Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 22-33926

En mand (klager) klagede over en restaurant (indklagede).

Manden mente, at restauranten havde forskelsbehandlet ham på grund af køn i forbindelse med, at kun mænd, ifølge klager, skulle betale for en flaske vodka for at få adgang til restauranten.

Restauranten oplyste nævnet, at alle gæster, der ikke havde bestilt et bord i forvejen, og som dermed ikke var at finde på gæstelisten, blev bedt om at købe en flaske vodka for at få adgang til restauranten.

Restauranten bestred, at afvisning ved døren var begrundet i mandens køn.

Nævnet vurderede, at der for nævnet var tvivl om, hvorvidt der i forhold til alle gæster, der ikke i forvejen havde bestilt bord, og dermed var på gæstelisten, blev stillet krav om, at de ved indgangen skulle købe en flaske vodka for at komme ind, eller om dette krav som anført af klager, alene var blevet stillet over for mænd.

Dette spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagens resultat, kunne alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Klagen blev derfor afvist.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at kun mænd ifølge klager skulle betale for en flaske vodka for at komme ind på den indklagede restaurant.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager, som er mand, har oplyst, at klager sammen med sin bror den 22. juli 2022 ønskede adgang til indklagede.

Ifølge klager stillede indklagede krav om, at klager købte en flaske vodka for at få adgang.

Klager har oplyst, at han nægtede at købe en flaske vodka og blev derfor nægtet adgang til indklagede.

Klager har oplyst, at det kun var mænd, som blev bedt om at købe en flaske vodka for at få adgang, og at kvinder kom gratis ind uden at købe en flaske vodka.

Indklagede har oplyst, at mange gæster i uge 29 bestilte et bord på forhånd.

Disse mennesker stod på gæstelisten og blev lukket ind uden krav om køb af en flaske vodka.

Hvis der var ledige borde, tog indklagede gæster ind fra køen på gaden med krav om, at der blev købt en flaske vodka i døren.

Klager har desuden oplyst, at klager ikke blev spurgt, om de var på gæstelisten, og at klager af medarbejderen i døren hos indklagede fik at vide, at det ikke var værd at lukke klager ind.

Klager har ligeledes oplyst, at der den pågældende aften var rimelig tomt hos indklagede med overrepræsentation af kvinder og meget få mænd.

Mange kvinder kom ind uden at blive spurgt, om de var på gæstelisten.

Klager spurgte medarbejderen i døren hos indklagede, om klager og klagers bror var blevet lukket ind, hvis de havde været kvinder, hvilket medarbejderen ifølge klager svarede ”ja” til.

Klager har endvidere oplyst, at klager og klagers bror skulle betale 1.100 kr. for en flaske vodka.

Indklagede har oplyst, at kuvertprisen ved booking af bord i uge 29 er 445 kr. pr. person.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 23. juli 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager og klagers bror skulle betale for en flaske vodka for at få adgang til indklagede restaurant, hvilket ikke var et krav for kvinderne.

Kravet om at købe en 1,5 liter flaske vodka blev udelukkende fremsat over for mænd, ikke kvinder.

Større grupper af kvinder kunne komme gratis ind uden at købe en flaske vodka.

Klager forsøgte flere gange at forhandle med medarbejderen i døren hos indklagede, men uden held, da det ”ikke var op til ham” og ”det solgte ikke”, hvis klager kun købte drikkevarer og hyggede sig i en time hos indklagede.

En anden person stod ved siden af medarbejderen i døren med allerede kopierede kvitteringer på vodkaflaskerne, og han spurgte medarbejderen i døren, hver gang der kom mænd, om de ville købe en flaske.

Sagde man nej, sagde personen med kvitteringerne, at man ikke måtte komme ind.

Kønsdiskrimination af en sådan karakter bør ikke finde sted nogle steder i Danmark.

Indklagede lukker rige børn gratis ind fra den modsatte side af indgangen, hvor folk venter, og kvinder kommer gratis ind uden krav om at købe en flaske vodka.

Kravet virker og er usædvanligt, når der kun er to personer eller én, der skal tømme en vodkaflaske.

Omkostningerne for at bestille et bord svarer slet ikke til, hvad en flaske vodka til 1.100 kr. koster.

Prisen for at booke et bord kommer ikke i nærheden af en fjerdedel af, hvad en flaske vodka koster.

Derudover var der hverken før eller under uge 29 annonceret med, at der skulle købes en flaske ved indgangen, hvis der ikke var bestilt bord.

Klager blev på intet tidspunkt spurgt, om klager var på gæstelisten.

Til gengæld fik klager at vide af dørmanden, at det ikke var værd at lukke klager ind, selvom klager kun ville være hos indklagede en times tid for at få en drink.

Der var rimelig tomt hos indklagede med en overrepræsentation af kvinder og meget få mænd.

Mange kvinder trådte ind før klager og klagers bror uden at blive spurgt, om de var på gæstelisten.

Klager spurgte endda medarbejderen i døren hos indklagede, hvis klager og klagers bror havde været kvinder, om de ville være blevet lukket ind.

Medarbejderen svarede ”ja”.

Klager er aldrig før blevet diskrimineret på den måde, som klager er blevet hos indklagede.

Klager håber, at indklagede ændrer sit perspektiv, og hvis indklagede skulle forskelsbehandle folk på pengepungen og ikke på deres køn, så skulle de reklamere med det på forhånd i stedet for i entréen.

Ikke engang på de dyreste og mest præsentable natklubber har klager fået den form for behandling, som klager har fået hos indklagede.

Klager vil understrege, at klager ”er blevet udsat for” og ikke kun har ”følt sig” diskrimineret, da han blev nægtet adgang til indklagede på baggrund af, at klager som mand skulle betale for en flaske vodka.

I forhold til, om klager er blevet diskrimineret eller ej, kan prisen være fuldstændig ligegyldig for spørgsmålet, om indklagede har eller ikke har udsat klager for diskrimination.

Prisforskellen har dog betydning for grovheden af selve akten.

Den sammenligning, der er lavet, herunder at en kuvert koster 445 kr. pr. person i uge 29, og hvad klager og andre mænd i entréen skulle købe som krav for adgang til restauranten, er ikke sammenlignelig.

Det er ikke sikkert, at de to havde købt en flaske rosé til 500 kr. oven i kuverten.

Klager kunne ikke engang få en tidsbegrænset adgang på en time til restauranten for at komme ind og få en ”lille drink”.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede er en Dinner Club, hvor indklagede lever af, at folk spiser og hygger sig.

Derfor har indklagede i en længere årrække valgt, at hvis folk ville sikre sig en plads hos indklagede i uge 29, hvor der holdes fest i den by, hvor indklagede ligger, skal gæsterne bestille et bord.

I den forbindelse skal gæsterne betale bord via hjemmesiden på forhånd.

Ved at gøre dette kommer man på gæstelisten til den pågældende dag.

Dem, som har bestilt et bord, har allerede på forhånd betalt en pris, mere end tilsvarende en flaske vodka pr. bord.

Nogle op til et år i forvejen.

Hvis der bliver ledige borde, så er det korrekt, at indklagede tager kunder ind fra køen på gaden med et krav om, at gæsterne i døren køber en flaske vodka.

Dette er en politik, som indklagede har valgt at køre for at sikre en vis omsætning på forhånd.

Man kan være enig eller uenig i indklagedes forretningsmetode, men der har på intet tidspunkt, i en afvisning i døren, været taget stilling til køn, seksuel overbevisning, hårfarve eller noget som helst andet i den stil.

Dørmændenes opgave er at sikre ro, orden og plads til indklagedes spisende gæster.

Hvis klager har oplevet, at nogle er blevet lukket ind uden krav om køb af en flaske vodka, så er det fordi, de har været at finde på gæstelisten og dermed har betalt på forhånd, hvilket langt de fleste af indklagedes gæster har i uge 29.

Det er selvfølgelig beklageligt, at klager har følt sig dårligt behandlet i forbindelse med sit besøg hos indklagede.

Den pris pr. kuvert, som klager henviser til, er i forbindelse med et andet arrangement i uge 7 og uge 42.

Der skal sammenlignes med prisen pr. kuvert i uge 29, hvilken er 445 kr. pr. person.

I uge 29 tilbyder indklagede en stor grillbuffet, mange forskellige vine og drinks, musik og servering.

Dertil er der en minimumsalder på 21 år i uge 29.

Når to personer, der har bestilt et bord, spiser og dertil drikker en flaske rosé, betaler de mere end prisen på en flaske vodka, som klager var blevet bedt om at købe i døren.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at han og hans bror blev afvist af en medarbejder i døren hos indklagede, da de nægtede at købe en flaske vodka for at få adgang.

Klager har videre oplyst, at kun mænd blev bedt om at købe en flaske vodka ved døren for at få adgang.

Ingen blev spurgt, om de var på gæstelisten, inden de blev lukket ind.

Indklagede har oplyst, at alle gæster, som ikke havde bestilt et bord i forvejen, og som dermed ikke var at finde på gæstelisten, blev bedt om at købe en flaske vodka for at få adgang til indklagede.

Indklagede har bestridt, at afvisning ved døren var begrundet i personens køn.

Der er for nævnet tvivl om, hvorvidt der i forhold til alle gæster, der ikke i forvejen havde bestilt bord og dermed var på gæstelisten, blev stillet krav om, at de ved indgangen skulle købe en flaske vodka for at komme ind, eller om dette krav som anført af klager alene blev stillet over for mænd.

Dette spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde