Tilbagebetaling af SU - indkomstkontrol - arv - egenindkomst
Statutory Text (5 Articles)
Tilbagebetaling af SU - indkomstkontrol - arv - egenindkomst
Resumé
En studerende, hvis egenindkomst overstiger årsfribeløbet, skal tilbagebetale SU.
Indkomstkontrollen foretages på grundlag af oplysninger fra skattemyndighederne.
Indkomst, der i årsopgørelsen angives som løn, og som der betales AM-bidrag af, indgår ved beregningen af egenindkomsten.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023
Bekendtgørelse nr. 2433 af 14. december 2021 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)
Sagsfremstilling
Den studerende var i 2020 under uddannelse i hele året.
Han havde fravalgt SU i 8 måneder og modtog SU i 4 måneder.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen krævede tilbagebetaling af SU, idet den studerendes egenindkomst oversteg hans fribeløb.
Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse.
Ankenævnet var opmærksomt på den studerendes oplysninger om, at indkomsten var arv efter hans morfar.
Indkomsten var dog i årsopgørelsen angivet som løn arb.
I udland, credit , og der var betalt AM-bidrag af indkomsten.
Ankenævnet fandt det således ikke godtgjort, at der var tale om en indkomst, som ikke skulle medtages i beregningen af egenindkomsten.
Ankenævnet bemærkede, at den studerende skulle kontakte skattemyndighederne, hvis han mente, at oplysningerne i hans årsopgørelse var forkerte, og at han havde mulighed for at søge om genoptagelse af sagen, hvis skattemyndighederne ændrede hans årsopgørelse for 2020.
Afgørelse
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende skulle tilbagebetale [beløb] kr. af den SU, som han modtog for 2020.
Begrundelse for afgørelsen
Vi vurderer, at du skal tilbagebetale [beløb] kr. af den SU, som du modtog for 2020, da din egenindkomst i året oversteg dit årsfribeløb.
Din egenindkomst
Vi vurderer, at din egenindkomst i 2020 udgør [beløb] kr.
Vi har lagt vægt på, at din personlige indkomst før AM-bidrag og pension udgjorde [beløb] kr. Vi har yderligere lagt vægt på, at SU udgjorde [beløb] kr. og AM-bidrag [beløb] kr.
Vi er opmærksomme på dine oplysninger i klagen, om at din indkomst i 2020 skyldes en arv fra din morfar.
Vi bemærker, at indkomstkontrollen foretages på grundlag af oplysninger fra skattemyndighederne, og at din indkomst i årsopgørelsen for 2020 er angivet som løn arb.
I udland, credit, og at der er betalt AM-bidrag af indtægten.
Vi finder det således ikke godtgjort, at der er tale om en indkomst, som ikke skal medtages i beregningen af din egenindkomst.
Vi bemærker, at du skal kontakte SKAT, hvis du mener, at oplysningerne i din årsopgørelse er forkerte.
Du har mulighed for at søge om genoptagelse af sagen, hvis skattemyndighederne ændrer din årsopgørelse for 2020.
Årsfribeløb
Vi vurderer, at dit årsfribeløb i 2020 udgjorde 212.888 kr.
Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at det fremgår af sagens oplysninger, at du var under uddannelse og modtog SU i 4 måneder.
Du var således berettiget til den laveste fribeløbssats i 4 måneder, hvilket i 2020 udgjorde 13.542 kr.pr. måned.
Vi har også lagt vægt på, at du i 8 måneder var under uddannelse, men ikke modtog SU.
Du var således berettiget til den mellemste fribeløbssats i 8 måneder, hvilket i 2020 udgjorde 19.840 kr. pr. måned.
Kravet
Din egenindkomst på [beløb] kr. overstiger dit årsfribeløb på 212.888 kr. med [beløb] kr.
Du skal i henhold til styrelsens beregning tilbagebetale [beløb] kr. af den SU, som du modtog for 2020.
Vi henviser til styrelsens beregning i Vis indkomstkontrolkrav.
Efter reglerne har den studerende ret til SU, hvis vedkommende er indskrevet på og gennemgår en uddannelse og ikke er studieinaktiv.
SU udbetales foreløbigt i støtteåret og tildeles endeligt efter støtteårets afslutning (indkomstkontrollen).
Det følger herudover af reglerne, at den studerende har ret til laveste fribeløb, når vedkommende modtager SU, og når vedkommende modtager slutlån.
Den studerende har ret til mellemste fribeløb, hvis vedkommende har ret til, men ikke har søgt eller har fravalgt SU.
Den studerende har ret til højeste fribeløb, når vedkommende ikke længere er i uddannelse, eller hvis vedkommende ikke kan få stipendium og studielån, fordi støttetiden er brugt, og vedkommende ikke får udbetalt slutlån.
Efter reglerne skal den studerende tilbagebetale SU, hvis vedkommendes egenindkomst er højere end vedkommendes fribeløb.
Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst og kapitalindkomst.
Egenindkomsten opgøres som udgangspunkt for hele støtteåret, uanset om den studerende har modtaget SU hele året eller ej.
Det gælder dog ikke, hvis den studerende har været uden for uddannelse i januar, december eller i minimum fire sammenhængende måneder af støtteåret, og hvis den studerende vil være bedre stillet ved, at der ved indkomstkontrollen alene ses på indkomst og fribeløb for de måneder af støtteåret, hvor den studerende har været under uddannelse.
Det følger endelig af reglerne, at styrelsen i enkelte tilfælde kan godkende andre særlige fradrag i egenindkomsten.
•
§ 22, om nedsættelse af uddannelsesstøtten
•
§ 23, om opgørelse af egenindkomsten
•
§ 24, stk. 1, 2 og 3, om laveste og højeste fribeløbssats
•
§ 28, om foreløbig udbetaling af uddannelsesstøtte
•
§ 30, om grundlaget for den endelige tildeling af uddannelsesstøtten.
•
§ 57, om nedsættelse af uddannelsesstøtten
•
§ 60, om tilbagebetaling