Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - ej medhold

J.nr. 22-22661

En mand (klager) klagede over en natklub (indklagede 1) og natklubbens dørmandsvirksomhed (indklagede 2).

Manden mente, at natklubben havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at han blev nægtet adgang til natklubben.

Manden oplyste, at han blev nægtet adgang til natklubben med den begrundelse, at han ikke opfyldte alderskravet den pågældende aften.

Manden gjorde gældende, at afvisningen var begrundet i klagers køn, da klagers tvillingesøster, der heller ikke opfyldte alderskravet, tidligere på aftenen var blevet lukket ind på natklubben.

Nævnet vurderede, at alene det forhold, at klagers tvillingesøster tidligere på aftenen fik adgang til natklubben, mens klager og klagers venner som mænd blev nægtet adgang, ikke gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med afvisningen til natklubben.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang til en natklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at klager blev nægtet adgang til indklagede 1’s natklub af dørmandsvirksomheden - indklagede 2.

Sagsfremstilling

Klager blev den 30. april 2022 nægtet adgang til indklagede 1’s natklub.

Vagtfunktionen på natklubben blev udført af den indklagede dørmandsvirksomhed (indklagede 2).

Indklagede 2 har oplyst, at adgangskravene til natklubben var baseret på en instruktion fra indklagede 1.

Klager har oplyst, at klager blev afvist i døren med begrundelsen, at klager ikke var fyldt 20 år på det pågældende tidspunkt.

Klager har ligeledes oplyst, at klagers tvillingesøster tidligere på aftenen var blevet lukket ind hos indklagede.

Indklagede 1 har oplyst, at klager blev afvist i døren, da klager var for beruset til at komme ind.

Indklagede 2 har oplyst, at klager blev afvist i døren, da der den pågældende dag var et adgangskrav på mindst 20 år, og da klager ikke opfyldte adgangskravet.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 30. april 2022.

Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han blev nægtet adgang hos indklagede 1.

Klager blev afvist i døren hos indklagede 1 med den begrundelse, at klager ikke var fyldt 20 år.

Klagers tvillingesøster var allerede inde hos indklagede 1.

Klager er derfor blevet forskelsbehandlet fra sin søster i døren hos indklagede 1, da klagers tvillingesøster heller ikke opfyldte de pågældende krav, men alligevel var lukket ind.

Det taler stærkt imod, at klager var ”synligt” beruset, at klagen blev skrevet og beskrevet kort tid efter hændelsen;

at klager blev spurgt om ID og fik fortalt, at man skulle være over 21 år, og at klager var sammen med en gruppe af mænd, som alle fik den samme afvisning på baggrund af alder.

Dermed blev klager spurgt om ID, inden klager blev afvist, modsat hvad indklagede 1 anfører i sine bemærkninger.

Hvis klager var blevet afvist grundet synlig beruselse, virker det unødvendigt at skulle bekræfte sin alder med billedlegitimation.

Det fremgår af indklagede 2’s egen udtalelse, at der var objektive adgangskrav til adgang hos indklagede 1, og at stedets picker havde råderum til at afvige fra disse krav i visse tilfælde.

Det er imidlertid åbenbart, at dette bunder i internt modstridende forklaringer, da der først er påstået, at klager blev afvist på grund af beruselse, men derefter påstås, at afvisningen skyldtes de objektive alderskrav.

Samtidig har indklagede 2 anerkendt, at der faktisk foregik forskelsbehandling, idet klagers tvillingesøster, som ej heller opfyldte alderskravet, blev lukket ind hos indklagede 1 den pågældende aften.

Det burde stå klart, at denne praksis er udtryk for et brud på ligestillingsloven og ikke kan henføres som legitim baggrund af et objektivt alderskrav.

Faktum er utvetydigt, at klager blev afvist på grund af alder, samtidig med at klagers tvillingesøster blev lukket ind.

Klager har påvist faktiske omstændigheder for, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling.

Klager henviser til afgørelsen KEN nr. 9941 af 22/10/2020, hvor Ligebehandlingsnævnet fandt, at en diskriminerende adgangsbegrænsning baseret på etnisk oprindelse var forskelsbehandling.

Som i klagers sag var der påvist faktiske omstændigheder, der understøttede formodningen for den usaglige forskelsbehandling.

Køn og race er begge biologisk ufravigelige dispositioner, og når de anvendes som grundlag for diskriminerende adgangsbegrænsninger, strider dette mod ligestillingsloven og på det generelle plan EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Modsat i afgørelsen KEN nr. 10124 af 12/09/2016, hvor Ligebehandlingsnævnet ikke fandt, at der var påvist faktiske omstændigheder, der understøttede formodningen for den usaglige kønsdiskrimination.

Som i klagers sag handlede det om kønsdiskrimination.

Men i modsætning hertil, blev der ikke påvist de nødvendige omstændigheder, der ville understøtte formodningen.

Den diskriminerende forskelsbehandling på grund af køn er belyst behørigt i denne sag, hvorfor resultatet må falde ud anderledes end i den refererede afgørelse på det punkt.

Indklagede 1 gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede 2 står for sikkerheden hos indklagede 1.

Det er korrekt, at indklagede 2 afviste klager ved døren.

Dette skete dog ikke på grund af klagers køn, men alene på grund af, at klager var for beruset til at komme ind på natklubben.

Allerede inden, der blev spurgt til alder, vurderede sikkerhedspersonalet, at det ikke var forsvarligt at lukke klager ind.

Klager indsendte i første omgang klagen mod en spiritusbutik beliggende 1,3 kilometer fra indklagede 1 som indklagede i sagen.

At klager var synligt beruset, og at sikkerhedspersonalet har handlet korrekt, bekræftes af, at klagen blev indsendt cirka tre timer efter, at klager blev nægtet adgang til natklubben.

Indklagede 2 gør gældende, at klager ikke et blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede 2 arbejder under instruktion fra indklagede 1.

I instruktionen fra indklagede 1 til dørmændene fremgår blandt andet, at adgangskravene vedrørende alder om torsdagen er minimum 18 år, om fredagen minimum 20 år og om lørdagen minimum 21 år.

Det er primært dørmændene, som forestår kontrol af ID og alder, men stedets picker har råderum til at afvise fra de objektive alderskrav på fredage og lørdage i eksempelvis tilfælde, hvor en eller få personer i en gruppe ikke opfylder kravene, og andre gør.

Klager blev ikke afvist med begrundelse i beruselse, men udelukkende på baggrund af det objektive alderskrav.

Indklagede 2 bestrider ikke, at klagers tvillingesøster var lukket ind hos indklagede 1 den pågældende aften.

Med baggrund i det nævnte råderum vedrørende dispensation fra alderskravet har der sandsynligvis den pågældende aften været adskillige personer (af begge køn) til stede hos indklagede 1, som ikke har opfyldt adgangskriteriet om at være fyldt 20 år.

Indklagede 2 fastholder, at klager blev nægtet adgang til indklagede 1 udelukkende med baggrund i stedets objektive adgangskrav vedrørende alder, og at denne afvisning ikke er et udtryk for kønsmæssig forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager blev lørdag den 30. april 2022 nægtet adgang til indklagede 1’s natklub af indklagede 2, der udførte vagtfunktionen på natklubben.

Klager har oplyst, at klager blev afvist med den begrundelse, at klager ikke opfyldte alderskravet for at komme ind den pågældende aften.

Klager har oplyst, at klagers tvillingesøster tidligere på aftenen blev lukket ind på natklubben, selvom hun ikke opfyldte alderskravet.

Det er nævnets vurdering, at alene det forhold, at klagers tvillingesøster fik adgang til natklubben trods adgangskravet, mens klager og klagers venner som mænd blev nægtet adgang, ikke giver anledning til at formode, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke med det oplyste har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at klager i forbindelse med afvisningen til natklubben har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde