Legislator Case Law & Legislation
W20240976925 DK

Tilbagebetaling af SU - EU/EØS-statsborger - arbejdstager - timeantal - ikke indberettet indkomst - samlet vurdering

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2024 9769 Valid

Tilbagebetaling af SU - EU/EØS-statsborger - arbejdstager - timeantal - ikke indberettet indkomst - samlet vurdering

KEN#LOKDOK23 2024 9769 Valid

Resumé

En studerende, der er EU-/EØS-statsborger, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når vedkommende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og efter EU-retten har status af arbejdstager i Danmark.

Det er en betingelse for at have status af arbejdstager efter EU-retten, at den studerende efter en samlet vurdering har faktisk og reel beskæftigelse, som ikke alene udgør et marginalt supplement.

Ved vurderingen heraf lægges vægt på den studerendes timeantal, bruttoindkomst og ansættelsens øvrige forhold.

Der lægges alene vægt på bruttoindkomst og timer, som er indberettet til Skattestyrelsen.

KEN#LOKDOK23 2024 9769 Valid

Reglerne

Love og bekendtgørelser

Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023

Bekendtgørelse nr. 97 af 29. januar 2024 om Statens Uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen)

Sagsfremstilling

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen godkendte den 17. august 2021, at den studerende var berettiget til SU fra september 2021 som arbejdstager efter EU-retten.

Den studerende havde i sin ansøgning oplyst, at han ved siden af studiet ville have 12 timers arbejde om ugen.

Styrelsen krævede den 20. april 2023 tilbagebetaling af SU for perioden fra marts 2022 til november 2022.

Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse.

Ankenævnet vurderede, at den studerendes beskæftigelse fra marts 2022 til november 2022 ændrede karakter i en sådan grad, at den alene kan betragtes som et marginalt supplement.

Ankenævnet lagde herved vægt på, at den studerende i perioden fra marts 2022 til november 2022 ikke på noget tidspunkt havde beskæftigelse i det omfang, der fremgik af hans ansøgning om SU.

Den studerende havde indsendt en lønseddel for november 2022.

Ankenævnet lagde ikke vægt på denne, da timer og bruttoindkomst, som fremgik af lønsedlen, ikke var indberettet til Skattestyrelsen.

Ankenævnet lagde derfor oplysningerne fra Skattestyrelsen til grund for afgørelsen.

Ankenævnet vejledte den studerende om, at han skulle kontakte Skattestyrelsen, såfremt han mente, at de indberettede oplysninger var forkerte.

Ankenævnet vejledte i den forbindelse om, at den studerende havde mulighed for at søge om genoptagelse af sagen, hvis Skattestyrelsen ændrede de indberettede oplysninger.

Ankenævnet fandt, at øvrige forhold omkring den studerendes beskæftigelse i perioden ikke indikerede, at hans beskæftigelse alligevel udgjorde mere end et marginalt supplement.

Ankenævnet lagde herved vægt på hans ansættelsesbrev.

Det fremgik heraf, at hans ansættelse var omfattet af overenskomst og pensionsordning.

Det fremgik desuden, at han ikke havde ret til løn under sygdom eller til ferie med løn, men at han alene havde ret til feriepenge i overensstemmelse med ferieloven, hvis minimumskrav ikke kan fraviges.

Ankenævnet fandt herefter på baggrund af en samlet vurdering af samtlige oplysninger omkring den studerendes beskæftigelse, at hans beskæftigelse i perioden fra marts 2022 til november 2022 udgjorde et marginalt supplement.

Afgørelse

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende skulle tilbagebetale SU for perioden fra marts 2022 til november 2022.

Begrundelse for afgørelsen

Vi vurderer, at du ikke var berettiget til SU som arbejdstager efter EU-retten i perioden fra marts 2022 til november 2022.

Du skal derfor tilbagebetale SU for denne periode.

Det fremgår af sagen, at du i forbindelse med din ansøgning om SU har oplyst, at du ved siden af studiet ville have 12 timers arbejde ugentligt.

Styrelsen godkendte den 17. august 2021, at du var berettiget til SU fra september 2021, idet du var at betragte som arbejdstager efter EU-retten.

Vi anerkender således, at du var at betragte som arbejdstager på tidspunktet for din ansøgning om SU.

Vi anerkender ligeledes, at du var at betragte som arbejdstager forud for marts 2022.

Vi vurderer imidlertid, at din beskæftigelse fra marts 2022 til november 2022 ændrede karakter i en sådan grad, at den alene kan betragtes som et marginalt supplement.

Vi har herved navnlig lagt vægt på det månedlige timeantal og den månedlige bruttoindkomst i perioden.

Vi har i den forbindelse lagt til grund, at du i perioden fra marts 2022 til november 2022 havde følgende antal arbejdstimer og følgende bruttoindkomst pr. måned

I perioden fra marts 2022 til november 2022 havde du således ikke på noget tidspunkt beskæftigelse i det omfang, der fremgik af din ansøgning om SU.

Vi finder på baggrund af dit timeantal og din bruttoindkomst i perioden fra marts 2022 til november 2022, at din beskæftigelse i perioden må betragtes som et marginalt supplement.

Vi er opmærksomme på, at du har indsendt en lønseddel for november 2022.

Vi kan ikke lægge vægt på denne, da timer og indkomst, som fremgår af lønsedlen ikke er indberettet til e-indkomstregisteret.

Vi har derfor lagt oplysningerne fra Skattestyrelsen til grund for afgørelsen.

Du skal kontakte Skattestyrelsen, hvis du mener, at de indberettede oplysninger om din beskæftigelse er forkerte.

Du har mulighed for at søge om genoptagelse af sagen, hvis Skattestyrelsen ændrer de indberettede oplysninger.

Vi finder, at øvrige forhold omkring din beskæftigelse i perioden ikke indikerer, at din beskæftigelse alligevel udgjorde mere end et marginalt supplement.

Vi har lagt vægt på oplysningerne i dit ansættelsesbrev.

Det fremgår heraf, at din ansættelse er omfattet af en overenskomst og en pensionsordning.

Det fremgår videre, at du ikke har ret til løn under sygdom eller til ferie med løn, men at du alene har ret til feriepenge i overensstemmelse med ferieloven, hvis minimumskrav ikke kan fraviges.

Vi finder herefter på baggrund af en samlet vurdering af samtlige oplysninger omkring din beskæftigelse, at din beskæftigelse i perioden fra marts 2022 til november 2022 udgjorde et marginalt supplement.

Efter reglerne har en studerende, der er EU-statsborger, ret til støtte til uddannelse i Danmark, når den studerende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og er arbejdstager i Danmark efter EU-retten.

Det følger af reglerne, at SU udbetales med foreløbige beløb i støtteåret og tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning.

Udbetalingen sker på grundlag af de oplysninger, som foreligger ved støttetildelingen.

Efter reglerne standses udbetalingen, og foreløbige beløb, der er udbetalt, kræves tilbagebetalt, hvis der er sket ændringer i forhold af betydning for tildelingen, herunder at man ikke er eller har været at betragte som arbejdstager efter EU-rettens regler.

Arbejdstagerbegrebet

Efter EU-Domstolens praksis er det afgørende for, om en person kan anses for arbejdstager, at personen i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger.

Hvis beskæftigelsen fremstår som et marginalt supplement, vil der dog ikke foreligge et arbejdstagerforhold efter EU-retten.

EU-Domstolen har blandt andet udtalt, at 10-12 timers arbejde om ugen kan være tilstrækkeligt, så længe arbejdet er faktisk og reelt og ikke alene udgør et marginalt supplement.

EU-domstolen har også udtalt, at en tidsbegrænset beskæftigelse på 2½ måned, kan give status som EU-arbejdstager, for så vidt som beskæftigelsen ikke har en marginal og supplerende karakter (C-413/01, Ninni-Orasche).

EU-domstolen har også udtalt, at den nationale ret ved bedømmelsen af, om der er tale om en faktisk og reel beskæftigelse, kan tage hensyn til, at det arbejde, som reelt er udført i medfør af en kontrakt om løsarbejde, er uregelmæssigt og af begrænset varighed (C-357/89 Raulin).

EU-Domstolen har endvidere udtalt, at den omstændighed, at den pågældende kun har arbejdet ganske få timer, kan være et holdepunkt for, at den udøvede beskæftigelse kun er et marginalt supplement, men samtidig, at det ikke kan udelukkes, at beskæftigelsen efter en samlet bedømmelse er af faktisk og reel karakter.

En samlet bedømmelse indebærer, at der inddrages samtlige forhold omkring ansættelsen.

I bedømmelsen skal således indgå, om der er ret til betalt ferie, ret til løn under sygdom, om ansættelsen er omfattet af overenskomst samt oplysninger om ansættelsesforholdets varighed (jf. Domstolens afgørelse C-14/09, Genc, hvor et ansættelsesforhold havde bestået uændret med fast ugentlig arbejdstid på 5,5 timer i 4 år).

KEN#LOKDOK23 2024 9769 Valid

•

§ 2 b, om EU-statsborgeres ret til SU

•

§ 28, stk. 1, om foreløbig og endelig tildeling

•

§ 29, stk. 3 og § 30, stk. 1-2, om tilbagebetaling af SU

KEN#LOKDOK23 2024 9769 Valid

•

§ 2, stk. 1, om EU-statsborgeres ret til SU

•

§ 56, stk. 2 om standsning af udbetaling af SU

•

§ 60, stk. 1, om tilbagebetaling af SU

KEN#LOKDOK23 2024 9769 Valid

Måned

Timer

Bruttoindkomst

Januar 2022

41

5.904

Februar

48

6.912

Marts

14

1.944

April

12

1.759

Maj

16

2.310,4

Juni

22

3.176,8

Juli

29,5

4.259,8

August

19

2.785

September

24

3.518

Oktober

25

3.675

November

0

0

December

36

5.292

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →