Legislator Case Law & Legislation
W20240980825 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - medhold

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9808 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - medhold

KEN#LOKDOK23 2024 9808 Valid

J.nr. 22-28285

En mand (klager) klagede over en natklub (indklagede).

Manden mente, at natklubben havde forskelsbehandlet ham på grund af køn, fordi natklubben havde nægtet manden adgang til natklubben.

På baggrund af en fremlagt lydfil lagde nævnet til grund, at en medarbejder hos natklubben havde oplyst manden, at han ikke kunne blive lukket ind hos natklubben med begrundelsen: ”Jeg har lukket rigtig mange fyre ind i forhold til piger.

”

Nævnet vurderede på denne baggrund, at manden havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet nægtet adgang til natklubben på grund af sit køn.

Nævnet vurderede, at natklubben med sine generelle bemærkninger om, at sagens afgørelse krævede mundtlige forklaringer, ikke havde bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket.

Manden fik derfor medhold i klagen og fik tildelt en godtgørelse på 5.000 kr.

KEN#LOKDOK23 2024 9808 Valid

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev afvist ved indgangen til den indklagede natklub.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at klager blev nægtet adgang til indklagede.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på 5.000 kr. med procesrente fra den 18. juni 2022, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Klager, som er mand, har oplyst, at han blev nægtet adgang til indklagede på grund af sit køn.

Klager har fremlagt en lydfil.

Klager har oplyst, at lydfilen indeholder en samtale mellem klager og en medarbejder hos indklagede.

Af lydfilen fremgår følgende

Klager

”Ja.

”

Medarbejder hos indklagede

”[…] er gamle nok.

”

Klager

”Ja.

”

Medarbejder hos indklagede

”Men jeg lukker ikke nogen ind lige nu.

”

Klager

”Fordi?

”

Medarbejder hos indklagede

”Den ene årsag.

”

Klager

”Ja?

”

Medarbejder hos indklagede

”Jeg har lukket rigtig mange fyre ind.

”

Klager

”Som?

”

Medarbejder hos indklagede

”I forhold til piger.

”

Klager

”Ja?

”

Medarbejder hos indklagede

”Jeg er ansat til at.

.

.

.

”

Klager har desuden oplyst, at han fik at vide af medarbejderen hos indklagede, at han var pænt klædt på, og at han var gammel nok, men at han ikke blev lukket ind, fordi medarbejderen havde lukket for mange mænd ind.

Klager har fremlagt mailkorrespondance mellem klager og indklagede, hvoraf blandt andet fremgår

” Fra: [Indklagede]

Til: [klager]

Sendt: 6. juni

…

Tak for din henvendelse vedr.

episode på [indklagede].

Vi tager klart afstand til alle former for forskelsbehandling, så hvis du er i besiddelse af videomateriale, der kan bekræfte din udlægning af hændelsesforløbet, så modtager jeg den gerne, da det i så fald er et klart brud på vores politik.

…”

” Fra: [klager]

Til: [Indklagede]

Sendt: 6. juni

…

En af jeres vagter begynder at være truende efterfølgende og spørge indtil hvem jer er.

For at få mine informationer som om han vil finde mig når han ikke længere er på arbejde.

Tilfældige mennesker i køen begynder at blande sig og støtte op omkring min sag da det var tydeligt at jeg intet havde gjort galt og afvisningsgrundlaget var tynd fra start.

Det hele ender ud i at være et spørgsmål om udseende eller nærmere hvilket land det ligner jeg er fra.

”

” Fra: [Indklagede]

Til: [klager]

Sendt: 7. juni

…

Jeg tager kontakt til driftsansvarlige, og det vagtselskab der håndterer sikkerheden for os på [indklagede], og får deres forklaring.

Du hører nærmere.

…”

” Fra: [Indklagede]

Til: [klager]

Sendt: 10. juni

…

Jeg har nu været i dialog med de driftsansvarlige og vagtselskabet.

Konsekvensen er blevet, at den ansatte er blevet kaldt ind til en alvorlig samtale for brud på vores politik, og dertil kommer at jobfunktionen, bliver nedlagt for at undgå lignende episoder i fremtiden.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 18. juni 2022.

Klager fremsatte i klagen en påstand om en godtgørelse på 5.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev nægtet adgang til indklagede.

Klager tvivler på, at klagers køn var den reelle årsag til, at klager blev nægtet adgang, men medarbejderen hos indklagede kunne ikke give klager et bedre svar.

Klager ønsker en godtgørelse for at have spildt en time af sit liv på at stå i kø og diskutere med indklagede om, hvorvidt det var forkert at nægte et bestemt individ adgang på baggrund af køn.

Medarbejderen hos indklagede vurderede, at klager havde overholdt dresscode og aldersgrænse, og medarbejderen nægtede udelukkende klager adgang på grund af køn, fordi medarbejderen havde lukket mange mænd ind.

Klager har to vidner, der kan bekræfte, at historien er korrekt.

Indklagede har skrevet til klager, at de handlede forkert, og at den pågældende medarbejders jobstilling er blevet nedlagt.

Der blev taget ansvar for situationen, før sagen kom til Ligebehandlingsnævnet, hvorfor klager ikke forstår, hvorfor situationen har ændret sig nu.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises på parts- og vidneforklaringer.

Klager har medsendt en lydfil, som efter klagers opfattelse dokumenterer, at klager har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Når der medsendes lydfiler eller videooptagelser i sager vedrørende adgang til restaurationer, er det en forudsætning for at kunne vurdere disse lydfiler/optagelser, at der sker gengivelse af hele forløbet, der fører frem til, at en adgangssøgende gæst bliver nægtet adgang.

Lydfiler/optagelser som det materiale, som klager har medsendt i nærværende sag, viser alene afslutningen på et forløb, der har strakt sig over længere tid.

For at kunne vurdere, om der er sket forskelsbehandling, vil det være nødvendigt at foretage vidneafhøring af restaurationens vagtpersonale og andet personale, både i relation til hele forløbet, der fører frem til, at klager blev nægtet adgang, og i relation til selve det forløb, der er gengivet i lydfilen/optagelsen.

Afgørelsen af sagen kræver således mundtlige forklaringer, hvorfor sagen ikke er egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet.

Klager oplyser, at klager har to vidner, der kan bekræfte klagers udlægning, hvilket bekræfter, at sagen ikke er egnet til behandling ved Ligebehandlingsnævnet, idet afgørelsen af sagen kræver mundtlige forklaringer.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn uden for arbejdsmarkedet efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven).

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Som sagen er oplyst for nævnet, er det ikke nødvendigt for sagens afgørelse, at der føres bevis i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagedes afvisningspåstand tages derfor ikke til følge.

Klager gør gældende, at han blev nægtet adgang til indklagede, fordi medarbejderen hos indklagede allerede havde lukket for mange mænd ind på natklubben.

På baggrund af den fremlagte lydfil kan det lægges til grund, at en medarbejder hos indklagede oplyste klager, at han ikke kunne blive lukket ind hos indklagede med begrundelsen: ”Jeg har lukket rigtig mange fyre ind i forhold til piger.

”

Det er nævnets vurdering, at der på denne baggrund er påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager blev nægtet adgang til natklubben på grund af sit køn.

Det påhviler herefter indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er krænket.

Denne bevisbyrde har indklagede ikke løftet med sine generelle bemærkninger om, at sagens afgørelse kræver mundtlige forklaringer.

Tværtimod har indklagede i mail oplyst, at der har været en alvorlig samtale med den pågældende dørmand for brud på indklagedes politik, og at man har nedlagt jobfunktionen for at undgå lignende episoder i fremtiden.

Klager får herefter medhold.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 5.000 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete overtrædelse.

Indklagede skal herefter betale 5.000 kr. til klager med procesrente fra den 18. juni 2022, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser

Lov om Ligebehandlingsnævnet

Ligestillingsloven

KEN#LOKDOK23 2024 9808 Valid

•

§ 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

•

§ 8, stk. 1, om nævnets afvisning af klagen

KEN#LOKDOK23 2024 9808 Valid

•

§ 9, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 9808 Valid

•

§ 12, stk. 1, om klagebehandling

KEN#LOKDOK23 2024 9808 Valid

•

§ 1 a, om lovens anvendelsesområde

•

§ 2 om forbud mod forskelsbehandling

•

§ 2, stk. 5, om delt bevisbyrde

•

§ 3 c om godtgørelse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →