgt, hvorvidt den konkrete behandling kunne tilrettelægges på en måde, hvorefter klagers behov kunne imødekommes.

Det forhold at klager tidligere har været hos tandlægen uden sin servicehund kan ikke retfærdiggøre et afslag på, at klager kan medbringe sin servicehund.

Ved udmåling af godtgørelsen bør det tillægges betydning, at afvisningen af klager indebar et indgreb i den frie og lige adgang til sundhedsydelser.

Det bør derudover inddrages, at afvisningen fik den alvorlige konsekvens for klager, at hun udskød behandlingen, og til sidst fik ekstraheret en tand.

En behandling, der kunne være undgået, hvis klager var kommet til tandeftersyn den 8. december 2020.

Der henvises til Ligebehandlingsnævnets j.nr. 21-36765, hvor en kvinde fik medhold i, at der var tale om ulovlig forskelsbehandling, da en restaurant afviste hende i at medtage sin servicehund.

Kvinden blev i sagen tilkendt en godtgørelse på 5.000 kr. Efter klagers opfattelse, må det anses for væsentligt mere alvorligt at blive afvist i forbindelse med sundhedsmæssig behandling.

Desuden skal godtgørelsen have en reel afskrækkende virkning.

Godtgørelsens bør således være af en størrelse, der reelt mindsker sandsynligheden for gentagelse, for såvel indklagede som for andre personer og virksomheder.

Godtgørelsen i denne sag kan på den baggrund passende fastsættes til 10.000 kr.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Det er indklagedes politik, at servicehunde er tilladte i klinikken, hvis omstændighederne tillader det.

Indklagede beklager, at klager har følt sig forskelsbehandlet i forbindelse med afslaget på at medbringe sin servicehund i tandlæge A’s behandlingsrum.

Tandlæge A er specialiseret i endodonti, hvilket betyder, at Tandlæge A’s behandlingsrum er særligt indrettet til at udføre rodbehandlinger.

Denne type behandling indebærer, at der åbnes op til patientens rodkanal, hvilket udgør en særlig infektionsrisiko.

Derfor er der skærpede krav til hygiejnen i tandlæge A’s behandlingsrum.

Indklagede har flere gang tilbudt, at klager kunne blive behandlet af en anden tandlæge, men dette har hun afvist, da hun kun har ønsket at blive behandlet af tandlæge A.

Indklagede er underlagt de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer (NIR) – Generelle forholdsregler for sundhedssektoren.

Indklagede har tidligere behandlet klager, hvor klager ikke havde sin hund med.

Tandlæge A arbejder udelukkende i sit eget behandlingsrum, hvor han har sit særlige udstyr.

Det vil være for vidtgående at kræve, at tandlæge A skulle overtage en anden tandlæges behandlingsrum for at behandle klager.

Tandlæge A er forpligtet til at varetage patienters orale sundhed.

Det er en anden faggruppe, som må hjælpe med klagers angst.

Forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål, var nødvendig for at opnå formålet, og der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager lider af autisme, Aspergers syndrom, angst og periodisk depression, og at klagers hund er nødvendig for hende.

Nævnet vurderer herefter, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Om afslaget på at medbringe servicehund

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Af mail fra tandlæge A af 16. februar 2021 fremgår, at reglerne hos indklagede er, at hunde ikke kan få adgang til behandlingsrummene hos indklagede.

Nævnet vurderer på denne baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af handicap, idet hun blev stillet ringere end andre som følge af, at hun ikke kunne medbringe sin servicehund i behandlingsrummet.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Klager blev oplyst om, at hun ikke kunne medbringe sin servicehund i behandlingsrummet af hygiejniske årsager.

Nævnet vurderer, at den indirekte forskelsbehandling af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre hygiejnen i behandlingsrummet.

Spørgsmålet er herefter om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet om at sikre hygiejnen i behandlingsrummet.

Indklagede har oplyst, at tandlæge A er specialiseret i endodonti, hvilket betyder, at tandlæge A’s behandlingsrum er særligt indrettet til at udføre rodbehandling.

Rodbehandling indebærer, at der åbnes op til patientens rodkanal, hvilket udgør en særlig infektionsrisiko.

Det lægges efter det oplyste til grund, at det kun var i tandlæge A’s behandlingsrum, at hunde ikke var tilladt på grund af det skærpede krav til hygiejnen.

Nævnet vurderer under disse omstændigheder, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig og proportional.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede ikke har godtgjort, at det ikke konkret var muligt, at klager medbragte sin servicehund til tandeftersyn hos tandlæge A uden at tilsidesætte hensynet til hygiejne.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 13. december 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

•

Hundens ejer bør inden planlagt besøg orientere sig, om det er muligt at medbringe hunden.

•

Når der i disse situationer er tale om en afdeling, hvor hunden kan indebære en mulig infektionsrisiko, hensyn til medpatient eller anden årsag til, at hunden ikke kan medbringes, er det hensigtsmæssigt med en mulighed for at anbringe den kortvarigt i nærhed af hospitalets indgang/reception.

•

Hundens ejer er i øvrigt ansvarlig for hunden inkl.

eventuel pasning, luftning o.l.

•

Hospitalets personale bør ledsage patienten til de relevante steder inden for hospitalets område, når det ikke er muligt at medbringe hunden.

”

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 2, om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11 om godtgørelse