Legislator Case Law & Legislation
W20240978825 DK

Tilbagebetaling af SU - bopæl - dokumentation - samlet vurdering

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9788 Valid

Tilbagebetaling af SU - bopæl - dokumentation - samlet vurdering

KEN#LOKDOK23 2024 9788 Valid

Resumé

En studerende, som modtager SU som udeboende, skal på anmodning kunne dokumentere at være udeboende.

Når den studerende ikke kan fremvise både lejekontrakt og tilstrækkelig dokumentation for digital betaling af husleje, foretages en samlet vurdering af dokumentationen på sagen.

KEN#LOKDOK23 2024 9788 Valid

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023

Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

Sagsfremstilling

Den studerende var tilmeldt en adresse sammen med 3 andre.

Der var tale om en 1-værelses lejlighed på 55 m2.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen bad hende indsende dokumentation for, at hun var udeboende, hvilket hun ikke gjorde.

Hun indsendte alene en kort redegørelse, hvori hun oplyste, at hun boede sammen med sine brødre og sin svigerinde, og at hun havde adgang til sit eget værelse, hvor hun havde sine ting.

Hun oplyste desuden, at hun betalte sin bror husleje i kontanter, og at hun betalte forskellige beløb hver måned.

Hun kunne derfor ikke dokumentere betalingerne.

Styrelsen krævede tilbagebetaling af differencen mellem satsen for udeboende og satsen for hjemmeboende studerende for perioderne maj-juni 2020 og august-november 2022.

Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den studerende ikke havde indsendt dokumentation for bopælsforholdet.

Afgørelse

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende skulle tilbagebetale differencen mellem satsen for udeboende og satsen for hjemmeboende studerende for perioderne maj-juni 2022 og august-november 2022.

Begrundelse for afgørelsen

Vi vurderer, at du ikke opfyldte betingelserne for at blive anset som udeboende i relation til SU i perioderne fra maj-juni 2020 og august-november 2022.

Du skal derfor tilbagebetale differencen mellem satsen for udeboende og satsen for hjemmeboende studerende for disse perioder.

Det fremgår af CPR-registeret, at du i perioden fra den 2. april 2020 til 26. december 2022 har haft adresse [adresse].

Du har ikke fremsendt lejekontrakt og dokumentation for digital betaling af husleje.

Vi bemærker, at hvis man ikke kan fremvise både lejekontrakt og dokumentation for digital betaling af husleje, foretager vi en samlet vurdering af dokumentationen på sagen.

Du har ikke indsendt dokumentation for bopælsforholdet.

Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at du bor med dine brødre og din svigerinde, og at du har adgang til dit eget værelse, hvor du har dine ting.

Vi er også opmærksomme på dine oplysninger om, at du betaler kontant til din bror for husleje og forbrug, og at du derfor ikke kan dokumentere betalingerne.

Vi bemærker, at dine oplysninger er indgået ved sagens behandling, men at de ikke kan føre til et andet resultat, da du ikke kan dokumentere dine bopælsforhold.

Vi finder således ud fra en samlet vurdering, at du ikke har dokumenteret, at du var udeboende i perioderne fra maj-juni 2020 og august-november 2022.

Vi bemærker, at vi ved vores afgørelse ikke har taget stilling til, hvor du har opholdt dig, men alene til om du har dokumenteret at have været udeboende.

Efter reglerne skal studerende, som modtager udeboende SU, på anmodning kunne dokumentere, at de er udeboende.

En studerende, der har faktisk og reel udgift til egen bolig, skal kunne fremvise skøde, lejekontrakt eller lignende samt dokumentation for afholdelse af en faktisk og reel udgift til boligen i form af kvittering for bankoverførsel eller anden digital pengeoverførsel.

Når den studerende ikke har en faktisk og reel udgift til egen bolig, foretager styrelsen en samlet vurdering af den studerendes dokumentation for boligforholdet, herunder om den studerende har adgang til eget værelse, antallet af personer, der er tilmeldt adressen, og boligens afstand fra forældrenes bopæl og de registeroplysninger, som styrelsen har adgang til.

Det følger endelig af reglerne, at foreløbige beløb, der er udbetalt, men ikke kan tildeles endeligt, skal betales tilbage.

KEN#LOKDOK23 2024 9788 Valid

•

§ 8, stk. 4 og stk. 5, om SU med satsen for udeboende studerende

•

§ 28, § 29, stk. 1 og 2, og § 30, stk. 1 og 2, om tilbagebetaling af SU

KEN#LOKDOK23 2024 9788 Valid

•

§ 19, stk. 5, 6 og 7, om den studerendes dokumentation for at være udeboende i relation til SU

•

§ 60, stk. 1, om tilbagebetaling af SU

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →