Legislator Case Law & Legislation
W20240977025 DK

Tilbagebetaling af SU - EU/EØS-statsborger - arbejdstager - timeantal - samlet vurdering - enkeltstående måneder

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9770 Valid

Tilbagebetaling af SU - EU/EØS-statsborger - arbejdstager - timeantal - samlet vurdering - enkeltstående måneder

KEN#LOKDOK23 2024 9770 Valid

Resumé

En studerende, der er EU-/EØS-statsborger, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når vedkommende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og efter EU-retten har status af arbejdstager i Danmark.

Det er en betingelse for at have status af arbejdstager efter EU-retten, at den studerende efter en samlet vurdering har faktisk og reel beskæftigelse, som ikke alene udgør et marginalt supplement.

Ved vurderingen heraf lægges vægt på den studerendes timeantal, bruttoindkomst og ansættelsens øvrige forhold.

Det er en betingelse, at beskæftigelsen opretholdes i en vis periode.

Det er ikke tilstrækkeligt for at anse beskæftigelsen for faktisk og reel, at den studerende i enkeltstående måneder har et højt timeantal og en høj bruttoindkomst.

KEN#LOKDOK23 2024 9770 Valid

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023

Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

Sagsfremstilling

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen godkendte den 24. december 2021, at den studerende var berettiget til SU fra januar 2022 som arbejdstager efter EU-retten.

Den studerende havde i sin ansøgning oplyst, at han ved siden af studiet ville have 12 timers arbejde om ugen.

Styrelsen krævede den 30. marts 2023 tilbagebetaling af SU for perioden fra januar 2022 til januar 2023.

Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse.

Ankenævnet vurderede, at den studerendes beskæftigelse allerede fra ansøgningstidspunktet alene kunne betragtes som et marginalt supplement.

Ankenævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den studerende alene i april 2022 og juni 2022 havde beskæftigelse i det omfang, der fremgik af hans ansøgning om SU.

Ankenævnet var opmærksomt på, at den studerende i april 2022 og juni 2022 havde et forholdsvist højt timeantal og en forholdsvis høj bruttoindkomst.

Ankenævnet bemærkede hertil, at det ikke er tilstrækkeligt for at anse beskæftigelsen for faktisk og reel, at den studerende i enkelte måneder har et højt timeantal og en høj bruttoindkomst.

Ankenævnet var også opmærksomt på det oplyste om, at arbejdsgiver måtte lukke ned på grund af COVID-19 i perioden fra den 24. december 2021 til den 3. februar 2022, og at den studerende på den baggrund ikke havde tilstrækkeligt arbejde i denne periode.

Ankenævnet bemærkede, at det er en forudsætning for opretholdelse af arbejdstagerstatus under midlertidig nedgang i beskæftigelsen, at den studerende inden nedgangen kan betragtes som arbejdstager efter EU-retten.

Ankenævnet var endelig opmærksomt på det oplyste om, at den studerende havde holdt ferie ad flere omgange i løbet af perioden fra marts til november 2022.

Ankenævnet bemærkede hertil, at det er en forudsætning for opretholdelse af arbejdstagerstatus under afholdelse af ferie, at den studerende kan betragtes som arbejdstager efter EU-retten inden ferien.

Ankenævnet fandt, at øvrige forhold omkring den studerendes beskæftigelse i perioden ikke indikerede, at beskæftigelsen alligevel udgjorde mere end et marginalt supplement.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at der intet fremgik af den studerendes ansættelseskontrakt om, hvorvidt han havde ret til løn under sygdom.

Ankenævnet lagde herefter til grund, at han ikke havde ret til løn under sygdom.

Ankenævnet lagde også vægt på, at han alene havde ret til feriepenge i overensstemmelse med ferieloven, hvis minimumskrav ikke kan fraviges.

Ankenævnet lagde ligeledes til grund, at ansættelsesforholdet ikke var reguleret af overenskomst eller var omfattet af en pensionsordning.

Ankenævnet fandt herefter på baggrund af en samlet vurdering af samtlige oplysninger omkring den studerendes beskæftigelse, at hendes beskæftigelse i perioden fra januar 2022 til januar 2023 udgjorde et marginalt supplement.

Afgørelse

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende skulle tilbagebetale SU for perioden fra januar 2022 til og med januar 2023.

Begrundelse for afgørelsen

Vi vurderer, at du ikke var berettiget til SU som arbejdstager efter EU-retten i perioden fra januar 2022 til januar 2023.

Du skal derfor tilbagebetale SU for denne periode.

Det fremgår af sagen, at du i forbindelse med din ansøgning om SU har oplyst, at du ved siden af studiet ville have 12 timers arbejde ugentligt.

Styrelsen godkendte den 24. december 2021, at du var berettiget til SU fra januar 2022, idet du var at betragte som arbejdstager efter EU-retten.

Vi anerkender, at du ville have været at betragte som arbejdstager på tidspunktet for din ansøgning om SU, hvis du havde arbejdet i det omfang, som du oplyste ved ansøgningen.

Vi vurderer imidlertid, at din beskæftigelse allerede fra ansøgningstidspunktet alene kan betragtes som et marginalt supplement.

Vi har herved navnlig lagt vægt på det månedlige timeantal og den månedlige bruttoindkomst i perioden.

Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du i perioden fra januar 2022 til januar 2023 havde følgende antal arbejdstimer og følgende bruttoindkomst pr. måned

Vi bemærker, at vi har fordelt dine arbejdstimer i perioden fra og med januar 2022 til og med december 2023 på baggrund af de indsendte timeopgørelser.

Den registrerede indkomst er herefter fordelt på de enkelte måneder på baggrund af en beregning af din gennemsnitlige timeløn.

For december 2021 og januar 2023 har vi anvendt oplysningerne fra e-indkomst, da der ikke er indsendt en timeopgørelser for disse måneder.

Det var således alene i april 2022 og juni 2022, at du havde beskæftigelse i mindst det omfang, der fremgik af din ansøgning om SU.

Vi er opmærksomme på, at du i april og juni 2022 har haft et forholdsvist højt timeantal og en forholdsvis høj bruttoindkomst.

Dette kan ikke føre til en ændret vurdering.

Det er ikke tilstrækkeligt for at anse beskæftigelsen for faktisk og reel, at lønmodtageren i enkelte måneder har et højt timeantal og en høj bruttoindkomst.

Vi er også opmærksomme på oplysningerne om, at din arbejdsgiver måtte lukke ned på grund af COVID-19 i perioden 24. december 2021 til 3. februar 2022, og at du på den baggrund ikke havde tilstrækkeligt arbejde i denne periode.

Vi bemærker, at det er en forudsætning for opretholdelse af arbejdstagerstatus under midlertidig nedgang i beskæftigelsen, at du inden nedgangen kan betragtes som arbejdstager efter EU-retten.

Vi er videre opmærksomme på det oplyste om, at du har holdt ferie af flere omgange i løbet af perioden fra marts til november 2022.

Dette kan ikke føre til en ændret vurdering, idet det er en forudsætning for, at du kan opretholde arbejdstagerstatus under afholdelse af ferie, at du kan betragtes som arbejdstager efter EU-retten inden ferien.

Vi finder på baggrund af dit timeantal og din bruttoindkomst i perioden fra januar 2022 til januar 2023, at din beskæftigelse i perioden må betragtes som et marginalt supplement.

Vi finder, at øvrige forhold omkring din beskæftigelse i perioden ikke indikerer, at din beskæftigelse alligevel udgjorde mere end et marginalt supplement.

Vi har lagt vægt på, at der intet fremgår af din ansættelseskontrakt om, hvorvidt du har ret til løn under sygdom.

Vi har herefter lagt til grund, at du ikke har ret til løn under sygdom.

Vi har også lagt vægt på, at du alene har ret til feriepenge i overensstemmelse med ferieloven, hvis minimumskrav ikke kan fraviges.

Vi har ligeledes lagt til grund, at ansættelsesforholdet ikke er reguleret af overenskomst eller er omfattet af en pensionsordning.

Vi finder herefter på baggrund af en samlet vurdering af samtlige oplysninger omkring din beskæftigelse, at din beskæftigelse i perioden fra januar 2022 til januar 2023 udgjorde et marginalt supplement.

Efter reglerne har en studerende, der er EU-statsborger, ret til støtte til uddannelse i Danmark, når den studerende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og er arbejdstager i Danmark efter EU-retten.

Det følger af reglerne, at SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret og tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

Udbetalingen sker på grundlag af de oplysninger, som foreligger ved støttetildelingen.

Efter reglerne standses udbetalingen, og foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbagebetalt, hvis der er sket ændringer i forhold af betydning for tildelingen, herunder at man ikke er eller har været at betragte som arbejdstager efter EU-rettens regler.

Arbejdstagerbegrebet

Efter EU-Domstolens praksis er det afgørende for, om en person kan anses for arbejdstager, at personen i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger.

Hvis beskæftigelsen fremstår som et marginalt supplement, vil der dog ikke foreligge et arbejdstagerforhold efter EU-retten.

EU-Domstolen har blandt andet udtalt, at 10-12 timers arbejde om ugen kan være tilstrækkeligt, så længe arbejdet er faktisk og reelt og ikke alene udgør et marginalt supplement.

EU-domstolen har også udtalt, at en tidsbegrænset beskæftigelse på 2½ måned, kan give status som EU-arbejdstager, for så vidt som beskæftigelsen ikke har en marginal og supplerende karakter (C-413/01, Ninni-Orasche).

EU-domstolen har også udtalt, at den nationale ret ved bedømmelsen af, om der er tale om en faktisk og reel beskæftigelse, kan tage hensyn til, at det arbejde, som reelt er udført i medfør af en kontrakt om løsarbejde, er uregelmæssigt og af begrænset varighed (C-357/89 Raulin).

EU-Domstolen har endvidere udtalt, at den omstændighed, at den pågældende kun har arbejdet ganske få timer, kan være et holdepunkt for, at den udøvede beskæftigelse kun er et marginalt supplement, men samtidig, at det ikke kan udelukkes, at beskæftigelsen efter en samlet bedømmelse er af faktisk og reel karakter.

En samlet bedømmelse indebærer, at der inddrages samtlige forhold omkring ansættelsen.

I bedømmelsen skal således indgå, om der er ret til betalt ferie, ret til løn under sygdom, om ansættelsen er omfattet af overenskomst samt oplysninger om ansættelsesforholdets varighed (jf. Domstolens afgørelse C-14/09, Genc, hvor et ansættelsesforhold havde bestået uændret med fast ugentlig arbejdstid på 5,5 timer i 4 år).

KEN#LOKDOK23 2024 9770 Valid

•

§ 2 b, om EU-statsborgeres ret til SU

•

§ 28, stk. 1, om foreløbig og endelig tildeling

•

§ 29, stk. 3 og § 30, stk. 1-2, om tilbagebetaling af SU

KEN#LOKDOK23 2024 9770 Valid

•

§ 2, stk. 1, om EU-statsborgeres ret til SU

•

§ 56, stk. 2 om standsning af udbetaling af SU

•

§ 60, stk. 1, om tilbagebetaling af SU

KEN#LOKDOK23 2024 9770 Valid

Måned

Timer

Bruttoindkomst

December 2021

35

19.835

Januar 2022

0

0

Februar

33,72

4.595

Marts

38,4 – ferie 5 dage

5.233

April

58,11

7.918

Maj

26,82 – ferie 7 dage

3.655

Juni

77,88

10.612

Juli

0 – ferie 14 dage

0

August

0 – ferie 14 dage

0

September

49,35

6.725

Oktober

47,11 – ferie 7 dage

6.419

November

39,01

5.316

December

23,91

3.258

Januar 2023

36

4924

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →