Legislator Case Law & Legislation
W20240978425 DK

Indkomstkontrol - orlov - fribeløb i orlovsperiode - indkomst optjent i et andet år end udbetalingsåret

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9784 Valid

Indkomstkontrol - orlov - fribeløb i orlovsperiode - indkomst optjent i et andet år end udbetalingsåret

KEN#LOKDOK23 2024 9784 Valid

Resumé

En studerende, hvis egenindkomst overstiger årsfribeløbet, skal tilbagebetale SU.

Egenindkomsten beregnes på baggrund af oplysninger fra skattemyndighederne.

Hvis den studerende mener, at oplysningerne i årsopgørelsen er forkerte, skal vedkommende kontakte skattemyndighederne.

Den studerende har mulighed for at søge om genoptagelse af sagen, hvis skattemyndighederne ændrer årsopgørelsen.

Såfremt den studerende har orlov fra studiet, er vedkommende berettiget til den mellemste fribeløbssats i denne periode.

KEN#LOKDOK23 2024 9784 Valid

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023

Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

Sagsfremstilling

Den studerende var under uddannelse i hele året 2022.

Han havde orlov fra uddannelsen fra januar til august og modtog derfor ikke SU i denne periode.

Fra september til december var han under uddannelse og modtog SU.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen krævede tilbagebetaling af SU, idet den studerendes egenindkomst oversteg hans årsfribeløb.

Den studerende anførte, at en del af den indkomst, han fik udbetalt i 2022, reelt var optjent i 2021, og derfor ikke burde medregnes.

Han anførte desuden, at han var uden for uddannelse og var berettiget til den højeste fribeløbssats i perioden med orlov.

Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse.

Ankenævnet bemærkede, at egenindkomsten beregnes på baggrund af oplysninger fra skattemyndighederne.

Ankenævnet oplyste, at den studerende skulle kontakte skattemyndighederne, hvis han mente, at oplysningerne i årsopgørelsen var forkerte, og at han havde mulighed for at søge om genoptagelse af sagen, hvis skattemyndighederne ændrede hans årsopgørelse for 2022.

Ankenævnet bemærkede videre, at den studerende i perioden med orlov betragtes som værende under uddannelse, og at han derfor i denne periode var berettiget til den mellemste fribeløbssats.

Ankenævnet var opmærksomt på den studerendes oplysninger om, at han inden sin orlov søgte vejledning ved styrelsen og fik oplyst, at det ikke ville være et problem, at han fik arbejde på grund af reglerne om periodisering.

Ankenævnet fandt, at den studerende ikke opfyldte betingelserne for periodisering af indkomsten, da han havde været under uddannelse hele året.

Ankenævnet bemærkede, at en eventuel fejlvejledning efter almindelige forvaltningsretlige principper som udgangspunkt ikke kan medføre en bedre retsstilling end den, der fremgår af de gældende regler, i dette tilfælde SU-loven.

Ankenævnet bemærkede endvidere, at det ikke havde været muligt at afklare, om den studerende fik fejlvejledning af styrelsen.

Afgørelse

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende skulle tilbagebetale [beløb] kr. af den SU, som han modtog for 2022.

Begrundelse for afgørelsen

Vi vurderer, at du skal tilbagebetale [beløb] kr. af den SU, som du modtog for 2022, da din egenindkomst i året oversteg dit årsfribeløb.

Din egenindkomst

Vi vurderer, at din egenindkomst i 2022 udgør [beløb] kr.

Vi har lagt vægt på, at din personlige indkomst før AM-bidrag og pension udgjorde [beløb] kr. Vi har yderligere lagt vægt på, at SU udgjorde [beløb] kr. og AM-bidrag [beløb] kr.

Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at en del af din indkomst er optjent i 2021, men først udbetalt i 2022.

Du mener, at indkomsten derfor ikke skal medregnes i din egenindkomst for 2022.

Vi bemærker, at egenindkomst beregnes på baggrund af oplysninger fra skattemyndighederne.

Du skal kontakte skattemyndighederne, hvis du mener, at oplysningerne i din årsopgørelse er forkerte.

Du har mulighed for at søge om genoptagelse af sagen, hvis skattemyndighederne ændrer din årsopgørelse for 2022.

Vi finder, at der ikke er grundlag for at godkende yderligere fradrag i din egenindkomst for 2022.

Vi finder i den forbindelse, at det forhold, at en del af din indkomst kan være optjent i tidligere år, ikke medfører, at indkomst skal fradrages.

Egenindkomsten opgøres som udgangspunkt for hele støtteåret, uanset om den studerende har modtaget SU hele året eller ej.

Der er dog mulighed for periodisering af indkomsten, hvis den studerende har været uden for uddannelse i januar, december eller i minimum fire sammenhængende måneder af støtteåret, og hvis den studerende vil være bedre stillet ved, at der ved indkomstkontrollen alene ses på indkomst og fribeløb for de måneder af støtteåret, hvor den studerende har været under uddannelse.

Vi finder, at du ikke opfylder betingelserne, da du i henhold til reglerne har været under uddannelse hele året.

Det forhold, at du har holdt orlov fra uddannelsen, kan ikke føre til en ændret vurdering.

SU-loven fastsætter, hvilke indtægter der skal fradrages i egenindkomsten.

Det følger herudover af SU-loven, at styrelsen i enkelte tilfælde kan godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.

Det fremgår af bemærkningerne til SU-loven, at denne dispensationsbestemmelse kun kan tænkes anvendt i enkelte konkrete tilfælde, hvor støttemodtageren efter en individuel vurdering ellers ville blive urimeligt ringe stillet.

Det er ikke hensigten at give adgang til fradrag, det er fortsat bruttoindkomsten, der indgår i egenindkomsten.

Det fremgår ligeledes, at dispensationsbestemmelsen tænkes anvendt for eksempel ved renteindtægter i forbindelse med omprioriteringslån, eller ved belønning for tapperhed osv., i det omfang disse indkomster er beskattede.

Årsfribeløb

Vi vurderer, at dit årsfribeløb i 2022 udgjorde 234.136 kr.

Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at du var under uddannelse og modtog SU i perioden fra september 2022 til december 2022.

Du var således berettiget til den laveste fribeløbssats i disse 4 måneder, hvilket i 2022 udgjorde 17.876 kr. pr. måned.

Vi har også lagt vægt på, at du i perioden fra januar til august var under uddannelse, men ikke modtog SU.

Du var således berettiget til den mellemste fribeløbssats i disse 8 måneder, hvilket i 2022 udgjorde 20.329 kr. pr. måned.

Vi bemærker, at du er perioden med orlov betragtes som under uddannelse, og derfor i denne periode var berettiget til det mellemste fribeløb.

Vi henviser til SU-loven § 24, stk. 2, nr. 2.

Vi er opmærksomme på dine oplysninger om, at du inden din orlov søgte vejledning ved styrelsen og fik oplyst, at det ikke ville være et problem at du fik arbejde på grund af reglerne om periodisering.

Vi bemærker, at du ikke opfylder betingelserne for periodisering.

Vi bemærker, at en eventuel fejlvejledning efter almindelige forvaltningsretlige principper som udgangspunkt ikke kan medføre en bedre retsstilling end den, der fremgår af de gældende regler, i dette tilfælde SU-loven.

Vi bemærker endvidere, at det ikke har været muligt at afklare, om du fik fejlvejledning af styrelsen.

Kravet

Din egenindkomst på [beløb] kr. overstiger dit årsfribeløb på 234.136 kr. med [beløb] kr.

Du skal i henhold til styrelsens beregning tilbagebetale [beløb] kr. af den SU, som du modtog for 2022.

Vi henviser til styrelsens beregning i Vis indkomstkontrolkrav.

Efter reglerne har den studerende ret til SU, hvis vedkommende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse og ikke er studieinaktiv.

SU udbetales foreløbigt i støtteåret og tildeles endeligt efter støtteårets afslutning (indkomstkontrollen).

Det følger herudover af reglerne, at den studerende har ret til laveste fribeløb, når vedkommende modtager SU, og når vedkommende modtager slutlån.

Den studerende har ret til mellemste fribeløb, hvis vedkommende har ret til, men ikke har søgt eller har fravalgt SU.

Den studerende har ret til højeste fribeløb, når vedkommende ikke længere er i uddannelse, eller hvis vedkommende ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden er brugt, og vedkommende ikke får udbetalt slutlån.

Efter reglerne skal den studerende tilbagebetale SU, hvis vedkommendes egenindkomst er højere end vedkommendes fribeløb.

Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomst.

Egenindkomsten opgøres som udgangspunkt for hele støtteåret, uanset om den studerende har modtaget SU hele året eller ej.

Det gælder dog ikke, hvis den studerende har været uden for uddannelse i januar, december eller i minimum fire sammenhængende måneder af støtteåret, og hvis den studerende vil være bedre stillet ved, at der ved indkomstkontrollen alene ses på indkomst og fribeløb for de måneder af støtteåret, hvor den studerende har været under uddannelse.

Det følger endelig af reglerne, at styrelsen i enkelte tilfælde kan godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.

KEN#LOKDOK23 2024 9784 Valid

•

§ 22, om nedsættelse af uddannelsesstøtten

•

§ 23, om opgørelse af egenindkomsten

•

§ 24, stk. 1, 2 og 3, om laveste og højeste fribeløbssats

•

§ 28, om foreløbig udbetaling af uddannelsesstøtte

•

§ 30, om grundlaget for den endelige tildeling af uddannelsesstøtten.

KEN#LOKDOK23 2024 9784 Valid

•

§ 57, om nedsættelse af uddannelsesstøtten

•

§ 60, om tilbagebetaling

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →