Ligestilling slægtning opstigende linje - EU-arbejdstager - forsørgelse
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Ligestilling slægtning opstigende linje - EU-arbejdstager - forsørgelse
Resumé
En udenlandsk statsborger, herunder en EU-/EØS-statsborger, som er slægtning i opstigende linje til en EU-arbejdstager, har ret til SU til uddannelse i Danmark, når vedkommende opfylder de almindelige betingelser for berettigelse til SU og på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov forsørges af EU-arbejdstageren.
Reglerne
Love og bekendtgørelser
Lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023
Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 2433 af 14. december 2021
Sagsfremstilling
Den studerende søgte om at modtage SU fra august 2023 som mor til en EU-arbejdstager i Danmark.
Den studerende oplyste, at sønnen betalte hendes udgifter.
Uddannelses- og forskningsstyrelsen gav afslag på SU med den begrundelse, at det ikke var dokumenteret, at den studerende blev forsørget af sin søn på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov.
Ankenævnet stadfæstede styrelsens afgørelse.
Ankenævnet lagde til grund, at sønnen kunne betegnes som EU-arbejdstager i Danmark.
Det fremgik af sagen, at den studerende boede sammen med sin søn, og at han, efter det oplyste, betalte hendes udgifter.
Ankenævnet fandt dog, at det ikke var dokumenteret, at den studerende blev forsørget af sin søn på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov.
Ankenævnet bemærkede i den forbindelse, at det er en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at den studerende på grund af økonomiske og sociale forhold ikke er i stand til selv at sørge for sine grundlæggende fornødenheder.
Ankenævnet bemærkede, at det forhold, at den studerendes søn havde påtaget sig at forsørge sin mor, ikke dokumenterede, at der forelå et faktisk og reelt forsørgelsesbehov.
Ankenævnet lagde herved vægt på, at der ikke var dokumentation for, at den studerende var ude af stand til at forsørge sig selv, fx ved hjælp af erhvervsarbejde.
Afgørelse
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger fandt, at den studerende ikke havde ret til SU på ansøgningstidspunktet i august 2023.
Begrundelse for afgørelsen
Vi vurderer, at du ikke opfyldte nogen af betingelserne for som udenlandsk statsborger, herunder EU-statsborger, at være berettiget til SU på tidspunktet for din ansøgning i august 2023.
Betingelsen om at være slægtning i opstigende linje til en EU-arbejdstager, og som på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov forsørges af EU-arbejdstageren
Vi vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret at du var underlagt et faktisk og reelt forsørgelsesbehov på tidspunktet for ansøgningen.
Vi vurderer, at du ikke opfylder betingelsen, da der ikke er dokumentation for, at du på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov forsørges af din søn, som er EU-arbejdstager i Danmark.
Vi har lagt til grund, at din søn er EU-arbejdstager i Danmark.
Det fremgår af sagen, at du bor sammen med din søn, og at du har oplyst, at han betaler dine udgifter.
Vi finder dog, at det ikke er dokumenteret, at du forsørges af din søn på baggrund af et faktisk og reelt forsørgelsesbehov.
Vi bemærker i den forbindelse, at det er en betingelse, at du på grund af dine økonomiske og sociale forhold ikke er i stand til selv at sørge for din grundlæggende fornødenheder.
Vi bemærker, at det forhold, at din søn kan have påtaget sig at forsørge dig, ikke dokumenterer, at der foreligger et faktisk og reelt forsørgelsesbehov.
Vi lægger herved vægt på, at der ikke er dokumentation for, at du er ude af stand til at forsørge dig selv, fx ved hjælp af erhvervsarbejde.
Vi bemærker i den forbindelse, at vi er opmærksomme på, at du har måttet ophøre med tidligere arbejde pga.
allergi.
Vi finder, at dette ikke godtgør, at du ikke kan varetage andet arbejde og er ude af stand til at forsørge dig selv.
De øvrige bestemmelser
På baggrund af dine oplysninger i sagen, vurderer vi, at du ikke opfylder de øvrige betingelser for som udenlandsk statsborger, herunder EU-statsborger, at være berettiget til SU i Danmark.
•
§ 2 b, om EU-statsborgeres ret til SU
•
§ 2, stk. 1, om EU-statsborgeres ret til SU, når de er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark
•
§ 6, om slægtninge i opstigende linje til EU-arbejdstagers ret til SU
•
§ 8, om udenlandske statsborgeres ret til SU