Legislator Case Law & Legislation
W20240981525 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - kompetence - tilgængelighed - medhold

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9815 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - kompetence - tilgængelighed - medhold

KEN#LOKDOK23 2024 9815 Valid

J.nr. 22-43890

En mand (klager), der havde bipolar affektiv sindslidelse og panikangst, klagede over et flyselskab (indklagede).

Manden mente, at flyselskabet havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap, fordi indklagede havde afvist, at klager kunne medbringe sin servicehund i flyets kabine.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at nævnet havde stedlig og saglig kompetence til at behandle klagen, da flyselskabet, som havde hovedkvarter i Thailand, havde en dansk filial, hvorfra afslaget blev givet.

Nævnet vurderede herefter, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at give klager et afslag på at medbringe sin psykiatriske servicehund i flyets kabine for at opnå formålet om at sikre de øvrige passagerers sikkerhed og sundhed under flyrejsen.

Nævnet lagde særlig vægt på, at indklagede tillod førerhunde og servicehunde, som ikke var en psykiatrisk servicehund, ombord i flyets kabine.

Nævnet fandt herefter, at indklagede ikke havde godtgjort, at en psykiatrisk servicehund ville udgøre en større risiko for de øvrige passagerers sikkerhed og sundhed under flyrejsen end en førerhund eller en anden type servicehund.

KEN#LOKDOK23 2024 9815 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede flyselskab gav klager et afslag på at medbringe sin servicehund i flykabinen.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede gav klager et afslag på at medbringe sin servicehund i flykabinen.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 29. september 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager er diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse og panikangst.

Den 23. juli 2019 fik klager bevilliget en servicehund af kommunen.

Af afgørelsen fremgår

”Hjælpemiddelgruppen har ved afgørelsen lagt vægt på, at du har en varigt nedsat psykisk funktionsevne grundet panikangst og bipolar affektiv sindslidelse, at alle relevante behandlingsmuligheder er udtømt samt at følgerne af dine nedsatte funktionsevner er af indgribende karakter i din tilværelse.

Vi lægger vægt på, at en almindelig hund ikke kan medbringes steder, hvor du har behov for at medbringe den, eksempelvis til møder, i butikker, offentlig transport, aktiviteter med din søn samt på rejser samt eventuelle andre aktiviteter.

En almindelig hund kan endvidere ikke hjælpe dig, hvis du får angstanfald og skærme dig fysisk og psykisk mod andre mennesker, da den ikke er trænet til at forudse dette.

Du vil derfor ikke være afhjulpet med en almindelig hund.

En psykiatrisk servicehund vil endvidere give dig mulighed for at undgå isolation i hjemmet.

”

Klagers servicehund blev certificeret som psykiatrisk servicehund i oktober 2021.

Den 8. juni 2022 skrev klager til indklagede for at bestille en rejse til Thailand.

Af mailkorrespondancen mellem klager og indklagede fremgår

”Fra: [Klager]

Sent: Wednesday, 8 June 2022 17:36

To: [Indklagede]

Subject: service dog

Hej

Jeg vil godt en tur til Thailand i dec.

.

Og ville høre om jeg må få min certificere service hund med ?

?

Og om den må være i kabinen med mig.

.

?

?

hvis ikke, skal jeg så betale for den er i lastrummet?

Og hvad koster dette (stor hund 25kg).

---

Fra: [Indklagede]

Sendt: 9. juni 2022 15:15

Til: [Indklagedes mailadresse]

Emne: RE: service dog

Hej [klager]

Der må desværre ikke være hunde ind i kabinen.

En hund på 30 kg inkl.

Kassen koster 600 DKK/Dkk 4.810 per vej.

Fra 30-40Kg.

inkl.

kassen koster USD 750/DKK 5.125[.

]

Hunden skal bookes i din reservation og skal godkendes af vores kontor i Bangkok.

---

From: [Klager]

Sent: Thursday, 9 June 2022 16:35

To: [Indklagedes mailadresse]

Subject: SV: service dog

Hej igen

Det forstår jeg ikke da jeg kan se på jeres hjemmeside at der godt må være servicehund med.

.

Så er du 100% på din svar… igen der er en SERVICEHUND og kan se at [flyselskab] osv også sige de må.

.

.

---

Fra: [Indklagede]

Sendt: 13. juni 2022 08:05

Til: [Klagers mailadresse]

Emne: RE: service dog

Kære [klager]

Ha, desværre.

[Indklagede] tillader kun hunde om bord hvis man er blind eller døv., Men vi accepterer dem altid i lasten.

---

From: [Klager]

Sent: 14. juni 2022 16:54

To: [Indklagede]

Subject: SV: service dog

Hej [medarbejders navn]

Er du sød at uddybe hvorfor man ikke kan få sin servicehund med, når en døv eller blind kan.

Hvad er forskellen?

Jeg har sat en tekst ind fra hjemmesiden, hvor der står emotional support dog (servicehund) kan flyve med i kabinen til/fra USA.

.

Hvad er forskellen på om jeg rejser til USA eller Thailand?

Jeg spørger ind til det, fordi I har den korteste flyverute og det ville være bedst for min hund og derfor ønsker jeg at rejse med [indklagede].

Jeg kunne nok godt klare den lange flyveture med ’en’ pille, men ikke hver dag på min ferie, da pillerne gør mig døsig og træt, dette ville jo selvfølgelig påvirke min ferie negativt.

Jeg ser det også som urimeligt og diskriminerende, at skulle betale for at have min servicehund med (går ikke ud fra at i ville tage 10280 kr. for at tage en rullestol med, hvis dette var mit handicap)

Jeg vil meget gerne have et svar på disse ting, da jeg kraftigt overvejer at gå til ligestillingsrådet med det her.

Dette er fra jeres hjemmeside

’[Indklagede] can accept guide dogs for the blind and assistance dogs for the deaf in the cabin to some destinations.

Passengers must ensure that all animal quarantine regulations and documentations for the entry/transit are provided.

This service will be carried without charge.

Please contact [indklagede] local office at least 48 hours in advance of flight departure.

The dog will not occupy a seat and will be located next to you but not at the emergency exit row.

The dog must be harnessed during the flight.

Flight to/from USA should a passenger with disability has to carry his/her guide dog/assistance dog or emotional support dog’.

---

Fra: [Indklagede]

Sendt: 15. juni 2022 12:07

Til: [Klager]

Cc: Customer relations

Emne: RE: service dog

Hej [klager]

Her har du kopi af reglerne der kommer hvad vores hovedkontor i [by].

Jeg har nævnt problematikken til vores kontor i Bangkok, men vi kan desværre ikke gøre meget herfra der det er de generelle regler fra [indklagede].

’…

Pet in cabin (PETC) is prohibited to accept in all [indklagede] flights.

Exception is made through the following conditions

…

Escort dogs (Seeing-eye dog accompanying blind passenger or hearing aid dog accompanying deaf passenger) can be accepted for transportation on [indklagede] flights with free of charge when the accompanying passenger is dependent on it.

Government regulations and conditions for acceptance of escort dogs may differ between airlines and countries.

However, if any country or territory on the route prohibits the entry of dogs, carriage will be refused.

It should also be noted that some countries may acquire importations of animals as cargo only.

…

An Emotional Support/Psychiatric Service Dogs must be accompanied by documentation from a licensed mental health professional stating the following

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. september 2022

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal anerkende, at det var i strid med handicapdiskriminationslovens § 5, at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund i flyets kabine.

Derudover har klager fremsat påstand om, at indklagede som følge af denne forskelsbehandling skal betale en godtgørelse til klager på 10.000 kr.

Klager har anført navnlig, at indklagedes forbud mod at medbringe andre hunde end førerhunde i flyets kabine udgør indirekte forskelsbehandling, idet mennesker med handicap stilles ringere i forhold til deres rejsemulighed end mennesker uden handicap.

Klager gør desuden gældende, at der er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, og at derfor påhviler indklagede at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling på grund af handicap.

I den forbindelse bemærkes, at forbud mod hunde normalt vil anses for at forfølge et sagligt formål, f.eks. hensynet til personer, der er allergiske over for eller bange for hunde.

Imidlertid kan dette hensyn ikke tillægges afgørende vægt i denne sag, da indklagede allerede tillader førerhunde ombord i kabinen.

Ligebehandlingsnævnet har stedlig kompetence i sagen, da sagen angår, at klager har fået afslag på medbringe sin servicehund på dansk jord.

Ligebehandlingsnævnets stedlige kompetence er ikke reguleret ved lov.

Sagen kan anlægges i Danmark på grund af den særlige forbrugerbeskyttelse, jf. retsplejelovens § 246, stk. 1, 2. pkt.

Ligebehandlingsnævnet skal tage stilling til det konkrete afslag, som indklagede gav til klager.

Derudover drejer sagen sig ikke om et spørgsmål om tilgængelighed.

Sagen skal derfor ikke afvises.

Klager er diagnosticeret med varigt nedsat psykisk funktionsevne grundet panikangst og bipolar affektiv sindslidelse, som i sagens natur gør det vanskeligere for ham at udholde en lang flyvetur.

Det faktum at klager anfører, at han har behov for en beroligende pille til at klare flyveturen, understreger blot, at han ikke kan indgå i samfundslivet på lige fod med andre, og at klager derfor har et handicap.

Indklagede har fremsat en principal påstand om at klagen skal afvises, subsidiær påstand om at indklagede skal frifindes, og mere subsidiær påstand om, at indklagede skal frifindes mod betaling af et mindre beløb, fastsat efter Ligebehandlingsnævnets skøn.

Indklagede har anført navnlig, at Ligebehandlingsnævnet ikke har stedlig kompetence i forhold til reglerne i flyets kabine, idet reglerne i kabinen følger af det sted, hvor flyet er registreret.

Indklagedes fly er registreret i Thailand, hvorfor reglerne i kabinen er reguleret af thailandsk ret.

Klagen falder uden for Ligebehandlingsnævnets kompetenceområde, idet det følger af forarbejderne til Ligebehandlingsnævnsloven, at klager over overtrædelse af andre regler i lovgivningen afvises.

Klagen handler om fortolkning af EU reglerne om handicappede og bevægelsesindskrænkede personers rettigheder.

Derudover angår klagen reelt et spørgsmål om tilgængelighed, idet klager har fremsat krav om, at flyets sikkerhedsprocedurer og regler gøres tilgængelige, hvorefter klager kan medbringe sin psykiatriske servicehund gratis i kabinen.

Af disse grunde skal klagen afvises.

Hvis indklagede ikke får medhold i den principale påstand om afvisning, gøre indklagede gældende, at klager ikke er blevet udsat for ulovlig forskelsbehandling i strid med handicapdiskriminationsloven.

Indklagede bestrider, at klager havde et reelt behov for at have sin psykiatriske servicehund med ombord på flyet, idet klager via mail havde oplyst, at han blot kunne tage en pille.

Indklagedes politik er objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre andre sikkerhed og sundhed ombord på flyet.

Rettigheden til at medbringe sin psykiatriske servicehund på rejser til USA udspringer af amerikanske regler, som indklagede er omfattet af på rejser til og fra USA.

Den samme regel findes ikke på rejser til og fra andre lande.

Af disse grunde skal klager ikke have medhold i klagen.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Om nævnets stedlige og saglige kompetence

Indklagede har gjort gældende, at Ligebehandlingsnævnet ikke har stedlig kompetence til at behandle klagen.

Nævnet kan behandle klager, der er omfattet af danske retsinstansers stedlige kompetence.

Nævnet lægger til grund, at indklagede efter sine vedtægter har hovedkvarter i Thailand.

Imidlertid har indklagede en filial i Danmark.

Det følger af retsplejelovens § 246, stk. 1, 1. pkt., at sager mod selskaber, der ikke har hjemting i Danmark, kan anlægges her i landet, for så vidt nogen ret kan anses som værneting efter bestemmelserne i §§ 237, 238, stk. 2, 241, 242, 243 og 245 i sagen.

Det fremgår af retsplejelovens § 238, stk. 2, at sager mod selskaber, der driver erhvervsvirksomhed uden for hjemtinget, kan, når sagen vedrører virksomheden, anlægges ved retten på det sted, hvorfra virksomheden udøves.

Af Vestre Landsrets kendelse trykt i U.

2002.1609V fremgår, at bestemmelsen i retsplejelovens § 238, stk. 2, efter dens ordlyd og forarbejderne hertil, må forstås således, at en sag mod et selskab kun kan anlægges i den retskreds, hvor selskabets filial er beliggende, hvis sagen vedrører den pågældende filial.

Da klagen drejer sig om et afslag fra indklagedes danske filial, findes nævnet herefter at have stedlig kompetence til at behandle sagen.

Indklagede har videre gjort gældende, at Ligebehandlingsnævnet ikke har saglig kompetence til at behandle klagen.

Det fremgår af selskabslovens § 348, jf. § 345, vedrørende udenlandske selskaber, der driver virksomhed i Danmark gennem en filial, at sådanne kapitalselskaber i alle retsforhold, der udspringer af dets virksomhed her i landet, er underkastet dansk ret og danske domstoles afgørelser.

Af forarbejderne til bestemmelsen i § 348 fremgår, at filialen - og dermed selskabet i alle af virksomheden her i landet opstående retsforhold - skal være underlagt dansk ret.

Nævnet vurderer herefter, at Ligebehandlingsnævnet har saglig kompetence til at behandle klagen.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet.

Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Om rimelig tilpasning og tilgængelighed

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Indklagede har gjort gældende, at klagen drejer sig om et spørgsmål om rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Af sagens oplysninger fremgår, at indklagedes retningslinjer tillader førerhunde og servicehunde, som ikke er psykiatriske servicehunde, i flyets kabine på flyrejsen mellem Danmark og Thailand.

Nævnet vurderer herefter, at klagen ikke drejer sig om et spørgsmål om rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Om handicap

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere.

Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U2018.

830H og U2018.

853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation.

Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Af lægeudtalelse af 6. juni 2024 fremgår, at klager er diagnosticeret med bipolar affektiv sindslidelse og panikangst.

Den 23. juli 2019 fik klager bevilliget en servicehund af sin bopælskommune efter servicelovens § 112.

Nævnet vurderer herefter, at klager har godtgjort, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Om afslaget på at medbringe servicehund i flykabinen

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Af mailkorrespondancen i perioden fra den 8. juni 2022 til 14. juni 2022 mellem klager og indklagede fremgår, at klager ikke måtte have sin psykiatriske servicehund ombord i flyets kabine på grund af indklagedes retningslinjer om dyr.

Nævnet vurderer, at indklagedes tilsyneladende neutrale retningslinjer kan stille personer med handicap ringere end andre personer.

Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at han i forbindelse med afslaget blev udsat for indirekte forskelsbehandling.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at der ikke er tale om ulovlig forskelsbehandling.

Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.

Indklagede har oplyst, at flyselskaber er underlagt strenge regler for ethvert forhold i flyet, herunder i forhold til flyets kabine af sikkerhedsmæssige årsager, såsom evakuering af flyet i tilfælde af ulykker, samt sikre de øvrige passagerers sikkerhed og sundhed.

Nævnet vurderer herefter, at forskelsbehandlingen var objektivt begrundet i et sagligt formål om at sikre de øvrige passagerers sikkerhed og sundhed under flyrejsen.

Spørgsmålet er herefter, om forskelsbehandlingen var nødvendig for at opnå formålet om at sikre de øvrige passagerers sikkerhed og sundhed under flyrejsen, og om der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandling var for klager.

Af indklagedes retningslinjer om dyr fremgår, at førerhunde og servicehunde, som ikke er en psykiatrisk servicehund, er tilladt ombord i flyets kabine.

Derudover fremgår, at psykiatriske servicehunde er tilladt på en direkte rute mellem Thailand og USA.

Nævnet vurderer på den baggrund, at indklagede ikke har løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt at give klager et afslag på at medbringe sin psykiatriske servicehund i flyets kabine for at opnå formålet om at sikre de øvrige passagerers sikkerhed og sundhed under flyrejsen.

Nævnet har lagt særlig vægt på, at indklagede tillader førerhunde og servicehunde, som ikke er en psykiatrisk servicehund, ombord i flyets kabine.

Nævnet finder herefter, at indklagede ikke har godtgjort, at en psykiatrisk servicehund udgør en større risiko for de øvrige passagerers sikkerhed og sundhed under flyrejsen end en førerhund eller en anden type servicehund.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 29. september 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Handicapdiskriminationsloven

KEN#LOKDOK23 2024 9815 Valid

•

Escort dogs that assist blind passenger or deaf passenger.

The rules shall apply to all [indklagede] flights with free of charge.

•

Service/Assistance Dogs (Recognized Service Dog) that provide services to disabled passengers i.e.

Dog detect seizure alert, Heart Condition under control of medicines and Diabetes, etc., The rules shall apply to flights operating to/from Europa under EU law and flight operating to/from U.

S.

territories under US DOT (14CFR Part 382) with free of charge.

It is recommended that all service dogs to wear a harness.

If the flight is over 8 hour long, [indklagede] may require documentation certification showing that such service dogs will not need to relief itself on board or that the dog itself does not cause sanitation issues or other hazard to other passenger.

•

Emotional Support/Psychiatric Service Dogs that comfort the disabled passenger suffers from mental disability (mitigates the emotional or Psychological symptoms).

The rules shall apply to flight operating to/from BKK-LAX V.

V only (Under the US DOT 14CFR Part 182).

KEN#LOKDOK23 2024 9815 Valid

-

The passenger has an emotional mental health related disability and having the dog on the aircraft is necessary.

-

The documentation may not be more than 1 year.

’”

KEN#LOKDOK23 2024 9815 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 9815 Valid

•

§ 2 om lovens anvendelsesområde

•

§ 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling

•

§ 10 om delt bevisbyrde

•

§ 11 om godtgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →